Produktivität, IKEA og fødselsdag

Nåmn, kan I huske, at jeg for nylig skrev, at vi havde rimelig mange ting, der skulle være klar før den 19. december?! Nu er det så gået op for os, hvor kort tid, der er, til det er den 19., så gæt, hvad vi har lavet i weekenden ...?

Det begyndte i lørdags. Hvor vi var inviteret til fødselsdag hos min ældste niece. (7 år, mand. Store pige!) Vi kunne godt regne ud, at en fødselsdag i København nok ikke ville give os så meget på projektkontoen (så kloge er vi nemlig!), så vi kompromisede den og sendte mig og reptilerne til fødselsdag, mens HDD blev hjemme og gik igang med at hamre og banke, og hvad vi nu ellers skulle nå. Men ikke før vi havde været i IKEA, altså. Alle fire. Fordi HDD ikke gad rende rundt derude alene og finde dims og dut. Heller ikke selv om jeg argumenterede ihærdigt for, at det var langt det smarteste at gøre det selv. Så vi tonsede rundt i helvedes forgård og fandt de forskellige ting, vi skulle bruge - og så tog jeg lige en ekstra lynrunde, fordi jeg glemte det søde sengetøj til Øglens nye værelse, som jeg havde forelsket mig i på nettet. Blot for at få et skeptisk "Hvad er det?" fra Øglen, da jeg kom tilbage med det. Og et "Det vil jeg ikke have. Det er for små babyer", da hun hørte, at det var til hende. Mit spage "Jamen, der er små ræve på" blev skudt ned med et "Jeg kan godt lide ræve, mor. Hvis det er rigtige ræve og ikke sådan nogle tegnede nogle", så min lynrunde var forgæves, og vi efterlod sengetøjet på lageret (rundstykke, IKEA-mennesker. Men jeg magtede simpelthen ikke at tonse hele vejen rundt én gang til).

Efter raidet i IKEA. Trætte børn. Og mange varer på den vogn, Øglen holder fast i

Reptilerne opførte sig faktisk upåklageligt i IKEA i de to timer (ja. To timer. Næsten, i hvert fald) vi var der. De blev tanket op med juice, rugbrødsstænger og frugt (tak, IKEA, fordi I nu tilbyder alternativer til sodavand ad libitum, kanelsnegle og franske hotdogs), og så var de klar til fødselsdag.

Det var en dejlig fødselsdag. Som var så spændende for Varanen, at han kun tog en halv times lur. Men ikke tale om, at han ville gå glip af hverken Mårmor, Mårfar eller Troldemor - eller onkel, tante eller kusiner, for den sags skyld. Øglen legede med kusinerne, og havde jeg haft nogen som helst betænkninger ved at tage alene af sted med reptilerne til fødselsdag og uanede mængder kage, blev de gjort eftertrykkeligt til skamme. Jeg så nemlig nærmest ikke noget til mit afkom, så jeg nåede at drikke temmelig meget kaffe, snakke endnu mere og blive inspireret til, hvad Varanen skal have i julegave. (Øglen er det straks en anden sag med. Hun ønsker sig ikke rigtig noget. Ud over altså skiundertøj (!?), som jeg jo personligt synes er en lidt kedelig gave. Og en diamanthalskæde, men hvem ønsker sig ikke sådan en ...).

Der pyntes kagemand

HDD kom og fik aftensmad, og så gik turen ellers hjemad med to trætte reptiler. Der dog ikke var trættere, end at vi lige kunne stoppe ind omkring 'Den gule handlebutik' (Netto) og købe et sengesæt med et rensdyr (et foto af et rensdyr. Ikke et tegnet rensdyr. Meget vigtig detalje!) til Øglens nye seng.

Søndag skulle Øglen over til en veninde og lege; Noget begge piger har set frem til i lang tid. "For mig og I er nemlig forelskede, mor!" Det betød, at HDD og jeg kunne få samlet meget af høsten fra vores IKEA-raid (og Varanen kunne hjælpe til) og komme et godt stykke videre med Projekt Øgleværelse. Faktisk formåede vi at blive så færdige i går, at vi nu godt tør sige, at vi kun mangler detaljer derinde. Låger til garderobeskabet, fx. Billeder på væggene, et par hylder op og en skammel til skrivebordet.

Ud med den 'lille' seng. Ind med kæmpemadrassen. Bemærk venligst fraværet af det store hul i entrégulvet

Øglen blev intet mindre end lykkelig, da hun så værelset. Hendes seng er hun særligt vild med - den er hævet over gulvet (uden at være en køjeseng), og så er den stor. 90x200, så der er masser af plads at boltre sig på. Når vi er helt færdige, skal jeg nok vise billeder.

Farmor kiggede forbi ud på eftermiddagen, hvor Øglen var kommet hjem igen, men Øglen var ikke så social; Hun havde nemlig travlt med at indrette sig på sit nye værelse. Det betyder, at vi nu har fået fjernet fire flyttekasser med legetøj fra vores stue. Ligesom Øglens tøjskab jo også er kommet væk fra stuen. Vi voksne har svært ved at få armene ned.

Der blev indrettet så meget, at vi helt glemte tiden, så Jul på Slottet kom og gik, uden nogen opdagede noget. Til gengæld fik vi købepizza, som begge unger høvlede temmelig meget ned af, så der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Og Øglen blev puttet i sin nye seng i sit nye værelse. Stor og stolt pige. Der sov sødt i løbet af nul komma fem. Og så taler vi ikke om, hvor mange gange hun vågnede i nat, og hvor hun endte med at sove størstedelen af natten. Hovedsagen er, at hun faldt i søvn i sin egen seng. Derfra er det kun et spørgsmål om tilvænning, før hun sover der hele natten ...

Lidt om børneværelser og lidt om Bodil

Ifølge alverdens prognoser er Bodil løjet af nu. Alligevel blæser det bravt her på bakketoppen i Den Nordlige Provinsby, og med jævne mellemrum bliver der sendt nogle gevaldige haglbyger af sted. Så det er ikke just fordi, jeg glæder mig til at skulle ud i vejret for at hente børn - på cykel - inden længe. Men turen til institutionen i morges, ligeledes på cykel, gik jo fint nok (hvis man altså ser bort fra lidt råweri fra reptilerne i laddet, fordi de åbenbart ikke var helt enige om, hvilket ben, der var det bedste at trampe med), så mon ikke vi også klarer hjemturen ...

Jeg skulle have brugt dagen i dag på at lave et oplæg til en kunde. Men han får altså lov at vente til efter weekenden, for jeg ville gerne have gjort det færdigt, jeg begyndte på i forgårs; at male Øglens værelse. Efter al al for lang tid med sønderskudt værelse pga. forsikringssag, hvor Øglen har sovet i soveværelset, er vandskaden nu endelig afsluttet (vi mangler bare en elektriker, som kigger forbi på torsdag - så er vi officielt færdige med Projekt Udbedr Vandskade. Yay!), og tilbage er så 'bare' al finishen. Plus de projekter, vi ikke lige har fået lavet endnu. Som vi gerne ville give vandskaden skylden for, men som vist primært skyldes vores eget behov for at slappe lidt af engang imellem.

I vores store visdom besluttede vi os for, for et par måneder siden, at pudse loft og de vægge i Øglens værelse, der ikke var dækket af forsikringen - "nu vi var i gang". Det er blevet rigtig pænt, men det krævede så bare lige, at der også kom filt og maling på. Ligesom listerne også skulle have en omgang (eller tre, faktisk). Derudover er der en seng, som er mere eller mindre kollapset i hele vand-misèren, der skal skiftes. Nogle skabe, der skal indkøbes. Og og og.

I mellemtiden har jeg i øvrigt også fået den geniale idé at rykke rundt på Varanens værelse. Fordi jeg var ved at gå a m o k over, hvor rodet det så ud, hver gang jeg kom ind ad døren. Primært forårsaget af konceptet Tøj På Åbne Hylder. Konceptet holder - det er bare ikke så kønt (og jeg er ikke så god til at holde orden), så jeg har brugt lidt tid på at braine på, hvad der skulle ske. Og mens jeg brainede, begyndte jeg at rykke rundt på reoler, finde flere reoler i garagen (er i klar over, hvor mange bænkebidere, der kan bo under sådan en?! Reol, altså. Ikke garage) og generelt slæbe mig selv halvt fordærvet. Og få Varanens værelse til at ligne en slagmark.

Nå, men tilbage til Øglens værelse. Som forleden så sådan ud:

Ja, det er næsten ikke til at forstå, at sengen næsten er bukket under, vel!? Ahem. Og prø'så'li'å forestil jer, at loftet ikke er malet, og at væggene kun er blevet malet en enkelt gang. (Ok, det er et virkelig shitty billede, kan jeg godt se. Det viser jo ikke engang halvdelen af det, I skal lægge mærke til)

 

En gang til for Prins Knud. Forestil jer venligst også, at der er slibestøv über alles

Og efter nogle timer i går og hele dagen i dag - i selskab med nogle gamle musikkendinge på iPad'en (hun bor stadig inde i mig, hende indie-freaken. Det er bare ikke så tit, hun får sin musikiver stillet. Åh Abe gør det li'som ikke rigtigt ...) - ser det sådan her ud:
 

Amputeret seng - uden sengetøj. Som nogen (ahem) havde glemt at tage af, inden sengen blev begravet i byggerod. Så det var pænt støvet og rumler nu rundt i vaskemaskinen.

 

Det lille indhak, hvor der før var et virkelig klammo indbygningsskab, som man ikke havde lyst til at bruge. Nu skal der stå to skabe magen til hinanden - med lyserøde låger, naturligvis (!), og så må vi se, om den høje Billy-reol får lov at overleve. Den er en rest fra Varanens værelse

Vi er langt fra færdige. Ud over at skulle have en ny 'skabsvæg', skal vi også have gjort noget ved sovearrangementet. Jeg tænker højseng med plads til skrivebord under. Værelset er nemlig ikke så stort, så det gælder om at udnytte pladsen smart. Desværre er målene på værelset lidt shitty, så vi kan ikke bare lige købe en færdig køjeseng og installere den. Der skal noget skræddersyning til, og eftersom der også er en milliard andre projekter, vi skal have fikset inden den 19., må højsengen komme til, når vi har fundet en ideel løsning, der ikke koster en milliard. Input er meget velkomne!

Alligevel er værelset, som det ser ud i dag, en gigantisk forbedring fra det vandskade-hummer, det var. Indeklimaet er blevet meget bedre, der er lunt, lyst og venligt. Og jeg kan slet ikke vente med at skulle gå og indrette sådan rigtigt derinde. Øglen glæder sig også, og det kan jeg sådan set ikke bebrejde hende. Fem måneder uden sit eget værelse er en del ...

Dans dans dans

Jeg er stadig i julestemning. Så meget, at jeg næsten - næsten! - ikke kan finde på noget halvspydigt, evt. kiropraktor- og/eller alkoholrelateret, at sige til det faktum, at en af isbjørnene i den center-kvartet, jeg nævnte i sidste indlæg, men ikke kan linke til på AjFåååun, har et uhyggeligt vrid i nakken og stirrer determineret ind i Centerpubben. Men det er selvfølgelig, trods alt, en forbedring fra i sidste uge, hvor den slet ikke havde noget hoved ...

Nu sidder jeg så i (julepyntet) Forstads-foyer og hører julemusik og små klaskende barnefødder på den anden side af den til lejligheden opsatte spejlvæg. Øglen er til dans (og Varanen er til 'mikle'. Med HDD. Gnæg), og jeg sidder og stener. Burde helt klart arbejde, men jeg har 'glemt' computeren, og desuden skal jeg til møde lige efter dans, hvor jeg skal være klog og vigtig. Lad os sige, at det vejer op på en arbejdsdag, hvor min primære indsats har ligget i at male loftet i badeværelset ...

HDD har fået sat filt på væggene på Øglens værelse, så nu skal der bare males, før der kan blive indrettet, og Øglen kan få sit værelse tilbage. Vi har givet os selv en skarp bagkant, der hedder den 19. december - ikke bare for Øglens værelse, men for alle de resterende småting (male loft i entré, indrette entré, sætte lister omkring vinduer, mv.) i huset. Vi har nemlig inviteret hele vejen (hvilket på ingen måde er lige så mange huse, som det lyder til) til - ja, I gættede rigtigt - julearrangement den dag. Og så nytter det jo ikke noget, at det ligner en byggeplads.

Men jeg er sikker på, at det bare lige kræver et par timers reptilfri i ny og næ plus en god omgang julemusik - så er hytten fin og præsentabel. Og i det mindste er der jo et toilet indenfor nu, så helt galt kan det ikke gå.

... Og nu klasker barnefødderne så HELT amok ved siden af. Og julemusikken er erstattet af MGP. De hygger sig (og jeg bliver døv). 20 minutter to go ...

- Postet fra mini-Padden

Så' det juuuul

... Altså, sådan da. Under alle omstændigheder er det blevet december - også i Den Nordlige Provinsby. Til stor glæde for især Øglen og, må jeg indrømme, undertegnede. Jeg elsker julelys og den stemning, der indfinder sig i julemåneden - og efter jeg har fået børn, er det jo decideret magisk.

Den 'spæde' nissedørsstart 


Nu med alt udstyr 

I sidste uge var Øglen og jeg på vores sædvanlige rosinbolle-raid i det lokale center (man kan nemlig ikke danse i tre kvarter, hvis man ikke har fået en rosinbolle først. Har Øglen bestemt), og der var pyntet op til jul efter alle kunstens regler. Øglen var helt vild - det er også flot! - og det lykkedes mig faktisk næsten at se det med hendes øjne og lade mig begejstre lige så meget. Af samme årsag flyttede vores drillenisse ind kort efter - før den første december. Jeg kunne nemlig ikke vente mere. Good call, hvis man skal dømme efter den unge Øgles reaktion - der bliver gået op i det med liv og sjæl, og den langsommelige indflytning er blevet fulgt med skarp opmærksomhed. Og da nissen så endelig rykkede ind, sådan for alvor - med støvler foran sin miniaturedør og julesokker på reptilernes værelsesdøre (hos os er det nemlig drillenissen, der egenhændigt står for julesokkerne. Og Mårmor, der står for det fyld, der skal i dem) - ville begejstringen nærmest ingen ende tage. Varanen er noget mere cool omkring det, men det skyldes måske, at jeg har placeret nissedøren lidt væk fra gulvet (læs: ovenpå brændeovnen), så han ikke kan smadre både udstyr og illusion i ét hug.

To reptiler, der kigger på isbjørneorkesteret i det lokale center. Varanen er bestemt heller ikke upåvirket af al flitterstadsen. (Og ja. Vi er nu officielt sådan nogle, der lader vores børn underholde i centeret ...)

Mårmor Nissen fordeler, blandt andre ting, Pixi julekalenderen i reptilernes julesokker i år - 24 bøger givet skiftevis til ungerne. Den, der ikke får en bog, får en dims (nissehue, lille dukke, bold eller lignende), og allerede nu - blot to dage inde i konceptet - kan jeg afsløre, at vi nok får 12 relativt bøvlede morgener. Øglen synes nemlig ikke, at det er helt lige så sjovt at få en Pixibog, som jeg havde troet inde i hovedet #hvadhavdejegregnetmed?. Og trods alle forsøg på at forklare begrebet "taknemmelighed", så en fireårig er helt og aldeles enig, tror jeg stadig, at vi må ruste os til lidt mukkeri de dage, hvor det er Varanen, der modtager den, ifølge Øglen, 'rigtige' gave.

Indtil videre er Varanen godt nok temmelig ligeglad med, hvad der er i hans julesok - bare der er et eller andet. Og han elsker jo bøger, så al ny lekture bliver modtaget med glæde - og et råb om "JULEMAND!", hvis der er bare skyggen af en nisse at spore. Dermed dog ikke være sagt, at han ender med at modtage de resterende 22 Pixibøger ...

Julemåneden blev i øvrigt skudt godt i gang for HDD og jeg med en weekend, der bød på et velfortjent spaophold på Kurhotel Skodsborg. Og helt uden at have aktier i foretagendet eller modtage noget som helst for at sige det, vil jeg på det varmeste anbefale deres Spa Adventure. Det var fantastisk, og at der var afsat et par timer bagefter til brunch, før vi igen skulle ud i den virkelige verden, gjorde jo bare besøget helt perfekt. Ikke mindst pga. de rå mængder kaffe og de nystrøgne aviser. Varigheden var også god - vi kunne nemlig lige nå en familiefødselsdag bagefter, før vi gik helt omkuld.

Klædelige bliver de nok aldrig, de der badekåber, men praktiske - det er de

#nomnom

Søndag bagte vi honningkager, klaskede juledekorationer sammen og foldede julestjerner det meste af dagen hjemme hos Farmor til den årlige HDD'ske klippe-klistre-dag. Øglen scorede et nissekostume fra en af sine store fætre (som hun har leget så godt med hele weekenden på trods af aldersforskellen på syv år, at mit moderhjerte (og tantehjerte) er lige ved at briste på den gode måde), så hun er ikke til at skyde igennem. Særligt ikke fordi hun brændende har ønsket sig et, siden Fætter BR begyndte at hænge dem op udenfor butikken, så man ikke kan undgå at se dem. Tak for det, Fætter BR (!)

Dyb koncentration over honningkagerne

Nissebanden

Øglens juledekoration

Der er pyntet til jul i både børnehave og vuggestue, og børnehaven har tilsyneladende direkte kontakt med julemanden. Han sender dem nemlig dagligt et brev, der dikterer, hvad dagen skal bringe. Gad vide, om vi kan få Øglen til at gå i seng uden brok, hvis bare vi bilder hende ind, at det er julemanden, der har forlangt det? Det er måske værd at prøve ...

Som I kan høre, juler vi den helt ud i år. Det har kun været december i to dage, og jeg stresser nærmest allerede over, at det snart er slut. Der er så mange ting, vi skal nå at klippe, folde, spise og pakke ind. Så mange historier, vi skal nå at læse, og så meget julekalender, vi skal nå at se. (Det bliver dog næppe Jul på Slottet, som jeg ellers havde satset på. Ungerne kan ikke holde interessen fanget. Hvad ser I andre med børn på reptilernes alder?) Så hvis jeg ikke blogger så meget, er det bare fordi, jeg har megatravlt. Med at jule.

Noget om jul, mad, weekend og spons, eller Den weekend, jeg blev voksen

I weekenden var vi hjemme hos Mårmor og Mårfar. Igen-igen. Men denne gang var HDD også med, OG min bror og hans lille familie var der. Anledningen var, udover selvfølgelig, at vi 'bare' skulle hygge os, den årlige bage-/knase-weekend.

Ikke, at jeg fik hverken bagt eller knaset særlig meget. Ud over altså de par stænger brunkagedej med pistacienødder og lakrids, som Øglen og jeg fik æltet sammen i torsdags, da den slatne Varan tog sig en maratonlur. (4,5 timer. Crazy!) Marcipanen nåede vi aldrig rigtig til, og Luciabrødene blev bagt søndag, efter vi var draget af sted for at få fragtet Øglen af sted til et andet bage-/knasearrangement.

Skæreskære brunkager - og forsøge at holde små, interesserede reptilfingre fra den. Dejen var næsten bedre end kagerne, syntes de

Mårfars hjemmebagte "æbleskiber", som Varanen kaldte dem

Til gengæld fik vi klippeklistret lidt - engle, flere engle og små nisser blev det til fra min og Øglens hånd. Ikke ligefrem et overvældende udkomme af en hel weekend, men vi skulle jo nå så meget andet. At spise, for eksempel (#vigtigt).

Tyl-engel à la Filihunkat, hånd-, fod- og mundengle og nisser à la Filihunkats søster, som tilfældigvis er min svigerinde

Det kræver sit køleskab at bespise 10 sultne personer, hvorfor jeg havde taget forsyninger med, så Mårmor og Mårfar ikke behøvede at stå for det altsammen (som de plejer). Ikke mindst fordi jeg jo var så heldig at modtage hele to lækre spons-kasser i sidste uge - en fra Kohberg* og en fra Kokkens Favorit. Så vi kom godt omkring hele madpyramiden, og det skulle familien selvfølgelig nyde godt af.

Kød-kassen

Brød-kassen

Således havde jeg medbragt rugbrød med hhv. græskar og majs (førstnævnte var desværre muggent, men det er jo det, der sker med rugbrød fra tid til anden. Det andet var lækkert), æblecider-marmelade fra Kivik Mosteri, Urtekrams sandwich spread med basilikum, grøn tomatrelish, Kåsaberg sild (som jeg spiste sammen med Mårmors killer-æble-karrysalat. Mums!), leverpostej og sylte**. Personligt bryder jeg mig ikke om sylte, men de øvrige i selskabet spiste den med velbehag. Den anden (der var nemlig hele to i kassen) blev doneret til naboernes julefrokost sammen med et rugbrød og faldt i god jord.

Derudover var der en masse lækre sager fra Mårforældrenes køleskab, så weekendens frokoster har været ganske overdådige. Og det skal man jo ikke klage over. Overhovedet.

Reptilerne var ellevilde over endnu engang at være på besøg hos Mårmor og Mårfar, og at kusinerne også var der, var bare en bonus. I hvert fald for Øglen, der legede amok med dem begge to. Kusinerne er hhv. 2 år ældre og 1 år yngre end Øglen, så det er lidt forskelligt, hvem der leger bedst med hvem. Men denne gang var det ret ligeligt fordelt, omend Øglen og den yngste kusine i særdeleshed havde en fest. Blandt andet med at synge temmelig meget (og temmelig højt) for hunden. Før jeg fik børn, var barnesang (på den falske, skingre måde) noget af det værste, jeg kunne komme i tanker om. Nu er det - for det meste - SÅ hyggeligt ...

To Dracula-kusiner

Varanen er også vild med sine kusiner, men han er allermest vild med sin Mårmor. Så der var ikke nogen tvivl hos ham om, hvem han helst ville hænge ud med. Særligt ikke fordi han var temmelig snottet og hostende og ikke helt gearet til trioens vilde lege. (Selv om han nu virkede RET frisk på mig de 2,5 timer, han var vågen natten mellem fredag og lørdag. Hvor han ville "OPPPP!", "SE SARSYN!", "LE-JØ LE-GO, MO-AR!", "LÆ-SØ BÅW, MOAR" og snakke med Mårfar, da det omkring klokken 05 lykkedes ham at råbe Mårfar vågen. Så slattenheden gemte han til om dagen, og så kunne han og undertegnede jo passende være slatne sammen, selv om min slattenhed 'kun' skyldtes uendelig træthed ...)

Yndlings-Mårmor

Yndlings-Mårfar

Men hvis vi havde troet, at weekenden udelukkende skulle handle om at bage, knase, klippe-klistre og spise, så kunne vi godt tro om igen. Mårmor og Mårfar er gået i gang med det helt store rydde-op-og-rydde-ud-frenzy, og nu var turen nået til de seks bedrollers, der var fyldt med Lego. De kan jo have en pointe i, at det er lige i overkanten i forhold til, hvad deres børnebørn når at lege med, når de er på besøg (særligt fordi tre af bedrollerne er placeret på loftet og derfor aldrig ser dagens lys), men sådan har det været en menneskealder nu, så vi havde alle accepteret tingenes tilstand. Indtil nu, altså.

Bittelille togbane (i forhold til, hvor mange skinner, der er)

Mårfar havde imidlertid besluttet, at det resterende Lego også skulle om ikke sorteres, så deles. Mellem min bror og jeg. Så midt mellem alle julerierne og spiserierne, gennemgik vi kasse efter kasse. I guder, hvor har vi haft meget Lego som børn. Det er jo faktisk næsten helt pinligt. Men dengang havde vi naturligvis også en hel kælder til rådighed, som vi kunne bygge i - og lade kreationerne stå i, ikke mindst. Det er så ikke helt tilfældet nu. Alligevel er jeg nu den glade indehaver af tre bedrollers fyldt med Lego - primært tog med et uendeligt antal skinner, skiftespor, lysledninger og transformatorer (arj, ok - der er kun en enkelt transformator). Og skidtet virker! Brormand og HDD byggede en lille bane "bare for at prøve" (yeah, right - bare indrøm, at I blev 12 år igen for en stund), og togene futtede lystigt derudad. (Nåja - og så alt mit Fabuland, som jeg nolede med hjem for nogle måneder siden).

Et par af Lego-bedrollerne

 
Varanen bliver en lykkelig dreng, når han om et par år bliver stor nok til at lade være med at smadre togene (han nåede at skille tre ad på de få timer, togkassen var åben. Lømmel!). Og når vi har vundet i Lotto og enten fået et større hus med integreret legerum, eller fået bygget til vores eksisterende hytte. Så kan vi nemlig bygge togbaner, der vil blive kendt vidt og bredt i kvarteret.

Brormand scorede en lufthavn med et hav af shuttlebusser, -minitog, lastbiler, kontroltårn, mv. Og så var der jo selvfølgelig alle de 'ukurante' klodser, som vi delte sådan nogenlunde fifty-fifty. Bortset fra den halve bedroller med klodser, der fik lov at stå, til når der er småfolk på besøg.

Så nu er vi sådan nogle med ustyrligt meget Lego. Godt nok næppe så meget som Konen, men jeg tør godt vove det ene øje og sige, at vi har flere tog (ellers bliver jeg bange). Og jeg er for alvor blevet voksen. Hidtil har jeg ikke helt vidst, hvad definitionen på at blive voksen egentlig var. Og havde man spurgt mig før, ville jeg nok have sagt noget i retning af, at "Man er voksen, når man har fået et barn" eller "Man er voksen, når man er flyttet i hus" eller sådan noget. Nu siger jeg imidlertid "Man er voksen, når ens forældre rydder loftet for ens gamle legetøj, og man får det med hjem. Til sine egne børn".

-----

*Egentlig var rugbrødet en del af en 'madpakke-kasse', men da begge reptiler har madordning i institutionerne, smører jeg ikke så ofte madpakker længere. Det ændrer imidlertid ikke på, at jeg synes, det er enormt vigtigt at smøre lækre, alsidige madpakker, når behovet opstår, og derfor er jeg da også utroligt glad for den inspirationsbog, der fulgte med (Madpakkebogen af Louisa Lorang) samt en superpraktisk madkasse fra Sistema. Madkassen havde jeg i øvrigt hele to af i forvejen, da det var den, jeg sværgede til, da Øglen havde madpakke med dagligt. Jeg har faktisk ikke lovord nok i mit vokabularium om den - den er VIRKELIG god!

**Der er stadig lækre, koldpressede olier samt masser af pølser tilovers fra kødkassen. De skal nydes på grillen til vores næste Spis & Skrid-arrangement med gode venner.

Hej badeværelse

Som dem, der følger mig på IG (@astridsf) kunne se forleden, så har vi nu et badeværelse, der fungerer. Med rindende vand OG træk-og-slip. Ingen smalle steder!

Derudover har vi en entré med plane fliser, som er lige til at gå på. Ikke noget med at springe fra betondæk til gammel skabslåge, der er lagt ud som redningsplanke for at undgå at træde på den bare jord. Vi har hvidlige vægge (en maler arbejder i skrivende stund på sagen, så 'hvidlig' snart bliver til helt almindelig 'hvid'), og - hold nu fast! - vi har endda også fodpaneler.

Før. Blåt og - viste det sig jo - temmelig vådt

Nu. Hvidt og tørt

Hvad vi ikke har, er malede lofter og et færdigt Øgle-værelse, men eftersom det er vores egen hovedpine og ikke forsikringens (det er jo ikke deres skyld, at vi besluttede os for "lige at ordne den ikke-vandskadede del af værelset, nu vi alligevel var i gang"), er det jo bare om at klemme på og få sat noget filt op og få svinget en malerrulle. Så nogen kan komme ind til sig selv og sove i stedet for at sove i smørhullet. Som nogen har gjort i fire (4. Ja, FIRE!) måneder. På nuværende tidspunkt, altså. Når vi engang bliver færdige, er det nok nærmere fem. Er ikke sikker på, at overgangen bliver uden kamp. Men lad os nu se. Det bliver dejligt for alle parter, at Øglen får et værelse igen - ikke mindst for hende selv, for så kan hun få fundet alt sit legetøj frem fra de flyttekasser, det i øjeblikket henslæber tilværelsen i. Og vi kan få kasserne ud af stuen. De bidrager ikke ligefrem til hyggen. Eller ryddeligheden ...

Det er ganske underligt pludselig at have et indendørs badeværelse igen. Det kan lyde helt åndssvagt, men mine ben skal vænne sig til ikke længere at gå ud ad bagdøren, ned ad trappen og ind i bad- og toiletvognen, hver gang jeg skal tisse. Eller i bad, for den sags skyld. Jeg er dog sikker på, at benene får nemmere og nemmere ved at finde den rigtige vej i takt med, at frosten bider sig stadig mere fast; Må tilstå, at det ikke ligefrem gjorde noget, at jeg kunne blive indenfor i morges efter nattens haglvejr og permafrost...

HDD har fået sat et af vores gamle skabe op på badeværelset igen. Og jeg er så småt ved at flytte ind i det. Genfandt flere små krukker med dims og dut, som ikke havde fundet vej til bad- og toiletvognen. Så må vi se, om jeg helt har glemt, hvad de skal bruges til ... 

Vi mangler stadig finish på badeværelset. Og med finish mener jeg halvvigtige ting som lys og spejl. Knager til håndklæderne. Og håndklæder, der er pæne, ikke at forglemme. De gamle ser pludselig noget forvaskede ud i forhold til det nye, pæne rum. Men det er alt sammen detaljer. Det skal nok komme på plads. Lige nu er fokus på, at vi kan tisse indenfor. For første gang i tre måneder. Jatak!

Jeg skovler ind ...

Jeg har været en heldig kartoffel på det seneste. I sidste måned vandt jeg en lækker forkælelseskasse ovre hos Camilla. Der var tyggegummi i lange baner og fire stk. Alt for Damerne. (Eller - der var faktisk kun tre blade i kassen, men det sidste blev eftersendt. Hvor god service er dét lige?!). Og et stort V6-badelagen, som måske nok ikke er så kønt, men til gengæld er jävla-praktisk til ungerne, når vi er i svømmehallen, fx. Jeg er generelt for dårlig til at tage en time out på sofaen med et blad (damn you, smartphone!), men når bladene ligefrem bliver fragtet til en, så er der ingen vej udenom. Og selv om jeg ikke har en krone til at købe de lækre sager, der vises, så er det nu alligevel slet ikke så tosset at ligge og bladre i et blad (eller fire).

Se lige en lækker pakke!

Derudover var jeg så heldig at vinde en fotobog på Karinas fine blog. Fantastisk, eftersom Varan er blevet meget opmærksom på, at det kun er Øglen, der har en fotobog fra sommerferien, og at han ikke må røre den med en ildtang. Så han skulle også have en, syntes moderen. Det syntes bankkontoen bare ikke - men så var det jo heldigt, at jeg vandt en. Når barnet er så vild med at se billeder, er det jo oplagt.

Varanens billedbog. I sygeligt gult lys - beklager billedkvaliteten

Jeg vil ikke gå i detaljer med, hvor bøvlet det var at bestille fotobogen. En god blanding af sløj service og akut 'jeg fatter ingenting' hos mig selv gjorde, at det blev mere bøvlet, end det var strengt nødvendigt. Det gjorde også, at det første udkast, jeg møjsommeligt (det tager ret lang tid at lave sådan en bog, faktisk) havde lavet, blev arkiveret lodret af softwaresystemet grundet en eller anden uforudset fejl. Det udfordrede mig lidt på min ikke-eksisterende tålmodighed og gjorde, at det endelige resultat blev lidt sjusket. Men det er jo min egen skyld. Sådan da. Varanen lader dog til at være pænt ligeglad, og det er det, der tæller ...

Mmmmmm - mit hår kommer til at takke mig (og Anette!) så snart, jeg tager godterne i brug

Og så skulle man jo tro, at det var gjort med dét. Men nej! For sør'me om jeg ikke også var så heldig at vinde lækre John Masters-sager til håret ovre hos den skønne Anette. De kom forleden og dufter himmelsk, så jeg kan slet ikke vente, til badeværelset er færdigt (any day now!), så de kan komme derind og pynte. (Ikke tale om, at de skal besudles af bad- og toiletvognen).

To bodyer med hhv. lange og korte ærmer, et par leggings/lange underbukser og en hjelm. Lige, hvad en snottet Varan behøver

Sidst, men ikke mindst, landede der (i bogstaveligste forstand. Den blev fragtet af en tømrer - en af de mange håndværkere, det vrimler med i hytten i øjeblikket - gennem den vidtåbne dør og lige i armene på mig) en lækker, blød pakke. Det var så godt nok ikke noget, jeg havde vundet, men i stedet noget, jeg havde fået - et sæt af Bilkas nye uldtøj til småbørn; Små Rollinger. Jeg må med skam indrømme, at jeg ikke har så meget uldtøj til ungerne, men det her kom som kaldet. Varanen er frisk igen (det hjalp at ignorere sygdommen i går på bloggen, tror jeg), men stadig lidt snøvset, så han er blevet iklædt en fin - og blød! - uldbody i dag under sin tynde striktrøje. Og den passede perfekt, selv om jeg syntes, at den så gigantisk ud, da den lå på bordet. Men Varanen hører jo heller ikke til de mindste, såeh ...

Og SÅ var der ikke mere held i posen i denne omgang. Det kan jo heller ikke bare fortsætte ud i det uendelige - selv om det da selvfølgelig er meget sympatisk af Universet at forsøge at retfærdiggøre, at vi har måttet leve med bad- og toiletvognen i tre. måneder. Men der skal mere til, før jeg lader dén lille detalje fare, Univers. Bare så du ved det!