Noget om staycation

Som så mange andre holder vi ferie i reptil-familien. Eller - jeg og ungerne gør. HDD holdt ferie i sidste og forrige uge, hvor vi som tidligere nævnt var på ferie i hhv. Holland, Frankrig og Tyskland, og vi holder alle sammen ferie igen i uge 30. Der skal pusles lidt rundt på brikkerne for at få det hele til at hænge sammen i en lang sommerferie, men det ender som regel heldigvis altid med at gå op.

I denne uge er jeg hjemme med ungerne. Og selv om jeg burde lænke mig selv til skrivebordet og få bugt med alle de arbejdsopgaver, der - i øvrigt meget meget atypisk for sommerferien - har hobet sig op, insisterer jeg på at hygge mig med ungerne de fleste af dagtimerne. Hvilket er lykkedes det meste af ugen, bortset fra én dag, hvor jeg havde et uopsætteligt møde. I Køge af alle steder. Har I været der? Der er jo mega-hyggeligt! Jeg havde aldrig været der før og blev virkelig overrasket over, hvor stemningsfuldt der var. Og hygger os; det gør vi. I den sammenhæng er jeg virkelig taknemmelig for at bo, hvor vi gør. Der er så mange muligheder for udflugter lige uden for gadedøren - og det er muligt at skalere dem, så det den ene dag kan være fullblown forlystelser og den næste 'bare' at spille bold i parken.

Selv om den ældste pludselig er blevet om ikke for stor, så i hvert fald ret stor, når det gælder en tur på legepladsen, har vi været af sted på nogle forskellige af slagsen i ugens løb, og både Stor og (Knap så) Lille har genopdaget Trafiklegepladsen, hvor vi efterhånden er blevet fast inventar. Vi har også udforsket Nordhavnen indgående og fundet op til flere steder, hvor det er sjovt at lege. Store har haft en tiltrængt legeaftale, der endte med at strække sig over 7 timer frem for de aftalte 3 - Lille var med HDD på arbejde, så det var hip som hap for mig, om legeaftalen varede i kort eller lang tid. Ungerne hyggede sig så meget, at jeg kunne have beholdt kammeraten hele natten, hvis det skulle være.

Boldspil i Fælledparken

Fuld fart på Trafiklegepladsen

Vi har været på stranden, besøgt Legeskibet, spist tonsvis af is (HDD er gået amok med at lave is, så vi har fem forskellige slags i fryseren. No wonder, at jeg ikke kan slippe af med mine ekstra, genstridige kilo), spist jordbær til den store guldmedalje, grillet, lave sushi, købt skoletaske til Knap Så Lille (ikke om jeg fatter, han begynder i skole lige som lidt!) begyndt på at få ryddet seriøst op på børneværelset (og ja, selv om det lignede - ligner - ragnarok, så har det været vildt hyggeligt. Vi har fået sorteret kraftigt i al legetøjet og sendt en stor del til genbrug, men vi har også genfundet en masse legetøj, der var blevet helt glemt, så det har ungerne fået timevis til at gå med), spillet spil, læst Anders And-blade (seriøst - det er jo ren narko. Store kan læse i Anders And-blade hele dagen (uden overdrivelse), hvis hun ellers fik lov. Til stor frustration for Knap Så Lille, der nok har lært at læse, men som endnu ikke er så habil, at han kan læse sig igennem en hel tegneserie), set fjernsyn, været i Tivoli, set Grusomme Mig 3 i biografen, cyklet ture, og og og ... Listen er lang, men jeg tænker, at I forstår min pointe: Vi har hygget os!

Hindbær, jordbær og kaffe/chokolade ...

Besøg på KU.BE Frederiksberg i dag. Så fint et sted med mulighed for masser af leg. Og turen derud med både tog og metro var et lille eventyr i sig selv - også selv om man er 8 og næsten 6

Projekt Oprydning på værelset. Der skal laves lidt om derinde i den kommende uge, og derfor skal der ryddes op og ud. En eller anden dag bliver vi vel færdige ...

Og nu er vores halvanden uge staycation ved at nå sin ende. I weekenden kommer Farmor og bortfører ungerne til det svenske. I en hel uge! Eller ... fem dage, men næsten en hel uge! Det kan jeg ikke lige overskue. For mens jeg ser virkelig meget frem til alle de (urealistisk) mange ting, HDD og jeg skal nå, mens ungerne er væk - f.eks. førnævnte arbejde. D'oh! - så skal jeg jo li'som undvære ungerne i fem dage. Jovist, det bliver rart ikke at skulle skille dem ad i tide og utide (for selv om ferie og meget tid sammen giver et fantastisk sammenhold sådan to søskende imellem, så slår det også gnister fra tid til anden), men det bliver ikke så rart at skulle undvære en lille, is-fedtet hånd i min, en insisterende stemme, der beordrer mig til at læse flere Anders And-historier højt, listende fødder om morgenen, når ungerne tror, de er lydløse og vil snige sig til at se lidt fjernsyn, konspiratorisk fnisen og opslugt leg.

Men. Fem dage overlever jeg nok. Særligt fordi jeg ved, hvor dejligt de får det i Sverige. I kendte omgivelser med Farmor og Bedstefar. Tal om at være blommerne i et æg! Så i stedet for at fokusere på alt det, jeg kommer til at savne, vil jeg glæde mig til at se dem igen - og nyde, at jeg får tid til at fordybe mig i både arbejde, projekter derhjemme og, ikke mindst, HDD. Det er slet ikke så dårligt!

Noget om offlining

Der kan skrives mange, lange bøger om fortræffelighederne ved at trække stikket og være offline i en periode - gerne i ferien - og det er der da også ind til flere forfattere, der har gjort. Og de har da bestemt en pointe. For lige at pudse glorien lidt, kigger jeg selv jævnligt mit online-forbrug efter i sømmene, og faktisk synes jeg, det går helt ok med at være nærværende, når der er brug for det. Men bevares; der er vel altid plads til forbedring.

Det synes den tyv, der bemægtigede sig min telefon for en uge siden på en våd campingplads tæt på Amsterdam vist også. I hvert fald sørgede han godt og grundigt for, at mit onlineforbrug på ferien ikke bare blev justeret - det blev helt og aldeles nulstillet. Jeg kunne v.i.r.k.e.l.i.g godt have været foruden at få stjålet telefon, to gange iPads, en masse kontanter og en oplader til min Macbook. Og jeg kunne især godt have undværet, at det skete fra vores telt tidligt om morgenen, mens vi sov - bogstavelig talt fra lige ved siden af os. Den del skal jeg ikke tænke for meget over uden at blive lidt hys.

Campingpladsen. Som egentlig var hyggelig nok, hvis man ser bort fra tyvagtigt element. Så det prøver man at gøre ;-)

Men det var heldigvis kun ting, der forsvandt. Ting, som man relativt nemt kan generhverve sig. Og som ikke bidrog til turen som sådan. (Havde pas og betalingskort været mellem de stjålne ting, ville det først for alvor være besværligt). Og fordi Apple er en fin blanding af verdensherredømme-uhyggelige og gigasmarte, kunne vi (og her mener jeg HDD) logge ind på enhederne fra HDD's telefon og sætte dem til at blive helt og aldeles ubrugelige, hvis tyven formaster sig til at koble dem på nettet på et tidspunkt. God fornøjelse med dine nye dørstoppere, tyve-spade.

Når man er helt uden en telefon opdager man, hvor afhængig af den, man i grunden er. Og her mener jeg ikke i forhold til sociale medier, tjekning af mails, mv. (som det i parantes bemærket gik fortrinligt med at undvære). Jeg mener godt gammeldags vant til, at man altid kan finde ud af, hvor hinanden er - helt uden at anstrenge sig. Disneyland Paris (for ja - ferien fortsatte jo ufortrødent; med eller uden telefon) viste sig f.eks. at være lidt af en logistisk udfordring, når kun den ene part har en telefon, og ungerne vil prøve noget forskelligt. Så bliver aftalen nødt til at være lidt mere præcis end "Vi ses sådan cirka heromkring bagefter". Men - og hold nu fast! - det gik sør'me alligevel! Ingen blev væk, og vi overlever alle sammen på trods af alle de mange hundrede billeder, jeg ikke fik taget. Så at jeg klarede mig uden mobiltelefon, helt indtil jeg fyldte 20 (eller 21, vist), beroede åbenbart snarere på evnen til at planlægge lidt længere frem i tiden end 10 minutter, end ren tilfældighed. Hvem skulle nu have troet det?! *ironi kan forekomme*

De kan noget med fine døre og grønne planter i Amsterdam. Sådan her gad jeg f.eks. godt, at min gadedør så ud ...

Ungerne tog i øvrigt tyveriet af deres iPads med ophøjet ro. Da de først havde forvisset sig om, at vi ikke bare lavede fis (vi havde nemlig berettet, at det ikke var meningen, at ferien skulle bruges ved en skærm, så de syntes indledningsvist, at det lød lidt for belejligt, at deres iPads pludselig var væk), syntes de nærmest, at tyveriet var helt spændende. Og tak og lov for det; ingen grund til, at der er flere end os voksne, der tænker over det ubehagelige i, at der har været nogen inde og vade rundt i ens snorksovende privatsfære.

Men i børnehøjde kan jeg godt se, at det kan virke lidt spændende. Stjålne ting, generel forvirring og bandende voksne. Og et besøg på en hollandsk politistation. Så har man da prøvet det med; at afgive forklaring til hollandsk politi. Oven i købet til en meget meget venlig - og helt utrolig grundig - betjent. Hvilket afstedkom verdens mest udførlige forklaring - på hollandsk - til vores forsikringsselskab. Som i sidste ende - dog ikke uden et par krumspring - ender med at dække dele af de stjålne ting.

Fineste Amsterdam med sine fine kanaler <3

Så intet er i virkeligheden så skidt, at det ikke er godt for noget. Jovist, vores kontanter er væk, og det er der også en stak aluminium med æble-logo på, der er. Men ingen af os er kommet noget til, forsikringen dækker noget af tabet, og vi har haft en dejlig ferie, hvoraf en hel uge foregik ganz offline - fyldt med leg og badning og spillen bold og hygge. Og det er da slet ikke så ringe endda.

I dag har jeg købt mig en ny telefon, og pga. Apples uhyggelighed genialitet kunne den indstilles til at være en tro kopi af den gamle. Så ud over, at den nu er nyere, hurtigere og væsentlig mere lyserød end før, er det fuldstændig som at have den gamle tilbage. Med den lille forskel, at ejerinden nu vil tænke endnu mere over, hvornår jeg bruger den - og hvorfor. Og vide, at verden ikke stopper med at rotere, fordi telefonen ikke er lige ved hånden altid. (Serviceinfo: Hvis nogen synes, et offline-eksperiment a la mit lyder interessant, vil jeg blot meddele, at det kan lade sig gøre helt uden at involvere hollandske tyveknægte. Den version ville jeg helt klart selv have foretrukket).

iPads venter vi lidt med at genanskaffe. Det går lige så godt uden ...

Noget om at vide, hvornår man skal tie stille

Hørt/sagt over aftensmaden:

Ældste: Må jeg godt få noget smør på min bolle?

Mig: Yes. Men det er en selvhenter.

Ældste: Okidoki, så henter jeg smør til min lille ven, bollen. Den hedder Bolsen.

Mig: Huh?

Ældste: Ja, bollen Bolsen. Den er min ven.

Mig: Nååhhh! En lille bolleven!

HDD: ...!

Mig: Eller, altså ...

Ældste og Yngste: Hvad?

HDD og mig: Ikke noget!

FFS, altså. Nogle gange ville det ikke gøre noget, hvis jeg tænkte, før jeg talte. Bare lidt.

Noget om at få et par på opleveren

Der har været tryk på på oplevelsesfronten i den forgangne måned. Det er formentlig helt tilfældigt, at alle oplevelserne har stået i kø her i foråret og forsommeren - ting har det jo med at klumpe sig sammen - men måske hænger det også bare en lille smule sammen med, at det netop var i foråret, at jeg lancerede min nye blog, Everyday Exploring, der har fokus på oplevelser i hverdagen.

Lang historie kort, så oprettede jeg den nye blog, fordi jeg, forkælet, som jeg er, følte, at jeg trængte til at opleve noget. Proportionalt med, at ungerne vokser, så gør min hungren efter oplevelser det også, og jeg tænkte, at et øget fokus på de oplevelser, der indgår i min hverdag allerede, måske kunne hjælpe lidt på oplevelsestrangen. I ved - se sådan helt sort på hvidt, at jeg rent faktisk allerede oplever en del. Bloggen har endnu ikke helt fundet sin form, og jeg skal også lige vænne mig til at skrive på engelsk, men jeg er fortrøstningsfuld og synes, det er et sjovt projekt. Og dét er jo første skridt på vejen. Indtil videre har bloggen vist ret præcist én følger, som ikke er mig, men på Instagram (@everydayexploringdk) er der lidt flere, der følger med. I er naturligvis velkomne begge steder, men der er ingen tvang :-)

Nice!

Aperol, s'il vous plaît

Splish splash - Promenade du Paillon

Her har jeg engang boet. For 13 år siden ...

Nå, tilbage til oplevelserne. Sidst jeg skrev herinde, var det om Yngstemandens og min tur i Legoland. Siden da har jeg været på tre dages venindetur i Nice, Kristi Himmelfartsferie i vandkanten på Fyn og til Heartland Festival i den netop overståede Pinse. Det vil altså sige, at de sidste mange weekender har været fuldt bookede, og den bliver den kommende weekend også. Her skal ungerne og jeg til Sverige med Farmor fra fredag til lørdag, og så skal vi besøge Mårfar søndag. Derefter har jeg et møde i Oslo, masser af sommerafslutninger i skole og til fritidsaktiviteter, og så varer det ikke længe, før det er sommerferie. Hvor flere oplevelser står i kø, så måske jeg ender med at få lysten til oplevelser helt stillet? Nah - jeg tillader mig at tvivle. Lige nu har jeg det som en fisk i vandet og føler mig meget heldig over, hvor meget spændende jeg har fået lov at opleve. Også selv om der er tryk på.

Raps i lange baner

Danske jordbær i næsten lige så lange baner

Smukkeste vandkants-Fyn

Udsigt fra terrassen

Fætre og kusiner <3

Storebæltsbroen i blødt aftenlys

Heartland <3

Den næste - helt nære - oplevelse bliver, at legegruppen skal med hjem i dag. Tre børn ud over mine egne to. Og for ikke at risikere, at yngstemand bliver en lille sabotør, kommer der også en legekammerat med hjem til ham. Et barn fra eller til gør vist ikke den store forskel, når vi er oppe på dén mængde børn ...

Noget om maj

Maj har vist sig at være travl i år. Ikke på arbejdsfronten, men på alt muligt andet-fronten. Således har jeg på nuværende tidspunkt allerede været tre dage på Bornholm og to dage i Legoland (med den yngste - det var der, hans selvvalgte Jeg Skal Snart Begynde I Skole-tur gik hen. Hvor Ældstebarnets gik til Paris i sin tid. Akkeja, sådan er de jo så forskellige, de små).

Man ved, man er godt gift, når gemalen kommer hjem med ovenstående snackpack til turen, dagen inden man skal af sted

Bornholm <3

Dertil kommer den tid, jeg har brugt på at have dårlig samvittighed over at skulle i Legoland med den yngste, når nu den ældste ikke skulle med - det var som om, det var lidt nemmere at tage af sted med den ældste for to år siden, hvor den yngste ikke kunne være mere ligeglad med, om vi skulle til Paris eller bare en utrolig lang tur i Netto; han var tre og rodede primært rundt i bunden af Maslows behovspyramide. Der er det helt anderledes med en otte-årig, som har bevæget sig noget op i lagene af pyramiden og udmærket er klar over, hvad hun går glip af - og i øvrigt er helt fint i stand til at google 'Piratværelse', bare for at gnide salt i sit eget sår. Men alle overlevede heldigvis, og yngstebarnet og jeg havde en fest på førnævnte piratværelse. Og i Legoland, naturligvis. (Og nu er den yngste så muggen over, at Ældste og HDD fik sushi, mens vi var væk. Det ville han også gerne have haft, forlyder det. You can't win!)

Piratværelset. Yngstemanden var pænt begejstret!

Ninjago-legeplads i Legoland Holiday Village. Instant yndling!

Erfaren safaribils-chauffør

Dårlig samvittighed eller ej, så er der noget helt særligt ved at få lov til at have sine unger på tomandshånd en gang imellem. Der er en helt anden ro og tid til tingene, når det kun er et barn, der skal tilgodeses. Og så er det faktisk også meget rart lige at nå at savne hinanden lidt. (Også selv om der gik lige lovlig meget savn i den denne gang, da jeg kun lige nåede hjem og vende fra Bornholm, før jeg skulle videre til Legoland).

Derudover har vi haft en konfirmation og en niece-fødselsdag at se til, og inden længe skal jeg på venindetur til det store udland - bare en weekend, 'ing - og så er der jo også lige planlægning af skolekoloni, informationsmøde til forældre til børn, der skal starte i skole (ikke om jeg fatter, at jeg snart er mor til TO skolebørn!) og, nå ja, arbejde, hvor jeg er ved at ruske lidt op i tingene, så der kommer til at ske lidt nyt. Det står derfor lidt småt til med både tiden og ordene herinde. Jeg ville bare lige tjekke ind og sige hej.

Så. Hej!

Noget om at være stolt (#morpral forude)

Der er mange gode ting at sige om weekenden og i dag, den uventede fridag (ja, uventede. Det er som om, det kommer bag på mig hvert år, at landet sådan lukker ned d. 1. maj. Så det var kun fordi, jeg tilfældigvis overhørte nogen tale om det til afslutning i børneren i torsdags, at jeg ikke stod klar til aflevering med madpakke og kæmmet Yngstebarn i morges), hvor foråret endelig er stoppet med at spille kostbar, men jeg skal gøre det kort og udelukkende holde mig til pralerierne:

*Ældstebarnet har været til sit første fodboldstævne og scorede alle tre mål i en af hendes kampe. Stolt fodboldspiller. Pavestolt far, som heppede på grønsværen. Mega-stolt mor, der heppede via sms fra legepladsen, hvor jeg befandt mig med Yngstebarnet.

*Yngstebarnet gik 5 km sammen med mig forleden. Godt nok i etaper med legepladsbesøg (hvor han heller ikke just sad stille) og ispause indlagt som pauser, men 5 km! Det tror jeg nærmest aldrig er sket før, og jeg ved ikke, hvem der er mest stolt - ham selv eller undertegnede.

*Der er kommet elevplaner for ungerne i 1. klasse, og Ældstebarnets er så flot, at jeg nærmest rødmer. Selv om jeg ikke har noget at rødme over overhovedet - det er jo udelukkende skolebarnets fortjeneste. Men Mor Er Stolt Alligevel.

*Yngstebarnet har lært at læse (se, hvor nonchalant, jeg lige fik smidt dén ind. Selv om jeg har lyst til at råbe det ud over hustagene). Bare sådan. Han har interesseret sig for bogstaver længe (og har i en rum tid bekendtgjort, når han skal ud og lave "L, O, R, T" (tak for dét!), men fra 'bare' at være interesseret og kunne genkende vores navne på skrift og 'ko' og 'nej' og 'tak' og videre i dén dur, har han simpelthen knækket læsekoden. Og kan nu læse for os i Søren og Mette. Det er simpelthen så kært, og både HDD og jeg er ved at revne af stolthed. Jeg er ikke sikker på, at han helt selv har forstået, hvor stor en verden, der er ved at åbne sig for ham, men han synes, det er sjovt - vist mest fordi han kan se, hvor meget på r*ven, HDD og jeg er over det.

Og det var vist også dét for denne weekend. Hvis man altså ser bort fra alle de små ting, der gør en stolt på daglig basis, som når ens unger deles om popcornene i stedet for at slå hinanden ihjel, når de ligger sammen på madrassen og enes om fjernbetjeningen, og når de giver en et kram 'bare fordi'. Men for, at det hele ikke bliver for pladdersødt, kan jeg, som modvægt til al stoltheden, berette, at vi i dag har spist is og popcorn til frokost (det var det, eller churros - Fælledparken 1. maj, I ved), og at ungerne allerede nu, først på eftermiddagen, har fået al for meget skærmtid. Bare så ingen tror, at vi går rundt og bliver helt über-mensch-agtige her på Østerbro. Balance i tingene, I ved ...

Noget om sætninger, jeg aldrig havde troet, jeg skulle sige

I min efterhånden otte år lange morkarriere har jeg ofte ytret sætninger, jeg aldrig i mit liv havde forestillet mig, skulle komme over mine læber. Alene i den seneste uge er det blevet til følgende:

*"Nu tror jeg altså også, at du har spist dig gennem den mængde lynlåse, du skal, lille skat" (til Varanen i børnehaven, da han gik til bekendelse omkring, at han måskeeee var kommet til at gnaske lidt i lynlåsen på den nye overgangsjakke. Efter at have spist sig gennem lynlåsene på både flyverdragt og vinterjakke også)

*"Vi bliver nødt til at vente lidt, skat. Det er ret svært at læse, samtidig med at jeg laver kødboller" (da Varanen insisterede på at få læst Anders And-historier højt, mens jeg var ved at lave boller i karry til forestående legeaftale)

*"ER det virkelig nødvendigt at tage din mad med ud på toilettet?" (Ja. Også Varanen)

*"Jeg har opgraderet din kaffemaskine og dine burgerboller, så de ser anderledes ud, og så har du tjent 5 diamanter" (til Varanen, efter jeg havde fortabt mig i hans Burger Fever-spil. Det er forbavsende vanedannende)

*Jo, du kan tro, jeg så du løftede palmen. Helt op i luften. Og smed den igen. Du er godt nok stærk. (Don't ask. Noget med børnehaveafslutningen og et stærk mand-nummer)

Jeg har formentlig sagt meget andet underligt - også til den ældste, selv om mærkeligheden i vores samtaler aftager proportionelt med, at hun bliver ældre - men ovenstående var lige, hvad jeg kunne komme i tanker om her, mens jeg faktisk burde arbejde.

Nu vil jeg gå tilbage til dagens dont, heppe på tørrere vejr forud for dagens familiebesøg (som vaskeægte bybo cykler jeg jo til alt, og man kan godt nå at blive pænt våd på sådan en 7 km cykeltur, hvis regnen ikke slapper lidt af) og legeaftale og glæde mig over, at det var i går, vi var til udendørs afslutning med optræden for de store børn i børnehaven (Yngsten stopper ikke endnu, men det gør de fleste andre store), hvis det skal blive ved med at regne sådan. Og så skal jeg nyde aprilstilheden, før stormen - min maj bliver hæsblæsende med alt for meget i kalenderen, så jeg læner mig lige lidt tilbage og forsøger at få det store overblik.

Rigtig god weekend, derude.