mandag den 6. september 2010

Børnepasning en masse

HDD og jeg har været børnepassere i weekenden. Mere end vi plejer, forståes. Vi havde nemlig fået overdraget HDD's nevøer på 7 og 9 et døgns tid, så bevæbnet med en taske fuld af Wii, Øgle og endeløs tålmodighed rykkede vi til Forstæderne, hvor der er lys, luft og lidt mere albuerum end i lejligheden på 4.

Det var superdejligt for HDD, Øglen og undertegnede. For vejret har jo været PRAGTFULDT (som Øglens (tr)oldemor ville have råbt), men nevøerne kunne ikke have været mere ligeglade. De ville have kunnet trivedes i vores viktualierum på bagtrappen, hvis altså vi lige havde bugseret et tv og en Wii derud. Fra vi fik drengene i vores varetægt til de gik i seng (for at se "Slå først Frede"?!!?) gik der 7 timer. Og jeg overdriver på ingen måde, når jeg skyder på, at de nok spillede Wii i de 6 af dem. Forskellige spil, godt nok, men ja...

Nogen vil sikkert mene, at vi som de voksne (hihi, fnis - føler mig stadig overHOVEDET ikke voksen) skulle have klippet ledningen og gennet nevøerne ud i efterårssolen. Tvunget dem til at spise næsten modne æbler med mig og Øglen. Spillet bold, smurt ansigtet ind i brombær (mest Øglen) og leget gemmeleg mellem de parkerede biler (igen mest Øglen). Men vi valgte den nemme løsning. Den der "I får ret, og vi får fred"-løsning. Og vi FIK fred! Til at komme helt ned i gear. Plet-sove i en solstråle, tumle med Øglen, bygge Duplo-tårne (mest mig) og rive dem ned igen (mest Øglen). Vise bybarnet, at æbler rent faktisk kommer fra (æble)træerne, og at brombær ikke vokser i en papbakke. Og generelt bare nyde at være sammen uden computer, kedeligt vasketøj (som sært nok ikke havde vaske sig selv, da vi kom hjem) og en masse 'skal også liiiige'r.


Øglen på græs

Så drengene fik lov til det, de allerhelst ville. Og det var at spille Wii. Og spise franske kartofler. Og få pizza til aftensmad. Og spise resterne til morgenmad (hvis de lovede ikke at fortælle deres forældre noget + at de bildte dem ind, at de havde været ude at løbe 20 gange rundt om huset for at hylde sundheden. Hvilket de rent faktisk gjorde (bildte forældrene det ind, altså), men forældrene troede sjovt nok hverken på dem eller os). Så alle var glade og tilfredse, da ungerne (minus Øglen) blev afhentet i går eftermiddag, og familien Øgle tog tilbage mod byen.

Jeg har derfor konkluderet, at det er verdens nemmeste tjans at passe børn. Og den læring får jeg vist hårdt brug for i aften, hvor vi igen skal være barnepiger. Denne gang for en jævnaldrende Øgle. Som vist ikke kan spises af med pizza og Wii...

2 kommentarer:

  1. 1. OKAY, jeg glæder mig til om 6 år og 8 måneder, hvor Villads er 7 og Gustav 10 - så kan vi bare putte dem ned i forrådskammeret under trappen med sådan en spillemaskinehistorie (som min mormor ville have sagt) og så ellers drive den af i timevis! Wuhu, det glæder jeg mig til!

    2. Undskyld, er vi er familie? For lige præcis sådan ville flødebollernes oldemor også have RÅBT i weekenden. Og du skriver (tr)oldemor - havde hun noget trold i sig? Det må vores også have haft, eftersom mit andet barn ligner en trold til forveksling, og hverken Lars eller jeg eller vores forældre er særlig troldede ... Men sådan nogle troldegener kan sikkert snildt springe et par generationer over.

    SvarSlet
  2. Hårh- lyder herrelækkert med græs og æbler. Og unger som passer sig selv..mm...sove...

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...