onsdag den 1. september 2010

Så stopper det!

Jeg lover hermed, at jeg ikke blogger mere om løb (eller anden fysisk aktivitet) i den næste måned. Det ER jo ikke en sports-blog det her. Det er bare så nyt for mig at være aktiv, at jeg slet ikke kan lade være med at skrive om det (læs: blære mig).

Men nu er der ikke flere løb i en måned. Træningsture, jowjow, men ikke løb-løb. Var til det lillebitte undselige DHL-halløj i Fælledparken i går. Der var jo ikke særlig mange mennesker. Eller... vent lige lidt...


















Der blev løbet og hygget og spist (men hvad skete der for al den hønsesalat, der var i DHL-kasserne?!), og jeg overlevede. Til trods for ret så ømme stænger efter natteroderiet forleden. Af uransagelige årsager føltes de 5 km i går som femTUSIND km, mens de 10 km forleden var til at holde ud. Ved ikke, hvad der var galt (måske det grønne filttæppe man skulle løbe på gennem meget af parken?), men jeg troede, at jeg skulle dø et par gange undervejs på ruten. Klarede det dog uden at standse og endte også med en tid på 26,21 - det hurtigste jeg nogensinde kommer til at løbe, er jeg bange for. Ikke ligesom den hurtigste på et af firmaets øvrige hold, der da lige løb på 20.59. Det er jo ikke menneskeligt... (Eller også er jeg bare misundelig)

Farmor passede Øglen, mens der var løb. HDD og jeg er nemlig nogle af de der typer, der arbejder samme sted, så vi skulle begge to ud og svede. Til en anden gang ville jeg nok have nogle andre forslag til, hvad vi skulle lave på en børnefri aften, men én gang om året går det nok at have motions-date sammen med utrolig mange kolleger.

Men nu. Nu stopper jeg som sagt med at ævle om løb. Kan ikke love, at der ikke kommer et lille blære-indlæg i slutningen af september, hvor jeg skal løbe FriLøbet. Men derudover bliver der tyst som i graven, hvad angår løb. Promise.

Zip.

7 kommentarer:

  1. Nu bliver jeg helt glad over at jeg ikke kan løbe Friløbet med dig - du løber jo herre hurtigt!! Men super sejt gået!!

    SvarSlet
  2. Haha, du skal da ikke stoppe med at blære dig, når du har løbet noget fedt. Det må da være alle tiders motivation at ku' blære sig på bloggen og blive tiljublet og hyldet af alle os dovne individer (og her kan jeg naturligvis kun tale for mig selv).
    Så hip hip hurra, og tillykke med ytringsfriheden, der giver dig mulighed for at blære dig ligeså meget som du orker. ;)

    SvarSlet
  3. Altså jeg er ret glad for dine sportsindlæg, for det prikker til min dårlige samvittighed (som ligger og feder den på sofaen)
    Baaaahh for dig!

    SvarSlet
  4. Blær' løs! Udnyt ytringsfriheden og blæs på janteloven.
    Super godt løbet de dårlige (?!) stænger taget i betragtning.

    Har for øvrigt luret Friløbet af, men det er jo klokken tidlig morgen! Jeg er absolut ikke nogen morgenløber - eller løber i det hele taget. Så jeg vakler...

    SvarSlet
  5. GODT! For man får jo helt dårlig samvittighed... ;)

    SvarSlet
  6. Aj, altså, jeg er ikke meget for dine løbeindlæg, for de forhindrer mig i at fortrænge, at der er noget, der hedder løb, og at det er noget, jeg også kunne foretage mig. Nå, men flot løbet, alliv’l. Hårh, mand! Den (ene) gang jeg løb DHL, kom jeg i mål samtidig med en marathonløber – forskellen var bare, at hun havde løbet to omgange (17 min.), mens jeg havde ‘løbet’ én. Men jeg var altså STOLT af mine 38 minutter!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...