mandag den 22. marts 2010

Om bryllupper

Min bror og svigerinde er ikke længere kærester. De har været sammen en menneskealder, har en lille pige på 3 og en mere på vej. De overvejer at købe bolig sammen, og de er bare SÅ rigtige sammen. Og det synes de heldigvis også selv, så i lørdags besluttede de sig for at droppe kæreste-prædikatet og i stedet gå over til betegnelsen 'mand og kone'.
Brormand ringede lørdag eftermiddag for at fortælle den gode nyhed, da trioen (med lillesøster i en af maverne) var på vej hinsidans for at fejre sig selv og hinanden, og jeg blev naturligvis superglad! Spurgte og spurgte og fik endda en lille tåre i øjenkrogen (som jeg dog holdt for mig selv - man skal vel være lidt cool ;-)). Min bror fortalte og svarede pligtskyldigst på alle spørgsmål, og da jeg var færdig med at rable, begyndte han at forklare, hvorfor de havde valgt at blive gift i stilhed - uden nogen som helst venner og familie. Jeg havde ikke behøvet en forklaring, men jeg kunne mærke, at han gerne ville gøre rede for sine bevæggrunde, så det skulle han naturligvis have lov til.

Billedet er nappet på aalholmkirke.dk. Sig til, hvis jeg skal fjerne det, så gør jeg det hurtigere, end I kan sige 'Aalhom kirke'

Hverken min bror eller svigerinde er 'det store skrud'-typerne. Hverken min bror eller svigerinde er specielt traditionsbundne. Hverken min bror eller svigerinde havde lyst til en hel dag, hvor de var i centrum. Begge havde de derimod lyst til en dag, der udelukkende handlede om dem og deres lille familie. Og senere holder de så en fest, hvor alle, der blev snydt for brylluppet, bliver inviteret. For de ved jo godt, at det er sådan, folk vil have det. At de vil føle sig snydt for brylluppet. De havde tænkt, så det knagede, og de havde overvejet for og imod at invitere begges forældre. Men som med så mange andre ting, man inviterer til, tager den ene invitation som regel den anden. Så hvis det ene forældrepar skulle med, skulle det andet naturligvis også. Det var 4 mand. Og hvis forældrene skulle med, skulle begges søstre også. Og deres kærester. Og måske børn. Vupti - 6 mand mere. Og hvad så med den bedste ven? Og hvem ER den bedste ven i det hele taget? Og før, de havde set sig om, var listen på inviterede oppe omkring de 20. Altså 17 mere end det antal, der skulle være, for at de kunne få lige præcis den dag, de godt kunne tænke sig. Så valget faldt på alene-modellen.

Som sagt, så forstår jeg dem godt. Jeg er ikke sur, skuffet, ked eller andet. Jeg er bare glad på deres vegne. Selvfølgelig ville jeg gerne have været med til at fejre dem, men nu var der jo ikke et forum at fejre dem i, så dén giver ligesom sig selv. Men jeg kunne mærke på ham, at det lå ham meget på sinde at forklare, at det ikke var et fravalg af nogen, men derimod et tilvalg af, hvad DE havde lyst til. Og det respekterer jeg højt.

HDD og jeg har talt en del om alt det her bryllups-noget, faktisk. HDD er ikke specielt meget til idéen (med en far, der har været gift 4 gange, tænker jeg, at man bliver en kende desillusioneret), og jeg er ikke typen, der har en scrapbog med titlen "Mit bryllup", som har fulgt mig siden barndommen. Jeg kunne godt tænke mig at blive gift engang, men det er ikke noget must. (Det er dog et must for mig at få sikret Øglen bedst muligt, hvilket jeg også har nævnt et par gange eller 12, men eftersom det ikke har udløst en ring endnu, så bliver det nok advokatvejen, vi går. Og det er fint med mig). Vi har været til rigtig mange bryllupper sammen, HDD og jeg, og hvert bryllup har været smukt, romantisk og traditionspræget. Bruden har lignet en drøm, og dagen har været et skoleeksempel på lykke. Men til alle de bryllupper, vi har været til (undtagen et enkelt, hvor der var inviteret 140 gæster), har jeg haft lange snakke med bruden om gæstelisten. Alle som en har brudene haft søvnløse nætter og hyperventilerende adfærd omkring datoen for udsendelse af invitationer, for tænk nu, hvis nogle af dem, der efter mange hovedbrud ikke blev inviteret, blev sure!?

Og så er det, jeg bliver lidt træt, altså. Come on. Hvis dag er det, den der bryllupsdag? Nemlig. Brudeparrets! Hvis behov er det, der skal tilgodeses? Rigtigt igen. Brudeparrets! Hvem er det, der skal bestemme, om brylluppet skal være småt, stort eller gigantisk? I gætter det aldrig, men… Brudeparret! Jeg ved godt, at jeg sagtens kan sidde og kloge den, nu når jeg ikke selv har haft brudeskoene til at klemme om mine buttede tæer, og jeg ved da også, at jeg, hvis dagen nogensinde kommer, hvor jeg skal giftes, vil gøre mig nøjagtigt de samme overvejelser. Jeg HADER at gøre folk sure og/eller kede af det, og i reglen strækker jeg mig meget langt for at undgå det. Også selv om det af og til betyder, at jeg fraviger det, jeg egentlig helst selv vil. Det er ok i mange tilfælde, men skal jeg engang giftes, håber jeg VIRKELIG, at jeg kan mønstre mandsmod nok til at gøre, hvad jeg (og HDD, sæføli) har allermest lyst til. Og så håber jeg, at folk vil kunne forstå, hvorfor jeg (vi) vælger, som jeg (vi) gør.

Skulle jeg giftes lige nu, ville jeg elske at have en dag som den, min bror og svigerinde stjal sig til. Med en fest senere hen med alle dem, jeg holder af. Måske får jeg med tiden lyst til the big thing med marengskjole og orgelbrus. Det er ikke til at sige, og det behøver jeg jo heldigvis ikke tage stilling til lige nu. Men jeg håber bare, at jeg vil være tro mod mig selv, og det JEG (og HDD) har lyst til - uagtet, at nogen vil føle sig snydt.

Men jeg ved ikke, om det bare er mig, der er egoistisk? Er det for tarveligt at 'snyde' familie og venner for en af de største mærkedage i ens liv? Også selv om alternativet måske havde været, at man slet ikke blev gift? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg synes, at min bror og svigerinde er lidt seje, og at jeg er mærkeligt stolt af dem. Fordi de har valgt hinanden, og fordi de har valgt at gøre det på deres betingelser...

17 kommentarer:

  1. Vores bryllup var også bare os to. Og ét vidne hver (for selvom de stiller sådan nogle til rådighed på rådhuset var det vigtigt de var nogen vi kendte) - som så blev min bedste ven og Mandens søster (og dennes kæreste, men han fulgte jo med søsteren og det vidtse vi godt)
    Det var perfekt og jeg har ikke et sekund fortrudt. Og det kan da godt være det er en egoistisk måde at gøre det på - men hul i det, for fanden, for det er jo kun en (to) selv det handler om. Og jeg synes det er småligt hvis venner og familie ikke kan respektere at de ikke lige skulle være der dén dag.
    Desuden kan man jo altid holde en fest en anden dag, ing?

    SvarSlet
  2. Nææ jeg synes ikke det er tarveligt. Måske fordi jeg selv er tilhænger af den model - nøjagtig som mine forældre var det. Jeg tror min kærestes forældre/søskende vil blive skuffede hvis de ikke bliver inviterede, men helt ærligt.. Jeg er egentlig ligeglad - vores dag og vi bestemmer.

    Hvis vi da nogensinde skal giftes..

    SvarSlet
  3. Selvfølgelig er det ikke tarveligt. Man skal ikke snyde sig selv for det, man allerhelst vil. - Og det er sagt af en, der kørte hele svineriet (dog ingen søvnløse nætter her. Det skulle da lige være over valget af efternavn, men det skulle jo alligevel løses, når der kom barn). En fantastisk dag, der får mig til at smile, hver gang jeg tænker på den. Og det er lige præcis det, et bryllup skal være, synes jeg. Så er det jo bare forskelligt fra par til par, hvad der skal til...

    SvarSlet
  4. Gør lige parat til verdens længste kommentar og min bryllupshistorie :-)

    Jeg er blevet gift to gange med den samme mand med præcis et år imellem. Efter frieriet satte vi hurtigt en dato 1½ år senere grundet flytning til Luxembourg. Men efter ankomsten til Lux fandt vi ud af, at der var virkelig virkelig gode skattefordele ved at være gift. Så gode at det faktisk betalte selve brylluppet et år senere! Ikke at kærlighed kan gøres op i penge, men giftes det skulle vi jo uanset. Derfor gik vi i alt hemmelighed på rådhuset i Lux, inviterede et hold venner på middag og havde en fantastisk dag. Det var vigtigt for mig, at det var præcis samme dag ellers ville jeg ikke :-) Et år senere blev det hele afslørret i kirken. Vi fejrer vores bryllupsdag fra det første bryllup og når vi ser tilbage er dén dag meget vigtig for os og næsten den bedste. For det var bare os. Men det var også dejligt at blive fejret af familie og venner. Og da tiden tiden var inde til at invitere til bryllup skar vi meget i gæstelisten. Vi ville kun invitere af lyst og det "gik ud over" en stor del af vores familie. Men vi ville have en "lille" fest (45 mennesker) med vennerne og vores nærmeste familie. Og det var lige som vi ville det og vi kunne ikke ønske os det anderledes.

    Min søster skal snart giftes. De skal giftes på en bounty strand et eller andet skønt sted, kun de to. Jeg synes, at det er fantastisk. Selvfølgelig vil jeg gerne fejre dem, men det kan man gøre på mange måder. Det behøver ikke være med stor fest - nu eller senere, men er at tage del i deres glæde og den måde, som de vælger at blive gift på.

    Selvom det kan være svært, så glem "hvad andre mener man bør", men gør som man (og -den) har lyst til og ønsker for sin bryllupsdag. Det er jo en dag man skal mindes med glæde i mange mange år.

    SvarSlet
  5. Niks - det er ikke spor egoistisk at vælge at "gøre det alene". Vi er ikke gift her i huset, og der er heller ikke optræk til det.
    Jeg har foreslået rådhuset et par gange efterhånden, men det er faktisk manden som drømmer om et kirkebryllup!!!
    Meeen -lov mig lige at I har lavet testamente og været hos notar med det???

    SvarSlet
  6. Tillykke til broren og konen. Hvor dejligt for dem!
    Apropos bryllup, så satte jeg et stort rødt kryds i min kalender i går ved den 21. august, for der sker noget vildt i Roskilde den dag! Hurra!!! Jeg glæder mig! Så ses vi der, hvis ikke før.
    Kys M.

    SvarSlet
  7. Åhhh jeg ved ikke om det er tarveligt at snyde alle de andre. Jeg valgte selv en sniger - nogenlunde af samme grunde som din bror. Ville ha' svært med den midtpunktsting, selvom jeg elsker bryllupper. Andres vel at mærke, men jo, måske er det så lidt egoagtigt.

    SvarSlet
  8. @Rie: Det var også en fanTASTISK dag, I havde fået stablet på benene, og jeg kan godt forstå, du tænker tilbage på den med et smil. Fandt lige teksten til pigernes sang i en kasse forleden, og da kunne jeg heller ikke lade være med at smile :-)

    @Lotte: Det har vi ikke, og jeg ved godt, at det er helt gak. Lover, at vi får det gjort snarest!

    @Malene: Tak :-) Og jeg har også sat kryds i kalenderen (selv om jeg ikke har en) ud for d. 21. august. Fest i Roskilde - det bliver feddd!

    SvarSlet
  9. Må jeg ikke nok få teksten - har mistet den jeg fik til brylluppet...

    SvarSlet
  10. Joda. Kan godt nok ikke lige huske, hvor jeg har gjort af den, men jeg ved, at jeg ikke har smidt den ud, så når jeg finder den, skipper jeg den af sted til dig :-)

    SvarSlet
  11. Nej, nej, nej...kan I så se at komme afsted. Jeg har en skabelon til et testamente, hvis det er. Det er bare at sætte navne og cpr ind. Det sværeste er nok at ringe til det rigtige nummer ved byretten (måske jeg bare ikke ringer ofte nok til byretten...) og så er der altså også ventetid på 2-3 uger for at komme til notar. Så ring imorgen og kom afsted efter påske.

    SvarSlet
  12. Jeg synes man må holde sit bryllup helt som man selv vil. Vi gjorde det, at vi blev gift (i kirken) een dag, og så holdt festen tre dage senere. Vi inviterede folk til festen, men skrev også hvornår og hvor vielsen ville finde sted, så kunne de selv bestemme om de ville dukke op der eller ej. Det var en helt fantastisk løsning for os.

    Og så må jeg altså også lige tilføje, at jeg virkelig kan anbefale ægteskabet! Jeg synes det gør en stor forskel i ens parforhold, at man har forpligtet sig på hinanden ved at blive gift. Vi er i hvert fald meget mere bevidste om at prioritere og arbejde med vores forhold, fordi vi har lovet at det skal vare til døden skiller os. Og når det nu skal vare så lang tid, ville det da være dumt ikke at gøre alt for at den tid bliver helt fantastisk. :)

    SvarSlet
  13. @Lotte: Kan jeg få dig til at sende mig den skabelon? shopamokka@gmail.com. Hvis jeg har den, er der ikke rigtig flere undskyldninger (ej heller for HDD :-))

    @Gravidgrahvad: Du har helt ret - det ville være dumt at lade forholdet visne, når nu I skal være sammen så længe :-) Arj, spøg til side - dejligt at høre din erfaring, og så er det jo altid godt at prioritere parforholdet. Gift eller ikke gift :-)

    SvarSlet
  14. Ja jeg ved godt at jeg lige er et par år for sent ude med den her kommentar (men satser på at du læser den alligevel), men tror ikke I er blevet gift endnu.

    Vi har ligesom jer været til virkelig mange gode og dejlige bryllupper, som har været helt rigtige for det par der blev gift.

    Da vi selv skulle giftes, opstod der også en masse vivar i forbindelse med evt. gæstelister og hvad det hele ville koste og den slags. Derfor lavede vi også en slags sniger.

    Vi blev gift i Las Vegas og tog på roadtrip bagefter. Selve bryllupsceremonien (mitt elvis und alles) blev streamet live over nettet, så dem der havde lyst kunne se med. Men dagen og middagen og alt det fik vi for os selv. For os var det bare helt perfekt, og vi har ikke fortrudt et øjeblik siden.

    Alle dem vi kender og holder af ville gerne fejre os lidt alligevel, så derfor var vi så heldige at venner og familie have små (ej ret store) gaver med til os, når vi sås første gang efter vielsen.
    Jeg er så glad for den måde, for det betød jo at når vi var sammen med folk havde vi tid til at være sammen med dem, og få talt med dem, i stedet for at fare rundt mellem 100 gæster og have stress over buffeten og dj'en og alt det.

    Snigeren er toppe.

    (ps tak fordi du tværer min mand ud i wordfeud, han var blevet lidt kålhøgen)

    SvarSlet
  15. @fru forstad: det er hyggeligt, når gamle poster bliver hevet frem i lyset. Tak for din historie; det lyder som om, I gjorde det helt rigtige for jer. Og hvor var det sødt af familie og venner sådan at komme med gaver efterfølgende. Hvem siger også, man behøver holde stor fest for at få en lille erkendtlighed?! :-)
    Haha - vidste slet ikke, at jeg wordfeuder med din mand. Men det er mig altid en glæde at tæve nogen med ord. :-) Er din mand ham, der starter med U?

    SvarSlet
  16. Ja det er manden der starter med U, og han sidder på kanten af sofaen og snerre af dig, når du lægger ord som kanon henover tw og dw i slutspillet.

    Det passer meget dårligt til hans selvbillede, at der findes nogen, der er bedre til Wordfeud end han er.

    SvarSlet
  17. @JAhatten: Beklager at måtte rokke ved dit selvbillede, men jeg er ud af en familie, der er aldeles kompromisløse, når det gælder Scrabble. Og nu er der jo gået sport i at give dig tæv :-) (så dog gerne, at jeg vandt større, end jeg rent faktisk gør - synes, det er temmelig tæt)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...