onsdag den 22. september 2010

Brok brok brok

Ja, altså ikke som i ”en unormal fremtrængen af et organ eller dele deraf gennem væggen af en legemshule”. Men som i ”en lang og kedelig klagesang”. Så er I advaret…

Jeg arbejder hjemme i dag. Har haft en hård nat, hvor jeg har været meget vågen (og Øglen har sovet som en sten – det er totalt den omvendte verden?), og det har påvirket både fysikken og humøret. Er træt og radbrækket, og jeg er ikke ligefrem i mit muntre hjørne. Så det blev til en hjemmearbejdsdag. Længe leve fleksible arbejdspladser og forstående chefer.

Nå. Men i dag er det jo så onsdag (betragt det som service-info, hvis I ikke vidste det på forhånd). Og om onsdagen har vi besøg af vores husalf, som på magisk vis får støv, fnuller, fedtede Øgle-aftryk på spejle, ovn og køleskab og den pose rosmarin, som Øglen spredte ud over køkkenet forleden (og som jeg ikke liiiiige fik fejet op) til at forsvinde som dug for solen.

Jeg ved ikke, hvordan han gør det, men jeg tænker, at det involverer en støvsuger, en klud, en spand vand og noget sæbe. Men jeg skal ikke kunne sige det, for jeg gider ikke være hjemme, når han er der. Heller ikke i dag, så da han ankom (halvanden time for tidligt – grrr), forføjede jeg mig pænt. Ned på nærmeste café (arj, det er så løgn – Café Nordlys ligger tættere på, men jeg har været dernede så mange gange, at jeg nærmest er ved at være ligeså fast inventar som Ole Ernst, så nu er det på tide at prøve noget nyt). Begge steder er gode, men Kaffeladen er lige lidt ekstra hyggelig, og så er personalet simpelthen så søde. (Måske fordi de gav et gratis stykke cheesecake, første gang jeg var der – er totalt til fals for gratis ting med sukker i. Hvilket Nemlig.com vist har fundet ud af, for jeg fik også gratis chokolade i gårsdagens levering).



Menalser – så sidder jeg så lige så fredeligt (se lige, hvor fint der er!) her og forsøger at arbejde, da jeg spotter (eller, nej – løgn igen; jeg hører) to damemennesker sidde og sludre. Det må de gerne, om end de sludrer meget højt. Nogle ville måske sige, at de RÅBTE, men nu er det jo mig, der har sovet dårligt, så jeg er måske bare lidt lydfølsom i dag. Og det er jo ikke deres skyld, at jeg har en husalf på besøg og ikke gider kan være hjemme.

De her to damer (på barsel) snævrer videre, og de hopper og springer ud ad døren, hvor de har deres afkom liggende i hver sin barnevogn. Først vågner den ene, så vågner den anden, så bliver de begge lagt tilbage, og så starter det hele forfra. Nå. Tilsidst opgiver den ene dame at få barnet til at sove, så hun henter den, piller overtøjet af den, og så starter balladen ellers. Babyen (ca. 6 mdr., vil jeg tro), begynder at græde, men det gør egentlig ikke så meget. Det er jeg jo vant til fra Øglen, kan man sige. Det gør heller ikke noget, at barnemoderen forsøger at trøste den lille, men det er en kende irriterende, at det hele skal foregå i lydstyrke sindssyg.

"NÅÅÅÅRRRHHH, LILLE PUS. HVORFOR ER DU SÅ KED AF DET OG GRÆDER HELE TIDEN?!" (Well – måske fordi mor råber dig lige ind i øret?! Bare et forslag.) Og da den søde betjeningsmand kommer med en lille bamse, der stilner lillens gråd lidt, får mor brølet ”DEEEEEEN TROR JEG, HUN VIL SYNES ER HELT VILD SJOV, IKKE OGSÅ LILLE XXXX?!?”, hvorpå babyen sætter i et hyl igen. Sådan fortsætter det så frem og tilbage en stund, og til sidst kapitulerer mødrene og bliver råbende enige om, "AT DE SMÅ DA MÅ HAVE EN UTROOOLIG DÅRLIG DAG, OG DET ER DA OGSÅ EN SKAM, AT MAN IKKE KAN SIDDE OG DRIKKE KAFFE STILLE OG ROLIGT".
 
Og så smutter de*. Og på trods af Lambada i højttalerne og utrolig mange andre gæster, er der nu en velsignet ro til at arbejde (læs: brokke-blogge).

Jeg ved godt, at det er mig, der er sippet. Og sur**. Og jeg vil vædde med, at jeg var nøjagtig ligesådan, da jeg selv var på barsel (får det lige til at lyde som om, det er 100 år siden, m’kay?). Sad på café med mødregruppe-veninderne, drak kaffe, sludrede og sladrede (sikkert også ret højt, kunne jeg forestille mig). Og så videre. Hell, jeg gik endda i den samme ’uniform’ af spraglede pyjamasbukser, kort jakke, stort tørklæde, mm. Østerbro-uniform, tænker jeg. Eller barsels-uniform generelt, måske? Og tøjet er jo egentlig meget pænt. I hvert fald noget pænere end mit hjemmearbejds-tøj, der kan selvantænde af grimhed, hvert øjeblik det skulle være. Så i virkeligheden brokker jeg mig bare for at brokke mig. Men det er nu også meget rart engang imellem. Ikke særlig sympatisk, men meget rart…

*Hvis du er en af de højtråbende barselsdamer fra i dag, så skal du bare vide, at jeg ikke er irriteret på dig. Bare på din stemme-volumen...

**Måske er jeg misundelig - jeg vil også være overgearet og have en masse tid til at drikke kaffe uden at skulle arbejde, når jeg en sjælden gang er på café.

7 kommentarer:

  1. Hahaha, kan lige se set for mig - og tænker uden relevans for det du skriver; måske skulle vi bare tage en øl på en café en aften, hvor børnene sover og børnefædrene kigger efter dem...
    Jeg er så vild med at kaffeladen er åbent, plejede at vandrer hele vejen hen til Coffelicious på Østerbrogade før. Jeg kan nemlig også godt lige at komme lidt ud og arbejde en (sjælden) gang imellem - også selv om vi ikke har husalfer (så jeg (vi) må fjerne alle vores lede nullermænd selv...)

    SvarSlet
  2. Årh ville godt skrive så meget. men tog kører. baby jhentes -- aaargghh jeg skal af.. nuuuuuuuuuuuuu

    SvarSlet
  3. Brok skal der være plads til.

    SvarSlet
  4. Ha, ha, ha, måske var det mig, du stødte ind i! Det kunne det have været. Nogle gange glemmer man sgu lige, at man er på cafe og ikke mødregruppe. Så for eksempel en dag to damer inde i Illum, den ene med baby – som skulle ammes. Fint, det gjorde jeg jo også - men hun glemte så lige at pakke bryst væk, da baby valgte at holde – ganske lang - ammepause. Sad og sludrede videre med bryst strittende ud af bluse – iført ammebrik. Meget pænt. Men for helvede, barslende kvinder er mega nederen, når man ikke selv er én af dem. I dag på café – skulle jo lige have dagens kaffe og kage – tog jeg mig selv i at tænke, at alle de andre nok syntes, det var sååå nuser at høre Villads gurgle-skrige-pludre for fuld styrke – han var jo bare glad, så det kunne de da sikkert ikke stå for. Det kunne de så nok godt.

    SvarSlet
  5. Hehe, ja barsel er klart mest pænt for dem som selv er igang med den. Børn er som regel også sødest, når det er ens eget. Sådan er der jo så meget, og der skal være plads til os alle sammen...

    :)

    SvarSlet
  6. @AC: Oh. Øl! God idé. Det gør vi sq. Kan jo lige så godt udnytte, at vores unger trods alt stadig går relativt tidligt i seng.

    @Marianne: Word!

    @Louise: Neeej - dig ville jeg kunne kende, tror jeg. Og Lille V tror jeg også, jeg ville kunne kende. (Er det uhyggeligt, synes du? :-)) Egentlig synes jeg jo faktisk, at det var hyggeligt nok med børnene - det var bare mødrene, der var irriterende. Det kan selvfølgelig være belastende, hvis en baby skriger h e l e tiden på café, men jeg har faktisk ikke noget imod gurglen, pludren, jubelskrig og gråd i al almindelighed.
    God ammestil, i øvrigt, sådan at sidde med bryst ud af blusen. Så afslappet omkring amning i det offentlige rum har jeg gånnåk aldrig været. Du gav hende ikke lige et klap på skulderen og sagde tak for showet? ;-)

    @GG: Helt klart. For jeg var jo ikke irriterende, da jeg var på barsel. Overhovedet. Og jeg talte (taler) aldrig højt. Eller... :-)

    SvarSlet
  7. Ha, ha, nå, ja, glemmer helt, at du ved, hvordan jeg – og troldebarnet – ser ud. Jamen, så var det nok ikke os. Jeg var forresten også temmelig fordybet i min kage, så jeg sagde ikke så meget lige i går ...

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...