tirsdag den 3. august 2010

Hverdag på godt og ondt

Så er ferien slut. 3 uger gik der lige med dagdriveriet. Og nu er det da i sandhed slut med Smålands-idyl, café-slabberads og legen sig selv i smadder. Sidder på pinden med udsigt over et meget trafikeret kryds i en af Københavns mindst charmerende bydele og drømmer om blåbær, solskin og all the time in the world.

Men Det Virkelige Liv, der jo, som vi alle ved, er en insisterende personage, kan som regel kun holdes stangen i et begrænset tidsrum. Og det er måske meget godt, eftersom man så sætter så meget desto mere pris på det, når han skrider igen (og så prøver vi lige at lade være med at spekulere på, hvor lang tid, der er til dén glædelige begivenhed). Lige i øjeblikket har jeg dog en særlig god grund til at ønske Hr. DVL hen, hvor peberet gror (siger man overhovedet det mere, eller er det en long lost frase fra et gammelt Anders And-blad?), eftersom han er kommet tilbage med en barsk besked om alvorlig sygdom i den nærmeste familie. Beskeden har været et stykke tid undervejs, og vi håbede, at den var mere positiv, end den viste sig at være. Men hvis man skal se på de lyse sider (og det skal man), så kunne beskeden have været endnu værre, og jeg trøster mig med, at lægekundskaben i dag er så langt fremme i bussen, at de nok skal få styr på det. Det er der heldigvis udbredt tro på - også hos patienten - så det skal nok gå alt sammen. Eller som min mormor, som jeg desværre aldrig nåede at lære rigtigt at kende, sagde: Det lægger sig til rette. Hun var en klog dame!

Til trods for positive tanker og troen på, at det hele nok skal gå, kan nyhederne dog ikke helt undgås at påvirke humøret. Men når man selv har en lille familie, der skal passes, så er det af og til så som så med muligheden for at tænke alt for meget. Og det er nok både godt og skidt. Langt hen ad vejen tror jeg på den der med, at man bliver gladere af at plastre et smil på sit ansigt (og dermed ikke på nogen måde være sagt, at Latterklubben har nogen eksistensberettigelse overhovedet), men det er lidt af en balancegang. Man skal passe på med ikke at undertrykke de triste følelser, for de er jo ikke farlige. De er bare… triste...

Men det er jo desværre hverdagen på godt og ondt. Der er gode ting, og der er dårlige ting. Der er sjove ting, og der er hårde ting. Og langt hen ad vejen er det vel de hårde ting, der får os til at værdsætte de gode ting. Selv om det ikke er alting, der virker lige meningsfuldt, så er jeg sikker på, at min mormor havde ret - det lægger sig til rette. Videre ad den tangent kan jeg så citere min svigerinde, som for nylig sagde til mig (og hun ved, hvad hun snakker om), at vi ikke får større opgaver eller udfordringer her i livet, end vi kan overkomme. Hun er også en klog dame.

Og nu vil jeg - med tanker i hovedet, der spænder lige fra sygdom til, hvorvidt Øglen flipper over at blive spændt i sin Croozer, når jeg henter hende (selv om de i virkeligheden nok burde handle om arbejde) - se, om jeg kan komme til bunds i min indbakke. Min lille arbejdsverden ligner nemlig sig selv, og således er den ganske upåvirket af, at jeg vader rundt i post-ferie tilstand og overhovedet ikke kan komme op i gear. Min chef købte i øvrigt ikke min undskyldning om, at jeg desværre ikke kan lave noget, eftersom jeg har været offline så længe, at jeg nærmest ikke ved, hvordan man betjener en computer. Hun er sikker på, at den viden nok skal komme tilbage til mig snarest. Og det har hun jo nok ret i...

5 kommentarer:

  1. Jeg håber for din nærmeste familie, at I får buschaufføren/lægen..
    Og husk; det er snart weekend (jow det er!)

    SvarSlet
  2. Søde A

    Hvor gør det bare ondt langt ind i hjertet at læse hvad du skriver.
    Jeg ved hvordan du har det, og hvor svært det er for familien lige nu.

    Selvfølgelig lægger det sig til rette på den ene eller den anden måde, men hvor er det bare hårdt mens det står på.

    Mine tanker lander hos jer meget for tiden. Håber de kan bringe god karma med sig.

    De kærligste hilsner Malene

    SvarSlet
  3. Det gør mig virkelig ondt for dig. Jeg håber I alle må komme godt igennem, og selvfølgelig særligt den i familien, der er blevet syg. Heldigvis kan de dersens læger altså rigtig meget.

    Og det der med at være langt nede i gear efter ferie, kender jeg alt for godt. Meeen, ligefrem at have glemt hvordan en computer virker - dét skal jeg vist bruge mere ferie for at kunne. Måske bliver det sådan at udtrykket "Det er ligesom at køre på cykel; man glemmer det aldrig" i fremtiden kommer til at hedde "Det er ligesom at bruge computer..." Og så er det det med cyklen, som bliver en long lost frase fra et Anders And blad.

    :)

    SvarSlet
  4. Tak for hilsener. Vi forsøger at holde hovedet oven vande og har store forhåbninger til det behandlingsprogram, der snart skal sættes i værk. Lægerne har sagt, at noget af det vigtigste er, at vi - og særlig min mor (som er patienten) - tror på, at det kan lykkes. Så det gør vi :-)

    SvarSlet
  5. Så er det vist min tur til at krydse fingre her?
    Håber på alt det bedste for din mor, og sender al den 'sund-og-rask karma', jeg har, i din retning.
    - Anne Lotte

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...