onsdag den 6. oktober 2010

Norge?

Øglen snakker helt vildt. Det har hun gjort længe. Desværre forstår vi bare ingenting af det, hun siger - heller ikke selv om hun er meget insisterende ud, når hun ytrer sig og også gerne gentager sig selv. Flere gange. Og øger lydstyrken i takt med antallet af gentagelser. (Lidt ligesom nogle ældre mennesker gør, når de taler dansk til en udlænding, der ikke forstår et kvæk dansk. De begynder bare at tale højere. Meget mærkeligt fænomen).

Problemet er, at Øglen taler klingon. Eller kantonesisk. Ikke dansk, i hvert fald. Kun nogle få ord. Tak, fx. Og MIR! Sove, op, hej, hva' deeet, nej (stor fan af ordet nej!) og andre småord er også på tapetet. Og nu er hun så begyndt at sige Norge. Ret tit, faktisk.

Mig: Hvad laver du, Øgle?
Øglen: Norge
Mig: Nåda, dét lyder spændende. Hvad er det for noget?
Øglen: Norge
Mig: Er det RIGtigt?
Øglen: Norge-norge. *vader ud af rummet, mens hun nynner norgenorgenorgenorge*

eller

Mig: Vil du have mælk på havregrynene?
Øglen: Nejjjj (mener tydeligvis ja) - Norge.
Mig: Okay? Så flyt lige ansigtet fra skålen.
Øglen: Norge

Get the drift? Aner ikke, hvad det betyder. Ud over at Norge er et land, altså. Men det kan selvfølgelig være, at hun synes, at jeg skal skride til Norge lidt. Eller stikke af med Thomas Dybdahl.

...

Tror da faktisk, at det er det, hun mener. Det vil jeg spørge hende om, når jeg kommer hjem. Forestiller mig, at samtalen kommer til at forløbe nogenlunde sådan her:

Mig: Hvad siger du til det, Øgle - synes du, at mor skal tage på ferie?
Øglen: Norge
Mig: Hvor synes du så, mor skal tage hen?
Øglen: Norge
Mig: Det var da en god idé. Thomas Dybdahl er jo i øvrigt fra Bergen. Ved du, hvor Bergen ligger, Øgle?
Øglen: Norge
Mig: Korrekt! Synes du, jeg skal tage af sted, så?
Øglen: Norge

Sådan skal den ged barberes. Norge it is. Nu skal jeg bare lære hende at sige Sydfrankrig. Eller et andet lunt sted.

4 kommentarer:

  1. hahahahahah! hold kææææft hvor er det skægt. Hos os nænner jeg ikke at rette i talefejl som fx kårnflæsk. Jeg synes i skal holde fast i Norge som det eneste rigtige svar i alle samtaler..

    SvarSlet
  2. Hahahahahaha, hvor er det skønt. Jeg er helt færdig af grin og kornflæsk, den er da for skæg :D

    SvarSlet
  3. Yes, hun er da for sej hende Øgle-barnet... Interessant hvad der foregår inden i de små hoveder...NORGE? Ja, tak et stykke med Norge på.

    Kårnflæsk - yes den er også lige i skabet...
    Her leger vi mega meget med "bodeler-boks" for tiden - aka modeler voks ;)

    SvarSlet
  4. Jeg vil gerne høre norgenorgenorge-nynne-sangen. Kan den købes på iTunes? ;)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...