søndag den 30. maj 2010

Give-away

- ja, altså - ikke her. Men her. På Høgh-bloggen, der er fin og (vist nok?) nyåbnet. Hvis man linker en hel masse til dem, så kan man vinde sådan en fætter her:






















- og hvem vil ikke gerne det? Hvis man ikke er så heldig at vinde lysestagen og synes, at man lige har de knaster, sådan en fætter koster, kan man købe den her, for bloggen har også en web-shop med lutter lækre sager. Og så har de også et eller andet med møbler? Så kig forbi på et af de mangemange links (ja, man får lodder i give-awayen alt efter, hvor mange links, man laver til dem :-)), hvis du vil være med i konkurrencen.

torsdag den 27. maj 2010

I've got mail

Jeg har fået en mail i dag.

"Spis 5 småkager mindre hver dag og opnå et vægttab på 7,3 kg. på et år", står der i den. Ikke andet.

Altså, det er da ikke noget dårligt råd. Men synes måske, at et "hej" eller lignende kunne have klædt mailen. Og en begrundelse for at sende den til mig. Er det mon fordi, jeg bagte småkager i går*? Og hvor ved Per Brændgaard** i så fald det fra? Synes altså, at overvågningssamfundet er ved at tage overhånd...

* De var til HDD's sidste arbejdsdag, så min samvittighed er hvid som sne.

** Mailen er afsendt fra noget, der hedder smaaskridt.dk, og hvis jeg tænker mig RIGTIG godt om, så var der vist noget med, at jeg engang for lææænge siden knastede min mailadresse ind hos dem, så jeg kunne modtage nyhedsbreve. Men jeg har bare ikke hørt fra dem. Overhovedet. Før i dag. Hvor jeg lige har bagt småkager. Skræmmende.

tirsdag den 25. maj 2010

Arbejd' arbejd'

He. Så er man pludselig sådan en, der har fået et barselsvikariat. I den samme biks, som jeg er i i dag. Og i den samme afdeling - bare den del af afdelingen, som har mest med min uddannelse (og mit interesseområde) at gøre. Fra den dag min nuværende kontrakt slutter og indtil videre seks måneder frem, men sandsynligvis i 10 måneder i alt. Hva'ba'?! Det er da SLET ikke nogen dårlig start på ugen efter en skønskøn pinse, hvor vi har hygget, slappet af, hængt ud i Zoo og sovet længe?! (Tak, Øgle).
 
Så nu kan de dagpenge, der har ligget på lur, klar til at stække mit forbrug og generelt bare genere mig fra og med august, godt pakke sammen. Ha. Og jeg kan ånde lettet op ved tanken om, at jeg ikke skal gå hjemme fra nu af og ud i evigheden, fordi der er ca. 7 millioner ansøgere til de job, jeg går efter. Det er 'bare' et barselsvikariat, men det køber mig noget tid, og når barselsvikariatet stopper, har de 7 millioner ansøgere forhåbentlig alle fået job, krisen er slut, og jeg valser bare ind fra højre og napper drømmejobbet. Dream on...

Og nu vil jeg smide mine snart barselsvikarierende ben op på sofabordet, se noget CSI og nyde lyden af HDD, der pakker de varer ud, som det rare Superbest-bud lige har været med. For den lyd betyder, at jeg slipper for at handle i morgen. Ja, resten af ugen, for den sags skyld. Online dagligvare-indkøb holder hele vejen!!!

Håber, I alle har haft en dejlig pinse.

fredag den 21. maj 2010

Snart weekend

Øglen har været til lægen i dag. Noget med noget 15 måneders-stik. Som ikke burde give bivirkninger i dag, men hvis hun om en uge til 10 dage bliver utilpas og får mæslingelignende udslæt, så er det bare vaccinens skyld. Øh nå. Det ville jeg gerne have vidst på forhånd, for så havde jeg nok lagt min hjemmearbejdsdag om en uge til 10 dage i stedet for idag. Hvis nu Øglen skulle blive ringet hjem fra vuggeren pga. vaccinen.

Ah, well.

En hjemmearbejdsdag er jo en hjemmearbejdsdag, kan man sige. Og det fede ved sådan nogle er, at man kan sætte en vask (eller fire) over, spise nogenlunde hæderlig mad (det er der desværre ikke mulighed for i firmaets kantine, som lader temmelig meget tilbage at ønske) og løbe en tur, når arbejdsopgaverne driller. 7,3 km kunne det blive til. Med bragende sidestik rundt i Nordhavnen. Ikke kønt, men det skulle jo være så sundt...

Og nu sidder jeg så og arbejder (og overspringshandler). Og glæder mig til lang weekend, for det trænger jeg til. Men overvejer, om hende journalisten fra biksens interne kommunikationsafdeling, der ringede til mig for lidt siden, måske ikke trænger mere. For når man præsenterer sig med "Ja, hej A - det er mor", så må det betyde, at ens fokus måske ikke er, hvad det har været... :-)

*Til hendes forsvar skal det siges, at jeg tilsyneladende hedder det samme som hendes datter, så "hej, det er mor" er totalt telefon-autopilot. Og jeg skal bestemt ikke kunne sige mig fri fra at kunne gøre nøjagtigt det samme, når Øglen kommer i telefon-alderen. Men indtil da forbeholder jeg mig retten til at grine venligt af journalisten...

mandag den 17. maj 2010

SE lige, hvad jeg har fået!

Af Marianne. Jeg var jo så heldig at vinde en foto-give away for snart længe siden, men fordi der gik flytning (og hverdag) i den, har jeg ikke lige været det hurtigste dyr i skoven, hvad angår indfrielse af præmien. Men nu! Nu er den i hus, og jeg er ét stks vældig glad og tilfreds moar. Hun ved, hvad hun laver, hende Cirkusprinsessen - også selv om Øglen viste sig at være hurtig som en ninja og meget hellere ville øgle over dvd-covere og æde Marie-kiks (hjemmebagte, uden sukker, med økologisk speltmel, eller... æh... host...) end at blive fotograferet.

Menaltså. Det blev til fine fine billeder alligevel. Prøv selv å se!















































Nu ved jeg jo godt, at jeg nok er lidt forudindtaget, men det er da en RET sød Øgle, er det ikke?!

onsdag den 12. maj 2010

Blogleg

Jeg er blevet tagget af fru Husmoder. Tror nok, jeg har fattet, hvad det går ud på, men hvis ikke, så må du lige rette mig, mkay Husmoder?

Morgenens nedtur:
At det mega-øspøsregnede, da jeg skulle ud af døren og på arbejde (og til et langt møde, hvor det ville være ræææægtig fedt at være nogenlunde tørskoet)

Udenfor mit vindue:
Er det en anelse mørkere, end det har været hele dagen. Men det er ok, for klokken nærmer sig de 22, og så er det helt naturligt med lidt mørke. Det er det bare ikke midt på dagen sådan en helt almindelig onsdag i maj. Skodvejr!

I mit fjernsyn kører:
De Unge Mødre *fløjter uskyldigt*. Overvejer om det er ved at lægge op til at fusionere med Luksusfælden - det er da i hvert fald en oplagt idé, hvis hende der den høje, nye, unge mor på kontanthjælp får lov til at købe den bil, hun er ved at prøvekøre...

Jeg vil gerne snart høre:
The Nationals nye album, High Violet, igen. F a n t a s t i s k!

Mit tøj er:
Det samme, som jeg har haft på hele dagen. Tights, shorts, varme strømper, en mønstret bluse og en cardi. Lyder ret grimt, når det sådan remses op, egentlig...

I dag skal jeg nå:
... heldigvis skal jeg ikke nå så meget mere, før jeg gerne må gå i seng. Det skulle da lige være et afsnit af det der Paradise. Men jeg HAR været flittig; har holdt halv fridag fra job (ahhh - og nu er det lang weekend. Endnu mere ahhhh!) og haft dejlige veninder fra Fyn og Jylland på besøg. Har grinet overdrevet meget og spist endnu mere, og generelt har det lige været, hvad jeg har haft brug for.

Men jeg vil hellere:
Faktisk kan jeg slet slet ikke komme på noget, jeg hellere ville have lavet end at hænge ud med de gamle homies, spise burgere på Pixie, shoppe, gå amok i kage og rå-sludre!


I vindueskarmen står der:
En rød, Foscarini Lumiere-lampe, en håndmalet skål (ikke mig, der har malet), en potteplante, som nægter at dø, og et "A" fra det gamle Arbejdernes Landsbank-skilt ved Hovedbanegården. Og en stikdåse. Mærkeligt.

Weekenden skal gå med:
En tur hjem til Øglens mormor og morfar. Mmmmm!

Morgenens optur:
At HDD kørte mig på arbejde i mega-regnvejret.

Det her billede, har I aldrig set af Øglen:























Walkie-talkie girl :-)

Tror vist, at det er meningen, jeg skal tagge et par stykker nu, men hvad om I, der har lyst, selv griber stafetten? Jeg skal nemlig se mere trash-tv - og slå mave oven på al den mad, jeg har spist i dag...

torsdag den 6. maj 2010

Sød musik

Nå, men apropos musik og at Øglen efterhånden har udviklet et tandsæt, der seriøst får hende til at ligne Rasmus Nøhr, synes jeg lige, at jeg vil dele et par strofer af ”Sød musik” med jer. Den har da bare den sødeste tekst! (Eller er det bare mig, der stadig ikke har fået styr på hormonerne, efter jeg har været gravid med Øglen?!) Og man kan (næsten) selv bestemme, om man synes, teksten handler om manden eller babyen… :-)

Du er violin,
Du smiler i søvne og gør natten fin
Og blander din snorken med måneskin
Finder mit bryst og putter dig derind
Åhåh

Du’ sangene jeg synger
Du’ tonerne, der strømmer
Du’ drømmene jeg drømmer
Du’ sød musik

Du er ro og stille fred
Du’ min store kærlighed
Du’ så meget mer’ end nogen aner

Intet i verden er som før
Mange flere farver og meget større
Ligesom sød musik

Du’ sangene jeg synger
Du’ tonerne, der strømmer
Du’ drømmene jeg drømmer
Du’ sød musik












































Øglen med fint gebis

onsdag den 5. maj 2010

Waiting for that one clear moment

Jeg har været til koncert med manden, jeg skal giftes med. (HDD ved det godt. Og han er okay med det. Så længe han har lov til at stikke af med Szchzirley, hvis lejligheden byder sig).

Koncerten var helt uovertruffen - et åndehul på ca. halvanden time, hvor der var plads til at synge lidt med, putte sig ind til HDD, falde i svime over de skønne musikere, fælde en tåre (jaja - man har vel lettere til tåre her post-Øgle, men prøliå forestil jer "One day you'll dance for me New York City" live i et stopfuldt Vega). I kan høre sangen lige her (kan ikke finde ud af at proppe YouTube-klip ind på bloggen). Hør den, og græd! (Eller... bare hør den...)


 Her er han så. Den norske sangfugl. Mmm. Billedet har jeg selv taget, så ikke noget rettighedsbøvl dér.

Thomas Dybdahls nyeste album hedder Waiting for that one clear moment, og selv om jeg ikke er så vild med det, som fx The October Trilogy, kan jeg faktisk vældig godt lide titlen. Måske fordi den minder mig om, hvor jeg er henne (mentalt, altså - fysisk er jeg i allerhøjeste grad til stede på min arbejds-pind) lige nu.

Igennem et stykke tid har jeg haft det lidt underligt. Jeg har haft en mærkelig fornemmelse af ikke helt at være 'til stede', (især) når jeg er på jobbet, og det er som om, tiden smuldrer mellem fingrene på mig. Gennem hele ugen glæder jeg mig helt vildt til weekenden, og når den så kommer, så nyder jeg den selvfølgelig, men det er som om, den bliver overskygget af, at jeg skal tilbage på jobbet om mandagen, hvorefter jeg så kan gå i gang med at glæde mig til næste weekend... Hvis jeg så ikke kunne fordrage mit arbejde, så ville det give nogenlunde mening, men jeg er faktisk forbavsende glad for det. Det havde jeg egentlig ikke regnet med, da jeg begyndte for små 2 måneder siden, men jeg kan ret godt lide at være der. Så jeg ser ingen grund til at ønske mig væk fra det.

Forleden skrev jeg en mail til en veninde, og da jeg lige skimmede den inden afsendelse, så jeg, at jeg (åbenbart) havde skrevet, at jeg havde det fint, men at "jeg render rundt og har det som om, jeg venter på et eller andet. Jeg ved bare ikke helt, hvad det er, så indtil dét kommer for en dag, må jeg jo bare ræse rundt i hamsterhjulet ligesom alle kollegerne". Det sad jeg så og funderede over og har gjort det lige siden, for det er præCIS sådan, jeg har det: Jeg har det som om, jeg venter på noget, men jeg ved ikke, hvad det er. Og det er ret frustrerende, for det gør, at jeg ikke kan 'committe'* mig sådan rigtigt på arbejde. Fordi jeg hele tiden tænker, at der må være en anden - større - mening med tingene, end at aflevere Øglen i vugger hver morgen, tage på arbejde, knokle, hente Øglen i vuggeren, underholde/rydde op/vaske tøj/lave mad, spise aftensmad, bade Øglen, putte Øglen, kollapse i sofaen med samme tv-repertoire aften ud og aften ind (indsæt selv en løbetur på et eller andet tidspunkt mellem de andre gøremål).

Måske er det fordi, jeg har en skarp bagkant på min ansættelse. Måske ikke. Måske har det slet ikke noget med jobbet at gøre. Måske er det pollenallergiens skyld. Eller svenskernes. (Er det ikke altid svenskernes skyld?). Uanset hvad, så er det bare rætti træls at vente på noget, man ikke ved, hvad er og hvornår - hvis nogensinde - kommer.

Giver det overhovedet nogen mening? Formentlig ikke. Forstår det heller ikke helt selv. Men mens jeg forsøger at finde hoved og hale i det, vil jeg lytte lidt (mere) til "Waiting for that one clear moment". For måske er det i virkeligheden 'bare' sådan et, jeg venter på? Et øjeblik, hvor alting er helt klart. Er det for meget forlangt?!

*Et af de mange hade-agtige fordanskede buzz-words (ahem. bullshit-bingo. ahem), som vi er meget glade for inde på kontoret.

lørdag den 1. maj 2010

Triple A

- var det i øvrigt ikke noget med noget TV 2 og noget troværdighedsnoget back in the days?! Kan ikke helt huske historien, men det er også lige meget, for mine tre A'er har nemlig ikke noget med bander og andet gansta-agtigt at gøre. De står i stedet for Allergi, Arbejde og Altanbarnevogn, og dét er der altså ikke meget babyizzle street-cred over. Eller...


Aaanywho. Allergi, ik’å! Pollenallergi, altså. For S*TAN, hvor er det træls. (For ligesom at understrege, HVOR irriterende jeg synes, det er, har jeg anvendt et let omskrevet kraftudtryk i versaler. Jeg bander meget sjældent – også på skrift – så det er alvor, det her!) Dig og mig, birk. Udenfor. Nu! (Eller… indenfor, faktisk. Helst). 

Der var engang, hvor pollenallergi var noget alle andre havde. Men så, for et par år siden, gik birketræerne fuldstændigt amokka og DRYSSEDE pollen ud over det hele. Pollentællerne på DMI (zzzz!) kom totalt på overarbejde, og efter meget tælleri kunne de bedyre, at tallet var højere end nogensinde før, og at mange ikke-allergikere kunne risikere at blive allergiske efter at have været udsat for de absurde mængder pollen. Ja tak. Det fandt jeg ud af på den hårde måde, og lige siden har jeg været hårdt plaget hvert år, når der er birkesæson. Var ude at løbe forleden, og jeg troede faktisk lige et øjeblik, at jeg skulle dø dér. Hostede og spruttede og kløede i øjnene og var i det hele taget ikke mange sure sild værd. Har også flere gange været ved at klø øjnene ud, men nu er jeg endelig blevet udstyret med noget antihistamin. Mmmm... drugs!

Men altså. Pollenallergi. Rigtig ufedt i al almindelighed og på arbejde i særdeleshed. Fordi jeg forleden havde en ret vigtig præsentation. Med nogle chef-typer, der skulle piskes til at tage en beslutning pronto, samtidig med, at de skulle overbevises om, at jeg havde (har) fuldstændig styr på det projekt, jeg har gang i. Desværre bare lidt svært at køre totalt personlig gennemslagskraft-trip, når øjnene er løbet ned på hagen, og man nyser hele tiden. Så selv om det endte fint nok, var selve præsentationen ikke en af de ting, der vil gå over i historien for sin storhed. Jeg skyder skylden på den københavnske birke-bestand...

Og speaking of arbejde, så synes jeg lige pludselig, der er meget kort tid, til min kontrakt udløber. Da jeg kom tilbage fra barsel, syntes jeg, at der var evigheder til sensommeren 2010, men det er jo lige om lidt! (Der har vi det der tids-noget igen). Så jeg skal nok snart begynde at intensivere min indsats for at finde et nyt job. Har ellers sendt en del ansøgninger, men jeg har slet ikke fået hul igennem til jobmarkedet, så jeg gør jo nok et eller andet forkert. Ergo må min nye plan være at forsøge at kurtisere min nuværende arbejdsplads og få chefen til at ansætte mig – fast eller på forlænget kontrakt; I frankly don’t give a damn, som det ser ud lige nu. Og så er det, vi er tilbage ved pollenallergi-præsentationen, som ikke ligefrem understregede min uundværlighed. Men har trods alt et par måneder tilbage at gøre indtryk i, så jeg må håbe, at birke-sæsonen bliver vældig kort, og at chefen lider af mild  form for demens, der gør, at hun ikke kan huske de rindende øjne, snøvlende stemme og usammenhængende tankevirksomhed...

Det sidste A, som står for Altanbarnevogn, har ikke noget med noget at gøre. Det er altså hverken apropos Arbejde eller Allergi, men jeg ville have den med, for jeg har en fornemmelse af, at den kommer til at gøre en stor forskel i mit (vores) liv. For et par uger siden købte jeg en træt udseende Odder-vogn* i Den Blå Avis, og i dag er den så blevet indviet. Den er blevet slæbt op på tagterrassen, og efter at have hældt et par bamser, en dyne, en barnevognssele og andet godt i den, toppede jeg op med ét stk. yderst cranky Øgle. Hun protesterede voldsomt – i ca. halvandet minut, hvorefter hun faldt i søvn og sov i halvanden time. Ja tak! Jeg kunne så liste to etager ned, tænde for babyalarmen og spise bolcher og læse blogs. Noget af en forskel fra at trave hvileløst rundt på Østerbro, mens man venter på, at Øglen får sovet færdig…

Og nu kvækker hun i alarmen (bonus-A?!), så jeg er den, der er smuttet. Hav en dejlig weekend – det, der er tilbage af den – vi blogges ved.

*Nogen, der ved, om man kan friske en falmet barnevognskasse op på en eller anden måde? Med noget stof-maling (findes det?!) eller andet? For den er ikke for køn, som den ser ud nu...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...