mandag den 7. juni 2010

Mandag!

Håhr. Så kom Vejret tilbage fra weekend, hva'?! Og opdagede, at automat-piloten ikke stod på "almindelig kedeligt grå-agtigt vejr", men i stedet var landet på "skyfrit, solskin og sommer over hele linjen". Og det kan vi jo ikke have, her et stykke inde i juni. Nej fy da føj. Sol? Bwadr. Så hvad gør Vejret? Skruer knappen helt i bund - til det røde område, der i fagsprog hedder "psykopat-latterligt megadårligt røv-vejr". Og nu sidder Vejret så og gnægger og godter sig og har ingen planer om at holde fri igen foreløbig, hvis man skal dømme efter vejrudsigten.

Jeg ville ikke have haft så meget imod vejret, hvis nu min chef havde haft ringet i morges og sagt "Ved du hvad, A - det regner så meget i dag, at jeg synes, vi skal holde regnfri". Men det skete sjovt nok ikke, så derfor skulle jeg jo ud. På lang cykeltur, som dog blev konverteret til togtur med cykel i stedet. Sammen med 18.000 andre, der havde fået samme idé. Synes egentlig, at det er en god idé, at man kan tage sin cykel med toget, og at det ovenikøbet er gratis, men man står jo seriøst på nakken af hinanden. Og får viklet pedaler, styr, cykelkurve og tasker ind i sig selv og hinanden. Ikke nogen god start på mandag morgen, og jeg var da også lige ved at blive pissy på Østerport Station (hvor jeg blev nødt til at gå ud af toget med min cykel, for at 900 andre cykler kunne komme ud - totalt cykel-tetris in action), da to nyankomne cyklister mente, at jeg ikke skulle på igen, fordi de var der før mig (!?!). Besindede mig dog og havde endda overskud nok til at tilbyde en af emsighederne at tage med verdens langsomste elevator før mig, da det viste sig, at vi skulle af samme sted. "Jeg fornemmer, at du har travlt, så kør du bare", sagde jeg (selvfølgelig uden den mindste antydning af spydighed i stemmen). Det afslog hun dog...

Nå, men jeg kom da på arbejde, og jeg har alle intentioner om at cykle hjem. Hvis Vejret ellers lige gider tage en kaffepause. For jeg skal hente Øglen, og jeg forudser, at hun godt kunne synes, at det var rimelig nederen at skulle sidde bagpå cyklen i det her vejr. Også selv om jeg har et stort regnslag til hende.

Og nu vil jeg stoppe med at brokke mig. Og i stedet for tænke tilbage på verdens bedste weekend med sol over hele linjen, mad og drinks med mødregruppen, gåture, masser af Øgle-tid, loppemarkeder, fars dag, take away, tagterrasse og kanelsnegle i lange baner. Det kan jeg (trods alt) leve højt på et stykke tid.








2 kommentarer:

  1. Ellers ret god kommentar, du fornemmede der i morges:) Super lækker tagteresse, følger sådan noget med når man vender hjem fra provinsen?

    SvarSlet
  2. Taktak :-)
    Jep, tagterrassen følger automatisk med, når man kommer hjem fra provins-eksil. Ikke dårligt, faktisk :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...