onsdag den 22. oktober 2014

Vinder af give away!

SÅ skal jeg da ellers lige love for, at hverdagen har ramt hårdt og brutalt. Med masser og atter masser af arbejde, og det vil jeg bestemt ikke brokke mig over, men det betyder desværre, at bloggen lider lidt - inkl. min trækning af en vinder af min give away.

Min søde mor var så venlig at gøre mig opmærksom på, at jeg nu har overskredet dagen for trækningen med hele to dage, så nu må jeg hellere til det. So without further ado - og med hjælp fra vores ven, random.org, giver jeg jer vinderne af hhv. familiekalenderen og iPad-coveret:




Tillykke til vinderne. Jeg sender jer fluks en mail. Tak til alle, der deltog!

Jeg vender frygteligt tilbage med feriespam - har brugt hele efterårsferien i skønt sommerhus på Langeland i dejligt selskab, og det slipper I ikke for at høre side op og side ned om. Jeg skal bare lige arbejde færdigt først ...

søndag den 19. oktober 2014

Ost ost ost ost ost ost ost

Som barn var jeg (også) ret optaget af mad, så da jeg som ca. 8-årig hørte Sebastians Ostesang* på min folkeskole i forbindelse med et eller andet skuespil, så var jeg solgt. På sangen. Ikke så meget på osten - det kom senere - men sangen har siddet godt fast lige siden. Ikke mindst omkvædet, der primært handler om at synge "ost" utrolig mange gange hurtigt efter hinanden. Måske derfor reptilerne er så vilde med den?!

Øglen bryder sig ikke om ost, men Varanen og jeg elsker det (jeg spiser stort set alle oste, undtagen de skimlede. Så voksen er jeg åbenbart ikke blevet endnu), og HDD spiser det også gladeligt. Så da der for nogen tid siden dumpede en køletaske fuld af lækre oste fra Taverna ind hos os, blev den taget imod med kyshånd.

Ostefest!

Der var virkelig meget salatost, grillost og græsk yoghurt i tasken, og selv om jeg anser mig selv for at være en ganske habil ostespiser, er jeg blevet nødt til at give noget af osten væk til hhv. svigerfamilie og naboer. Resten er blevet brugt til bl.a. pizza og lasagne (fungerer ganske udmærket, faktisk), lækre salater og fyldte, bagte tomater. Ikke dårligt overhovedet.

Grillosten er mild og blød i konsistensen, og mens den neutrale udgave ikke smager af så meget, er der lidt mere spark i chilivarianten, som gør sig godt alene eller i en salat. Den græske yoghurt var lækker både til morgenmad med müsli (og honning, mmmm) og aftensmad som dressing med eller uden krydderurter.

Produkterne i indlægget er sponsorerede, men meninger og ord og holdninger und so weiter er helt og holdent mine.

*Omkvæd til ostesang:
Roquefort og emmentaler,
gorgonzola, jeg betaler
hvad som helst for feta!
Brie eller camembert,
hvad der lugter endnu værre,
gammel ost fra Kreta.
Ost, jeg vil ha' ost
jeg må ha' ost!
Ost, jeg vil ha' ost
jeg må ha' ost!
ost, ost, ost, ost, ost
jeg må ha' o-hooost!


mandag den 6. oktober 2014

Test og giveaway - helt to ting på én gang!

For snart længe siden blev jeg kontaktet af Onlinefotoservice.dk for at høre, om jeg ikke ville teste deres fotokalender. Jow-jow, mailede jeg tilbage - og glemte så alt om det. Det blev jo sommer og ferie, og der var jo også lige en masse arbejde, jeg skulle have lavet, og bloggen var inde i en tørkeperiode og sådan - men en dag kom jeg i tanker om den der test, så jeg skyndte mig at maile og undskylde og høre, om tilbuddet stadig stod ved magt. Det gjorde det.

Og så glemte jeg alt om det. Igen. Flot!

Men nu! Ikke blot står tilbuddet stadig ved magt - der er også blevet smidt en ekstra test oven i hatten (hvilket har en hel del at gøre med, at jeg skrev og plagede efter at have set en anmeldelse ovre hos Liv). Hvor det hele begyndte med en test (og en giveaway) af en fotokalender, har jeg nu også fået lov til at teste (og udlodde) et iPad-cover. Ret rart, eftersom vi netop har haft en iPad-rokade hjemme hos os, og nogen (host Øglen host) ikke er helt nede med sit lyseblå cover. Hun vil gerne have et med dyr på, siger hun. Eller - even better - et lyserødt! Jeg havde så godt nok ikke lige hverken et billede af et dyr eller noget lyserødt på min kamerarulle, så det endte med at blive et ret cute (hvis jeg da selv skal sige det) billede af Øglen og Varanen siddende sammen i stedet. Og det blev godkendt af Øglen med det samme.

Bestilling og levering foregik hurtigt og smertefrit. Endda mere smertefrit end tidligere, hvor jeg har gjort brug af Onlinefotoservice, og hvor der var tidspunkter, hvor jeg følte mig svært fristet til at hamre hovedet hårdt ned i tastaturet og råbe r*v! Men dengang handlede det om fotobøger, og det har formentlig også haft noget at sige, at jeg først havde brugt oceaner af tid på at udvælge billeder for derefter at møde utidig software. Hvilket ikke var nogen heldig kombination.

Men nå. Fotokalenderen var supernem at lave. Jeg kunne godt have tænkt mig at have haft flere layoutmuligheder - billederne er lige små nok for min smag (lige bortset fra det på forsiden) - men der skal jo også være plads til kalenderdelen. Og selve processen fungerede fint.

Fin, fin kalender i god, tyk kvalitet

Hvad angik iPad-coveret, så bestilte jeg det via Onlinefotoservice's app (som nemt hentes via Google Play eller App Store alt efter styresystemet på din smartphone), og dét gik hurtigt! Jeg kunne ikke finde ud af at redigere/skalere billedet i appen, men det var ok beskåret i forvejen, så det gjorde ikke det store.

Dét her billede er så ikke så godt beskåret, men fokusér på coveret i stedet. Det er lidt tungt, men det virker godt beskyttende. Jeg kunne ikke finde et cover til en iPad Mini, men da vi også har en 2'er, bestilte jeg et cover til den i stedet.

Der gik et par dage fra bestilling til levering, og produkterne er begge i fin kvalitet og lever helt op til forventningerne. Ungerne synes, det er sjovt at se sig selv på kalenderen, og jeg har et naivt håb om, at vi bliver sådan nogle, der ret faktisk kan finde ud af at bruge en familiekalender - guderne må vide, at vi kunne bruge den struktur i hverdagen, det kunne give (siger moderen, for hvem det kommer bag på HVER mandag, at Øglen skal til gymnastik).

Ooooog ... *trommehvirvel* ... Hvis der nu er nogle af jer derude, der kunne bruge enten en familiekalender eller et personligt iPad-cover, så kan I vinde et her. Det eneste det kræver, er, at I lægger en kommentar inkl. jeres mailadresse (husk det nu!) og skriver, hvilket et af produkterne, I helst vil vinde. Så trækker jeg lod efter efterårsferien - skal vi sige mandag d. 20/10?

tirsdag den 30. september 2014

Adskilt

Mens Varanen stormer derudaf med børnehavestart, farvel til sutterne (som han købte legetøj for i weekenden. Så stor er han nemlig blevet. Tilsyneladende) og en øvelse-gør-mester tilgang til at smide bleen, bliver Øglen lidt ... glemt. Eller. "Glemt" er ikke det rigtige ord, for vi ved jo selvfølgelig godt, at hun er der, og det er jo heller ikke som om, der ikke er tid til hende, men når Varanen for gang nr. 4.598 skriger bloody murder, fordi han ikke må få marengs til morgenmad/lege på Øglens værelse/ikke må beholde sin tunge natble på om morgenen/indsæt selv flere, så er det ham, der render med det meste af opmærksomheden. For Øglen er jo så stor og kan klare det meste selv. Og råber ikke så tit så højt, at det føles som om, ens ører falder af.

Mårmor havde, traditionen tro, bagt brunsvigerkagemand til Varanens fødselsdag. Udgangspunktet var, at det skulle være en bil i år, men efter Varanens hjælpende hænder og gavmilde strøen med pynt (og hjul) blev det vist bare en ... brunsvigerkage med pynt :-) 

Jeg ved godt, at det bare er en fase med Varanen, men når man er 5 år, kan en fase på flere uger altså godt føles temmelig lang, og det kan den sådan set også, hvis man er 36. Det er muligt, jeg tillægger Øglen ting, der ikke er noget hold i, men på det seneste er det som om, hun er blevet mere opfarende og kortluntet i forhold til Varanen (hvilket der ikke er noget at sige til; det er bare ikke så konstruktivt). I fredags fik hun så lige pludselig meget ondt i hoften. Sagde hun. Det er ikke så længe siden, hun slog højre hofte på en løbetur i børnehaven og fik et ordentligt blåt mærke på den, og det har naturligvis gjort ondt et stykke tid. Men i fredags var det den anden hofte, den var gal med. Den uden blå mærker. Det kom lige pludselig, og hun græd og græd og var nærmest helt utrøstelig. Det eneste, der virkede bare en lille smule, var masser af nærvær. Hængen ud på en madras på gulvet med dyner og Disney Sjov (og Versus, som hun elsker) og masser af tid til bare hende (mens Varanen drønede rundt i stuen og råbte og drillede). Det skal vi simpelthen blive bedre til at huske - også uden, at hun behøver at få ondt i hoften for at få vores udelte opmærksomhed.

Varanen indkasserede pænt mange ting til legekøkkenet til familiefødselsdagen i søndags. Hele to røremaskiner og kaffemaskiner blev det til. Men man skal jo aldrig gå ned på udstyr

Skabene blev også fyldt op med kolonialvarer og konserves

Lørdag havde hoften det meget bedre, og en tur alene med HDD i svømmehallen og i Føtex (oh joy!) hjalp endnu mere. Et par gaver til hende søndag - på trods af, at det var Varanens (og min) fødselsdag, der blev fejret sammen med hele familien - hjalp også lidt, og det, der nok helbredte hoften helt og aldeles var, at hun skulle med Mårmor og Mårfar hjem efter festivitassen. Alene. Uden Varan, mor eller far. Rent egoistisk ville jeg enormt gerne have haft noget alenetid med hende, men eftersom der er et arbejde, der skal passes, og en ret morsyg Varan, så var miniferieløsningen perfekt, syntes vi. Og heldigvis havde Mår-forældrene både tid og lyst til at have hende på besøg.

Så der er hun nu, og hun elsker hvert et sekund, er jeg sikker på. Hun har i hvert fald ikke haft tid til at tale med mig siden søndag aften, men Mårmor har sms'et mig opdateringer, og det lyder som om, Øglen har det som blommen i et æg. Noget, hun i den grad har brug for lige nu, tror jeg. For ikke nok med, at Varanen er lidt fremme i skoene derhjemme; pludselig er han jo også i børnehaven, der før var Øglens territorium. Det skal nok blive godt - og er det da også i vid udstrækning allerede - der skal bare lige akklimatiseres lidt. Og HDD og jeg skal blive bedre til at være opmærksomme på Øglen, så hun ikke får ondt i hoften igen foreløbigt ...

Umiddelbart efter Øglens exit til Mårmor og Mårfar ville Varanen på legepladsen. Inklusiv bildyne og dukkevogn, naturligvis!

Cykelmyggen på sin fødselsdagsgave fra HDD og jeg - en fin Kids Schwinn-cykel med 'pendaner'

I mellemtiden hygger Varanen sig med at være alene hjemme og have muligheden for at snige sig ind på storesøsters værelse uden at blive opdaget af Øglen. Han var mildest talt ikke tilfreds med at blive 'efterladt', da Øglen tog af sted, men han er kommet efter det, og har vist allerede nu luret, at der følger visse goder med at være det eneste barn for en stund. Både HDD og jeg synes, huset er meget stille med kun ét barn i det (endda selv om det er det larmende barn, vi har beholdt), og selv om det er rigtig hyggeligt at have noget alenetid med Varanen, savner jeg Øglen enormt. Og glæder mig meget, til vi skal hente hende i morgen!

fredag den 26. september 2014

Så sagde vi, at det var slut med

* at tage Varanen med i Netto ved 17.30-tiden for at akutkøbe ris til aftensmaden. Heller ikke selv om han synes, det kunne være så "hyyyyyyyggeliiiiigt" (det kunne det ikke. Måske lørdag kl. 10. ALDRIG torsdag kl. 17.30. Forstå det nu!)

* at fremmede damer påtager sig selv at opdrage på ovennævnte Varan, fordi det åbenbart alligevel ikke var spor "hyyyyyyyyggeligt" at være med i Netto (og NEJ, dig, der lige mente, at du var blevet ringet op: Din reprimande hjalp ikke. Overhovedet. Og havde jeg ikke haft hænderne så rigeligt fulde med at dysse min meget frustrerede dreng ned OG samtidig sikre, at mini-indkøbsvognen fra helvede ikke kørte ind i andre ben end mine egne, kan jeg afsløre, at du selv havde fået et opdragende råd eller ti med på vejen)

* at hjælpe Varanen helt så meget med at tage tøj på. Han kan jo sagtens selv

* at bruge ble om dagen. På forsøgsbasis, i hvert fald. Varanen sad for første gang evah! på vores eget toilet i går. Og tissede tre gange. Ved ikke, om det var ham eller mig, der var mest stolt

* at spise en hel dåse "A"-lakrids fra Johan Bülow på én dag. Heller ikke selv om de smager fantastisk. No frigging wonder, at mit tøj strammer

* ikke at løbe mere. Hej 3 km løbetur med iPod (ja, iPod) og dertilhørende gammel musik. Prøver at lade være med at tænke på, at jeg for et år siden kunne løbe et maraton. Og i dag synes, det er sådan ret flot, at jeg løber hele 3 km. Christ, altså!

* at rode så meget i bryggerset. Seriøst - det er jo umuligt at komme rundt derude. Og så svært var det heller ikke at bære en hylde og en kasse ud i garagen. Har bare ikke lige gidet. I 2 uger?!? #dovenmuch

* at rode så meget. Punktum

* først at gå i seng omkring midnat. Fordi jeg ser Frasier. Og/eller læser chick-lit. Come nu lige on

* at bruge penge. Sådan generelt

* at være 35. Er nu sådan en, der hastigt nærmer sig betegnelsen "sidst i 30'erne". OG har snart ikke små børn mere. Identitetskrise coming up. Når jeg altså orker

onsdag den 24. september 2014

Groundhog week

3 år og 2 dage er ikke en alder, man sådan skal spøge med. Det kræver mange kræfter at være blevet stor, og når både sut og ble pludselig forsvinder fra den ene dag til den anden (bleen var ikke vores idé, men Varanen er åbenbart lidt af en haj til at gå på toilettet i børnehaven, så vi er blevet enige med pædagogerne om at samarbejde på dén front), så sker der ting og sager inde i en lille knold.

Ingen ble på! Jeg ved godt, at det at tage bleen af ikke er det samme, som at han er blefri, men seriøst - hvor blev min lille dreng af?!

En af de ting, der tilsyneladende sker, er, at han n æ g t e r at sove. Uanset hvor træt han er. Nixbix. Så vi er nogen, der bruger pænt lang tid på at putte for tiden. Og i morges nat mente han i øvrigt, at det var morgen kl. 03.30. Selv om absolut ingen var enig med ham, lykkedes det kun at holde ham hen en lille time, før han surt proklamerede, at "Nu kravler jeg bare UD af sengen, så! Ha-ha-haaaahr!"*Evil laughter* Hvem skriver man til, hvis man gerne vil have Ramasjang til at vågne pænt meget tidligere end kl. 06?! Tænkte godt nok (ganske kort) i mit søvntågede sind, at det var en god lektion, det der med, at Ramasjang-figurerne stadig sov, og håbede naivt, at Varanen så også ville blunde lidt. Men det virkede overhovedet ikke (på ham - det virkede upåklageligt på mig), og jeg vågnede fra min slummer ved, at Varanen var i færd med at stoppe 5 hårnåle ind i næsen på mig og aede mig temmelig hårdhændet i hovedet.

Byg-selv minilagkager fra Varanens fødselsdag forleden. Sådan en kunne jeg godt spise nu. Om ikke andet, så for at holde mig vågen ...

Bygge-bygge

Thank G*d for Netflix og Dora the Explorer! Som Varanen binge-watchede, mens jeg fik lov at blunde (ikke sove - ikke med hårnålene i rummet!) en smule. Gæt, om jeg var frisk til forældrekonsultationen i børnehaven i morges kl. 8.30?! Korrekt. Det var jeg ikke. Og HDD heller ikke. Men det gik alligevel, og overpædagogen lod sig venligt nok ikke mærke med, at vi begge lignede hængte katte. Der blev sagt en masse pænt om Øglen og faktisk også om Varanen, selv om samtalen slet ikke drejede sig om ham (konsultationen drejede sig om skoleparathed. Og fordi DNP ligger i en kommune, der af uransagelige årsager synes, at børnene skal begynde i mini-SFO allerede i januar, holder man konsultationer nu. Også selv om vi ikke vælger at sende Øglen i mini-SFO, eftersom børnehaven har et udmærket før-skole-tilbud. Hvilket åbenbart er totalt faux pas at dømme efter nogle af de reaktioner vi har fået fra andre forældre. Ah well ...).

Arbejdet har heldigvis været godt ved mig i dag. Meget heldigt, for I guder, hvor er jeg træt nu, altså. Og gad godt, at Varanen havde meddelt på forhånd, at det her ville blive Groundhog week på søvnmåden, for så ville jeg ikke have a) slæbt ungerne hele vejen til og fra Kbh i går for at besøge (tr)Oldemor + amerikanske slægtninge, b) booket forældrekonsultation kl. halv-bloody-NI i dag, c) tilbudt at tage en af Øglens veninder med hjem i dag og i øvrigt lovet at hente kl. 14, d) committed mig til skoleintroduktionsmøde i aften. Snork, altså!

Men i morgen er der atter en dag. Er det ikke sådan, man siger? Måske man kunne være så heldig at sove hæderligt i nat? Og så er det oven i købet min fødselsdag i morgen. Som bl.a. bliver markeret ved, at den lokale vandforsyning lukker for vandet mellem kl. 9 og 15, så jeg kender én, der arbejder hjemme, som skal huske at tappe vand på flasker i aften. Ellers er der jo ingen kaffe! Katastrofe!

Nå. De der børn henter jo ikke sig selv. Lige som kaffen ikke drikker sig selv, eller vasketøjet ikke vasker sig selv. (Der er i virkeligheden ikke ret meget, der gør noget af sig selv, nu jeg tænker over det. Det skulle da lige være øjnene, der klapper i af sig selv. Og det har jeg altså ikke tid til. Lige nu, i hvert fald). Adios - vi skrives ved, når jeg er fyldt 536.

mandag den 22. september 2014

3 år, Niller! 3 år!

Varanen fylder 3 i dag. Det har været længe ventet - omend han har benyttet sig af den sidste uge til at sige "Jeg er IKKE 3 år endnu!", når/hvis man har vovet at mene, at han er en stor dreng, som "jo nok må kunne forstå" dette og hint. For så kunne det jo være, at man ikke behøvede at være helt så stor. Eller noget ...

Fødselaren vågnede op i morges, vaklede ud af soveværelset, gned søvndrukkent øjnene og sagde "Tak!", da jeg råbte sagde tillykke. Hvorefter han krævede vingummibamser og gik ud til skuffen og tog to til sig selv og to til Øglen. Ah well - det er vel fødselsdag ...

Morgenen blev brugt på at pakke gaver op (kikkert og glimmertryllestav) - den 'store' gave får han i eftermiddag, når HDD er hjemme og kan være med til at give ham den. (Han får en cykel. Med 'pendaner'. Ssccchh!) Vi skiftede havregrynene ud med chokolademadder og spillede fiskespil og snakkede lidt om fødselsdage. Og Varanen skulle lige været helt sikker på, at det nu også er i dag, han fylder år, så han spurgte helt genert, om det "virkelig er i dag, jeg har fødselsdag mor?" Og kvitterede med et "Yay! Så er jeg TRE ÅR!", da jeg svarede bekræftende.

3 år! 
 
De tre år steg ham en anelse til hovedet på vej til børnehaven, så da han spankulerede ind i garderoben, proklamerede han, at det var ham, der bestemte "ALTING!" Og da to (store) piger mente, at det nok snarere var dem, der bestemte, kiggede han køligt på dem og sagde "Nej. For jeg har nemlig fødselsdag. Så JEG bestemmer i dag!" Så var det ligesom på plads.

Jeg Vi fik gjort frugtkopperne klar (med drinkspinde og flag. Så fint. Glemte bare at tage billeder), og så var jeg af sted. Jeg henter tidligt i dag, og så går hverdagen ellers slag i slag med eftermiddagshygge og Øglen til gymnastik. Og så ellers lige lidt gaveuddeling, minilagkage og "sjusji" til aftensmad. (Efter Varanens ønske. Jeg klager ikke!) Familien kommer og fejrer ham søndag, så fødselsdagen bliver spredt lidt ud. Det er jeg sikker på, han ikke har noget imod.

Men altså. Varanen. 3 år. Jeg ved godt, jeg skriver det jævnligt, men ikke om jeg fatter, hvor tiden bliver af. Hvis nu min gamle computer ikke var dødere end død (faktisk så død, at end ikke CSI, eller hvem det nu er, der har haft den til fancy diagnosticering i endnu mere fancy støvfrit miljø i England, kan få så meget som en lillebitte flig af data ud af den), ville jeg have lavet en billedkavalkade fra de seneste 12 måneder, så jeg (og I) kunne se, hvor meget der er sket. Men nåååååh nej! Jeg har jo stort set ingen billeder fra det seneste år, så det må vi undvære. Og i stedet glæde mig over min egen, knivskarpe hukommelse (Som om! Jeg er glemsom på grænsen til det uhyggelige. Kan jo dårligt huske, hvordan Varanen så ud i går, let alone for 12 måneder siden).

Men stor, dét er han. I torsdags havde jeg ham til 3 års-undersøgelse. Det gik over al forventning - endda selv om begge reptiler var med. Jeg havde forberedt ham i forvejen på turen til lægen, og han var helt cool med det. Selv om det selvfølgelig også hjalp på sagen, at han og Øglen skulle hentes tidligt pga. lægebesøget. At jeg så havde glemt at tage snacks med, er min egen skyld, men resulterede heldigvis kun i en mindre nedsmeltning. Efter lægebesøget. Og blev afhjulpet derhjemme af en juice, en håndfuld nødder og bagning af ét styks æbletærte.

Min date på Joe & the Juice i lørdags. Knaldgodt selskab, siger jeg jer!

Varanen var ret interesseret i lægens legetøj og fandt sig i både at blive vejet, målt, befamlet på lårene (noget med et lille udslæt) og mærket på testiklerne. Men nu taler vi jo altså også om drengen, der af og til råber "Vil du se min diller?" til Øglen, så genert - dét er han i hvert fald ikke! Han vejer 17,4 kg, er 98,2 cm høj og måler 52,2 cm om knolden (no wonder, at han vokser ud af alle hjelme, hatte, kasketter, mv.) og er en "stor, flot dreng med et ordforråd i rivende udvikling" ifølge lægen. (Men det vidste jeg jo godt ...)

Siden 2 års-undersøgelsen er han vokset 10 cm (jeg venter stadig spændt på, at jeg vokser 10 cm) og vejer 2,6 kg mere. Hans sprog er gået amok, men han taler selvfølgelig også hele tiden. Og synger. Sidste weekend overraskede han fx ved at synge Laust Højbyes hedengangne hit "Man er som man er" (godt nok 20 år for sent, men altså ...) helt korrekt, mens jeg gyngede ham på Farfars sansegynge. Heldigvis kan han stadig overtales til at ligge i arm og blive nusset - det håber jeg varer længe, før han vokser fra.

I øvrigt tror jeg nok, at han stoppede med at bruge sut i lørdags. Bare sådan. Jeg havde regnet med, at vi skulle have en kamp uden lige (og havde på ingen måde regnet med, at det var nu, han skulle droppe sutten. For min skyld måtte han gerne have den nogle måneder endnu), men da han lørdag morgen tyggede sin absolut sidste sut i stykker (tredje sut på tre dage), tænkte vi, at det nok var ved at være på tide med et suttestop, hvis vi ikke ville ruinere os selv på at købe nye sutter hele tiden. Han blev lidt gal over, at han ikke kunne få en ny, men vi havde jo vitterligt ingen, og det tror jeg, skinnede kraftigt igennem. Desuden kunne han godt huske, at vi købte de sidste sutter i Sverige, og der kunne vi jo ikke lige køre til i lørdags, så han accepterede faktisk uden de store sværdslag. Og har nu sovet to nætter uden sut. Han har kun kaldt på den et par gange, men uden den store længsel i stemmen, så nu håber jeg, han klarer sig fint i børnehaven uden (de har en til ham derovre. Som de kan give ham, hvis han går helt amok, når han skal sove lur. Men jeg tror faktisk ikke, det bliver nødvendigt. Eller er det at jinxe det?)

De sørgelige sutterester. Som jo nok skal bruges som hård valuta i en legetøjsbutik. Men lad os nu lige se, hvad han scorer i fødselsdagsgave, før vi shopper amok. Kan næsten ikke tro, at han er færdig med at bruge sut nu. Tænk, hvis det skal være så nemt?!  

Så jeg behøver jo i virkeligheden ikke billeder til at fortælle mig, at min dreng er blevet stor. Alle tegn i sol og måne tyder jo på det. MIN store dreng. Som er så fantastisk, sød og sjov, at ord slet ikke rækker (så her ville billeder jo egentlig have været meget rare). Også selv om han råwer.

3 år, mand. Det er vildt!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...