fredag den 3. december 2010

Kom an, jul!

Ok, jeg var i rimelig god tid med Øglens pakkekalender, men derudover må jeg tilstå, at det har været lidt småt med juleriet herhjemme. Har godt nok hentet julekassen på loftet (lavede den sidste år og følte mig rimelig voksen. JULEkasse! Hva'ba'?!), men har ikke lige fået brugt den til så meget andet end at bande over, når jeg igen var ved at falde over den.

Forleden smækkede jeg et par julehjerter op hist og pist, satte et par stearinlys i adventskransen og pyntede en aflægger af den temmelig pricey troldhassel med nogle hæklede hjerter, som hende her har lavet en fin DIY til. Men det var også alt. Ikke specielt julet. End ikke et kalenderlys havde jeg fået købt.

Men nu er der sket noget. I dag har vi nemlig fået købt et kalenderlys. Som er megagrimt, men alle de pæne var udsolgt. Pudsigt nok. Og et juletræ. Og en lyskæde til juletræet. Og Øglen og jeg har pyntet træet (eller - jeg pyntede, mens Øglen hærgede. Først julekassen, så træet). Og vi har fået æbleskiver til aftensmad. Så nu kan julen (og de sociale myndigheder) bare komme an, kan den!





Ja, hun kom i bad bagefter...

4 kommentarer:

  1. Sikke nogle skønne billeder! Hun er da vist en rigtig charmetrold, hende Øglen.
    Æbleskiver er også er kæmpe hit her, og trolden snildt kværne en fem-seks stykker, hvorefter hun som regel bliver stoppet. Så i virkeligheden ved jeg ikke, hvor mange hun egentlig kan kværne...

    SvarSlet
  2. Hvis Myndighederne kommer, gir du dem bare linket til de her billeder. Hun er ved at få lagt hår, den skjønne Øgle

    SvarSlet
  3. @GG: Totalt charmetrold, er hun. Når hun gider. Når hun ikke gider, skriger hun hovedet af og splitter ting ad. Det skal jeg også nok tage et billede af på et tidspunkt :-)
    Godt at høre, at Øglen ikke er den eneste, der elsker æbleskiver. Tror, hun åd 5. Og så tog hun lige en med i bad...

    @Husmoder: Ja, totalt langt hår. På den lidt afpillede, tjavsede måde. klippede hende faktisk lige i går, så nu ser hun lidt... sjov... ud. Hendes hår er lissom blevet lidt rundt, hvis hår ellers kan blive det...

    SvarSlet
  4. Så er jeg blevet fast læser af din blog:-)
    Kig endelig også forbi min og deltag i give-awayen og se evt. også www.kindbynature.dk
    God jul!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...