onsdag den 3. november 2010

Tattooooooo

Hvordan er det lige med tatoveringer i år 2010? Bliver man stadig stemplet som uregerlig crazy utilpasset psykopat på crack og rensebenzin, hvis man vover sig ud i at få en tatovør til at tusche lidt på sig?!

Overvejer nemmerlig lidt at få mig sådan en tattoo-fætter. Ikke fordi jeg tør - mon ikke det gør herre-nas - men fordi jeg synes, det kunne være lidt fint. Tror jeg nok. Med mindre altså, at jeg fremover risikerer at få seriøse troværdighedsproblemer, fordi alle pludselig tror, at jeg er sådan en Lisbeth Salander-type, der spiser levende katte til morgenmad. Og nikker skaller i min fritid. For sjov, naturligvis.

Dengang jeg var ung tilbage i 1800-tallet og jobbede i Legoland (oh yeah!) var mit postkasserøde hår og min næsering et stuur stuur problem for ledelsen. Så tør da egentlig ikke spekulere på, hvordan en fremtidig arbejdsgiver (er ret sikker på, at min nuværende vil være ligeglad) vil opfatte en tattoo. Men måske det bare er Legoland, der er/var sarte?

Kan jo selvfølgelig bare blive tuschet på et sted, man aldrig ser (tænk skulderblad - ikke r*v). Men så går lidt af det sjove af det, gør det ikke? Hvis jeg skal have en tattoo, vil jeg jo også gerne kunne se den engang imellem uden at skulle dreje hovedet af led Exorcist-style. Så tænkte jeg nakken, men så bliver jeg lidt bekymret for, hvordan det vil være, hvis jeg engang ender op med en fiks korthårsfrisure? Overarm bliver lidt… truck… synes jeg (i hvert fald med de skinker, jeg render rundt med), og ankel… well… det er sådan lidt 'jeg har været i Thailand'-agtigt (hvilket jeg desværre aldrig har), er det ikke?

Har været de fleste kropsdele igennem, og jeg kan se fordele og ulemper ved de fleste. Men i kampen om kropsdelene er det alligevel følgende to, der er med i opløbet: 


  • Underarm. Håndled, faktisk. Kan dækkes af et hav af same-armbånd eller et fedt ur, hvis man ellers havde nogen af delene (eller hvis ens kæreste ellers gad give nogen…) Er temmelig synlig uden bemeldte armbånd/ur/svedbånd à la Bjørn Borg.
  • Fod. Oversiden. Semi-skjult - kan helt selv styre vha. sokker og/eller fodtøj, om den skal være synlig.
 
Har hapset billeder lidt hist og pist, og jeg fjerner dem naturligvis gerne igen, hvis nogen ikke vil flashe fødder eller håndled.

Skal jo i øvrigt lige huske at sige, at jeg ikke skal have en tatovering af en ildsprudlende drage, en tribal tattoo eller en ranke af pigtråd. Jeg tænker noget så originalt og aldrig set før-agtigt som tre stjerner eller tre svaler. Eller så'n noget. I sååårt. En for os hver i min lille familie. Corny, tacky og alt det der, jovist, men jeg synes nu, det kunne være lidt fint.

Er der nogen af jer læsere, der har en tattoo? Eller en holdning til tattoos? Og til placering af tattoos? (Eller til, hvor mange gange man må skrive "tattoo" i et blog-indlæg?!) Skal jeg bare droppe idéen og leve videre uden blæk under huden - det er jo gået glimrende indtil videre? Eller eller eller?

16 kommentarer:

  1. Ægtemanden min har hele sin overkrop dækket af 2 store tatoveringer.
    Det er i 'vikinge'-style, lavet af en fyr som hedder Colin Dale. Han har biks i Jægersborgsgade, og er kunst uddannet fra somewhere overthere. Han er mega-dygtig og laver tatoveringerne med prikker. Prøv at google ham.

    Du har født en Øgle - hvad gør så EGENTlig ondt?

    Jeg vil også gerne have én. Med noget med Krabbe. Overvejer en krabbe/krebseagtigt dyr, men hvad nu hvis næste barns kælenavn bliver nullergøj..eller noget.. Så så man lige mig med en stor nullermand på benet.

    Har du set AnnaMette Fuhrmanns tatoooo? Den er ret fed, og super-duper-simpel. Lavet af Colins tidligere partner, faksis. Den er på hendes blog...½ år tilbage cirka..

    Skal jeg ikke lige skrive bare ét afsnit mere? Jo det kunne være sjovt!

    SvarSlet
  2. Jeg synes tatoveringer er seje. Helst de der store sømandsfiduser, der fylder hele armen, op og ned.
    Men det er så ikke det, du går efter, kan jeg forstå. ;)

    Jeg har ikke nogen selv, for jeg er desværre en pivskid, og jeg tænker lidt om ikke sådan en på underarmen må gøre "herre-nas", fordi huden er så tynd der?
    Men du er jo sej, så selvfølgelig kan du klare smerten og få en rigtig fed tusch!

    SvarSlet
  3. Jeg har en tatoo. Ved højre skulderblad - tror jeg nok... Ser den jo aldrig, så jeg glemmer den helt. Lige indtil Johannes peger og siger "mor tegnet". Jeg er ikke fortrudt, men placeringen ville jeg lave om i dag. Jeg regner med, at jeg skal have en endnu. Men først (selvfølgelig) når baby er kommet til verden og det skal på en eller anden symbolisere mine børn. Måske tegnet for mand - bollen med pilen you know (og måske dame tegnet), deres fødselsår eller lignende. Tror den skal sidde ved håndleddet.

    SvarSlet
  4. Årh mand, jeg ÆLSKER tusser! Især på mænd, og helst i sailor/rock'n'roll-stil eller med et strejf af humor. Min kæreste har tre og for min skyld må han godt få MANGE flere.

    Men tusser til damer... åh, den er svær. Jeg har selv ønsket mig én i mange år, men tvivler stærkt på mine evner til at vælge et langtidsholdbart motiv. Jeg mener, hvis jeg havde fået én dengang i slutningen af 90'erne, hvor idéen først opstod hos mig, så havde jeg rendt rundt med et halvslattent røvgevir nu... Synes også, det nemt kan blive lidt trucker-agtigt. Men samtidig er der jo masser af damer med cool og classy tusser, så det kan jo godt lade sig gøre. Svaler eller stjerner lyder rigtig fint og også som noget, man ikke bliver træt af sådan lige. Konklusion: spring ud i det!

    SvarSlet
  5. Altså jeg er jo semi bange for tatoveringer - i hvert fald dem der er store og fylder halvdelen af kroppen - og jeg bliver også lidt skræmt af dem der har fået allergiske reaktioner på deres tattoo..

    Men jeg synes hvis det er nogle af de steder du viser her, så er håndledet det fineste. Min søster har en på foden som den du viser og helt ærligt - det ser sq dummere ud end det ser smart ud. Men sig det ik til hende ;-)

    SvarSlet
  6. Tatoveringer kan være ekstreeeeemt cool - eller det modsatte. Men jeg synes absolut de er et GO! i 2010 og 11 og 12 og ...

    Forsøgte mig - i et momentant anfald af overmod - med at give min kæreste en tatovering (på mig) i gave forrige år, men det ville han ikke udsætte mig for. Og så strandede den dér.

    Angående placering, så får jeg - ligesom gravidgrahvad - helt ondt indeni ved synet af håndledstatoveringerne. Den tynde hud med de sårbare arterier lige nedenunder, brrrr - men jeg må desværre også tilslutte mig Pivskidsklubben!

    Den, jeg tilbød min kæreste, ville jeg have fået lavet på venstre side af overkroppen/ribbenene, lige oven på hjertet. Af mange grunde - også den indlysende, ja! ;) Men mest fordi huden dér er fin og glat, og dermed et glimrende kanvas for udsmykningen (ligesom ikke-pivskider ville kunne sige om håndleddet).

    Såeh - go for it! Desværre må man ikke drikke sig fuld inden seancen, så man bedre ville kunne blæse på smerten. I hvert fald ikke officielt, men måske med en lille ekstrabetaling eller hvis man skruede charmen på ved bestilling af tid hos tatovøren ... ;)

    SvarSlet
  7. Jeg stemmer for håndled. Fod minder mig bare så meget om Vivi Bak... You know! (Stor tiger)
    Kh. M

    SvarSlet
  8. Og: Tatoveringen ovenpå hjertet (nu siger jeg det altså: lige under venstre bryst!) sidder skjult for de fleste, men kan fremvises i en bikini på stranden eller i særligt festlige outfits med kig til mavepartiet! Bonus udover det fine kanvas! :D

    SvarSlet
  9. JARHmen altså. Jeg kender snart IKKE nogen, som IKKE har en tatovering. Ud over mig selv, altså. Som min veninde (der er gift med en tatovør og er medejer af shoppen) siger, så er noget af det vigtigste, at du 1) finder den rigtige tatovør, som kan sit kram 2) tænker grundigt over, hvad du vil have lavet og får noget unikt - ikke sådan noget fra en bog. Du kender måske hendes blog, princessinferno.blogspot. Tag et kig, der er masser af inspiration.

    SvarSlet
  10. Jeg har seks tatoveringer. En omkring håndleddet, en på anklen, en på hver balde, en mellem skulderbladene og en i kavalergangen.

    Jeg elsker dem.

    Kan godt maile nogle billeder, hvis du vil?
    hende@hende.dk

    SvarSlet
  11. Gør det, for hulan! Har selv lige fået en af Ludvigs tegninger tatoveret på håndledet. Du kan se den her: http://ludvig-og-familie.blogspot.com/2010/09/puha-for-en-forskrkkelse-jeg-skulle.html

    SvarSlet
  12. Jaaaa! Doo it!
    Jeg fik lavet en fjer på underarmen i Juli, og jeg er så (!) glad for den...
    se den her: http://www.sneglcille.dk/2010/07/her-er-den-sa.html

    SvarSlet
  13. Hurra, hvor er det fedt, at I tager jer tid til at skrive og kommentere. Tak for det.

    @Husmoder: Har tjekket ham Colin ud nu. Han er seeej. Har selv kig på en, der hedder Franz Jäger (ja, ligesom pengeskabet). Han er også sej!

    @GG: Ja, jeg er vildt sej, er jeg ikke?! Eller... Jo, det siger vi bare, at jeg er :-)

    @Vevika: Se, det er også det, jeg er bange for, hvis jeg får en tattoo på ryggen. At jeg glemmer den. Næh du - håndleddet ved man, hvad er (selv om det nok gør RET ondt...)

    @Lykke: Skal jeg bare gøre det, så?! Springe ud i det? Ja, det skal jeg måske nok...

    @Marianne: ÅH! Allergiske reaktioner. Havde jeg ikke lige tænkt på. Må tjekke, om ham pengeskabet bruger allergivenlige farver. Alternativt finde en anden. Og jeg lover ikke at sige noget til din søster om hendes fod-tattoo :-)

    @Malene: Vivi Bak! Totalt blast from the past. Hende havde jeg glemt alt om. Også hendes tiger. Foden er hermed udelukket.

    @Spiren: HEJ! Velkommen i kommentarfelterne :-) Og tak for input. Desværre er pladsen lige ovenpå mit hjerte blokeret af en barm, som Øglen ikke har været alt for nådig imod. Så jeg tror bare, at det ville være at føje spot til skade at tatovere noget som helst dér. (Ud over at jeg så kan være HELT sikker på, at INGEN nogensinde vil kunne finde den... :-D)

    @Flo: Nej, kendte ikke princessinferno.blogspot.com, men det ser spændende ud. Der vil jeg ind og kigge mere! Din veninde lyder i øvrigt ret klog.

    @Frederikke: Tak for billeder af tuscherne. De er fede.

    @Ludvig...: Nuårhh, hvor er den fin!!!

    @Cecilie: Velkommen til :-) Tak for link - det er en rætti fin tattoo, du har!

    SvarSlet
  14. Sjovt, det her blog indlæg kunne lige så godt være skrevet af mig. Går selv med nøjagtig de samme tanker omkring en tatovering. Og nøjagtig de samme dilemmaer.
    Jeg er forsigtig per, og skal være helt sikker på både motiv og location inden jeg gør det. Den skal sgu sidde der længe, og når det forholder sig sådan, skal den sgu sidde lige i skabet første gang (eller på håndleddet, eller hvor man nu vælger ;-)
    Jeg tror min skal sidde på håndleddet. Så kan jeg skjule den med et af mine afsindigt store ure, eller armbånd.
    Har også overvejet læggen. Men tænker at det måske bliver for Connie-agtigt.

    SvarSlet
  15. Jeg ville nok anbefale at få lavet en på enten håndled eller på anklen, da det er de to eneste steder, hvor de forbliver pæne, selv den dag, hvor du er blevet gammel...

    Jeg er dog ikke selv pjattet med tatoveringer, men hvis man endelig skal gøre det, så bør det gøres et sted, hvor det forbliver pænt resten af ens liv....

    Tak for en dejlig blog :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...