mandag den 26. april 2010

Tanker om tid

Dengang jeg var lille, syntes jeg, at noget af det allermest irriterende ved at være til familie-gøgl var, at diverse tanter altid skulle ih'e og næh'e og åh'e over, hvor stor jeg var blevet, og hvor hurtigt tiden dog gik. Husker, at min bror og jeg i smug gjorde os vældigt morsomme på bekostning af de ældre familiemedlemmer (som sandsynligvis ikke har været mere end midt i 40'erne, men som vi syntes var herregamle!), og jeg svor i mit stille sind, at jeg aldrig nogensinde ville sige sådan noget pjat, når jeg blev voksen.

Det løfte kunne jeg så desværre ikke holde, og jeg gjalder jo raskt væk "nejmenhvorerdublevetstor hvorerdetvildt jegharjoligesetjer" til alle mulige sagesløse børn. (De fleste af dem er heldigvis så små, at de ikke kan forstå, hvad tossen står og fabler om, men jeg forudser, at jeg ikke stopper med at sige sådan noget pjat lige foreløbigt, så...) Måske er det fordi, jeg er blevet 1000 år gammel, eller fordi sætningen "nøj, hvor er du blevet stor" simpelthen er kodet ind i mine gener. Eller også er det fordi, jeg er blevet ramt af det, de aldrende slægtninge led af - jeg er blevet voksen.

Jeg gør ellers mit for at undgå det (og visse af mine handlinger (og udtalelser) gør da også sit til at modbevise det), men jeg tror desværre ikke, at der er nogen vej udenom. I virkeligheden har jeg jo nok været voksen i et godt stykke tid, men det er først inden for det sidste års tid (post-Øgle), at det rigtigt har ramt mig. Det er ikke så meget det der med ansvaret. Ansvar I can handle. Det er det der med tiden, jeg ikke er så god til. At den bare FLYVER af sted (kan I høre, hvor mormor jeg allerede lyder?!).

Øglen er 14 måneder nu. Fatter jeg overhovedet ingenting af. Vi skriver snart maj måned, hvilket vil sige, at det er fire måneder siden, jeg kom tilbage på jobbet efter endt barsel. No comprende. Vi har været tilbage i byen i lidt mere end to måneder - det halve af den tid, vi boede i Gammelby. De to måneder er forsvundet ud i den blå luft, mens de fire måneder i Gammelby føltes som syvogtyve år i Tibet. Altså er tiden relativ - det fatter jeg heller ingenting af. Og i dag er bare smuldret væk mellem fingrene på mig. Synes lige, jeg er stået op og er kommet hjem fra min løbetur, men i mellemtiden har jeg også arbejdet, lavet mad, hentet Øglen, leget med Øglen, fodret hende og puttet hende...

Hvad skete der lige med de dage, man havde som barn, der bare føltes som om de fortsatte ud i evigheden?! Juleaften, der aldrig kom, fordi juleaftensdag var så uendelig lang? Eller sommerdagene, hvor man nåede at spille rundbold, cykle ture, spise madder og drikke saftevand, gå på opdagelse og have hemmeligheder, og der så stadig var dag tilbage?! Nåja, dengang gik man selvfølgelig ikke på arbejde hver dag, og der kan immervæk klemmes en del rundbold og saftevand ind på de timer, man ellers er på arbejde, men alligevel...

Synes godt lige, at der er en, der må trykke på den store slow motion-knap - kan ikke helt følge med. Og det er ikke engang fordi, jeg har specielt travlt på arbejde (eller, jo, det har jeg lige nu, men det er kommer i ryk, så det er til at klare). Men sådan er det måske bare at være blevet voksen? Eller er det bare mig, der har fået et defekt ur, som går alt alt for hurtigt?

torsdag den 22. april 2010

Skruk?

Nåmn, så blev man da lige faster i går. Til verdens sødeste (efter Øglen, natürlich) lillebitte pige, som kom ud i en gevaldig fart; ve-stimulerende drop omkring kl. 16, effekt af ve-stimulerende drop omkring kl. 17, levering kl. 17.29. Det shit kan hun bare, min svigerinde!

Hun blev leveret 10 dage før termin, men er helt færdigbagt og fantastisk. Jeg havde pasningstjans af storesøster hjemme hos den nybagte familie, så fire en halv time efter fødslen havde jeg æren af at se (og holde!) min lille ny niece. Fire en halv time efter fødslen... Det er altså rimelig hurtig ekspedit, må man sige. Men hvor er det fantastisk at holde sådan en ny lille sag.

Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at der var nogle højere magter, der virkelig satte alle sejl ind på at gøre mig skruk. Først dansepartneren og nu niecen. Men jeg klapper hesten og minder mig selv om, at Øglen faktisk er ret lille endnu, og at jeg har mulighed for spædbarns-luuurve op til flere steder nu.

Nu er jeg jo også lige kommet godt i gang med det der løberi (prøver stadig løbe-gadgets på min telefon og har i dag fundet én, jeg aldrig mere skal bruge. Hvorfor skal det hele være så amerikansk?!), og så skulle det da være fordømt, hvis jeg skulle sætte det på standby med det samme pga. en graviditet. Næh nej - jeg venter. Der er jo også lige en jobsituation, der skal afklares først!

tirsdag den 20. april 2010

Løgn om løb

Jeg er jo begyndt at løbe. Det er sådan set meget rart at komme ud og røre sig og få pulsen op, og hvis jeg er rigtig heldig kunne det jo være, at det har en gavnlig effekt på vægten.

Og tilsyneladende er der jo ingen ende på alle de ting, løb skulle være godt for. På den lange bane skulle man efter sigende leve længere og afværge alskens syg- og dårligdomme. På den lidt kortere (men dermed ikke mindre vigtige) bane, skulle ens appetit blive reguleret (= positive resultater på vægten), øjnene blive klarere, og man skulle generelt få meget mere energi.

Ja.

Nu skal jeg ikke kunne udtale mig om langtidseffekten, men jeg vil da gerne lige smide en kommentar om de lidt mere kortsigtede fordele ved løb: Svindel og humbug, siger jeg bare! Appetit-reguleringen har jeg ikke mærket noget til - det skulle da lige være den gale vej, for jeg er simpelthen så sulten om aftenen (NÅR jeg har spist aftensmad, vel og mærke), at jeg af og til overvejer at sætte tænderne i Øglen. Det har jeg dog afstået fra indtil videre, men i stedet er det gået ud over sagesløs chokolade og andre godis. Altså kan jeg nok kigge langt efter en eventuel gavnlig effekt på vægten. Det der med klare øjne, det har jeg ikke nogen holdning til, men synes ikke, at jeg kan se noget anderledes dér. Og så kommer vi til min helt store kæphest: mere energi! Det var dét, jeg havde glædet mig allermest til overhovedet ved det her selvpineri, de kalder løb, men er der noget af det i sigte?! Ikke en hujende fis, siger jeg bare. Tværtimod. Er simpelthen så træt som et alderdomshjem (som min mor ville sige) og føler mig virkelig snydt, så vandet det driver.

Har haft lidt træls nat med Øglen i nat, og snuppede af den grund en hjemmearbejdsdag. Var (er) mildest talt ikke til pænt brug i dag, så jeg tænkte, at jeg lige ville nappe en frisk løbetur til at vågne op på. Det blev til 8 km (psykopat-løbeprogram), hvilket jeg er ganske godt tilfreds med. Var kun ved at tabe lunger og ben fem gange på vejen, men jeg kom da hjem intakt. Og det var så HER, jeg godt kunne have brugt noget af den der hypede ekstra energi. Men i stedet punkterede jeg fuldstændigt, og min produktivitet har virkelig ikke været noget at skrive hjem om i dag. Til gengæld har jeg gabt, så en katte-kennel ville blive misundelig, og jeg kan nærmest ikke holde øjnene åbne.

Hvis nu det var et firma, der kløede på med den slags falske markedsføring, så var det blevet nødt til at dreje nøglen om pga. sure kunder. Men man kan jo ikke fjerne løb fra jordens overflade (kan man?) Eller dem, som hårdnakket bliver VED med at påstå, at det giver mere energi (for dem er der dæleme mange af). Men de lyver jo. Eller er det bare mig, der gør noget helt forkert? Jeg ved godt, at jeg kun har været på løbebølgen i 2½ uger, men synes jo ligesom, at det der løb godt bare kunne give et lille incitament til at orke at fortsætte. Og ny, spændende gangart (tænk gamling med hofteskred) tæller ikke som incitament...

søndag den 18. april 2010

Mere weekend, tak!

Er der nogen, der har en weekend til overs?! Måske bare en halv? For så vil jeg gerne have den. I dag, helst. Så jeg ikke behøver tage på arbejde i morgen, og så denne skønne weekend bare kan fortsætte. Har virkelig kamphygget mig og set op til flere søde veninder, det er alt for længe siden, jeg sidst har set. Har drukket spande af latte, gået lange ture med Øglen og ligget på sofaen arm i arm med Ham Den Dejlige. Og kirsebærret på toppen var, at jeg i dag har gramset på et drengebarn, der på det nærmeste lige var kommet ud af ægget.

Awwwww, altså. AV mine æggestokke, siger jeg bare. Magen til lille smuksak skal man da lede længe efter, og det er meget heldigt, eftersom han er Øglens fremtidige dansepartner og forhåbentligvis kæreste. Den nybagte mor (som ovenikøbet er en af verdens tre sjoveste, så forventningerne til drengebarnet er høje allerede fra begyndelsen) og jeg har i hvert fald skumle bagtaler om noget med noget arrangeret ægteskab, når den tid kommer.

Jeg havde helt glemt, hvor små sådan nogle nye babyer er. Synes egentlig stadig, at Øglen er lidt lille, men hun er jo direkte monstrøs i forhold til dansepartneren. Men så kan hun til gengæld en hel del mere, end en helt ny smålling kan. Se, fx. Og råbe højt på Klingon (HDD sværger på, at hun sagde "Chewbacca" tidligere i dag). Og kravle. Og alt muligt andet fantastisk. Alle disse færdigheder tilsammen udgjorde dog en noget trist afslutning på weekenden for Øglens vedkommende, for midt i en heftig fangeleg med undertegnede, gokkede hun underansigtet, inkl. sut, ned i gulvet, og pludselig var der bare dømt blodbad. Det er første gang, Øglen bløder, så det var lige før, jeg blev mere forskrækket og ked, end hun gjorde. (Men også kun lige før...) Heldigvis skulle der bare halvanden SunLolly og lidt putteri til, før hun var god igen, og nu er HDD ved at lægge hende til at sove. Overvejer at omdøbe hende til Angelina Jolie med de hævede læber, hun har fået. Men det er måske så drastisk igen - hævelsen falder forhåbentlig snart...

Håber, at I derude også har haft en dejlig weekend, og at I ikke har været alt for berørte af Island, aske, vulkaner, stillestående lufthavne og lignende.

PS: Vil lige have lov til at blære mig lidt. Nu har jeg haft denne her blog i omkring 1 år, og den er muligvis en af de mindst kreative blogs overhovedet i hele Blogland. (Muligvis fordi jeg er temmelig ukreativ). Menmenmen. Se nu her, hvad jeg har flikket sammen til den spritnye dansepartner. Ét styks skævt, men hjemmenørklet, tæppe. Hva'ba'!!!

torsdag den 15. april 2010

Om løb og cykler

Er der nogen, der vil købe en krop? (Altså ikke på Skelbækgade-måden, men på "værsgo - her har du et stk. krop. Tag den venligst med dig og behold den, og efterlad venligst din egen"-måden).

Signalement: Hudfarvet (måske lidt blegere end gennemsnittet), blød (tænk franskbrødsdej), omkring 147 cm høj (jeg har fraregnet omkring 20 cm til hoved). Intakt med to arme og ben med dertilhørende hænder/fødder. Stand: slidt!

Er simpelthen så radbrækket i dag. Jeg er begyndt at løbe (igenigen), eftersom der lige pludselig ikke er så lang tid til juni, hvor jeg jo er kommet til at melde mig til det der Alt for Damerne-noget. Jeg har ovenikøbet lavet en aftale med Mette om, at vi skal løbe det sammen, for på den måde får jeg lidt sværere ved at løbe (høhø) fra aftalen, og eftersom jeg selvfølgelig har en interesse i, at en medblogger ikke ser mig hoste mine lunger op og/eller bruge 14 timer på at løbe 10K, så bliver jeg jo også nødt til at træne lidt (meget).

Min bror har anbefalet et løbeprogram, og det er jeg så godt i gang med nu. I går bød på 7 kilometers løb (inkl. lidt gang), og det kan godt mærkes i dag. Men der er vel ikke andet for, end at fortsætte. Gerne med en anden krop uden skavanker. Inden da skal jeg dog liiiige hjem fra arbejde - på skod-dårlig cykel, der har tendens til at frastøde sin kæde (det gjorde den så TRE gange på vej til arbejde i morges - så kan man godt blive pænt sur!). Er der nogen derude, der kan anbefale en god cykel, som ikke er alt for dyr, og som er til at holde ud at cykle 16-17 km på dagligt? Jeg tænker selv på en Raleigh Tourist de luxe, men jeg ved ikke, om den er for tung. Input anyone?

søndag den 11. april 2010

Hva' deeeeet!?!

Hva' deeeeet? Hva' deeeeeet? Se! Hovvv! Hva' deeeeet? Ohh... Hva' deeeet? Gøjgøjgøj... hov! Hva' deeeet? *gentages ud i det uendelige*

Det er ikke de lange sætningskonstruktioner, Øglen er ude i, men det er simpelthen så hyggeligt, at hun er begyndt at tilsætte et par 'rigtige' ord til hendes hopelandish-agtige ordforråd. Hun bliver stor, gør hun. Det er længe siden, hun har sagt tak (utaknemmelige skarn), men det kommer forhåbentlig igen engang...

I øvrigt ser det ud til, at Øglen har frigjort sig fra sin højtelskede sutteflaske med dertilhørende modermælkserstatning. Jeg troede ellers ikke, at det ville ske før omkring hendes konfirmation, men nu er vi på fjerde aften uden godnatbajer, og det ser ikke ud som om, hun savner den. Har endda testet hende for at se, om det bare var en fiks idé, men den blev afvist på det bestemteste. er man så blevet stor, eller hvad?!? (Har jeg i øvrigt lige jinxet det ved at skrive om det?! I så fald kan I godt regne med, at indlægget bliver slettet igen)

torsdag den 8. april 2010

God service

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, at Post Danmarks service lader noget tilbage at ønske. Ikke nok med, at de er dyre (hvad sker der for, at det koster 60,50 for at sende 2 x påskeæg = 800g?!), de er også langsomme og mega-ufleksible. Og nu jeg er i gang, vil jeg da også lige give deres hjemmeside et skud for boven. Generelt synes jeg, det er rigtig nemt at være sur på Post Danmark. Og derfor ved jeg da heller ikke helt, hvad jeg skal stille op med den telefonsamtale, jeg havde i morges…


Mig: Hej, det er A_____

Fremmed mand: Ja, hej!

Mig *spørgende*: Jaeh?

Fremmed mand *utrolig frisk*: Ja, hej, det er pakkeposten! Jeg står her uden for din opgang og vil bare høre, om du er nogenlunde i nærheden, så du kan få din pakke i dag?

Mig *befippet*: Æhm… Øh… Nej, desværre.

Fremmed mand, nu identificeret som pakkepost: Nå, det var ærgerligt. Kommer du hjem sådan inden for en overskuelig fremtid, for så kan jeg bare svinge forbi senere?

Mig *befippet OG forvirret*: Øhbøh, hm… Nej, der er først nogen hjemme efter kl. 15-16 stykker.

Pakkeposten: Ja, det er lige sent nok. Hvornår tager du af sted om morgenen, for det kan være, at jeg kan nå at fange dig i morgen tidlig?

Mig *seriøst forvirret*: Øhhhhhhm. Smutter ved 7.30-8-tiden. Men kan du ikke bare putte pakken i døgnposten?

Pakkeposten: Der er der vist ikke plads til den, og den kræver også en underskrift. Hm. Kl. 8 er lidt for tidligt i morgen. Men hvis du kan strække den til 8.30, så kan jeg komme med den dér?

Mig *overrasket*: Gider du dét? For jeg kan godt strække den til kl. 8.30, men heller ikke senere - har møde kl. 9 i den totalt anden ende af byen (totalt unyttig information for pakkepost, men jeg plaprer, når jeg er forvirret).

Pakkeposten: Dét siger vi. Det er godt nok ikke min rute normalt, men jeg kommer forbi med den. Og så får du også din pakke i morgen tidlig i stedet for, at du først kan hente den på posthuset i morgen eftermiddag eller måske endda først lørdag.

Mig *benovet*: Arj, det er da totalt sødt af dig. TAK skal du have. Vi ses i morgen.

Pakkeposten: Jep, vi ses. Harjharj.


Hvad handler dét nu om?! Jeg er vant til sure postbude og elendig service, og så oplever man det her? Det er da konge service! (og så vil jeg ikke tænke for meget over, hvor han mon har mit telefonnummer fra). Måske han kan fornemme, at jeg VIRKElig har heppet på Post Danmark de sidste par dage, fordi jeg majet gerne vil modtage den pakke, han nu futter rundt med. Jeg har nemlig været slem og brugt de absolut sidste af mine restskatte-penge (og lidt til):



 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Og eftersom jeg allerede har solgt min nuværende mobil, har jeg seriøst brug for at modtage pakken. Helst i går. Skal ned og sende den gamle mobil til køberen senere i dag, og efter morgenens oplevelse lover jeg at lade være med at stå i den laaaange kø og i smug at tænke, at Post Danmark enten smadrer pakken eller stjæler den, inden den når frem. For hvis købers postbud er bare halvt så serviceminded som 'mit', så skal den nok ankomme i fin stil.

tirsdag den 6. april 2010

Barnets første sygedag

... hvor mange gange kan man egentlig holde det? Ja, jeg spørger jo, fordi jeg - igenigeniGENigen - er hjemme med en snotforkølet Øgle. Ikke, at det skal være den rene ynk altsammen, men påskeferien startede hårdt ud med en slatten Øgle, kulminerede med en meget feberhed Øgle og er nu stagneret ved småslatten.

Jeg SIGER det bare...

Nå, men jeg lægger så ud med at være fraværende på kontoret for absolut ikke første gang (for nu at sige det pænt), siden jeg begyndte på det der nye-agtige job d. 10. marts. Lidt hurtig hovedregning siger mig, at jeg har været der omkring en måned nu (inkl. de 10 dages påskeferie, that is), og jeg har i hvert fald haft barnets første sygedag 2 gange. Hvis ikke 3*. Altså er det vist ikke helt forkert at mene, at jeg ikke ligefrem er vinderloddet, som enhver arbejdsgiver håber at trække, sådan rent arbejdsmæssigt.

Men altså. Hvad skal man gøre?! Når vuggestuen ringer i tide og utide, fordi Øglen a) ikke vil sove, b) virker lidt pylret, c) har rød hale, d) find selv på noget, og helt klart lyder som om, man er de dårligste forældre, der nogensinde har sat fødderne på denne jord, hvis man ikke henter hende asap, så kan man jo ikke andet end at, ja... hente hende. I dag kom vi dog opringningen fra vuggeren i forkøbet og sendte slet ikke Øglen af sted. Fordi hun hoster og er snottet. Og så skal hun selvfølgelig også være hjemme, hvor hun kan lege, når hun gider, sove, når hun gider, spise, når hun gider (hele tiden!) og putte, når hun lige er i dét humør. Der har da absolut heller ikke været nogen sure miner fra chef eller kolleger, men jeg sidder bare tilbage med en følelse af, at jeg ikke bidrager helt så meget på kontoret, som jeg får løn for.

Men sådan er det måske bare at være mor med fuldtidsarbejde? En konstant følelse af ikke helt at slå til?

Nå, nu skratter babyalarmen. Det lyder bare overhovedet ikke som Øglen, der er i den anden ende. Hm... Mon en fremmed baby har hacket sig ind på Øglens kanal?! Her gik jeg lige og troede, at vi havde købt en digital babyalarm med firs milliarder kanaler, så det ikke rigtigt kunne lade sig gøre at bruge hinandens kanal, men der tog jeg så fejl. Eller hvad? Må hellere ned og tjekke...


*Og så må vi jo ikke glemme, at HDD altså også har taget sin tørn af barns første og anden sygedag...

lørdag den 3. april 2010

Påskeglad! (Og påskefraværende)

Så gik der da lige en uge. Eller lidt mere, endda.

Ville elske at skrive, at vi har lavet noget VILDT spændende, à la hængt ud med Erik og Annie (eller... vent lige lidt... ikke så spændende, dér) og/eller været ude at rejse, men det er ikke tilfældet. Derimod har vi dimset (lidt mere) i lejligheden (men mangler af uransagelige grunde stadig at male køkkenet), hygget igennem og været på familiebesøg. Og vi har passet (og gør det stadig) en Øgle, der har erhvervet sig en gedigen omgang 3-dages feber. Hun er helt varm og plettet, men humøret fejler ikke noget. Når hun er vågen, that is. For hun sover godt nok meget. I går sov hun middagslur i 4 timer. Det tror jeg faktisk aldrig, hun har gjort før. Men der er selvfølgelig en første gang til alting...

Nå. Men det er jo påske, og i den anledning har jeg været så heldig at modtage en superfin gave fra min Operation Påskeglad-påskehare. Vedkommende er anonym, og ud over, at det er en vældig prøvelse for mit nysgerrige jeg, så synes jeg jo også, at det er ærgerligt, at jeg ikke kan takke hende (jeg går ud fra, at det er en hende?!) ordentligt. Men det gør jeg så her på bloggen i stedet. TAK, påskehare!!!























Det er nogle fine filtede æg, nogle karton-æg, der er pyntede fint, og så en bordløber, tror jeg nok. Eller hvad, påskehare? (Snedig måde at lokke hende ud af busken på, ikke? Foregiv, at du ikke er helt sikker på gavens funktion :-)) Det ankom forleden, lige inden vi tog på familievisit i et par dage, så jeg har ikke fået taget det i brug endnu. Men når jeg det ikke i år, når jeg det helt sikkert næste år. Og faktisk er det mit første påskepynt nogensinde. Waouw!

Nå, men jeg ville heller ikke noget særligt. Bare sige, at jeg stadig lever. Håber, I allesammen har det dejligt derude i det ganske land og nyder påsken i fulde drag!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...