torsdag den 28. januar 2010

Autoritetstro eller ej?

Jeg er autoritetstro. Ret meget, faktisk. Hvis jeg ser en politibil, når jeg er ude og køre, begynder jeg konsekvent at småsvede og tjekke sikkerhedsseler, sidespejle og speedometer. Hvis min chef giver mig besked på noget, gør jeg det som regel uden at kny, og hvis lægen fortæller mig, at jeg skal gøre dette eller hint for at blive en mavepine el. lign. kvit, retter jeg mig efter det.

Men med Øglen er det dog en lidt anden sag. Hun kan jo i sagens natur ikke træffe sine egne beslutninger (endnu), og derfor må jeg optræde som en form for filter mellem Øglen og autoriteten. Hidtil er det en ret begrænset mængde autoriteter, hun er rendt ind i - præst, læge og Over-pædagog er dem, jeg lige kan komme i tanker om (mm. bedsteforældre tæller med...). Og mens jeg er en kende bange (autoritetstro?) for Over-pædagogen og utrolig godt kunne lide præsten, er jeg blevet lidt loren ved lægen. Bevares, hun er sød og dygtig, og hun kan stadig få Øglen til at grine på trods af, at hun har stukket hende med en nål op til flere gange nu.

Men! (Kunne I godt fornemme, at der var et "men" på vej dér?!)

Forleden var HDD hos lægen med Øglen, fordi hun var blevet ringet hjem fra vuggeren og alt det der. Der blev lyttet og mærket og kigget og spurgt, og konklusionen var, at der ikke var noget som helst at høre på lungerne. Hoste, ja. Snotnæse og massiv forkølelse, ja. Feber, nej. Mislyd på lungerne, nej! Øglen har imidlertid hostet længe (vi taler en måned, tror jeg), og det meddelte HDD så lægen. Hun tænkte lidt og udstyrede så Øglen med en maske (eller - et maske-lignende aggregat af en art) og en recept på noget binyrebarkhormons-astmamedicin (nøj, et langt ord). Som en "bagklogskabs-diagnose", sagde hun. Hvad det så end er.

Da HDD ringede til mig og fortalte, hvordan lægebesøget var gået, tænkte jeg først "Nåja, jamen, hvis det er dét, lægen siger, såeh...". Men så syntes (og synes) jeg faktisk, at det lød lidt voldsomt. Astmamedicin. Til sådan et lille pus. Hvis lunger lyder helt, som de skal? Hvis der havde været bare skyggen af vejrtrækningsproblemer, var der jo ikke noget at rafle om. Så skulle hun da by all means have et pift binyrebark morgen og aften. Men i min verden er binyrebarkhormon ikke noget, man bare lige tager, så jeg synes måske, det er lidt meget at skulle give det til så lille et barn.

Så vi har ikke givet hende det. Jeg (vi) har trodset lægens anbefalinger og ladet medicinen ligge uåbnet ved siden af den uafprøvede maske. I stedet har vi hævet hovedgærdet på hendes seng og givet hende lidt kamillete og et par ekstra strømper på. I nat var der ingen hosten overhovedet. Det kan selvfølgelig være rent held. Men autoritetstroen er om ikke andet smidt ud med badevandet i det her tilfælde. Indtil videre i hvert fald. Hvad ville I have gjort?

Sidste nye 'oprør' mod autoriteter er, at Over-pædagogen påtalte, at Øglen sidder meget på knæene. (Hun sidder faktisk kun på knæene - efter hun har lært det, gider hun ikke sidde på rumpen mere). Men det må hun åbenbart ikke - i hvert fald skal vi øve med hende at sidde 'rigtigt' på gulvet. Øve, ligefrem? Det kommer vi nok ikke lige til...

15 kommentarer:

  1. I totally get it. Har det på samme måde - og mener at jeg i kombination med min sunde fornuft (og lidt netdoktor.dk) nogle gange ved lige så meget som lægen.
    Astma lyder lige voldsomt nok...er der nogle i familien, som har det? Ellers vil jeg også slå koldt vand i blodet.
    Håber at I får et par nætter uden hoste. Så er der vist ingen tvivl...(og tror heller ikke at lægen vil blive fornærmet).

    Og "øve at sidde på gulvet"?!?! Troede ikke at børn måtte øve den slags. Skal de ikke kralve istedet for at sidde? Hvis de først sidder hæmmer det kralveriet. Jeg forstår ikke helt...Drop det.

    SvarSlet
  2. Ja (Til ovenstående)
    Lyt til maven...Nej nej, ikke chokolade, men mavefornemmelsen sagde jeg.

    SvarSlet
  3. Jeg synes det er lidt mystisk det der med halvsyge børn, læger og medincin. Jeg synes efterhånden, at jeg kender eller hører om forholdsvis mange børn som har den famøse masken/astmatisk bronkitis. Selvfølgelig er der nogle som har a.b., men det kan da bare ikke passe, at så mange børn har a.b. og skal udstyres med maske. Er det ikke lidt ala "vi ved ikke helt, hvad det er, så nu prøver vi dette??"
    Top at du lytter til din mavefornemmelse!

    SvarSlet
  4. Heh. Vi har også lige fået det famøse rør med hjem og to forskellige præparater som det er meningen at bøffen skal suge ned i lungerne. Jeg ved heller ikke lige hvad jeg skal sige til det binyrebarkhormon, men heldigvis nægter bøffen at trække vejret gemmen røret og så kommer det jo lissom af sig selv, ikke? ;)

    SvarSlet
  5. Hmm... altså... det er jo DIT barn, ing (og HDD's, sæf'li) Og jeg synes måske også alt det der "Ej, vi giver lige noget hormon-medicin for en sikkerheds skyld" måske er lige overdrevent nok.

    Og hvorfor er det så forkert at sidde på knæene? Det kan selvfølgelig være der er en herregod grund til det, men du kan vel ikke forventes at gøre som over-goggen siger bare fordi hun siger det?

    SvarSlet
  6. Jeg havde nok gjort som dig. Lyttet til min egen fornemmelse og set tiden lidt an. Og hvis hosten var fortsat og jeg ikke var helt sikker på at lægen havde ret, fået en second opinion.
    Jeg har selv lige været ved læge med Johan, som måske (?) har børneeksem... Jeg fik mig talt ud af smøre ham med hormoncreme og prøve med fed salve i stedet... Har bare noget med det der hormon-ord til små børn som jeg ikke synes er så godt

    Og mand! Hende pædagogen lyder sgu lidt streng!!!

    SvarSlet
  7. Helt ærligt - for at starte bagfra - jeg synes, at du skal spørge over-pædagogen, hvad bevæggrundene er til, at øglen ikke må sidde på sine knæ. Det er altså ikke usædvanligt, at når først ungerne lærer noget nyt, så vil de ikke andet før de atter lærer noget nyt.

    Og så - som de andre skønne kvinder siger - lyt til din mavefornemmelse.

    Rigtig god bedring til hende :)

    SvarSlet
  8. Altså binyrebarkhormon er jo bare træls træls at skulle have på/i sin krop, så jeg synes du vælger helt rigtigt! Og så længe mavefornemmelsen er god, så er jeg sikker på Øglen nok klarer sig uden medicin!

    SvarSlet
  9. Altså.. vores bette bøf har fået spacer med astma-medicin hen over to vintre, og lige meget hvad vi gjorde, havde hun et faktisk ret skæmmende udslæt onkring munden af medicinen op til flere måneder ind i sommer-pausen. Nu er vi jo så flyttet på landet, og der har ikke været et eneste host siden vi forlod Islands Brygge (lidt skræmmende at tænke på egentlig). Anyways; vær helt helt sikker på at øglen har permanente respiratoriske problemer før i begynder på den slags medicin stads.

    SvarSlet
  10. Jeg bliver faktisk lidt bange for hende der over-pædagogen, hver gang jeg læser om hende.

    Og god bedring med Øglen.

    Kh.

    SvarSlet
  11. Først vil jeg lige sige tillykke til dig. For at følge din mavefornemmelse - det er noget af det sværeste som mor synes jeg. At lytte til den der indre stemme, som nogen gange taler imod fagkundskab og kloge Åger.
    For det andet vil jeg sige SCARY. Fordi PRÆCIS det du beskriver prøvede vi da Rumpen var ca. samme alder som Øglen. Vi var så bare på den inhalator en lille uges tid - uden at det hjalp en skid. Og så tog vi til en anden læge som sagde at der ikke var den mindst antydning af astmatisk bronkitis - og så stoppede vi med det samme. Og der har ikke været bøvl med luftvejene siden, såååå deeeet.....
    Håber din lille Øgle snart er snot og hostefri igen - det er pissehårdt med al den dårligdom de skal igennem når de bliver sendt ud i Den Virkelige Verden For Børn. Heldigvis bliver de mere hårdføre med tiden ;o)

    SvarSlet
  12. Tusind tak for alle kommentarerne. Det hjælper virkelig at læse, at det åbenbart ikke betragtes som helt ude i skoven, at jeg lytter til mavefornemmelsen i denne her situation. Og at nogle af jer har været i samme situation.

    Vi har stadig ikke givet Øglen medicin. Der har været lidt hoste, men ikke noget alarmerende - og slet ikke, når man tænker på, at hun er snottet. Igen. Glæder mig efterhånden til, at al sneen er væk, så vi kan få et par varmegrader og dermed - forhåbentlig - blive snotten kvit.

    SvarSlet
  13. Det med at sidde på knæene har jeg nok en forklaring på, for Linus har aldrig ville sidde på numsen, kun på knæene. Vores SP, som er supersød og fornuftig, sagde at vi lige skulle holde øje med at hans ben ikke gled ud til siden når han sad på knæene - for det disponerer for hypermobile led. Det er ikke noget problem længere, for knægten sidder så godt som aldrig nogensinde ned andet end i sin høje stol, men mon ikke pædagogens bevæggrund er den samme?

    SvarSlet
  14. Vores læge har også netop konstateret asmatisk brokitis hos Carla for tredje gang i vinter. Jeg er stadig lidt forvirret omkring hvad asmatisk bronkitisk helt præcist er... Når nu lægen konstaterer det for tredje gang, -er det så noget forbigående eller?? Altså vores læge kan høre det på Carlas lunger (?) og har ordineret hostesaft tre gange dagligt. Men ikke astamedicin. Derudover synes hun at det skal være slut med at sove udendørs i barnevognen i frostvejr.
    Jeg ville nok heller ikke ty til astmamedicin, når det sådan bliver ordineret "på vej ud ad døren". Er der noget jeg synes, at man som mor bliver bekræftet i gang på gang, så er det at man skal lytte til sin mave.
    vh Mette

    SvarSlet
  15. @Randi: Ok, det giver faktisk mening. Men så kunne det være rart, om hun havde givet det som grund. Nåh, men der er nu ikke så meget at gøre ved det. Øglen nægter konsekvent at sidde på bagdelen, når hun en sjælden gang sidder ned - alt foregår stående eller kravlende (men endnu ikke gående) i øjeblikket.

    @Mette: Synes det er meget mystisk, at behandlingen for astmatisk bronkitis (og ja, hvad ER det egentlig?) er så forskellig fra læge til læge. Vi dropper binyrebarkhormonerne og håber på, at hosten forsvinder sammen med sneen :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...