mandag den 29. november 2010

Her har I mig tilbage...

Hårh. Der er godt nok hvidt her i DK, hva'?! Det er pænt. Og ret koldt, egentlig. Ved I, hvor der ikke er sne? Berlin! Og ved I, hvem der lige har været i Berlin? Mig. Vil I høre lidt om turen. Hvordan det var sådan at være af sted uden Øgle, pusletaske, konstant Øgle-agtpågivenhed og egen behovsudsættelse? Vil I?

Nej?

Nå. Så må I hellere stå af her. For jeg kommer nok til at nævne turen et par gange eller 18 i det her indlæg...

Vi har haft f a n t a s t i s k weekend. Til alle, der overhovedet har tænkt tanken om at efterlade afkom hos bedsterne og skrubbe et par dage på weekend med den bedre halvdel: Gør det! Lige nu. Det er bedre, end man sådan lige husker det, det der med at kunne slentre hånd i hånd, tage sig tid til at spise et helt måltid uden at skulle kommunikere i børnehøjde en eneste gang, have tid til at læse aviser (arj, ok - jeg læste ikke så meget som en eneste spalte i Die Zeitung. Men et Hallo Magasin blev det da til. På tysk, altså...), gå i karbad (har jeg ikke været i omkring 5 år, hvilket trods alt har mere med daglig mangel på badekar end med Øglen at gøre), ose, shoppe, sove længe (8.30 var, hvad vi kunne strække den til, her post-Øgle) og generelt bare være til stede.

Wir bleiben alle... Lige indtil nogen fjerner vinduerne, tilsyneladende. Så bliver det sq alligevel for koldt.

 Kærlighed i sneen
 
Grimt. Og alligevel så charmerende.

Ingenmandsland i Mitte.

Grafitti i Ingenmandsland.

Hej Starbucks! Hvorfor flytter du ikke til Kbh?! Kastrup er så langt væk...

Tysk er sjovt...

Stole-stilleben.

Ampelmann.

Der skulle også være lidt for HDD at kigge på...

Uforvarende sjove (læs; platte) ord pga. defekt lysskilt.

Cupcake-invasionen har også nået Berlin.

Øglen har i mellemtiden haft en fest hos mormor og morfar. Hver gang jeg ringede hjem (og det gjorde jeg så faktisk en del, må jeg indrømme), kunne jeg høre hende kluk-le i baggrunden. Lige bortset fra én gang, hvor hun græd, og da var mormor lynhurtig til at verfe mig af og ringe op igen 2 min. senere, hvor hun lagde en "alt er godt - hun blev bare ked af, at jeg ikke var hurtig nok til at give hende en pære"-besked på telefonsvareren. Så alt i alt kan jeg konstatere, at Øglen har haft det som blommen i et æg og tilsyneladende ikke har ænset, at HDD og jeg har været væk i 3 nætter. (Utaknemmelige skarn).

Kunne godt have brugt en enkelt fridag i dag - vi var først hjemme kl. 21.30 i går - men hverdagen venter jo som bekendt ikke. Men af en eller anden grund virker den ikke helt så trummerummet set i skæret fra turen til Berlin. Og alt det hvide derude...

tirsdag den 23. november 2010

Lilla er det nye sort

Elllsker lilla. Og ellllsker The National. Og så er det jo vældi hældi, at deres nyeste cd hedder noget med lilla. Eller, altså... violet. High Violet, ing'? (Arj, ok - den var alligevel lidt for søgt, kan jeg godt se...)



Lytter tit til den på arbejde. På det der internet. Men nu har jeg fået min helt egen cd. Som man kan holde i hånden, og så'n. (Det er jo efterhånden helt old school. Lidt ligesom med kontanter). Og som man kan signere, ikke mindst.



Det har de gjort, The National. Og nu har jeg deres underskrifter. Ha! (Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal bruge dem til - forstod heller aldrig det der med autografbøger, da jeg var lille - men jeg HAR dem). Det er HDD, der har skaffet cd'en med tilhørende underskrifter. Ved at deltage i en konkurrence. Fordi han ved, at jeg elllsker The National. (Hvor sød er han lige?!) Og så vandt han jo altså.

Så nu er soundtracket til og fra Berlin da i hvert fald på plads! Har jeg i øvrigt nævnt, at vi skal til Berlin? På torsdag? I 3 dage? UDEN Øglen? For hvis jeg ikke har sagt noget om det, vil jeg da lige gøre det nu: Vi skal på kææææresteweekend. Og drikke kaffe, læse aviser (og det er lige meget, at de er på tysk - så længe de er lavet af avispapir, og der står en masse ord i dem; det er konceptet "avis", der lissom forsvinder, når man er travl børnefamilie), sove længe, shoppe, snakke, snave og grine. Og sove længe. Og så skal vi også lige sove længe, tror jeg.

Har stadig lidt dårlig samvittighed over, at Øglen skal passes fra torsdag til søndag, men jeg satser på, at Berlin kan lave om på dén sag. Så skal de der åndssvage terrorister bare lige holde sig i skindet nogle dage endnu. Iggå! Tak, blev der sagt.

mandag den 22. november 2010

Don't tell it

- show it. Er'et ikke sådan, man siger? Ikke, at jeg plejer at efterleve dén devise, men da jeg for en gangs skyld er løbet tør for ord (de bliver allesammen sagt, skrevet og tænkt på jobbet lige for tiden), så får I lige weekenden i billeder i stedet:

Øglen som Guldiver Flintesten slash Bjørnebande-medlem...

Tivoli-Øgle

Håhr-håhhhhhr - et JULEtræ!

Julekugler en masse

Den her iglo er for SEJ!

Despoten befaler over Rasmus Klump-land

Poledancer in spe?

Verdens sjoveste Rasmus Klump-legeplads

Sjov med makaroni

Borte... Borte... Borte...

Tit-tit!

Weekenden har udmærket sig ved at være stort set uden planer, så der har været masser af tid til at lege, hygge og opleve med Øglen. Det er godt at få tanket lidt op på hyggekontoen, for næste weekend bliver Øgleløs. Hun skal fragtes til mormor og morfar, og HDD og jeg skal på kæresteweekend. Til Berlin. Det glæder jeg mig ret så meget til. Skal bare lige ignorere min samvittighed, som synes, at tre nætter er liiiiige længe nok at skulle undvære den bette...

torsdag den 18. november 2010

Lys i lampen

Lanternefest i vuggeren, ing'?! Det er faktisk meget hyggeligt, fandt jeg ud af i dag. Havde ellers altid troet, at jeg var sådan en, der ville h a d e mere eller mindre tvungne sammenkomster i institutionen. Især når de foregår udendørs. I november. Det er jo ikke ligefrem varmt, vel?!

Men jeg må tilstå, at en en masse børn i flyverdragter med hjemmegjorte lanterner faktisk er ret så kære. Øglen især, selvfølgelig. Og de opførte sig allesammen så fint! Jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg havde været noget betænkelig ved en cocktail af tumlinger i syntetiske flyverdragter, der (mildt sagt) ikke er helt vildt nede med det der finmotorik, og så levende lys (i lanterner af papir! Jeg siger det bare!), men så vidt jeg kunne se, var der ingen, der brød spontant ud i brand. Og det kan jo ikke være helt skidt.

Hva' er det?! Er det et lys, der er dernede? Hva' hva' hva'?

Øglen formåede at slukke sin lanterne 4 gange i de 5-10 minutter, der gik, før alle de andre øgler havde fået tændt deres lanterner. Måske fordi hun behandlede den lidt som en fluesmækker. Gik og tævede løs med den. Det har tændte fyrfadslys tilsyneladende ikke så godt af. Hun var også ved at skubbe en væsentlig større øgle omkuld, fordi han dristede sig til at kigge på en legevogn med et par tøjelefanter (eller 'elefarner', som de hedder her i hytten), som hun åbenbart havde udset sig. Totalt bestemmerfrans. Hun kunne dog afledes med et udhulet græskar og med Morten Vægter og hans tro hjælper, som - meget heldigt og belejligt - havde en kurv fyldt med stjerne-kager. Er der et ord, som Øglen både forstår og udtaler til UG kryds og slange, så er det "kage" (hun slægter sin mor på, tænker jeg). Glemt var alle elefant-genvordighederne. Og glemt var hendes 'lanteeeerna'. Kagespisning kræver koncentration, jo.

Kaaaaage! (Tjek lige ud, hvor sej jeg er til at holde Øglens 'lanteeeerna'. Ingen slinger i valsen dér!)

Alt i alt gik det rigtig godt. Øglen satte ikke ild til noget. Eller nogen. Hun lavede ikke en scene, og jeg kunne huske navnene på alle pædagogerne. Og nogle af børnene. HDD kom til at tage et glas gløgg, der ikke var hans, men jeg kunne komme i tanker om værre faux pas'er, så jeg vurderer, at han også klarede sig glimrende. Vi klarede os næppe helt så godt som dem, der slog kreds om über-pædagogerne og snakkede og snakkede og snakkede, men vi fik da sludret lidt med et par af de Andre Vuggestue-Forældre. Så helt dårligt gik det ikke. Heller ikke selv om jeg erkendte (nok engang), at mingling med Andre Vuggestue-Forældre ikke er en af mine spidskompetencer. Men det overlever jeg nok, tænker jeg. Og Øglen med. Er sikker på, at det vil glæde hende usigeligt, når hun bliver teenager, hvis jeg overhovedet ikke taler med hendes veninders forældre...

onsdag den 17. november 2010

Fri!

Jeg har holdt fri idag. Fra job, lejlighed og rollen som mor. Har været på Fyn for at hygge med 3 yndlingsdamer, og nu er jeg så ude at se med DSB.

Det har været en fantastisk dag. Med tøsesludren, masser af kaffe, pålægschokolade og dikkedikken af baby. Og masser af latter. Over episoder og personer ingen af os har tænkt på længe. Den af yndlingsdamerne jeg har kendt i kortest tid, har jeg kendt i 17 år (ja, jeg er blevet gammel...). Det er alligevel en sjat. Så der er ikke noget at sige til, at vi har en del at knævre om.

Togturen hjem skal bruges på at læse, blunde lidt og generelt slappe af. Og så nyde den gennemgående glæde og taknemmelighed over gode veninder, som heldigt nok alle kunne få sine kalendere til at passe, så vi kunne ses. Og over, at min mor idag har været til tjek for sin sygdom og endnu engang har fået godt nyt. Rigtig godt nyt, endda. Så idag er virkelig en god dag!

Flere af den slags fridage, tak!
Published with Blogger-droid v1.6.4

tirsdag den 16. november 2010

Rod, rod, rod

Det skrider fremad med køkkenetAlt Det meste skrammel er blevet smidt ud (har desværre ikke fundet mere brugbart i storskraldsrummet), og der er blevet sorteret kraftigt i køkkentøjet. (Altså ikke det tøj, man har på i køkkenet, vel?) Synes dog stadig, at der er ret meget tilbage, men jeg må jo prøve at få plads til det. Ellers må det komme ud i vores fantastiske rum på bagtrappen, der er lidt ligesom Pelles næb - der kan være det, som man lige har brug for, derude.

Vi har fået afsat vitrinen, som bliver hentet på fredag. HDD skilte den ad i går (vidste godt, at den er stor, men da den lige lå ned på køkkengulvet for en kort bemærkning, var den jo ENORM!), og nu har vi så vitrinedele spredt over det meste af lejligheden. Og en stor, bar plet, der hvor vitrinen plejede at stå. Meget mærkeligt, men ganske rart (så længe, det varer).

Vitrinens fald har desværre betydet, at mit musselmalede stel er blevet hjemløst, så nu overvejer jeg kraftigt at sætte det på loftet for en stund. For vi bruger det jo ikke alligevel. Jeg er nemlig sådan en, der drikker te af store krus - ikke af små bitte skrøbelige tekopper. Og HDD kan ikke få sine store grabber til at passe til tekoppernes små hanke. Men det er næsten helligbrøde at smide noget så smukt på loftet.

Som følger af køkkenprojektet, har vi også haft de andre rum under lup og er nået frem til, at der er et par små-møbler, vi ikke bruger. Derfor sælger vi dem, så igen - er nogen interesserede, så sig til. Det drejer sig om en Joe Colombo Boby Trolley (som er virkelig fed!) og et IKEA PS-skab. Som vi elsker, men som vi har 4 af i forvejen, så det må være nok…



Billede tyvstjålet fra IKEAs hjemmeside. Det er kun den nederste del - den med benene - vi har til salg.

Det er ikke fordi, det her skal udvikle sig til en salgsblog, men jeg tænkte, at det jo kunne være, at nogen lige stod og manglede et skab eller et retrochikt opbevaringsmøbel… Eller kendte nogen, der gjorde…

Nåmn, tilbage til køkkenprojektet. Som jo også lige pludselig er blevet til et "tapetser og mal"-projekt. Suuuuuk! GIDER ikke male, men det er jo så bare ris til egen r*v over, at vi ikke malede køkkenet (som det eneste rum), da vi flyttede ind. Det er mig, der har fået lov til at vælge tapet (skal bare på en enkelt væg), og det er lige kommet i dag, så nu håber jeg, at der ligger en lille gut inde i tapetpakken, som gider sætte det op.


Det blev det her tapet, der fandt nåde for mit blik, og jeg må da tilstå, at jeg er noget spændt på, hvordan det kommer til at se ud live.
Men hvo intet vover, og alt det der…

Øglen er ikke meget for al den virak, vi har gang i for tiden. Hun er ikke så god til opbrud, og jeg er ikke så god til at huske, at hun ikke er så god til opbrud. Måske fordi jeg ikke betragter en mindre køkkenrenovering som opbrud, men tager jeg børnebrillen på, kan jeg godt se, at det må virke voldsomt med ting, der forsvinder, nye ting, der kommer til, ting, der pakkes i kasser, ting, man ikke må pille ved, osv. osv. Hun tager det nu med ophøjet ro, mens hun drøner rundt mellem nedrevne fliser og gamle køkkenelementer, men ved puttetid er hun helt umulig. Hun skriger og skriger og er generelt helt ulykkelig - ret meget ligesom da vi flyttede ind. (Med den lille forskel, at hun heldigvis godt tør bevæge sig rundt i lejligheden nu. Så slipper jeg i det mindste for en diskusprolaps).

Det tærer unægtelig på både kræfter og humør at skulle bruge flere timer hver aften på at få hende til at hidse sig ned, men et eller andet sted er vi jo selv ude om det. Håber, at vi snart er færdige med køkkenet, så sovevanerne kan komme tilbage til normalt. (Selv om det selvfølgelig er lidt vanskeligt at lave køkken om aftenen, når nu Hun. Aldrig. Sover). Jeg hepper på weekenden (og som mellemstation på i morgen, hvor jeg har fri og skal lege med DEJLIGE damer på Fyn. Bl.a. hende her. Og derfor ikke er hjemme, når putteseancen finder sted... Hurra.)

Vi blogges ved. Og indtil da kan I lige få Nobody puts baby in a corner, part 2:

lørdag den 13. november 2010

Jeg tager det i mig igen

- ham HDD var hurtigere til at skrue et køkken sammen, end jeg lige havde regnet med. Bevares - det er ikke færdigt, og bordpladen kommer ikke lige med det første (så fik jeg i det mindste lidt ret!), men de fleste af elementerne står færdige, og jeg er flyttet ind i dem. Eller, altså - jeg bor jo i lejligheden, ing', så det er køkkentingene, der er flyttet ind i elementerne. Samtidig er der en hel del ting, der er flyttet ud af vores vitrineskab, som nu er blevet ganske overflødigt. Så hvis der er nogen, som står og mangler sådan en s*tan, så giv lige lyd, for vi sælger hellere end gerne.

Mit bidrag til hele projekt køkken har i øvrigt primært været at holde mig (og Øglen især) væk. Så vi har været ude i verden i dag. Legeren, biblioteket (som fejrede Rasmus Klump og derfor gav pandekager. Gæt, om Øglen syntes, dét var et hit?!), en god skraber i vognen (Øglen) og en kop kaffe på Pixie (mor). Derefter en laaang gåtur på Østerbro med tilhørende vinduesshopping (mor) og fri leg i gården (Øglen). Var egentlig ikke meningen, men jeg kan ikke stå for Øglens nuttede "lå låh laajjj?" (betyder 'ud og lege', hvis nogen ikke skulle være så stiv i Øglsk, som jeg er).

Legen sluttede, da Øglen tog sig til bagdelen, så lidende ud og gjaldede "blæææææ" ud i hele gården (en lille skævhed i udtale af vokalen 'e', eller også en fin krydsning af 'ble' og 'bæ', måske?!) Op ad trapperne, bugsere Øgle over køkkenbyggerod, aflevere til HDD og så ellers af sted ned til bette blomsterbutik, hvor jeg under vinduesshoppingen havde set mig varm på en smååååk troldhassel (troldegren? Troldebusk? Krøllet, tørt udseende plante?) Fik god sludder med blomsterdamen (som måske nok er verdens sødeste blomsterdame) og endte med at slæbe for 275 kr blandet troldedusk med mig hjem. Men den er det hele værd, for da HDD havde haft fingrene i den, så den sådan her ud:

Øglens værelse. Nu med troldhassel. 
(Ved i øvrigt godt, at det roder, men er bange for, at det stort set altid ser sådan ud. 
Øgler roder nemlig, skal jeg sige jer...)

Nu mangler der bare lidt tyl eller nåwet henover grenen, så det bliver lidt mere 'hulet'. Og måske noget dims til at hænge op i grenen. Men indtil jeg finder ud af, hvor man køber tyl (og derefter rent faktisk køber det), må Øglen leve med den tyl-fri version. Som egentlig også er meget fin, synes jeg.

Resten af dagen blev brugt på det føromtalte rykken ind i skuffer og ud af vitriner og Postmand Pære og så'n. Øglen opførte sig eksemplarisk og nøjedes med at splitte en hel pakke sugerør ad og sprede dem i det meste af lejligheden, fylde vaskemaskinen med sine køleskabsmagneter og sidde og hamre på radiatoren med en mejsel, som hun fandt i en pose (?!?!) Så det var rent faktisk muligt at blive færdig med køkkenoprydningen, inden hun skulle i seng.

Putningen trak tænder ud (dog intet i sammenligning med i går, hvor hun først overgav sig 22-22.30. Putningen var iværksat omkring kl. 19), så vi følte helt klart, at vi havde fortjent sushi. Så jeg smuttede efter rå fisk og havde et par køkkenskuffer til storskrald under armen. Tror faktisk, jeg er ved at blive helt gode venner med det storskraldsrum. For selv om jeg ikke fandt en barnevogn denne gang, fandt jeg en fin (men støvet!) kogekedel fra Le Creuset. Som er som skræddersyethamrebanket til vores nye-agtige køkken. Og en sød urtepotte. Og RET meget mere, som jeg heldigvis ikke kunne slæbe, fordi jeg jo også skulle bære sushien. Min indre krejler har virkelig ikke godt af, at der er en gratis genbrugsbutik lige nede i porten (for det er vel egentlig det, det er?). Men på den anden side er genbrug jo både CO2-venligt og totalt oppe i tiden. Så mit krejleri må jo næsten gøre mig helt klima-agtig og trendy. Ikke? Det tror jeg nok bare, vi aftaler, at det gør...

Megastøvet, men er den ikke fin?

Mmmmm. Sushi!

fredag den 12. november 2010

Det kan godt være, at jeg er i (for) god tid

... men nu er det gjort. Pakkekalenderen til Øglen, som jeg købte ind til tilbage i august (jaja; men der var TILBUD på pakkekalender-ting, mkay?!) er næsten færdig. Og så kan det godt være, at pakkerne (og billedet, i øvrigt - skodagtige mobiltelefon-kamera) er herregrimme, men jeg har jo heller aldrig påstået, at jeg var krea, vel?!


Så mens Øglen snorkede (og hostede - hvordan kan 85 cm indeholde så meget snot?) i går aftes, sad jeg bøjet over køkkenbordet og pakkede ind. Og bandede. Primært over de gaver, der ikke var firkantede, og dem var der ret mange af. Der er temmelig mange Schleich-dyr i pakkerne, og de er desværre sjældent specielt firkantede. Jeg siger jer, det var noget af en udfordring at få pakket grisen ind. Og blåhajen. ISÆR blåhajen! Åndssvage finner.

Billedet er hapset fra byneel.dk (hvor jeg i øvrigt også har købt alle kalendergaverne...)

Nåmn, grimme pakker eller ej, så blev jeg da næsten færdig. Og behøver dermed ikke at spekulere mere på dén ting. Lige bortset fra de 5 pakker, der mangler, for at der er 24, men måske vi bare sagde, at HDD fik til opgave at købe dem? Og pakke dem ind? Joeh, det tror jeg nok, vi sagde...

I weekenden piller HDD vores køkken (mere) fra hinanden, og han har truet med at fjerne køkkenbordet helt. Siger også, at jeg nok skal få et nyt køkkenbord - også inden weekenden er omme, men det vil jeg se, før jeg tror det. Så i de næste par dage (uger? I hope not!) skal spisebordet substituere for køkkenbord. Og så bliver der ikke plads til at pakke kalendergaver ind. Men det behøver jeg jo heldigvis ikke stresse over længere.

Til gengæld ville det måske klæde mig at begynde at stresse bare en anelse over, hvad jeg egentlig skal lave af gaver til hjemmelavet jul. Jeg kan ikke love, at det bliver kønt (det er jeg faktisk ret sikker på, at det ikke gør), men det bliver lavet med kærlighed. Og formentlig en hel del banden og svovlen...

onsdag den 10. november 2010

Bafana Bafana

Øglen udvider sit ordforråd dagligt. Det er sjovt. Og lidt foruroligende. Sidste nye ord er "Bafana". Godt nok har jeg boet i Sydafrika, men det er jo lææænge siden. Og burde, uanset hvad, ikke afstedkomme, at hun enten påberåber sig det sydafrikanske fodboldlandshold eller Nelson Mandela. (Men på den anden side har hun jo været henne ved "Long walk to freedom" i reolen, peget på billedet af Nelson Mandela og sagt "Fffarr?!? Hm). Måske hun er blevet forbyttet?

Har tyvstjålet billedet fra amazon.co.uk og fjerner det selvfølgelig igen, hvis nogen bliver sure...

I virkeligheden giver Øglens 'sprog' lidt mere mening, hvis nu hun er sydafrikansk? For så taler hun vel i virkeligheden Xhosa og ikke Klingon?

mandag den 8. november 2010

God byttehandel

Var ude og trille med lille Snotta i går. Som sad og viftede med sin Yndlings Soveklud i Hele Verden. Da vi var næsten hjemme, viftede hun så meget med den, at Ham Den Dejlige rådede hende til at holde igen med vifteriet, for vi skulle jo nødigt have, at hun tabte den.

Trillede videre, kom hjem, bugserede klapvognen ind i det dertil indrettede rum (rum? Ha! Skab, nok nærmere) og skovlede Øglen ind i bilen. Vi skulle nemlig i IKEA. Og det er en lang (og meget brokkende) blogpost for sig selv.

På vej til IKEA kom jeg i tanker om Yndlings Sovekluden i Hele Verden. Og konstaterede, at den ikke var kommet med i bilen. Så da vi kom hjem fra helvedes forgård IKEA, belæsset med ting vi ikke anede, vi manglede, gik jeg ned i barnevogns-skabetrummet for at kigge efter den. Ingen Yndlings Soveklud i Hele Verden. Nå. Begav mig så ud på den tur, vi var gået tidligere - tilbage til det sted, hvor jeg mente, HDD havde givet Øglen sit alfaderlige råd. Dér fandt jeg Øglens snotklud (som er en tarvelig og grim sag), men ingen Yndlings Soveklud i Hele Verden. Nå. Igen. Videre med mig, tilbage igen, kigge i bilen (igen), kigge i barnevogns-skabetrummet, osv. Ingenting. Nada. De rien. NÅ!

 Lillebitte Øgle med sin Yndlings Soveklud i Hele Verden. 
Så hun har haft den længe, kan I nok se.

Gik skumlende op i lejligheden og berettede om østerbrogensernes tyvagtige natur og blev kun let formildet af HDD's argument om, at vi engang stjal adopterede en Lamaze-blomst ovre i Fælledparken.

Fandt Øglens backup-klude frem (for når alt kommer til alt, har hun faktisk hele tre Yndlings Soveklude i Hele Verden. Fire, hvis man tæller den, der ligger i vuggeren med). Så værre var tabet trods alt ikke. Men allywl! Whole early - man napper da ikke andres putteklude. Det er både uetisk og klamt. Basta. Man hænger dem op i en lygtepæl, draperer dem på en postkasse eller gør et eller andet, der gør det nemt for det sørgende barns mor at finde den igen. Dobbelt basta! (Og så ikke et ord om, at Øglen end ikke ænsede, at hendes klud var væk. Hun havde travlt med at se Postmand Pære. Og tidligere med at træne sine løbe- og gemme sig-evner i IKEAs porcelænsafdeling).

HDD begyndte at slæbe køkkenlåger ned til storskrald (vi skal nemlig have nyt-agtigt køkken, skal vi), så jeg blev nødt til at stoppe med at tale om kluden. Men skumlede stadig lidt. Det fik dog en brat ende, da HDD kom tilbage fra storskraldsrummet og spurgte, om jeg ikke lige gad gå derned og tjekke den barnevogn, der stod dernede, ud? "Hrm?", tænkte min indre krejler/jyde (same shit) og fór derned. (Jeg fór med)*.

Og SØR'ME (jeg bander sjældent, deraf mine fesne kraftudtryk) om der ikke stod en fin Emmaljunga barnevogn midt i al storskraldet? Hel og pæn med original lift und alles. Myggenettet var smidt på gulvet, og regnslaget lå krøllet sammen under liftmadrassen, så det hele var der. Og kassen var ikke skæv eller noget. Lidt slidt, men pæn. Så den hapsede jeg. Nu føler jeg mig så lidt som en forbryder, for det må da næsten være en fejl, hva'?! Måske nogen har taget fejl af storskraldsrummet og barnevogns-skabetrummet? Azzer, jeg ve' det ikke, men hvis det er din barnevogn, og du savner den, så sig til. Den står nede i kælderen her i første omgang - jeg har ikke skippet den over grænsen eller solgt den på det sorte marked. Endnu. Muhahaha.

Ud over at føle mig som en forbryder, føler jeg også lidt, at Universet kompenserede for at have snatchet Øglens Yndlings Soveklud i Hele Verden. Så det gav en barnevogn retur. Det synes jeg, alt andet lige, er en god byttehandel. Ikke mindst fordi jeg i dag fandt Øglens Yndlings Soveklud i Hele Verden, godt gemt i en underlig fold i klapvognen. Ahem. Så nu venter jeg spændt på, hvad Universet synes, jeg skal bøde for dét.

Er i øvrigt hjemme med über-snottet Øgle igen i dag. 'Kæft det stiller krav til min tålmodighed. Kom til at råbe lidt, da hun splittede min pung ad, behændigt fiskede kvitteringen til mine Bumper-støvler ud og puttede den i skraldespanden. Hvor der lå en hel del havregryn- og bærsnask. Og støvlerne skal byttes. Suuuuper, lille skat (!) Men derudover er det nu gået ganske ok med både tålmodigheden og stemmelejet...

Hvor længe varer sådan noget hoste-/snot-noget forresten? Skal jeg forvente flere hjemmedage i den nærmeste fremtid med overdosis af kiks og Postmand Pære?

Nobody puts baby in a corner!

Slatten Øgle

*Inden nogen spørger, så nej - jeg er ikke gravid, men den vogn vi har, er ved at falde fra hinanden, så en afløser kunne måske være interessant.

fredag den 5. november 2010

Snot snottelot snot snirum snot

Øglen er snottet. Skyder skylden på Vuggestuen Bakterieslottet (ikke at forveksle med Klamydiaslottet). Eller S-toget, som vi var med forleden. Prøvede at forklare Øglen, at det var en dårlig idé at slikke på et af sæderne, men ville hun lytte? Næh nej.

Nå. Men der er jo så dømt snot i lange baner. Hosten, sprutten og klynken. Primært om natten. Hvortil søvndrukken mor (= mig) henter Øglen, slæber hende ind i vores seng, aer, nusser, nynner og beroliger. Med spark i hovedet som belønning. Og hvis jeg er særligt heldig, så en stor, tung blenumse lige i sylten. Fordi man ligger helt vildt godt med bagdelen på min næse. Åbenbart.

I går var det mig, der vandt barns sygedag-lodtrækningen. Ikke fordi jeg har haft specielt mange af dem på det seneste. Men det er egentlig fint med mig. For det er da faksis helt. vildt. hårdt. Øglen bliver nemlig ikke slatten på den hyggelige, puttede måde, når hun er syg. Ikke specielt længe ad gangen, i hvert fald. Hun bliver tværtimod speedet på den klynkende måde. Hvor intet er godt nok. Specielt længe ad gangen. Så alle intentioner jeg måtte have haft om at fikse diverse faktisk ret uopsættelige arbejdsrelaterede ting, gik fløjten - sammen med alle de stunder jeg gerne ville have haft med en latte, en frokost bestående af andet end Mariekiks og måske bare en lille halv time i Blogland.

I stedet halsede jeg rundt med kopper med mælk, en klud til at tørre mælken op med, brikker med juice, bananer, papir til næsen, læse-højt-bøger, fjernbetjening, et udvalg af dvd'er, nusseklud og tigermis. Alle tingene virkede. I to sekunder. Og så var det videre til næste ting. Hårh, mand. Lige før jeg ønskede mig ud på kontoret. Hvor der i parantes bemærket er psykotravlt for tiden, og hvor kaffen er elendig. Men der er i det mindste et skønt fravær af Postmand Per (som er the latest craze derhjemme). Eller Postmand "Pææær'", som Øglen siger. Og tid (sådan da) til at gå på toilettet. I dag er jeg så på kontoret (og bruger tiden mellem møder på at blogge. Virkelig professionelt). Og ønsker mig (næsten) hjem til den syge Øgle, som HDD har glæden af i dag. (Han ringede omkring kl. 11. Og lød helt udmattet. Stakkel). Oh, vægelsind.

Snot-Øglen på tur med "Postmand Pære", som hun fandt til en billig penge i Dagli' Brugsen

Nu med blad. Bemærk venligst termokoppen bag Postmand Pære.
Dét er en god opfindelse. Især fordi det var gårsdagens eneste kop kaffe, før Øglen gik omkuld.

Rimelig klattet. Men alligevel i stand til at drive sin mor til vanvid.
(Man er jo fx ikke ved sine fulde fem, når man frivilligt køber en Postmand Pære-dvd MERE)

Forhåbentlig bliver hun frisk igen snart. For det er jo synd for hende med al den snot. Og så er det også lidt synd for HDD og mig... Får i øvrigt hytten fyldt med gæster i morgen, så i dén forstand ville det også være fjong, hvis hun var frisk. Og i aften... Ja, i aften SKAL hun bare være medgørlig. Eller... næh, det er vel egentlig lige meget. For mig, í hvert fald. Jeg skal nemlig ud og drikke øl. Med nogle søde blogdamer. Juhu! (Og nej, det er ikke bevidst, at vi har valgt J-dag at gå ud på. Pwomise).

onsdag den 3. november 2010

Tattooooooo

Hvordan er det lige med tatoveringer i år 2010? Bliver man stadig stemplet som uregerlig crazy utilpasset psykopat på crack og rensebenzin, hvis man vover sig ud i at få en tatovør til at tusche lidt på sig?!

Overvejer nemmerlig lidt at få mig sådan en tattoo-fætter. Ikke fordi jeg tør - mon ikke det gør herre-nas - men fordi jeg synes, det kunne være lidt fint. Tror jeg nok. Med mindre altså, at jeg fremover risikerer at få seriøse troværdighedsproblemer, fordi alle pludselig tror, at jeg er sådan en Lisbeth Salander-type, der spiser levende katte til morgenmad. Og nikker skaller i min fritid. For sjov, naturligvis.

Dengang jeg var ung tilbage i 1800-tallet og jobbede i Legoland (oh yeah!) var mit postkasserøde hår og min næsering et stuur stuur problem for ledelsen. Så tør da egentlig ikke spekulere på, hvordan en fremtidig arbejdsgiver (er ret sikker på, at min nuværende vil være ligeglad) vil opfatte en tattoo. Men måske det bare er Legoland, der er/var sarte?

Kan jo selvfølgelig bare blive tuschet på et sted, man aldrig ser (tænk skulderblad - ikke r*v). Men så går lidt af det sjove af det, gør det ikke? Hvis jeg skal have en tattoo, vil jeg jo også gerne kunne se den engang imellem uden at skulle dreje hovedet af led Exorcist-style. Så tænkte jeg nakken, men så bliver jeg lidt bekymret for, hvordan det vil være, hvis jeg engang ender op med en fiks korthårsfrisure? Overarm bliver lidt… truck… synes jeg (i hvert fald med de skinker, jeg render rundt med), og ankel… well… det er sådan lidt 'jeg har været i Thailand'-agtigt (hvilket jeg desværre aldrig har), er det ikke?

Har været de fleste kropsdele igennem, og jeg kan se fordele og ulemper ved de fleste. Men i kampen om kropsdelene er det alligevel følgende to, der er med i opløbet: 


  • Underarm. Håndled, faktisk. Kan dækkes af et hav af same-armbånd eller et fedt ur, hvis man ellers havde nogen af delene (eller hvis ens kæreste ellers gad give nogen…) Er temmelig synlig uden bemeldte armbånd/ur/svedbånd à la Bjørn Borg.
  • Fod. Oversiden. Semi-skjult - kan helt selv styre vha. sokker og/eller fodtøj, om den skal være synlig.
 
Har hapset billeder lidt hist og pist, og jeg fjerner dem naturligvis gerne igen, hvis nogen ikke vil flashe fødder eller håndled.

Skal jo i øvrigt lige huske at sige, at jeg ikke skal have en tatovering af en ildsprudlende drage, en tribal tattoo eller en ranke af pigtråd. Jeg tænker noget så originalt og aldrig set før-agtigt som tre stjerner eller tre svaler. Eller så'n noget. I sååårt. En for os hver i min lille familie. Corny, tacky og alt det der, jovist, men jeg synes nu, det kunne være lidt fint.

Er der nogen af jer læsere, der har en tattoo? Eller en holdning til tattoos? Og til placering af tattoos? (Eller til, hvor mange gange man må skrive "tattoo" i et blog-indlæg?!) Skal jeg bare droppe idéen og leve videre uden blæk under huden - det er jo gået glimrende indtil videre? Eller eller eller?

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...