fredag den 21. maj 2010

Snart weekend

Øglen har været til lægen i dag. Noget med noget 15 måneders-stik. Som ikke burde give bivirkninger i dag, men hvis hun om en uge til 10 dage bliver utilpas og får mæslingelignende udslæt, så er det bare vaccinens skyld. Øh nå. Det ville jeg gerne have vidst på forhånd, for så havde jeg nok lagt min hjemmearbejdsdag om en uge til 10 dage i stedet for idag. Hvis nu Øglen skulle blive ringet hjem fra vuggeren pga. vaccinen.

Ah, well.

En hjemmearbejdsdag er jo en hjemmearbejdsdag, kan man sige. Og det fede ved sådan nogle er, at man kan sætte en vask (eller fire) over, spise nogenlunde hæderlig mad (det er der desværre ikke mulighed for i firmaets kantine, som lader temmelig meget tilbage at ønske) og løbe en tur, når arbejdsopgaverne driller. 7,3 km kunne det blive til. Med bragende sidestik rundt i Nordhavnen. Ikke kønt, men det skulle jo være så sundt...

Og nu sidder jeg så og arbejder (og overspringshandler). Og glæder mig til lang weekend, for det trænger jeg til. Men overvejer, om hende journalisten fra biksens interne kommunikationsafdeling, der ringede til mig for lidt siden, måske ikke trænger mere. For når man præsenterer sig med "Ja, hej A - det er mor", så må det betyde, at ens fokus måske ikke er, hvad det har været... :-)

*Til hendes forsvar skal det siges, at jeg tilsyneladende hedder det samme som hendes datter, så "hej, det er mor" er totalt telefon-autopilot. Og jeg skal bestemt ikke kunne sige mig fri fra at kunne gøre nøjagtigt det samme, når Øglen kommer i telefon-alderen. Men indtil da forbeholder jeg mig retten til at grine venligt af journalisten...

3 kommentarer:

  1. Ej, nu kan jeg ikke lade være med at sidde og gætte på, hvad Øglen og hendes mor mon hedder ;)

    SvarSlet
  2. Hehe. Øglens navn er jeg kommet til at skrive andetsteds på bloggen, så det er såmænd ikke så hemmeligt :-) Det er mit eget egentlig heller ikke, men så ryger der en flig af anonymiteten, og det ved jeg ikke, om jeg er parat til endnu :-)

    SvarSlet
  3. Ja, altså, man bliver bare SÅ nysgerrig, det vil jeg give Mette ret i (men jeg har jo heldigvis læst det indlæg, hvor du afslører Øglens navn – he, he!). Og så har jeg jo også på snedigste vis fundet ud af, hvad du selv hedder ... Tænk, at man kan blive så nyfigen i forhold til nogen, man slet ikke kender! ;-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...