mandag den 16. august 2010

Tredje person

Jeg er lidt en detaljerytter, når det kommer til sprog og grammatik og så'n. Der skal ikke frygteligt meget til, for at det skurrer i mine ører, og derfor bliver jeg vældig irriteret på mig selv, når jeg får en ny sproglig 'grille'. Som at sætte "fætter" bag på alting, fx (det var rent faktisk smart i 90'erne), at sige "ik'å'?" hele tiden (godt, jeg er stoppet med det, for jeg ville sikkert blive skudt for at sige dét i Kbh. Her siger man "ik'åss?", hvis man siger noget, har jeg fundet ud af), eller at krydre alting med engelske ord (noget jeg tilsyneladende ikke kan gøre noget ved - de bliver VED med at snige sig ind, men jeg skyder skylden på mit studium og bøjer ellers nakken; man skal vælge sine kampe med omhu og alt det dér).

Jeg har haft mange sproglige griller gennem tiden og har dem stadig - nogle mindre graverende end andre. Én husker jeg dog i særdeleshed, selv om det (også) var i mine unge teenage-år. Det var den med, at jeg omtalte mig selv i tredje person. Hele tiden. "Ja, ok - szå szagde hende her ogzå lige, at...", "Prøliåhør, hvad A sagde den anden dag..." og videre i dén dur. Det har sikkert været smart (for jeg tvivler på, at jeg var den eneste, der gjorde det - eller havde fundet på det, for den sags skyld), men det er altså PÆNT irriterende. Og grunden til, at jeg harcelerer over det nu, er, at jeg har bemærket, at det er kommet tilbage!

Cirka 14.576 gange dagligt hører jeg mig selv sige "Kom ud til mor, lille skat", "Hørte du ikke, hvad mor sagde?!", "Mor sagde nej, lille Øgle" og 14.573 andre varianter af samme budskab. Og cirka 14.576 gange dagligt tænker jeg "Så hold dog OP med at omtale dig selv i tredje person!".

Jeg ved godt, at jeg ikke er den eneste, der gør det. Og fred være med alle andre, der gør det. Men hvorfor kan jeg tilsyneladende ikke stoppe med det? Er det fordi, Øglen ikke forstår mig, hvis jeg erstatter samtlige "mor" med "jeg"? Er det fordi, jeg tror, at Øglen ikke forstår mig, hvis jeg erstatter samtlige "mor" med "jeg"? Er det fordi, jeg er blevet invaderet af et særligt tredje persons-hormon, der har taget bolig i min krop og først forsvinder, når Øglen bliver 18? Eller hvad? Hvis der er nogen, der har nogle råd til, hvordan jeg holder op med det, så modtager jeg dem gerne.

Hvor irriterende det end er, er det dog som om, det har virket, det der med at sige "mor" hele tiden. Øglen er nemlig begyndt at sige det klart og tydeligt. Tit. Det er sødt. Og (også) lidt irriterende. For det gør det væsentligt sværere at ignorere, synes jeg. "Nåhrrrr, kaldte du på mor, lille skat?! Hvor er du dygtig!", "Mor kommer nu, Øgle", "Mor er på vej". Argh - here we go again...

9 kommentarer:

  1. Sjovt, jeg havde samme tanke den anden dag, bl.a. fordi jeg stadig gør det over for Gustav og når jeg bliver opmærksom på det, så irriterer det mig grænseløst... for det lyder lidt åndssvagt.

    SvarSlet
  2. Hej A, jeg synes altså, det er meget passende, at du – Øglens alder taget i betragtning – stadig omtaler dig selv i tredje person. Selvfølgelig er det sprogligt ukorrekt, men rent pædagogisk/psykologisk tror jeg (og har vist læst), at det har en effekt: Altså, så længe de er små og skal lære, at de selv er én person, og mor er en anden; at man ikke er en stor sammensmeltning og forlængelse af hinanden, så er det nemmere for dem at forstå, når man klart og tydeligt omtaler sig selv som mor. Ligesom man måske omtaler barnet selv i tredje person – “kan Øgle klappe? Det var flooot. Hvor ER Øgle dygtig”, you know. Når de så bliver ældre, og det er det sproglige, det gælder, så er det smart at begynde at bruge pronominer og første- og andenperson osv. Selv tror jeg, jeg stoppede med det der mor-noget, da flødebollen var omkring to og konstant sagde ‘mig’ om sig selv og lizzom skulle lære, at det hedder ‘jeg’. Lars kalder stadig sig selv ‘far’, hvilket jeg synes lyder lidt tåbeligt, når Gustav for længst har lært at sig ‘jeg’ om sig selv. Og det kan vi så have vores små diskussioner om, men det er en heeelt anden historie.

    Undskyld for lang og kedelig kommentar. Synes bare selv, min pointe er så god. Ha, ha! ;-)

    SvarSlet
  3. Jeg omtaler kun mig selv som mor (overalt. Alle steder. " Ja, hej det er mor, jeg har ringet til dig fordi de er ved at lukke den her børnehave".....) Jeg gør det i et desparat forsøg på at lokke en mor-agtig lyd ud af Krabbe. (Koooooom nu skat. Sig: Mooooaaarrhhh!!!)

    SvarSlet
  4. Jeg mener at have læst det samme som Louise, men jeg ved altså ikke, om det bare er en fis i en hornlygte. Synes dog, det lyder meget plausibelt. Tror nok, jeg holdt op med at omtale mig selv i tredje person, da Rullepølsen var et sted mellem halvandet og to år og var nået så langt i sin sprogudvikling, at der skulle nogle pronominer på bordet. Men christ, hvor er det en svær vane at slippe! Har overvejet at kaste mig ud i noget royalt flertal i stedet, men er ikke sikker på at det er pædagogisk forsvarligt over for barnet..

    SvarSlet
  5. Jeg har øvet og prøvet med det med at omtale sig selv som mor, men jeg kan ikke. Det hænger selvfølgelig sammen med, at det har taget mig rigtig lang tid at komme overens med den rolle, jeg har nu.
    Og så kan det godt være at trolden ikke lærer at sige mor til mig, før hendes konfirmation, men så må hun kalde på sin far i stedet. ;)

    Synes i øvrigt også at det er sjovt, det med ord som "besætter" ens sprog, som nu det der fætter. Jeg kan desværre ikke lige huske nogle gode eksempler fra mig selv, men det betyder ikke, at der aldrig har været nogen. Tværtimod. Der har været så mange, at jeg ikke længere kan holde styr på det!

    SvarSlet
  6. :: GG: Sjovt, du har det sådan med ordet ‘mor’ – og forståeligt, sådan som du har oplevet det at blive forælder. Nå, men jeg har det på samme måde med ordet ‘skat’ - det kommer jeg bare aldrig til at kalde mine børn, ved ikke hvorfor, men jeg kan bare ikke ... Selv om alle andre gør det. Allerhøjst ‘skatter’, men det er også sjældent. Mærkeligt.

    SvarSlet
  7. @Louise: Hehe, sådan har jeg det faktisk også med ordet "skat", både om min datter og til min mand. Til gengæld griber jeg ofte til ordet "sveske", hvilket desværre for nylig kom til at give lidt kurrer på tråden herhjemme, da jeg i et forsøg på at være kæk og frisk kom til at kalde en anden mand end min mand "sveske" på facebook. Manden troede, at det var "hans" ord. Så nu øver jeg mig i at være mere eksklusiv med mine kælenavne.

    Hvad er det egentlig for noget med at kælenavne helst skal starte med s? Sveske, skat, smukke, søde osv. Der må da findes nogle flere.

    SvarSlet
  8. Nuåhhhr, hvor træls! Skrev lige verdens længste kommentar, men den forsvandt! Grr.

    Nåmn, ville egentlig bare sige, at jeg ikke ved, om jeg køber den der med, at det er sprogligt udviklende, det der med at omtale sig selv i tredjeperson. Men som Lykke også skriver, så lyder det dejligt plausibelt, så lad os bare sige, at det er sådan, det er :-) (Og så kan jeg fornemme, at det er nu, de dersens pronominer skal til at indføres, så hvis der er nogen, der har tips til, hvordan man slipper ud af tredje persons-fælden, så lad mig det vide :-))

    Ang. kælenavne, så kalder jeg - meget uoriginalt, I know - HDD for 'skat'. Eller bare hans navn :-) 'Sveske' bruger jeg ganske ofte til mine veninder. Og Øglen bliver kaldt alt fra Øglen over musling og Babyrella til forskellige varianter over hendes navn...

    SvarSlet
  9. Hva’ si’r du?!!! Køber du ikke min teori? Her deler man ud af sine viise, viise ord og kloge betragtninger, og så ved du ikke rigtig ... Nu sy’s jeg nok, du er noget utaknemmelig! Aj, det er gas, men jeg synes faktisk selv, det er en relevant teori, som jeg agerer ud fra. Dvs. at jeg p.t. omtaler mig selv som ‘mor’ over for Villads og ‘jeg’ over for Gustav. Og ‘mor’ over for Lars ... nåh, nej ... ;-)

    Mht. kælenavne, så tør jeg slet ikke fortælle, hvad vi kalder børnene herhjemme, så synes I bare, vi er alt for mærkelige.

    :: GG: Nej, min mand har heller aldrig heddet skat, og jeg hedder det heller ikke. Kan simpelthen ikke få det over mine læber. Hvor er det egentlig underligt. Til gengæld bruger vi s-ordet ‘søde’.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...