torsdag den 27. maj 2010

I've got mail

Jeg har fået en mail i dag.

"Spis 5 småkager mindre hver dag og opnå et vægttab på 7,3 kg. på et år", står der i den. Ikke andet.

Altså, det er da ikke noget dårligt råd. Men synes måske, at et "hej" eller lignende kunne have klædt mailen. Og en begrundelse for at sende den til mig. Er det mon fordi, jeg bagte småkager i går*? Og hvor ved Per Brændgaard** i så fald det fra? Synes altså, at overvågningssamfundet er ved at tage overhånd...

* De var til HDD's sidste arbejdsdag, så min samvittighed er hvid som sne.

** Mailen er afsendt fra noget, der hedder smaaskridt.dk, og hvis jeg tænker mig RIGTIG godt om, så var der vist noget med, at jeg engang for lææænge siden knastede min mailadresse ind hos dem, så jeg kunne modtage nyhedsbreve. Men jeg har bare ikke hørt fra dem. Overhovedet. Før i dag. Hvor jeg lige har bagt småkager. Skræmmende.

2 kommentarer:

  1. Big Brother is watching you, pas du bare på :-)

    SvarSlet
  2. Og hvordan i alverden skal jeg nogensinde tabe mig, når jeg ikke engang spiser 5 småkager om dagen... Det kan nok bare ikke lade sig gøre, så!
    God aften søde.
    Kh Malene

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...