onsdag den 3. marts 2010

Et Forstadseventyr

Der var engang 2 personer, der elskede hinanden (det gør de i øvrigt stadig, just for the record). De besluttede sig for at manifestere deres kærlighed i et barn - en lille pige - som kom til verden den første forårsdag i 2009. For nemheds skyld kalder vi hende Øglen.

I takt med, at Øglen voksede inde i moars mave, begyndte hormonerne at pumpe rundt. Særligt ét hormon var dominerende, og det var det, der på fagsprog hedder "nu når vi skal have et barn, skal vi da også have en have"-hormonet. 

Øglen blev født, og hormonet fortsatte med at dominere, så det lykkelige par satte sine lejligheder (pluralis) til salg. Uden at have købt noget andet at bo i, for banken havde sagt, at der var krise, så det var sådan, dén boligkage skulle skæres. Lejlighederne blev solgt meget hurtigt, og pludselig stod vores par næsten uden tag over hovedet. Alle de huse, der havde været til salg i det område, parret havde udset sig, var pludselig væk (altså, husene var der stadig - de var bare ikke på markedet længere!), så parret besluttede sig for at leje en lejlighed i området i stedet.

"Så er vi også tættere på, når vi skal til hus-fremvisninger, plus det jo er herude, vi får en institutionsplads til Øglen", sagde de snusfornuftigt til hinanden. Som sagt så gjort. En lejlighed blev lejet over hals og hoved (for der var nemlig heller ikke ret mange lejeboliger i området), og det var først efter, at lejekontrakten var blevet underskrevet, at parret fandt ud af, at lejligheden var utæt som en si, at der var sindssygt lydt, og at gennemsnitsalderen i lejlighedskomplekset var omkring de 90. (Duften af cerutter og sovs i opgangen burde måske have fået nogle alarmklokker til at ringe, men vores venner havde jo brug for et sted at bo, så sanserne havde vist været noget sløvede). 

Barnemoderen havde stadig barsel, da den lille familie rykkede til Gammelby (som Forstaden hurtigt blev døbt), og det tog ikke mange dage, før hun fandt ud af, at hun ikke trivedes. Hun kedede sig, men sagde til sig selv, at hun jo kun var på barsel nogle måneder endnu, så det kunne hun nok klare. Men da hun et par dage senere skulle til møde på sit arbejde (og aflevere Øglen hos noget familie på vejen), brast den lille "det skal nok gå"-boble. Det tog nemlig lidt over en time at komme frem, og den tur skulle jo tages hver dag, når barslen sluttede. Hver vej! Barnefaderen havde gjort sig de samme observationer, og ret hurtigt blev parret enige om, at siden drømmehuset nu alligevel lod vente på sig, skulle de så ikke vente lidt med Forstads-idyllen og tage et par år mere i byen?! 10 dage efter, at Østerbro var blevet skiftet ud med Forstaden, var vores par tilbage for at ose lejligheder.

Den rigtige lejlighed dukkede hurtigt op, og for 2 uger siden flyttede den lille familie ind i de nye rammer. Rygtet vil vide, at de er MEGET glade for at være tilbage i byen, og selv om de synes, det er hårdt arbejde at flytte (igen) med en lille baby, synes de, at det er det hele værd. De savner på ingen måde, den lejlighed de kom fra, men de taler af og til om, at det var synd, at det gik, som det gjorde. For Gammelby er i grunden et dejligt sted. Hvis man havde et lille hus, man kunne nørkle med. Og hvis man havde været helt færdige med bylivet. Og hvis bare en af parterne havde et job på den 'rigtige' side af storbyen i forhold til Forstaden. Og ikke, som det er i dag, at begge parter skal hele vejen gennem byen sammen med en million milliard andre pendlere.

Men det kommer måske en dag? Indtil da vil det unge (ahem!) par udnytte, at de har både familie og venner i Forstaden (og andre steder med græs, strand og skov), og i mellemtiden vil de nyde livet på 4. sal med unge (yngre end 90, i hvert fald) i bebyggelsen... 

9 kommentarer:

  1. Og så pludselig en dag besluttede de sig for at skrive sig op til en kolo, for så havde de både græs og unge Østerbrogensere?

    SvarSlet
  2. Dejligt at eventyret endte godt, og at I hviler i jeres beslutning. Hvordan fremtiden kommer til at se ud kan man jo ikke vide, og derfor er det vigtigt, at man har det godt lige der hvor man er.
    :)

    SvarSlet
  3. Hvornår bliver man helt klar til det der hus/have koncept? Jeg ved det ikke, vi prøvede også i en periode, hus i Malmø og så tilbage til Østerbro igen. Men drømmer igen om hus/have nu... Kunne man bare få et fedt lille hus her på Østerbro til prisen af et forstadsparcelhus...
    Dejligt at I nyder at være 'hjemme' Østerbro igen :)

    SvarSlet
  4. Hvor er det dejligt i trives i Knap-så-gammelby aka Østerbro.
    Jeg kommer og ser den fine lejlighed, når jeg kommer på den side af vandet igen... Jeg har også et hus i Roskilde jeg skal ha' set...
    Nå, men det bliver ikke denne weekend, for der skal jeg altså lige til London!!!
    Møs.

    SvarSlet
  5. Østerbro er altså også bare et mekka for nybagte forældre - vi nyder det i hvert fald.
    Vi vil også gerne have et hus, men vil så nødigt væk herfra - så Ann-Christines drøm om et hus på Østerbro drømmer vi også herhjemme.

    SvarSlet
  6. Vi har prøvet kombinationen lejlighed på Østerbro og sommerhus i provinsen... det gav stress at skulle ud i sommerhuset hver weekend og slå græs, klippe hæk m.m. Og vi havde slet ikke tid til at tage i sommerhuset, da der skulle arbejdes flere timer for at få råd til både sommerhus og herskabslejlighed.... Så nu er sommerhuset solgt og det er ganske dejligt :-)

    SvarSlet
  7. Tak for kommentarer, allesammen.

    Hus på Østerbro kunne være et hit. Men det bliver vist først, når jeg vinder den der mega-pulje i Lotto (UDEN at spille, vel og mærke). Eller også skal der ske noget helt seriøst med boligmarkedet, så huse i byen pludselig falder 4 milliarder procent i pris.

    Kolonihave er bestemt en mulighed, men i første omgang giver vi lige byen et par år mere (uden kolo), og så må vi se, hvad næste skridt bliver...

    SvarSlet
  8. Jeg ved godt, det er et tussegammelt indlæg, men for pokker, hvor er det dejligt, når nogen (andre end én selv), heller ikke har lyst til at forlade by (Østerbro, for at være specifik) i samme øjeblik, der er to streger på pinden. Jeg insisterer hårdnakket på, at børn sagtens kan blive hele mennesker uden at have et frimærke med græs som er deres eget. Særligt, når der er meget større arealer med grønt inkl. legepladser, gode børnevenlige spisesteder/museumstilbud/etc., og mulighed for at forældre kan beholde bare lidt af det liv, de (også) elsker, i sådan noget by.
    Man (jeg) får efterhånden meget lange løg af (mere eller mindre) velmenende familiemedlemmer, der ikke ligger skjul på holdningen, at provinsen/forstaden er the place to be, hvis alt skal gå vel når man får barn.

    SvarSlet
  9. Tussegamle indlæg er bare hyggelige at få hevet frem :) Og hvad er det med velmenende familie, der ikke kan forstå, at man synes, byen er cool - også med børn? Tror dog efterhånden, at vores familier er ved at vænne sig til tanken om, at vi ikke kommer til forstæderne lige med det første, men jeg er ikke sikker på, at de helt forstår, hvis vi aldrig flytter ud af byen. Indtil videre hedder vores deadline for boligafklaring Øglens skolestart i 2015, men som det ser ud nu, har ingen af os lyst til at flytte. Om det ser anderledes ud i 2015 er jo svært at sige, men jeg tillader mig at tvivle.

    Nu kan jeg se ovre hos dig, at I er på boligjagt. Hvis og såfremt, I skulle falde over noget i forstæderne, vil jeg foreslå, at I venter med at flytte til efter din barsel, for belært af erfaring var det dæleme kedeligt at være på barsel i Gammelby ;)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...