tirsdag den 27. juli 2010

Honey, I'm hooooome!

Så er jeg hjemme fra det der Sverige. Landet, der flyder med elge, blåbær, uforudsigelige mobilsignaler (hvis overhovedet nogen) og solskin en masse. Og muligvis også en skoldkop eller 50, efter vi har været der - kan ikke love, at Øglen ikke tabte et par stykker i Lund, da vi pitstoppede på vej hjem.















Ørj mand, hvor har det bare været fedt. Eller fedddd, som vi siger, os der er fra Jylland. Det gør altså et eller andet ved sjælen at være så langt væk fra alting og bare have tid til at nyde hinanden og være sammen på en måde, som hverdagen sjældent levner tid til i samme grad.

Selv om det er to år siden, vi sidst var i ødegården, var der ikke meget, der havde ændret sig, sådan rent facilitetsmæssigt. Altså, der var kommet indendørs toilet. Men med en lidt fesen størrelse brønd, så bliver man lidt nærig med vandet, og når man ved, at et skyl 'koster' 7 liter, så kunne man jo bruge muld-dasset engang imellem. Og da brønden så løb tør et par dage, før vi skulle hjem, blev 'engang imellem' ændret til 'hele tiden'.

Nå. Der var også blevet bygget en indendørs bruser. Uden vand i, indtil videre, så udendørs-bruseren blev brugt, så længe der var vand til dén slags pjank. Meget kan man sige, men det har altså sin charme at tage bad udenfor med en aldeles pragtfuld udsigt over eng og skov og alt det jazz. Og når gennemsnitstemperaturen de fleste dage lå på omkring de 90 grader, så var der ikke noget med at fryse heller. Dejligt, for en på ingen måde outdoorsy type som jeg.






















Men ud over toilettet og den defekte bruser, var der ikke sket de store ændringer. Der er stadig ingen tv. Eller internet. Eller mobildækning. Undtagen på en lille bakke ude i haven - dér var der fuldt signal. Mærkeligt. Min ellers så smarte telefon, der kan gå på nettet og opdatere mig om ting, jeg ikke anede, jeg gerne ville være opdateret på, måtte give op - selv i områder med mere signal end signal-pletten på bakken i haven (*nynner: signalet på pletten, pletten på bakken, bakken i haven - huset ligger laaaaaangt ud' i skoven*) kunne den ikke komme på nettet. Så jeg er ganz unopdatiert, og verden er blevet forskånet for overskudsagtige, røvirriterende statusser fra mig, som "A laver syltetøj af vilde blåbær", "A har løbet en tur blandt traner og blåbær og badet i udendørsbruseren med udsigt over engen", og så videre.















Til gengæld var der indkøbt et spil Scrabble (sidste gang havde vi vores eget med), og det blev spillet flittigt. 20 spil, tror jeg, vi nåede at spille. (Jeg vandt mere end halvdelen. Jeg SIGER det bare...) Og jeg fik læst en bog. Havets Katedral af Ildefonso Falcones. (Helt ærligt - det MÅ være et købenavn. Der er da ingen, der seriøst hedder Ildefonso, er der? Hvar?) Goddd bog. Ret Jordens Søjler-agtig. Ved ikke, hvad det er med mig og langelange bøger om katedral-byggeri. Som udganspunkt lyder det jo pret-ty lame, men prøvvvv det!

Så man kan ikke prale af, at der var sket epokegørende forandringer i de smålandske skove. Og alligevel var ferien helt anderledes, end nogen anden ferie, jeg har været på. For vi havde nemlig en Epokegørende Forandring med os hjemmefra. Fastspændt i sin Römer-stol (der nu er dækket af et lag kiksekrummer på tykkelse med Eyjafjallajokulls aske-spytteri) ankom den Epokegørende Forandring i fin stil til ødemarken. Og jeg skal da lige love for, at sådan en kan gøre op med ens hidtidige måde at holde ferie på. Farvel til timelange seancer med bøger/spil/gåture/blåbærplukkeri/middagslure/videre i samme dur. Og goddag til timelange seancer med lege/made/bade/underholde/nyde/grine/frustreres/putte/videre i samme dur. Man er godt nok meget 'på', med sådan en 10-kilos Epokegørende Forandring. Som ikke er stor nok til at få noget ud af forlystelsesparker mv., men som er FOR stor til bare at underholde sig selv. Så legekasketten er blevet brugt flittigt. Og det har været fedt! (Og til tider lidt af en prøvelse. Af og til legede vi lidt med tanken om at sende hende ud og lege med elgene i en dags tid eller to, men så blev vi s*u også lidt nervøse for, om vi kunne finde hende igen, og om det så endte med at blive helt Nell-agtigt, Jodie Foster-style)
















Øglen elskede at være på ferie. Og hun var god til det. Lagde ud med at være totalt bybarn, der ikke ville træde på græsset med bare tæer, men det krævede bare et par dage (og et helv*des hyr med at finde et par sandaler i str. 19), så jernede hun rundt i haven, som havde hun aldrig lavet andet. Hun kastede i dén grad sin kærlighed på skovens blå- og hindbær (og den stormende forelskelse fik vi så glæde af i bilen på vej hjem (og et par gange inden da), hvor hun leverede en meget... kreativ... ble), var vild med blomsterne, som alle fik et 'hej' med på vejen og elskede tydeligvis sin nye tilværelse som nøgenbaby. Før hun blev fortrolig med det kuperede underlag, der var beklædt med den anstødelige gevækst græs, krabbede hun sig hen over det på hænder og fødder, så hun havde en foruroligende lighed med Gollum. Men det aftog heldigvis i løbet af ferien. Den var blevet svær at forklare i vuggestuen, hvis de fik et gråligt, let slimet barn tilbage, som kravlede underligt og konstant hvæsede "my precious"...

Hjemme igen er hun ikke helt vild med at have tøj på (det arbejder vi lige på inden vuggestuestart på mandag), og hun synes at mene, at vi skal stå på pinde for hende konstant. Hun har udviklet noget af et ferie-temperament, den lille dame, men det kan muligvis også hænge sammen med de skoldkopper, hun ragede til sig, lige inden vi tog hjem. Det vil tiden vise.

Under alle omstændigheder er det luksus at have ferie en lille uge endnu. Den skal bruges på (mere) afslapning, (mere) sam- og nærvær og besøg hos mormor og morfar. Så selv om jeg er tilbage i civilisationen er jeg ikke helt tilbage i cyberspace endnu. Men om ikke før, så på mandag. Og så skal jeg læse op på alle bloglands genvordigheder. (Er der ikke noget med, at man ikke kan/skal/må lave noget seriøst på første arbejdsdag efter ferien?)

onsdag den 7. juli 2010

I de store skove nær ved SiiiiiljanSØen!!!

2½ dage. Så er jeg den, der er smuttet på ferie! Øglen, HDD og jeg skrider til Småland, hvor vi i hele to uger skal nyde skovens dybe stille ro *nynner* i og omkring ét stk. ødegård.

Og når jeg skriver ødegård, så mener jeg virkelig ødegård. Ok, der er godt nok elektricitet og rindende vand, og rygtet vil vide, at der er installeret bruser og et 'rigtigt' toilet, siden vi var der sidst*. Hvis det bare var mig og HDD, der skulle af sted, ville jeg godt kunne overleve med friluftsbad (selv om jeg er så lidt outdoorsy, som man bliver), men når Øglen nu er med, orrrrker jeg ikke at skulle udenfor, hver gang der er noget, der skal vaskes eller en nødtørft, der skal forrettes.

Men ja. Rindende vand. Træk og slip. Elektricitet. Og så stopper de moderne bekvemmeligheder også helt og aldeles. Selv om der er en radio, er det så som så med signalet (hvem gider i øvrigt også høre svensk radio?!). Tv er der overhovedet ikke, ligesom internetforbindelse er en by i Rusland. Måske de faktisk aldrig rigtig har hørt om internet, helt derude midt i de store skove (nær ved SiiiiljanSØEN *nynner igen*. Også selv om ødegården overhovedet ikke ligger i NÆRheden af Siljansøen. (Den ligger iflg. Google i Dalarne). Det er bare en god sang. På den sørgelige måde). Hvis man står på ét ben (meget vigtigt!) og drejer sig hid og did på det højeste punkt omkring huset, er der til nøds telefonforbindelse, men så stopper det teknologiske fremskridt også.

Altså er der meget elektronisk underholdning (tidsfordriv?), som jeg ikke kommer til at kunne benytte mig af i mange mange dage. Til gengæld er der så kvadratkilometer efter kvadratkilometer spækket med blåbærbuske, små krat fyldt med vilde hindbær (eller "himba", som min fransklærer i gymnasiet altid sagde) og en skøn skøn skovsø (ikke Siljansøen!) 10 minutters kørsel fra ødegården. Der er også en pejs, der er knaldhyggelig at tænde op i - også selv om det forhåbentlig er dejlig lunt - masser af kryds og tværs'er og et nyt spil Scrabble. Og måske noget Yatzy. (Hvis jeg selv skal sige det, er jeg riiiimelig hardcore til begge spil, så der er lammetæv i vente til ham HDD). Og så er der ro og fred til at kunne nyde Øglen (og HDD) i 14 dejlige dage, uden liiiiige at skulle ordne et eller andet praktisk, tjekke noget på nettet eller ringe til alle mulige og umulige. Jeg glæder mig som en lille dreng, og selv om de første dage sikkert byder på voldsomme informations-abstinenser, ved jeg af erfaring, at det hurtigt går over, og at jeg relativt hurtigt kommer ned i et m a j e t lavt gear.





















Hov, så sneg der sig sør'me lige en overbelyst sommer-Øgle med i indlægget...

Så fredagen kan faktisk ikke komme hurtigt nok! Samtidig må den dog ikke komme ALT for hurtigt, for der er lige en trilliard ting, der skal pakkes ned i tasker, som LilleBitte-Bilen skal fores med. Og inden tingene skal pakkes i tasker, skal vaskemaskinen på seriøst overarbejde. Jeg er slet ikke begyndt at tænke i detaljer omkring, hvor mange ting, vi skal have med til 14 dage - Øglen er kendt for at forbruge rent tøj, som vi andre forbruger… hm… ilt… Hun bruger i hvert fald MEGET. Og legetøj. Er nemlig ikke helt sikker på, at Øglen sætter pris på naturskønhed i helt samme grad, som sin mor og far. Og badetøj. Og spisegrejer. Og dyner, puder og bamser. Og… Argh, nu kom jeg til at tænke på det alligevel.

Nå, men der er en del, der skal nås inden fredag, og der er også en 1.456 småopgaver på arbejdet, der skal lukkes, og så lige et vennepar, der skal ses, inden de deler sig og bliver til tre. Hun har termin i dag, så hun er bogstaveligt talt bristefærdig. Spændende! Og syret, at når vi kommer hjem fra ferie, så har de en lillebitte baby. Det er så vildt, altså, og jeg kan stadig huske - hell, jeg bliver af og til stadig ramt af - den surreelle følelse af, at det her nu er ens barn, som man gerne må tage med hjem fra hospitalet/ferie/café mv., og at kræet er kommet for at blive. Wow.

Der bliver i sagens natur ret stille her på bloggen i de næste par uger, men jeg vender stærkt tilbage, når jeg igen ramler ind i civilisationen. Indtil da må I have en fantastisk sommer - glæder mig til at læse med hos mange af jer og se/høre/læse, hvad I skal bruge sommeren på.

*Når jeg sådan skriver det ned, kan jeg godt se, hvordan nogen kunne få det indtryk, at der faktisk overHOVEDET ikke er tale om ødegård i gængs forstand, men der ER altså rimelig primitivo. Nå.

søndag den 4. juli 2010

Så slapper du heeeeelt af...

Efter en skøn weekend hos Øglens mormor og morfar, er jeg nu hjemme igen. Med en hvilepuls på omkring de 10, en vægt på (ca.) 10.000 kg og en afslappethedsfaktor på en milliard. Mindst.

HDD har holdt drenge-weekend, så derfor var det bare Øglen og jeg, der drog mod Vestsjælland. Hjem til min moar og faar og blive forkælet, som kun de kan. Og som man sjovt nok aldrig bliver for gammel til... Og Øglen er blevet forkælet. Med læssevis af frisk frugt, en enkelt SunLolly (undskyld, hvis der er nogle klid-agtige øko-spelt-mødre, der læser med) og frem for alt opmærksomhed for fuld skrue. Hun har svælget i det, været ét stort smil fra morgen til aften og pludret så meget, at radioen fuldstændig kunne undværes. Sådan da. For selv om vi er ved at være ude i flere forståelige ord, er der stadig en gevaldig overvægt af Klingon. Fatter ikke en krone, men det lyder meget sødt.

Det har været så skønt ikke liiiiiige at skulle noget. Ikke liiiige at skulle sætte en vask over, støvsuge, rydde op, se en veninde, handle et eller andet livsnødvendigt, eller lignende. Bare at have tid til at slappe af, nyde og ikke mindst være. Ultimativ luksus i en ellers travl hverdag. I en grad, så Øglen er gået helt omkuld her til aften. Kl. 17.45 kunne hun ikke mere - det er vist rekord. Men hun har også fået en på opleveren her i weekenden. Med mormor og morfar, vandpjaskeri på terrassen, fri leg med verdens mest godmodige labrador - og med at gå. For jeg skal da lige love for, at hun er kommet i gang med at gå nu. Selv om hun tog sine første skridt for nogle uger siden efterhånden, så har hun ikke lige gidet at bruge dén evne det store. Men nu kommer vi vist ikke udenom, at vi har en gående Øgle. Det var bare et visit hos mormor og morfar, der skulle til - så bliver der jernet rundt som aldrig før. Mega-hyggeligt, men samtidig mega-underligt; ikke mindst for HDD; der kyssede en kravlende Øgle farvel i fredags og fik en gående Øgle hjem i dag. Wild.

Nå. Nu vil jeg nyde den dejlige sommeraften ved at hente noget take-away (kan jo ikke bryde zen-følelsen med at skulle lave mad, vel?!), lægge mig i sofaen og håbe, at fjernsynet sender noget, man gider at se. Og hvis det ikke er tilfældet, kunne det være, at man skulle gøre Øglen kunsten efter og gå tidligt i seng...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...