torsdag den 26. august 2010

Prokrastinering #2

Stadig travlt på arbejde. Så jeg drikker stadig meget kaffe, spiser reklamekarameller og overspringshandler. Nu er kalendergaverne købt, så blev i sagens natur nødt til at finde på noget andet at overspringshandle med. Og valget er faldt på at fundere over, hvordan den chef, jeg lige har været til laaaangt møde med, har formået at have været gravid for 11 måneder siden og på nuværende tidspunkt have en talje med ca. samme omkreds som min ene ankel?! I don't GET it! Altså, ok - jeg ved godt, at reklamekarameller nok ikke hjælper på rejsen mod en smallere talje, men det her er jo virkelig helt vildt.

Vidste godt, at hun var kommet tilbage fra barsel for nylig, men havde lidt håbet, at hun var sådan en, der havde holdt barsel i 18 år og havde haft al tid i hele verden til at få sin krop tilbage, men næh nej. Mødte hende nemlig i Øglens vuggestue forleden, hvor hun kunne fortælle, at hendes øgle netop var blevet 11 måneder. Hm. Der kan man bare se.

*Spiser en karamel og kigger undrende ud af vinduet*

Selvsamme vuggestue kunne i øvrigt i morges berette, at Øglen tilsyneladende har en 'meget styrende adfærd' på de dage, hvor hun ikke er helt på toppen:

Pædagog: Ja, jeg tænkte nok, at hun havde sovet dårligt den anden dag. Hun VAR jo meget pylret. Og jeg tænker, at hun også styrer rigtig meget derhjemme, ja?!

Mig: Øhbøh, altså, jo, hun vil jo gerne bestemme, men det troede jeg var meget normalt i den alder? Og vi forsøger jo så vidt muligt, at hun ikke altid får sin vilje. Men lige netop den anden dag, var der alt muligt galt - sovet dårligt, ville ikke spise, mv. (Har vist sagt det før, men jeg plaprer, når jeg er usikker)

Pædagog: *Kigger sigende på mig* Joh...´

Mig: Men synes nu ellers, at hun plejer at være meget god til at forstå, når der er noget, der ikke er helt rimeligt. Altså, at vi ikke hopper og springer for hende altid.

Pædagog: Joh... Hun styrer bare meget med sin gråd, synes jeg. Indtil hun får greb om sproget. Sådan "bwahbwah, tag mig ned fra stolen nu"-agtigt. Og "buhuahhhhr, nejnejnej", når der er noget, der ikke lige passer damen. 

Mig: Øhbøh, tjoh, altså...

Pædagog: Nå. Kan du vinke til mor, Øgle?!

Mig: Øhhhhhh, nåmn, så hejhej, lille skat (til Øglen, ikke til pædagogen)

Og så stod jeg lige pludselig ude på gaden og spekulerede på, hvad der lige var blevet sagt. På cykelturen fra vugger til arbejde (lang tur i strid modvind er ikke lig med grobund for milde og lyse tanker), tænkte jeg lidt over, hvad pædagogen egentlig havde sagt. Jeg er stadig ikke helt sikker på det, og det er meget muligt, at jeg nu kommer til at lyde lidt nærtagende, men jeg tror, at hun lige kritiserede vores opdragelse (eller mangel på samme, tilsyneladende) af Øglen. Hvis nu hun havde sagt et eller andet med, at det var en semi-almindelig ting hos børn på 1½, og at det kunne afhjælpes med xxx, så ville der jo have været et eller andet, jeg kunne gøre. Men der var ingen gode råd at hente. Bare en konstatering. Nå.

Jeg er helt på det rene med, at Øglen kan være en lille dominerende stædigper. Som helst vil bestemme alting, men som bestemt ikke altid får lov til det. Og jeg vil hjertens gerne bøje mig, når jeg mener, at folk har ret - også selv om det ikke nødvendigvis falder ud til min opdragelses fordel. Men jeg vil omvendt også have lov til at brokke mig, når jeg mener, at pædagogerne fælder dom lige hurtigt nok. Om ikke andre steder, så her i Blogland. Måske jeg skulle besøge pågældende pædagog en dag, hvor jeg har sovet vildt dårligt og er lidt sløj. Så skal hun se løjer, hvad angår pjevset og urimelig opførsel...

Nå. Så gik der tid med det (som Tøsedrengene sang engang), og i mellemtiden er der sjovt nok kommet lidt mere arbejde ind i indbakken. Ah well. Må jeg kigge på i aften. Lige nu har jeg travlt med at spise karameller, tænke over opdragelse og undre mig over, at min talje aldrig bliver lige så tynd som min ankel...

8 kommentarer:

  1. Jeg vil mene at et barn der endnu ikke har et (helt forståeligt) sprog, har al mulig ret til at gøre opmærksom på hvad det vil og ikke vil på den måde det nu engang formår - et barn i den alder styrer ikke!
    Man kan som mor 8og far) ikke andet end at opfylde barnets behov - og det kan på ingen måde kategoriseres som styring fra barnets side - det kaldes bare at være en opmærksom og god forælder.
    Mon ikke det istedet var pædakoens dårlige dag der kom til udtryk i den dialog I havde der?

    SvarSlet
  2. Puh, det der talje-problem kender jeg godt. Og jeg var den eneste i min mødregruppe, som måtte kæmpe med efterfødselskiloene! De andre fire kvinder kendte slet ikke den slags issues.
    Ved hårdt arbejde har jeg i løbet af det sidste år smidt ca. 10 af dem, men der er stadig lige de tre sidste, som jeg egentlig ikke gider arbejde for, men som alligevel irriterer mig.
    Så stik mig en reklamekaramel og lad os surmule lidt sammen over de heldige individer, hvis krop ikke påvirkes synderligt af graviditet og fødsel.

    SvarSlet
  3. Hader sådan nogle ankler!
    Prøv dog at spørge hende goggen hvad det var hun prøvede at sige, for at du da hjertens gerne tager i mod gode råd fra folk som kender Øglen.. Eller 'hater' vi hende bare nu? (Skal bare lige vide det, så hun kan komme på listen:))

    SvarSlet
  4. Hvad nu, hvis ens ankler bliver ligeså tykke som ens talje istedet... :(

    P.S. Kender godt det med pædagoger og manglende idéer til forbedringer. Vores dagpleje kørte i ½ år rundt i "det er nok en reaktion på at have fået en lillesøster". Ja tak, men hvad søren skal jeg gøre ved det nu?!?

    SvarSlet
  5. Er simpelt hen så træt af pædagoger, der ikke kan finde ud af at kommunikere på en ordentlig måde i stedet for at efterlade forældrene i en tåge. Skide irriterende. Og har de et problem, så synes jeg ærlig talt at de burde indkalde til et møde og ikke sådan sige en masse gange bawaaaa i afleveringssituationen. Ih.

    SvarSlet
  6. Nøj, sikke en bemærkning at få med på vej ud af døren!
    Vi er også forældre til et "meget insisterende barn" og vores dagplejemor (som er uddannet pædagog) kalder til vilje og understreger at det er en god ting! Så det vælger jeg altså at tror på (i hvert fald lidt endnu... ;).

    SvarSlet
  7. @Shoppegen: Jeg håber, det var udtryk for pædagogens dårlige dag. Har i hvert fald ikke hørt noget til det siden, men der er selvfølgelig heller ikke gået så længe.

    @gravidgrahvad: Totalt respekt for, at du har smidt 10kg. Hvordan dælen gør man det?! Jeg kan maile dig en reklamekaramel eller 100 - der er stabler af dem her på jobbet for tiden. Så kan vi langdistance-surmule :-)

    @Husmoder: Nej, vi hader ikke pædagogen (endnu). Hun er egentlig ret sød. Så vi giver hende en chance mere...

    @Ria: Åh dog... Alene tanken om, at mine ankler bliver lige så tykke som min talje, er nok til at gøre mig deprimeret.

    @Frederikke: Ja! Enig!

    @Mette: Dét var en god vinkel, hun har på det. Den låner jeg lige. Tak :-)

    SvarSlet
  8. iBaby: Det gør man ved at spise mindre end man har lyst til. Og jeg er frisk på langdistance-surmuleri, hvis det er ensbetydende med karameller! ;)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...