onsdag den 26. januar 2011

Familie-slæden

Jeg har ikke stor erfaring inden for bilbranchen. Den første bil, jeg ejede, var en slidt Ford Escort stationcar med tonede ruder på gule plader. Den kørte jeg nærmest aldrig i. Var måske faktisk lidt bange for den. Fordi den var så stor. Og grim. Så den var ikke nogen god investering.

Egentlig har jeg altid klaret mig glimrende med min cykel. Bevares - jeg har da udgydt min del eder og forbandelser over vejret, når jeg har kæmpet mig vej gennem alskens vejrlig til skole, arbejde, sociale sammenkomster, osv. Og var det rigtig slemt - eller rigtig langt - så tyede jeg til det offentlige.

Så mødte jeg HDD. Som havde en lille, hvid bil. Der var højt elsket. Og blev kørt i i tide og utide. Jeg kunne selvfølgelig ikke sige mig fri for at blive draget ind i bil-fælden; det var nu meget rart at kunne sætte sig ind i en bil og blive transporteret direkte fra dør til dør, når regnen stod ned i stænger, eller når vi skulle på familiebesøg. Alligevel plæderede jeg for cyklens og det offentliges fordele, men det prellede helt og aldeles af.

Dagen kom, hvor Lille Hvide drog sit sidste suk midt på motorvejen hjem fra familiebesøg (hvor vi i øvrigt havde min 80-årige bedstemor med, som jo ligesom skulle gennes ud i nødsporet, men det er en anden - længere - historie). Falck kom og slæbte resterne væk, og mekanikeren lod de hårde ord falde: Den kommer ikke til at køre igen. HDD var bøjet, men ikke knækket, og han begyndte straks at argumentere for, at vi skulle købe en ny bil. Sammen. Som ikke gik i stykker midt på motorvejen, mens den var fyldt med bedstemødre. Jeg erkendte, at slaget var tabt på forhånd, så jeg gav mig - på den ene betingelse, at det blev en lille bil (så jeg turde køre i den inde i byen), og at den havde automatgear (så jeg ikke behøvede at tænke særlig meget, når jeg kørte inde i byen). Deal!

Vi fik os så en lille Aygo. Som jeg efterhånden lærte at holde af. Men da Øglen kom til, kunne jeg godt se, at hvor det før var smart at have en fiks, lille bil, der kunne parkere allevegne, så blev det lidt et issue, at bagagerummet var proppet til randen, når klapvognen var der. Men man kan jo, hvad man vil, så når vi var på familiebesøg og ferier, lignede vi et omrejsende tivoli med tasker, legetøj og håndklæder proppet ind i selv de mindste sprækker ledig plads. Det har været ret irriterende, faktisk. Også fordi man jo ikke bare lige kunne åbne døren for at fiske noget ud, uden at alt det andet også røg med. Og så er jeg slet ikke begyndt at snakke om sikkerheden. Eller mangel på samme…


Så lang er den nye stationcar. Mindst! (Billede lånt hos perthomsen.dk)

Men nu har vi altså solgt Aygoen. Ikke så meget fordi vi står og skal bruge en større bil nu nu nu! Men fordi vi fik et godt tilbud. Og fordi vi kalkulerer med, at Øglen får længere ben en dag. Hvilket der ikke var plads til at få i Aygoen. Fordi HDD er HDD, gik der jo ikke længe fra salget af Aygoen til købet af en ny (brugt) bil, som kom hjem til os forleden. Så nu er vi blevet de heldige indehavere af en Ford Focus. Stationcar. Eller familie-slæden, som jeg kalder den. Jeg havde givet HDD carte blanche til at købe en bil i et vist prisleje - mit eneste krav var bare, at den ikke måtte være blå (ja, jeg er sær). Altså er den ikke blå. Den er sort. Og ligner en bil. Og den er da garanteret rigtig god. Den er bare enorm! Aygo'en kunne til hver en tid være parkeret indeni den. Sammen med en Aygo-ven. Og den har ikke automatgear. Hvilket jeg nok godt kan vænne mig til, men størrelsen, iggå!? Det ved jeg altså ikke helt, om jeg synes er sjovt, når jeg skal bugsere den gennem byens små gader. Eller når jeg - gys! - skal parallelparkere den. Hvis der da overhovedet findes parkeringspladser til så store biler?!

Jeg har en idé om, at det vist mest er HDD, der kommer til at køre i den. Og mig, der cykler. Men så kan det også være, jeg bliver lidt smækker. Og når vi skal på familiebesøg, kan jeg lade mig transportere og sidde og hækle, sove, læse eller spise. Uhm… spise… Jowjow. Den skal vi nok blive glade for...

10 kommentarer:

  1. Ha, hvor er du sjov! :) Jeg elsker min bil, og biler generelt, og jeg elsker at køre bil! Har haft job, hvor jeg snildt kunne køre 14 timer i rap på en enkelt arbejdsdag i temmelig store biler endda ;) Nå, men sådan er vi jo så forskellige. Herhjemme er vi nødt til at ha' to biler (jo, vi er faktisk nødt til det), og det er altså mig, der kører i den store...

    - Kort/lang

    SvarSlet
  2. Uhmm..spise...
    Den blir i da glade ved. det er dejligt med en stationcar - Ja, det er jo sådan én vi har. Man skal slet ikke tænke når man pakker. Bare proppe.

    Men hvis det nu er - kan du så ikke bare give Øglen noget stråforkorter?

    SvarSlet
  3. Åh, jeg vil også ha' en stationcar. Og sådan en Focus er altså en rigtig fin bil. Og ved du hvad? Når man skal parallelparkere, er der den fordel, at du kan se lige netop hvor lang den er til forskel fra vores, hvor man altid skal komme med et kvalificeret gæt på, hvor bagenden egentlig er henne i forhold til bilen bagved. Så tillykke med den. :-)

    SvarSlet
  4. Jeg tror nok, det er sådan én, vi også har - den er så bare grå.

    Farven er jeg helt sikker på, modellen er jeg næsten sikker på :D

    Vi er SÅ glade for den - man kan jo stoppe en helt Odder barnevogn ind bagi uden at skulle stå og pille hjul af og alt muligt.

    Nu er det så heller ikke mig, der kører og parkerer den - den slags har jeg folk til - ellers kunne det godt være, jeg hellere ville have én af de der små Smart biler :D

    Stort tillykke med jeres nye medlem af familien!

    SvarSlet
  5. Tillykke med bilen. Jeg havde selv en Berlingo, da ungerne var helt små. Der kunne man køre hele barnevognen op i, uden at slå den sammen. Man vænner sig til at den er større (vi havde fiat uno før det!) - den skal du nok blive glad for.
    I dag ville jeg være glad for bare at have uno'en igen. Det sucks ikke at have bil nogle gange (selv om jeg, som dig, er glad for cykel og det offentlige - bare ikke med 2 børn og en røvfuld baggage)

    SvarSlet
  6. @Kort/lang: 14 timer! På én dag?! Vildt! Men godt at høre, at kvinder også kan køre i store biler. Det kan jeg sikkert også godt. Hvis jeg lige lærer det. Og hvis jeg tør...

    @Husmoder: Stråforkorter. Du siger noget!

    @GiSP: Arjjamen kan man virkelig se, hvor den slutter? Altså, der er jo store vinduer og masser af udsyn, hvis det er det, du mener, men jeg synes, der er MEGET langt ned til bagenden. VED bare, at jeg kommer til at ridse nogle andre biler. Suk!

    @Lisbeth: Haha, sejt, at du 'næsten er sikker på', at I har en FF :-) Men godt at høre, at I er glade for den. Det bliver vi (jeg) forhåbentlig også for vores.

    @Birgitte: I hear you mht. ikke at have nogen bil og så børn (endda kun 'barn' i mit tilfælde) og bagage. Så en bil er god at have. Men den havde måske ikke behøvet at være HELT så stor... :-)

    SvarSlet
  7. Tillykke med den nye bil. Vi har også en familie-slæde, sort, med automatgear og bakkesensor (det er mine krav). Det er en Passat og så ved jeg ikke mere om den. Jo den køre godt, buler ikke(!!) og har plads til alt vores lort.

    SvarSlet
  8. Ja jeg melder mig i koret af tillykønskningerne. Jeg aner ikke, hvad det er for en bil, men stationcar og sort kan jeg forholde mig til.

    Inden trolden kom havde vi en VW Lupo, og jeg elskede den bil, så jeg kæmpede længe indædt for, at vi godt kunne have den selvom vi var blevet én mere. Men det viste sig ret hurtigt, at det ikke kunne lade sig gøre, da vi cirka 14 dage efter troldens fødsel skulle fejre jul hos svigermekanikken og endte med at måtte dele os, så jeg tog offentlige med barnevogn og trold, og manden fyldte bilen med gaver og bagage.
    Så nu har vi en stor skoda octavia. Ganske vist ikke stationcar, men med et rigeligt stort bagagerum til både barnevogn og bagage. Det ér alligevel smart med de biler...

    SvarSlet
  9. Tillykke med bilen - hvem (med børn) drømmer ikk om en stationcar, godt valg ;)

    SvarSlet
  10. Min kæreste har venligt men bestemt bedt mig om at korrigere mit tidligere indlæg - vi har en Ford Mondeo (den er dog grå :D ) - og grunden til, at det åbenbart er så vigtigt for ham er; at den er modellen STØRRE end jeres!

    Meget vigtigt for en mand åbenbart :D

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...