onsdag den 22. december 2010

Julestress

Undskyld, men hvordan f***** blev det lige den 22. december? Der er to - TO - dage til jul, ved I godt det?

I morgen drager vi mod juleland, men inden da er der lige en masse hjemmelavede gaver, der lige skal pakkes ind og pakkes ned i svigermors bil, der i øvrigt lige skal hentes først. Fordi den (i modsætning til vores egen) har vinterdæk på, og når man skal forcere Sjælland og uanede mængder sne med hjemmegjorte gaver og dyrebar Øgle i bilen, så er det jo vigtigt, at man kan stå bare nogenlunde fast.

Og nåh ja - så skal både HDD og jeg da også lige på arbejde. Årrrk - ingen problemer i at nå det hele (!) Men lige så snart alle de der praktikaliteter er overstået, SÅ er det jul. Hjem til mormor og morfar (Øglens), der har så meget sne, at man ikke kan komme op ad deres indkørsel. Og som har en kuperet have, hvor Øglen kan prøvekøre sin nye kælk (og vi siger tak til Legekæden i Lyngby for tilsyneladende at være den eneste fysiske butik i hele Storkøbenhavn, der stadig havde en kælk). Der skal hygges igennem - spises bjerge af god mad, udveksles gaver og slappes af foran pejsen. Det er tiltrængt, kan jeg godt afsløre; der er tryk på på arbejdet. Men med lidt held kan jeg få afsluttet det mest presserende i morgen, så jeg rent faktisk kan holde ferie mellem jul og nytår. *Håbe håbe* Det vil i så fald blive til hele 10 skønne dage, hvor jeg kan garantere for, at mail-synkroniseringen på min telefon bliver slukket noget så eftertrykkeligt.

Håber, I andre så småt har ladet julefreden dale over jer, og at I får nogle skønne juledage. Vi 'ses' på den anden side.

7 kommentarer:

  1. Rigtig god jul til familien Øgle! Og tillykke med det nye site – ja, jeg er lidt langsommelig i det, så jeg har først lige fattet, at du er flyttet, men her ser da farligt fint ud! Dog er jeg NOGET fornærmet over, at jeg ikke figurerer på din blogroll. Hrmpf! Nåm’n, go’ jul alliw’l!

    SvarSlet
  2. Taktak. Og bedre sent end aldrig, ing'? :-)Meget mærkeligt med blogroll'en. Du står (selvfølgelig) på den - jeg kan da i hvert fald godt se det herfra, hvor jeg sidder. Måske der er gået sne i din indernæt-forbindelse derude i Tårnby? :-)

    SvarSlet
  3. Her forventes julefreden ikke at lande før engang imorgen, da vi begge stadig har arbejde/studie at passe, men så tager vi også revanche.

    Jeg håber I må komme godt frem til jeres jul og få en dejlig juleaften!

    :)

    SvarSlet
  4. Rigtig glædelig jul til dig og dine :)

    SvarSlet
  5. God jul og tak for en god blog :-)
    PS. det må være noget af et fancy fancy job du holder dig, med business lunch und alles...
    Fed slimhånd, hvor er den fra?

    SvarSlet
  6. Ih, hvor jeg håber for dig at du får styret alt af i dag, så du og familien kan holde en laaaang juleferie.
    Rigtig glædelig jul!

    SvarSlet
  7. Åh, Glædelig Jul! Jeg håber, at i er nået sikkert i havn. Måske en live update fra julefrokosten? Lige midt i snapsen? Ja?!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...