lørdag den 13. november 2010

Jeg tager det i mig igen

- ham HDD var hurtigere til at skrue et køkken sammen, end jeg lige havde regnet med. Bevares - det er ikke færdigt, og bordpladen kommer ikke lige med det første (så fik jeg i det mindste lidt ret!), men de fleste af elementerne står færdige, og jeg er flyttet ind i dem. Eller, altså - jeg bor jo i lejligheden, ing', så det er køkkentingene, der er flyttet ind i elementerne. Samtidig er der en hel del ting, der er flyttet ud af vores vitrineskab, som nu er blevet ganske overflødigt. Så hvis der er nogen, som står og mangler sådan en s*tan, så giv lige lyd, for vi sælger hellere end gerne.

Mit bidrag til hele projekt køkken har i øvrigt primært været at holde mig (og Øglen især) væk. Så vi har været ude i verden i dag. Legeren, biblioteket (som fejrede Rasmus Klump og derfor gav pandekager. Gæt, om Øglen syntes, dét var et hit?!), en god skraber i vognen (Øglen) og en kop kaffe på Pixie (mor). Derefter en laaang gåtur på Østerbro med tilhørende vinduesshopping (mor) og fri leg i gården (Øglen). Var egentlig ikke meningen, men jeg kan ikke stå for Øglens nuttede "lå låh laajjj?" (betyder 'ud og lege', hvis nogen ikke skulle være så stiv i Øglsk, som jeg er).

Legen sluttede, da Øglen tog sig til bagdelen, så lidende ud og gjaldede "blæææææ" ud i hele gården (en lille skævhed i udtale af vokalen 'e', eller også en fin krydsning af 'ble' og 'bæ', måske?!) Op ad trapperne, bugsere Øgle over køkkenbyggerod, aflevere til HDD og så ellers af sted ned til bette blomsterbutik, hvor jeg under vinduesshoppingen havde set mig varm på en smååååk troldhassel (troldegren? Troldebusk? Krøllet, tørt udseende plante?) Fik god sludder med blomsterdamen (som måske nok er verdens sødeste blomsterdame) og endte med at slæbe for 275 kr blandet troldedusk med mig hjem. Men den er det hele værd, for da HDD havde haft fingrene i den, så den sådan her ud:

Øglens værelse. Nu med troldhassel. 
(Ved i øvrigt godt, at det roder, men er bange for, at det stort set altid ser sådan ud. 
Øgler roder nemlig, skal jeg sige jer...)

Nu mangler der bare lidt tyl eller nåwet henover grenen, så det bliver lidt mere 'hulet'. Og måske noget dims til at hænge op i grenen. Men indtil jeg finder ud af, hvor man køber tyl (og derefter rent faktisk køber det), må Øglen leve med den tyl-fri version. Som egentlig også er meget fin, synes jeg.

Resten af dagen blev brugt på det føromtalte rykken ind i skuffer og ud af vitriner og Postmand Pære og så'n. Øglen opførte sig eksemplarisk og nøjedes med at splitte en hel pakke sugerør ad og sprede dem i det meste af lejligheden, fylde vaskemaskinen med sine køleskabsmagneter og sidde og hamre på radiatoren med en mejsel, som hun fandt i en pose (?!?!) Så det var rent faktisk muligt at blive færdig med køkkenoprydningen, inden hun skulle i seng.

Putningen trak tænder ud (dog intet i sammenligning med i går, hvor hun først overgav sig 22-22.30. Putningen var iværksat omkring kl. 19), så vi følte helt klart, at vi havde fortjent sushi. Så jeg smuttede efter rå fisk og havde et par køkkenskuffer til storskrald under armen. Tror faktisk, jeg er ved at blive helt gode venner med det storskraldsrum. For selv om jeg ikke fandt en barnevogn denne gang, fandt jeg en fin (men støvet!) kogekedel fra Le Creuset. Som er som skræddersyethamrebanket til vores nye-agtige køkken. Og en sød urtepotte. Og RET meget mere, som jeg heldigvis ikke kunne slæbe, fordi jeg jo også skulle bære sushien. Min indre krejler har virkelig ikke godt af, at der er en gratis genbrugsbutik lige nede i porten (for det er vel egentlig det, det er?). Men på den anden side er genbrug jo både CO2-venligt og totalt oppe i tiden. Så mit krejleri må jo næsten gøre mig helt klima-agtig og trendy. Ikke? Det tror jeg nok bare, vi aftaler, at det gør...

Megastøvet, men er den ikke fin?

Mmmmm. Sushi!

10 kommentarer:

  1. Hov hov.
    Det der vitrineskab... Kan man få et mail med et billede og en pris. Måske kunne det godt tænke sig at bo i Grindsted -eller Grindsted kunne godt tænke sig at have vitrineskabet boende. Who knows?
    Show me show me.
    Adressen kender du.
    Knus og god lørdag aften
    Malene

    SvarSlet
  2. Jeg er også interesseret i vitrinen alt efter pris (og stand)!

    Er fattig studerende, men har længe sukket efter en fin vitrine til køkkenet, som fornylig er blevet tilføjet et arvestel (tak mor, suk!). Men var muligvis ikke hurtig nok, har bare først læst blogposten nu (pokkers!). Måske Malene taber interessen (tankeoverførsel, tankeoverførsel!), hehe ;)

    /Julie

    SvarSlet
  3. Det er da helt genialt, hvad du kan få fat i i den kælder! Hvem i alverden smider alle de gode ting ud?

    Og så er jeg altså lidt i chok over, hvor meget du må punge ud for sådan en troldhassel-gren. Men jeg plejer jo også kunne tiltuske mig en fra min svigermors have. Men knap 300 kr for en pind?!! Der er en, der tjener godt, et eller andet sted.

    Man kan selvfølgelig sige, at alt det du sparer ved at "shoppe" i den gratis genbrugsbutik går op med overprisen for grenene.

    :D

    SvarSlet
  4. Hvor er den super fin den der te-kande. Jeg elsker tekander. Har pt kun to. Er blevet truet med bål og brand, hvis ikke jeg skaffede mig af med nogle af de andre, for vi har ikke plads, så det har jeg måtte gøre. Hvis jeg havde pladsen, tror jeg faktisk at tekander ville være noget jeg samlede på. Eller bare kander generelt. Synes det er så smukke.
    Jeg vil også bo et sted med storskrald.

    SvarSlet
  5. PS. Send mig lige din mail, så kan jeg hviske dig det som ikke må siges højt endnu... :-)
    dannerfjord (a) live.dk

    SvarSlet
  6. @Malene: Mail er afsendt. Vitrine er velkommen til at tage til Grindsted, men som jeg også skrev til dig, så tror jeg måske ikke helt stilen passer ind hos jer. Det vurderer du naturligvis bedst selv.

    @Julie: Standen på vitrinen er rigtig god. Den er blevet behandlet pænt, så der er ingen ridser eller skrammer. Dog skal jeg lige huske at sige, at grebene er blevet skiftet til sorte og hvide Anne Black-greb, men ellers ser det ud som nyt. Pris omkring halv pris af nypris, så altså 1200-agtigt... Har lige endnu en interesseret på bedding, men jeg kan sige til, hvis hun springer fra.

    @GG: Ja, det er helt vildt, hvad folk smider ud. Fatter det heller ikke helt. Måske jeg skulle til at tage en ugentlig udflugt ned i storskraldsrummet - bare for at spare penge. Som jeg så kan bruge på flere troldhasler :-D Arj, kan godt forstå, at det må virke totalt gak at bruge så mange penge på grene, men når man ikke er indehaver af svigermor med egen troldhassel, så... :-)

    @Anne Lotte: Tekander rawks! PS: Har sendt dig en mail.

    SvarSlet
  7. Øglemor: Meget gerne! :D

    Og den lyder da kun endnu finere med de nye greb!

    /Julie

    SvarSlet
  8. @Julie: Den anden køber sprang til, så skabet er desværre væk. Det beklager jeg. Held og lykke med at finde en anden vitrine til arvestellet :-)

    SvarSlet
  9. Supersurt - men helt fair, når jeg ikke var den hurtigste! :)

    Tak for en dejlig blog!

    /Julie

    SvarSlet
  10. Selv tak - og tak fordi du følger med (og giver dig til kende :-)). Det er altid hyggeligt at 'hilse' på sine læsere.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...