søndag den 17. januar 2010

Motion - eller mangel på samme

Jeg har aldrig været specielt sporty. Det der med motion er aldrig faldet mig naturligt, og udtalelser som "Jeg kan bare ikke undvære at træne" er bestemt ikke noget, jeg har gjort mig i. Fra tid til anden har jeg frekventeret motionscentre og forsøgt mig med at løbe, men der er bare ikke noget, der har grebet mig nok til, at jeg er fortsat med det.

Jeg befinder mig i virkeligheden nok på grænsen af det forjættede land "Doven", men fra de perioder, hvor det rent faktisk er lykkedes mig at træne regelmæssigt ved jeg, at jeg jo får det bedre af det - mere energi, mere harmonisk kropsfacon og bedre samvittighed over, at jeg af og til kommer til at spise salmiak-bolcher til morgenmad og småkager til frokost (som i dag. Ups.)

Det kunne endda gå, da jeg stadig ammede (verdens bedste slankekur) og vadede gader og stræder tynde med en sovende Øgle, men begge dele er slut nu; madkasserne er tørret ind, og Det Dumme Virkelige Liv har snuppet al den tid, der var til at gå lange ture (i hvert fald til daglig).

Og nu går den så ikke mere. (Den er faktisk ikke gået i et stykke tid, men jeg er mester i overspringshandlinger, så jeg har lige udsat det lidt. Og så lidt mere. Men NU...!) Som jeg sidder i mit lidet flatterende hjemmetøj og har en anelse kvalme over alle de småkager, jeg fik spist sammen med mødregruppen for et par timer siden, er jeg blevet ret træt af den her laissez-faire-livsstil. Jeg taler ikke Kernesund eller triathlon eller noget, bare almindelig sund kost i hverdagen, og så lige lidt motion!

Har funderet over, hvad der kunne være den bedste motionsform for mig, og selv om jeg synes, det er hjernedødt kedeligt (og hårdt!), og jeg tidligere har forsøgt mig, men givet op, er det alligevel løb, som bedst lever op til mine kriterier om, at det skal være nemt at gå til, billigt og uafhængigt af tid og sted. Så... løb it is. I guess.

Men jeg kender mig selv. Og jeg ved, at jeg har brug for en gulerod for at holde træningen ved lige. Så da jeg så, at Alt for Damerne holder Kvindeløb til sommer, tænkte jeg, at dét måske var noget?! Der er noget at træne efter, og jeg binder mig til en aftale - og så er der fem måneder til at træne i. Man kan vælge både 5 og 10 km ruter, og selv om jeg har mest lyst til at vælge 5k, tænker jeg på, om jeg mon ikke vil være mere stemt for at give den gas med træningen, hvis jeg skal op og løbe 10k? Eller hvad siger I (hvis der er nogle løbekyndige out there) - er det helt urealistisk at tro, at jeg kan træne mig op til at løbe 10k på fem måneder, når jeg starter ud som glad begynder (Og i øvrigt har tidsrøveren Øgle at holde styr på)? Og skal jeg i virkeligheden bare være glad, hvis jeg kan gennemføre 5?

Åhr, se nu. Det er besværligt allerede. Jeg snupper lige et bolche. For de gode intentioner gælder jo (som altid) først fra i morgen...

9 kommentarer:

  1. Du kan sagtens nå 10 km på fem måneder. Nogle er tilhængere af løbeprogrammer som Iforms eller lign. Jeg har ved hver genoptræning brugt tricket med at starte ud med at løbe 500m - 1000m den første uge eller to også lige så stille øge med 500m - 1000m i ugen alt efter hvordan kroppen responderede på det øgede km-antal.
    Hvis du har tid og den slags så starter Sparta begynder træning op her den 20. - hvor man ikke behøver at kunne løbe særlig langt - det er trods alt begynder træning med henblik på at kunne løbe 5km.

    Og ellers kan jeg hive dig med en tur rundt om søerne ;-)

    SvarSlet
  2. Selvfølgelig kan du det! :-) Jeg er en absolut ikke-løber, men har et par gange sat mig nogle løbe mål og er begyndt løbetræningen. Jeg har hadet det og gør det faktisk stadig, men det er gået godt hver gang og jeg har i løbet af kort tid kunne løbe 5-7 km uden problemer. Hvorfor er det så lige, at jeg stopper med at løbe igen?! Det er vist en helt anden og lang historie (læs undskyldning)!
    Og jeg formåede faktisk at løbe/gennemføre mit første - og hidtil eneste - halvmaraton 5 måneder efter Johannes blev født! Og jeg løb ikke en eneste meter under graviditeten.
    Hilsner fra en pt. ikke-løber, som også burde komme igang igen :-)

    SvarSlet
  3. Hurra! Lige det, jeg håbede at høre. Nu har jeg meldt mig til at løbe 10k d. 14. juni, så nu skal jeg død og pine til at træne.

    Marianne, synes dit trick om at starte stille og roligt ud og så øge distancen lidt hver uge, lyder som en fremragende idé. Har prøvet de der Iform-programmer til hudløshed, og jeg må tilstå, at jeg ikke duer til "gå 3 min., løb 2, gå 2 min., løb 4" i en uendelighed. Så tak for tippet.

    Vevika, jeg synes så, at du er RIMELIG sej sådan at have løbet et halvmarathon, og så ovenikøbet så tæt på fødslen. 5 mdr. efter Øglens fødsel havde jeg end ikke overvejet at gå igang med motion endnu. Så respekt herfra.

    SvarSlet
  4. Jeg afskyr også motion, så jeg ligger i næsegrus beundring over dit initiativ! Mit mål er bare at komme i fitness en gang om ugen, så jeg ikke føler at pengene er helt spildte. Betalingen er i virkeligheden den væsentligste drivkraft for at jeg kommer afsted, tror jeg. :)
    Men godt gået og held og lykke med det!

    :)

    SvarSlet
  5. Hov jeg glemte at skrive at du så skal satse på at løbe tre gange om ugen hvis du bruger mit trick!

    Mit alter ego løbebilleder.dk skal nok forsøge at fange dig med objektivet den 4. juni ;-)

    SvarSlet
  6. Yesyes, jeg regner også med at løbe tre gange om ugen. To gange, hvis det virkelig er småt med tid, men som udgangspunkt tre.

    Gå du bare amok med kameraet d. 4. juni, men bliv venligst hjemme d. 14., hvor jeg skal løbe. :-) Rødbedefarvet hud klæder mig nemlig ikke så godt...

    SvarSlet
  7. Har du så været ude at løbe nu?

    SvarSlet
  8. Jeps! Lagde ud med 2km i forgårs, og det gik strygende, så det skal jeg igen i dag og på lørdag. Og så må vi se, om den hedder 2,5 eller 3 km i næste uge...

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...