søndag den 4. december 2016

Noget om at lave ingenting

December er over os med al sin pynt, hygge, stearinlys, kanel og andre gode sager, og både børn og voksne hjemme hos os er vilde med det. Så vilde, at vi er liiiidt for gode til at fyre sjove og hyggelige arrangementer i kalenderen, med det resultat, at julemåneden pludselig kommer til at virke lidt maraton-agtig, hvis man af vanvare kommer til at kigge lidt frem i kalenderen.

Derfor meldte vi fra til eftermiddagens julearrangement (weekendens i øvrigt fjerde arrangement), for vi trængte alle sammen til at lave absolut ingenting. Så det har vi gjort. Ikke en døjt har vi bestilt (efter vi altså havde haft gang i den helt store honningkageproduktion i køkkenet med grandfætre og familie i formiddags. Og gjort køkken-alrummet beboeligt igen). Jeg har ligget på en trampolin på ungernes værelse sammen med mit hold i nakken (så gammel er jeg åbenbart blevet) og læst en Jumbobog, mens afkommet har spillet iPad på mig og sniksnakket, vi har hørt julemusik, jeg har blundet lidt og er vist nok også kommet til at spise en halv pose lakrids-chokolade fra Irma. (HDD, spørger I? Han er blevet blitzet på motorvejen på vej efter noget så spændende som et bordtennisbat til sønnike, så lidt har han da lavet - men det er en helt anden historie).

Efter jumbobogslæsning forsøgte jeg at arbejde lidt, men det gad min hjerne ikke, så mens ungerne fortsat havde en fest med et eller andet syngespil på iPad'en, har jeg lavet i n g e n t i n g! Det kan altså anbefales! Og selv om jeg egentlig helst havde set et idyllisk scenarie udspille sig med brætspil og klippen julehjerter i analog samhørighed, så hyggede kræene sig simpelthen så godt, at jeg ville lade dem beholde deres iPad-hygge for sig selv her på den ene dag om ugen, de får lov til at spille.

Kl. 17 så vi julekalender i én stor stak på sofaen, mens formiddagens hulebyggeri truede med at vælte ned over os, og aftensmaden bestod af burgere hjembragt af HDD (han har været omkring, kan I høre). Han stemte for take away, for, som han tørt bemærkede, så havde dagen allerede formentlig kostet ham i omegnen af 1.500 kr. i bøde, så vi kunne lige så godt runde op til 2.000. Galgenhumor i årets i forvejen dyreste måned er så absolut påkrævet.

Jeg er sikker på, at eftermiddagens julearrangement ville have været rigtig hyggeligt, og havde vi haft mere overskud på energikontoen, ville vi meget gerne have været der. Men vores langsomme eftermiddag har været guld værd for alle involverede, så det var helt rigtigt at trække stikket. Ikke mindst fordi den kommende uge bliver (endnu) en travl en af slagsen med møder, fritidsaktiviteter, legeaftaler, julefrokoster og alt muligt andet hverdagsagtigt og julet i én stor pærevælling :-)

Ungerne er i skrivende stund ved at blive puttet, og jeg fortsætter, hvor eftermiddagen slap - med at lave ingenting. På sofaen. Sammen med Netflix og holdet i nakken, der lader til at være et stædigt bekendtskab. Gad vide, om mere chokolade kunne hjælpe ...?!

onsdag den 30. november 2016

Endnu mere siden sidst

Ordene vælter ud af mig for tiden, men de ryger direkte i det sorte hul, der hedder arbejdsopgaver. Og nye projekter, der forhåbentlig en dag finder fodfæste. Derfor er det småt med ordene herinde, men for at jeg ikke går helt i vinterhi, får I lige en omgang siden sidst mere. Og så skal jeg nok prøve at tage mig sammen til at skrive et 'rigtigt' indlæg næste gang.

Nå, men siden sidst:

*Har jeg været i Marokko. I fem dage. På 5-stjernet hotel med sindssygt lækker mad og arrangerede ture. Og det kalder man arbejde! *indsæt selv vanvittig latter*

*Har jeg været i Marokko. I fem dage. På 5-stjernet hotel. Alene! (med hvilket jeg mener 'uden familie'). Det betød, at jeg i den sparsomme fritid kunne tage mig et karbad, nusse rundt, bande præcis lige så højt af det sygt langsomme internet, som jeg havde lyst til, og ... wait for it ... endda nå at kede mig lidt. Jeg gentager: Og det kalder man arbejde!

*Har jeg været i Marokko. I fem dage. Fik jeg nævnt, at jeg boede på et 5-stjernet hotel? Og savnet HDD og børnene vildt meget. Efter noget sludren frem og tilbage med mig selv (det har man nemlig også tid til, når man sådan er af sted alene) blev jeg dog enig om, at det er sundt at savne lidt fra tid til anden. Og det gjorde det jo bare så meget desto mere dejligt at komme hjem igen.

*Har jeg lært at finde vej på Bispebjerg Hospital. Det bliver man nødt til, når nært familiemedlem, der længe har skrantet, er blevet indlagt akut. Der blev opereret for et par dage siden, men vi mangler stadig svar på en masse prøver, og meget tyder på, at det ikke bliver nogle svar, vi har lyst til at høre. Crap, altså!

*Har jeg takket de højere magter mere end én gang for mit fleksible arbejdsliv. Jeg ville ikke ane, hvordan jeg skulle jonglere hospitalsbesøg og gentagne snakke med læger og sygeplejersker oven i arbejdsbunkerne, hvis jeg samtidig havde en chef at stå til regnskab for. Hvis jeg ikke har sagt det tydeligt nok tidligere, bøjer jeg det gerne i neon: Jeg er f*nme heldig.

*Har vi været til intromøde for forældre til kommende 0. klasse-elever på skolen. Fordi Varanen skal i skole til næste år. I skole, blev der sagt. Det ved jeg ikke helt, hvad jeg skal synes om. Han er jo lige blevet født?

*Har jeg formået at overbevise mig selv om, at det er godt, han skal i skole nu. Dels fordi det bliver sweeeeet kun at skulle aflevere ét sted, dels fordi skolen er fantastisk. Hvilket andre også lader til at mene - 40 ud af 54 nye 0. klasses-elever er nemlig søskendebørn, så det gjorde intromødet til en noget opsummerende affære. Stort set alle vidste nemlig godt, hvordan det foregår, det der indskoling.

*Har vi været til hhv. julebag hos Mårfar og juledekorationshalløj hos Farmor, og jeg har præsteret at spise så mange pebernødder, vanillekranse og brunkager, at jeg troede, jeg var gået i stykker. Julebag er hyggeligt og rart, men når man har glemt stopknappen derhjemme, kan man godt risikere at blive pænt dårlig.

*Har vi været til adventsgudstjeneste og fællesspisning på skolen. Lige dele hyggeligt og kaotisk. Men vi fik hørt Ældstebarnet synge Glorian in excelsis Deo i kirken. Nåååhr.

*Er vi begyndt at pynte en smule til jul derhjemme. Og i går fik jeg ungerne til at lave vores mini-julelandskab. Set i bakspejlet skulle jeg virkelig have ventet, til jeg fik købt noget sukker, vi kunne bruge som sne. I stedet for kækt at sige: "Det gør ikke noget, vi ingen sukker har. Vi bruger bare mel i stedet". #€&%"

*Er der virkelig opstået behov for at få støvsuget!

*Har vi været i IKEA. På en søndag. Det var ikke en god idé.

*Har vi haft lus. I-f*cking-gen. Jeg bliver så træt! Ingen lus i næsten 8 år, og så får pigebarnet dem to gange på to uger. Enten er skole-lusene af særlig kradsbørstig karakter, eller også slog sidste runde kemi dem bare ikke ordentligt ihjel. Denne gang har jeg kæmmet, kæmmet og så lige kæmmet lidt mere. Før jeg gassede dem med en rest Hedrin fra sidst. Og så lige kæmmet lidt mere. Suuuuuk! Fra nu af omdanner jeg mig til Kæmmeren fra Helvede og reder ældstebarnets hår igennem hele tiden og så igen. Bare for en sikkerheds skyld.

*Har jeg haft en dag eller to, hvor jeg har glemt at drikke kaffe. Glemt?! Jeg har klart for travlt. Og sidder derfor på en café lige nu med en stor kaffe i koppen. Man må have prioriteterne i orden.

fredag den 18. november 2016

Siden sidst ...

* Har vi haft lus på matriklen. Som direkte konsekvens heraf har jeg brugt hele formuen på lusepræparater i Matas - og er blevet temmelig overrasket over, hvor dyrt sådan noget egentlig er. Godt, det er første gang i min karriere som mor, at jeg er på dén galej - ellers kunne ungerne roligt begynde at vinke farvel til take away, fredagsslik, julegaver og alt andet sjovt (og dyrt). Lusene blev blev fragtet ind i hytten på ældstebarnets hoved, og de blev opdaget morgenen efter, jeg havde tænkt - tænkt! For sådan noget siger man ikke af fare for at blive ramt med en forhammer af Nemesis - at det da godt nok var dejligt, at vi aldrig havde haft lus, og at vores børn nok bare var sådan nogle, som ikke fik lus. For s*tan altså.

* Er begge børn blevet klippet. Heldigvis først efter lusene blev opdaget og slået ihjel med kemi og benhård kæmning. Ellers kunne jeg vist imødese sur frisør og ditto kunder, hvis de havde arvet bæsterne (lusene. Ikke børnene. #badatjinnng!) Goddammit, hvor er ungerne bare kære med deres nye frisurer. Og nu kan man se Varanens chokoladeknapøjne igen. Måske vi skal have dem til frisøren bare lidt oftere i fremtiden.

* Har Øglen fået smag for helt ny fritidsaktivitet, som hun var med DNP-veninde til i søndags. Siden har hun nærmest ikke talt om andet, så nu kan det være, at vi bliver sådan nogle, der har barn/børn, der sætter sig på mange timer en hel weekend. Suk. Hun prøver igen på søndag, og så må vi se, om interessen stadig er der. Og så kan det være, jeg orker at fortælle mere om det. Måske.

* Har HDD, Varanen og jeg gæstet Bogforum. Og slæbt bøger i hobetal hjem. Varanen holdt i næsten tre timer, hvilket jeg er ret imponeret over. Men da han nærmest faldt i søvn under Onkel Reje-showet, blev vi enige om, at vi havde været der længe nok.

* Har jeg haft hele to spontane aftaler med den samme veninde på to dage. Dét er en god frekvens, hvis man spørger mig. Og det gør man herovre på min blog.

* Har vi været til skole-/hjem-samtale i 1.A, hvor ældstebarnet blev rost så meget, at jeg muligvis tror, mine ører stadig gløder bare en smule. Sjældent har så mange pæne ting været ytret over så kort tid. Og selv om det selvfølgelig er ældsten, der bærer ansvaret for at være så sød og sjov og dygtig og grundig og vellidt og alt det andet, der blev sagt, så er det svært ikke at blive bare en lille smule stolt som forældre også.

* Er jeg blevet sådan en, der står ovre i skolegården (arj, ok - næsten ovre i skolegården. Jeg stoppede, inden jeg kom ind) og taler businezz med kunde, der har været sådan cirka lige så svær at få fat på som ... som ... nogen, der er meget svær at få fat på. Så når han endelig ringede tilbage, skulle opkaldet i dén grad besvares. Også selv om jeg følte mig som lidt af en douche, som jeg stod der og bjæffede om timepriser, smør på brødet, tilgangsvinkler og andet spændende. Det må man tage med, når man kan runde af med ordene "nyt, fast samarbejde" i ørerne. (En meget positiv ting for selvstændige mig, skal jeg lige understrege. Ordet 'fast' er vi jeg, inden for rimelighedens grænser, ret glad for. Så længe det ikke indgår i umiddelbar sammenhæng med ordet 'stilling')

* Har vi skruet så langt ned for legeaftaleblusset, at der ikke har været nogen legeaftaler overhovedet i den forgangne uge. Med mindre den dag, hvor Farmor hentede og hyggede med børnene altså tæller?

* Står jeg med det ene ben ude af døren. Og ikke bare fordi jeg snart skal hente børn og forsøge at sweettalke Varanen til at tage til håndbold. Jeg skal nemlig til de varme lande i morgen. Sgu'. Toute seule, ganz allein, all by myself. Eller, altså - jeg går ud fra, at der er andre med flyveren og på hotellet også (ellers bliver det en smule underligt), men jeg skal ikke af sted sammen med nogen. Det er bare mig, noget sol og et pænt lækkert hotel. Og nåh ja - en stak arbejde, men det tager vi med. Hvor længe? Nårm', såmænd bare fem dage. Som afrejsen nærmer sig bliver jeg mindre og mindre stolt ved at skulle være væk fra HDD og reptilerne så længe, men de har alle forsikret mig om, at de nok skal klare sig. Og selvfølgelig skal de det. Så jeg har taget 'jeg glæder mig'-kasketten på og kan faktisk ikke rigtig vente med at få lidt sol og sommer. 

fredag den 11. november 2016

Noget om fritidsaktiviteter og kalenderjonglering

Der er tryk på for tiden hjemme hos os. Legeaftaler, legeaftaler, fritidsaktiviteter og så lige lidt flere legeaftaler - for ikke at tale om alle de arrangementer, der støt og roligt begynder at tiltuske sig plads i kalenderen her op mod jul. ("Her op mod jul" - tsktsk. Der er jo stadig over en måned til, men på mystisk vis er midt-november nu om dage synonymt med "tæt på jul". Ak ja) Alle aktiviteterne er knaldhyggelige, når man sådan ser på dem isoleret set, men de giver altså en del travlhed i løbet af ugen.

Således runder vi i dag en uge af med dobbelt legeaftale for den ældste mandag (ude), fritidsaktiviteter for både Øgle og Varan tirsdag (HDD og jeg tog en hver, og jeg må med skam indrømme, at jeg pjækkede fra min egen fritidsaktivitet tirsdag aften og i stedet gik en tur med en god veninde i røret), dobbelt legeaftale med middag med forældre onsdag (hos os), ingenting torsdag (phew) og hhv. fritidsaktivitet for Varanen og legegruppe for Øglen (ude) i dag. Indtil videre har vi holdt lørdagen fri, og søndag står den så på heldagslegeaftale for Øglen hos DNP-veninde og Bogforum for Varanen, HDD og jeg. Pyyyyyh, altså!

Det kræver jo timemanagement på Ph.D-niveau at balancere alle de aftaler, og vores afkom går endda 'kun' til hhv. én og to ting hver. At Øglen kun går til én ting, er nærmest uhørt i hendes klasse, hvor børnene rask væk går til både to, tre og fire ting, men jeg må indrømme, at jeg har det glimrende med ikke at skulle stå skoleret et eller andet bestemt sted mere end én gang om ugen. Og indtil Øglen efterspørger mere planlagt aktivitet i hverdagene, så holder vi os bare til det, vi har. For hvornår var det i øvrigt ellers, der skulle blive tid til alle de der legeaftaler?! (Som slet ikke er hyppige nok, hvis det stod til den ældste. Hun har i hvert fald for nylig slynget ønsker til to-tre mere fra klassen ud, som hun gerne vil lege med. "Snart, mor!" Jojo, min skat. Jeg skal bare lige jonglere en fuldstændig proppet kalender først).

Varanen har heldigvis ikke så mange legeaftaler endnu, men han er jo også det yngre, og når dagen i børnehaven er slut, er han træt. Alligevel går han til hele to fritidsaktiviteter, men det skyldes primært, at vi er ved at udfase den ene. Efter ønske fra Varanen, der desværre først ønskede det, umiddelbart efter vi havde betalt for efterårssæsonen, så jeg vi er blevet enige om, at man holder ud indtil jul. Den anden fritidsaktivitet er spritny (for Varanen, altså) og ligger, som nævnt, lige oven i Øglens, hvilket i min bog er mega-win, for så kan vi holde det samlet. Og så begynder den allerede kl. 15, frem for den anden, der først begynder kl. 16. På en fredag. Som nævnt, så er Varanen træt efter en dag i børnehave, så kl. 16 er at stramme den i forhold til at tage imod kollektive beskeder og generelt være i hopla til at være adskilt fra undertegnede.

Og hvad ER denne her nye fritidsaktivitet så, tænker I nu. Jo, altså. Egentlig ville Varanen gerne gå til noget "rock-dans", som jeg har oversat til at være hiphop/breakdance. Det skrev jeg ham op til i foråret, men en nylig forespørgsel har afsløret, at ventelisten stadig er på længde med Dødehavsrullerne, og vores chance for at få en plads svarer til sandsynligheden for at finde den der gyldne billet i Charlie & Chokoladefabrikken. Så mens vi venter i spænding på en plads (der ifølge venteliste-damen "nok heller ikke bliver til januar"), jamen så spiller vi da bare bordtennis i stedet. Ikke fordi det ligner "rock-dans" specielt meget, men fordi det også kunne være sjovt, synes Varanen. Og så skal det da prøves. Første gang gik over al forventning, og nu er jeg bare spændt på næste gang. Især fordi jeg skal betale kontingent lige om lidt, og jeg bliver liiiidt træt, hvis beskeden fra Varanen næste tirsdag så lyder "Arj, jeg tror ikke, jeg har lyst alligevel".

Arbejdet viser sig også fra sin travle side, men fleksibiliteten gør, at der bliver tid til det hele - endda en spontan kop kaffe på Starbucks med nybagt mor-veninde i formiddags. Så det hele er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. Og inden længe trækker jeg oven i købet stikket et par dage og stikker af til sydligere himmelstrøg. Mere om det, når vi kommer lidt tættere på - eller når jeg er hjemme igen.

Og nu er jeg den, der er smuttet. Der er en fritidsaktivitet, der skal fragtes barn hen til, og en pakke på posthuset, der skal hentes. Og SÅ er det weekend - hav en god en!

onsdag den 2. november 2016

Noget om fødselsdage og hverdage. Og Halloween

Ham Den Dejlige fyldte år i går. Et helt år ældre blev han - og nu er vi så jævnaldrende. Hvert år (uden undtagelse i de snart 10 år vi har kendt hinanden) har han forbeholdt sig retten til udøvning af rendyrket aldersfascisme i de fem uger, der er mellem vores fødselsdage, men nu ligger han selv faretruende tæt på de 40, så han skal hermed flette næbbet for i år. Basta.

Vi havde en dejlig - og hverdagspræget - dag, der begyndte v.i.r.k.e.l.i.g tidligt (de unger kan seriøst lugte gaver på kilometers afstand. Og det er helt lige meget, om de er til dem eller ej. Alene spændingen omkring fødselsdag og gavegivning er nok til at drive dem ud af fjerne gudsjammerligt tidligt). HDD fik sine gaver ved morgenbordet, der var overdådigt dækket med ... havregryn, havregrød og yoghurt. Altså den helt almindelige hverdagsmenu. Stakkels HDD. Og så gik turen mod hhv. skole, børnehave og 2 x job. Til gengæld var der lagt i kakkelovnen til storhygning efter fyraften, hvor vi alle fire valfartede til Halloween i Tivoli. For til trods for trick or treating derhjemme selve Halloween, var der et par reptiler, der ikke havde fået græskar (og sukker) nok. Og så er det jo også bare altid hyggeligt at komme på besøg i Den Gamle Have.

RET uhyggeligt, hvis man spurgte reptilerne


Det må være ret sjovt at være dem, der udtænker al dekorationen i Tivoli. Synes, det er så fint og finurligt det hele

Vi var heldige med både vejret og det beskedne opbud af mennesker, så der var frit lejde til at prøve alt det, man gad. Øglen fik turpas med ledsagerarmbånd, men belært af sidste besøg i Tivoli nøjedes vi med billetter til Varanen. Han har ikke lyst til at prøve så meget og hyggede sig meget godt med at tulle rundt. Og han vandt oven i købet en pose lakridskonfekt han vandt på Grand Prix-banen, mens Øglen og HDD susede rundt i en rutsjebane. 

Vi spiste middag hos Brødrene Price, hvor der bestemt ikke var sparet på smørret, og vi trillede - både i bogstavelig og overført betydning - hjem fra en dejlig eftermiddag. Det var, forståeligt nok, svært at få alle mand op og af sted i morges, så jeg takkede nok engang forsynet for mine fleksible arbejdstider, så Varan-afleveringen kunne skubbes en times tid. Vi brugte den ekstra tid på at spille Cluedo (ingen spons overhovedet, bare all-time favourite brætspil, valgt af Varanen. Valget blev en smule vanskeliggjort af, at han ikke kan læse og i øvrigt heller ikke besidder for fem øre taktisk sans endnu, men det var knageme hyggeligt) og sludre lidt om løst og fast. Selv om det er hyggeligt, når vi alle sammen kan følges af sted om morgenen, er de langsomme morgener altså heller ikke sådan at kimse af.

Bearnaisen stod ved siden af ... Mmmm ... (Og det stribede er noget så rædsomt som en gigantisk bananslikkepind, som den ældste fik tiltusket sig)


Fineste Tivoli!

Resten af ugen har vi ikke de store planer på programmet. Heldigvis, kan man fristes til at sige, for et blik på kalenderen fortæller, at den er stopfyldt fra lørdag og en uge frem. Med fødselsdage, legeaftaler, bålhygge med klassen, flere legeaftaler, prøvetræning i bordtennis (sic!), og så lige lidt flere legeaftaler. Ak ja - vi når nok det hele, men lige nu tillader jeg mig at nyde stilheden før stormen ...

onsdag den 26. oktober 2016

Udpluk fra ulvetimen

Varanen: Moaaaarrrr!

Mig: Ja, skat?

Varanen: Skal vi lege?

Mig: Ja, det kan vi godt. I fem minutter. Så skal jeg liiiiige lave mad/rydde op/gøre værelset klar til putning/fylde badekarret/vælg selv.

Varanen: Så kom da!

Mig: Hvor skal vi hen?

Varanen: Ind i hulen! (Gigantisk papkasse, red.) Vi er søpapegøjer, jo!

Mig: Nåååååh ja! (what?) Hvad farve er vi?

Varanen: Selvfølgelig samme farver som almindelige søpapegøjer. Som lunder, du ved!

Mig: Nååååh ja. Klart. (WHAT?) Hvad hedder vi?

Varanen: Jeg hedder Baba. Og du er min storesøster.

Mig: Hvad hedder jeg så?

Varanen: ULLA, selvfølgelig!

Mig: Hahahaha - hedder jeg Ulla? Sejt! Hvorfor gør jeg det?

Varanen: Det gør du bare!

Derefter gik legen sin virkelig mærkelige gang, dels i hulen, hvor der blev leveret usynlig post, dels på lunde-klippen (lænestolen, red.), hvor det "så var okay", at Ulla læste en bog for Barba.

Senere kunne Øglen berette, at jeg i virkeligheden burde have hedder Oona. Og at legen tilsyneladende sådan nogenlunde fulgte manuskriptet fra Puffin Rock, som de har set på flimmeren engang. Så blev jeg så klog midt i en helt almindelig ulvetime.

mandag den 17. oktober 2016

Efterårsferie light

Hjemme hos os holder vi desværre ikke efterårsferie i år. Det har jeg pænt svært ved at acceptere, så efter at have brugt weekenden i ødegården (oven i købet med Farmor denne gang. Ren luksus!), gav jeg ungerne en hjemmedag i dag. Med alt for meget tv, eftermiddagsslik og nattøj det meste af dagen. Og Rullinge-produktion (nu med løg!), tedrikning og andre hyggeligheder. (At jeg som straf så måtte klemme et Skype-møde ind kl. 20, er en lille pris at betale). Så det lugter bare en lille smule af ferie.

Det bliver ikke meget bedre end det her. Et bette hus midt ude i skoven - nu omkranset af efterårsfalmede blade i samtlige nuancer af rødt og gult. Lønne-træer ftw!


Efterår, jeg er vild med dig!

Ældstebarnet vil gerne i SFO i morgen (hvilket måske/måske ikke er verdens største vink med en vognstang i forhold til, hvad hun mente om hjemmedagen i dag), og Yngstebarnet skal med HDD på arbejde, så et par timer på arbejdskontoen bliver det i det mindste til i morgen.

Jeg glemte at tage billeder af ungernes Rullinger, før vi pakkede dem ned og sendte dem, men så får I bare noget mere Sverige i stedet. Her udsigten fra udendørsbruseren (som naturligvis var i brug). Det var trods alt hele 5 grader i løbet af dagen ...

Sparke til blade - legen, man aldrig bliver for gammel til at synes er sjov!

Resten af ugen tager vi på gefühl. Arbejdskalenderen nægter mig flere fridage, men man er vel sin egen chef, så måske jeg ignorerer den. Eller i hvert fald nøjes med at give ungerne korte dage i hhv. SFO og børnehave. Allerhelst ville jeg sidde foran pejsen i det smålandske, men det tillader hverken HDD's eller min kalender desværre ikke. Lige som det daglige svømmekursus, vi i et anfald af genialitet meldte den ældste til engang i sommerferien (I ved - dengang, hvor efterårsferien syntes lysår ude i fremtiden) også vanskeliggør det en del. 

Det her billede vil slet ikke blive placeret, der, hvor jeg vil. Men det skal med - også selv om jeg allerede har vist det på Insta. Vi var på svampejagt (desværre uden held - i stedet var der stadig blåbær og masser af tyttebær), og ved samme lejlighed fandt jeg lav til at putte mellem forsatsvinduerne. Både praktisk og dekorativt. Og i de fineste farver.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...