tirsdag den 4. januar 2011

Gode intentioner

Det der med nytårsforsætter, ing'? Det er som om, man burde have nogen. Fordi de hører sig til. Frisk start og alt det der. Men de fungerer bare ikke rigtigt for mig. Mens klokken slår 12, champagnepropperne springer, og kransekagen køres ned i takt med Kong Kristian, virker det som regel som en fantastisk idé at a) smide et par fem kilo (for det er jo så nemt som at klø sig i nakken?), b) blive et bedre menneske, c) aldrig mere vrisse ad nogen, d) osv.

Den sikre vej til IKKE at tabe 5 kg. Varm kakao med skumfiduser. Og appelsin. 
Det må man jeg godt, når man jeg vader rundt og rundt med en Øgle, der ikke gad sove nytårsdag.

Men det er som om, at forsætterne forsvinder i takt med, at januars grågrumsede lys trænger ind ad vinduerne nytårsdag, og ens krop bare craver en halv ørn i rede. Så jeg er, ligesom Therese, færdig med forsætterne. I stedet har jeg nytårsintentioner. Det er ganske vist kun simpel retorik, der adskiller forsætterne og intentionerne, men lad nu det ligge. I mit hoved ligger forskellen nemlig også i, at jeg vil gøre mine intentioner lige til at gå til. For det gør dem alt andet lige nemmere at indkorporere i hverdagen. Mine forsætter har altid være vældig resultatorienterede, om man vil - fokus på de fem tabte kilo og ikke så meget fokus på, hvordan jeg ville opnå vægttabet. Så - needless to say - jeg har ikke haft så meget succes med forsætterne.

Det håber jeg, at jeg får med mine intentioner. For de er mere fokuserede på midlet end på målet. Faktisk har jeg ikke opstillet et mål. Fordi midlet - for nu, i hvert fald - er fint. Det kan lyde banalt, men nytårsintentionerne er som følger: spise flere grøntsager, spise mere spændende mad (synes sq altid, at vi ender med de samme - kedelige - retter) og komme ordentligt i gang med løberiet igen (det var som om, det døde lidt, da al sneen kom valsende). Og sidst, men ikke mindst, skal jeg øve mig i at være mere nærværende. Mindfulness, hedder det vist, hvis man er smart og hip, men jeg er ingen af delene, så jeg kalder det bare nærvær. Kunne også kalde det at være "tilstede i nuet", som Birgitte gør. Jeg begyndte allerede at øve mig i tyveti, og jeg er klart blevet bedre, men jeg skal blive ved med at øve mig. Det skulle efter sigende gøre mester.

Status på intentionerne, her, hvor det nye år kun er fire dage nyt, er, at jeg netop har pjækket fra dagens løbetræning. Fordi jeg stadig er #/#&"/!§ forkølet (blev nødt til at blive hjemme fra arbejde i går), og fordi jeg simpelthen ikke gad. Den første arbejdsdag efter lang ferie har virkelig trukket veksler, og jeg er træt som et alderdomshjem. Så løbetur i slud tabte mod hygge med stearinlys i køkkenet (som stadig ikke er færdigt, tak fordi I spurgte).

Grøntsagerne går det fint med (og det er faktisk helt rart, at marcipanen er blevet udskiftet med noget mindre sødt), og den spændende mad (som i virkeligheden ikke er vildt spændende, bare mindre kedelig) går også slag i slag. Altså efter den halve ørn i rede lørdag. Og andet junk søndag. Men penne arrabiata og pariserbøf rørt med sennep, rødløg og æg er det da blevet til. Ikke samtidig, men på to forskellige dage, altså. Og de gode takter fortsætter - nemlig.com-manden har nemlig lige været her med en masse varer; bl.a. til burgere til madklubben i morgen og pollo sorpresa torsdag. (Og ja, jeg har fået en Spise med Price-bog i julegave...)

Der er varer i poserne. Ikke skrald.
 
Mht. nærværet, så øver jeg mig, som sagt. Både i at være nærværende hjemme - over for HDD og Øglen - og i at være nærværende, når jeg taler med mine veninder. Og endda også når jeg er på kontoret (dén kan jeg så nok arbejde lidt på, for der er blevet overspringshandlet en del i dag, må jeg indrømme). Der er dog ét sted, hvor nærværet bliver lidt tricky. Jeg har nemlig en skøn veninde, som desværre har det lidt hårdt for tiden. Hun er stresset og trist, og hun reagerer fysisk på at se og tale med folk (altså, hun bliver dårlig af det; det er ikke sådan, at hun slår eller noget...). Det betyder, at jeg ikke har set hende længe efterhånden og kun talt med hende en håndfuld gange. Af og til kan hun overkomme en mail eller en sms, men i det store hele holder hun sig for sig selv. Det er svært at stå på sidelinjen, og det er svært at acceptere, at hun har så stor brug for at være alene, når det, man jeg har allermest lyst til, er at give hende et kæmpekram.

Så hvad gør en klog, der har besluttet sig for at forpeste sine omgivelser med nærvær? Sender hende et kram, naturligvis. I form af en lille få det bedre-pakke indeholdende Kushmi-te, Skipperpiber og et hjemmenørklet tæppe.

Det er skævt - både billedet og tæppet - men det er lavet med kærlighed. Og blod, sved og tårer. Bogstaveligt talt.

Hun fik pakken i dag. Og sendte mig en lang sms, hvor hun skrev, at hun var blevet så glad, at hun græd. Så selv om det selvfølgelig aldrig er godt at få nogen til at græde, så ser det ud til, at mit nærvær på afstand blev taget godt imod. (At HDD så mener, at min lille gave til veninden ikke så meget er et udtryk for nærvær, som det er et udtryk for, at jeg er totalt med på beatet, fordi uventede gaver angiveligt er det nye sort, er så en anden sag. Men det er jo aldrig af vejen at være med på beatet, jo).

Summasumarum - de gode intentioner er der. Og bliver også ført ud i livet. Lad os se, hvor længe dét holder... :-)

10 kommentarer:

  1. *sidder fladt på (den store fede) røven med kæben hængende en centimeter over gulvet*-smiley
    Du er sej!

    SvarSlet
  2. Hvis nu vi siger at jeg også har stress og alles - sender du så også mig et tæppe? Jeg lover at tage billeder af mig og tæppet i sofaen..

    SvarSlet
  3. Sikke nogle gode nytårsintentioner, du har! Og det lyder som om I får lækker mad. Her blev reaktionen på den alt for megen julemad mere imødegået med svensk pølseret, tortillas, sushi og hjemmelavet burger. Ikke helt så fancy som det du kan diske op med, men i princippet handler det jo også mest om at slippe væk fra sovs, rødkål og kartofler. :)

    Og hvor var det da en fin idé at sende din veninde en gave. Jeg var også lige ved at græde, da jeg læste om det, men jeg er også hormonel og pt. stuck i eksamensskrivning, som driller og skal afleveres imorgen. Så måske skal du ikke tage det så tungt med tuderiet fra min side.

    Og nu skal jeg nok holde mund og lade dig komme tilbage til dine gode intentioner! ;)

    SvarSlet
  4. Sikke et fint tæppe! Bare jeg kunne sådan noget...

    SvarSlet
  5. Åhhhhh nytårsløfter. Jeg har det svært med det ord. Tænkte på om ikke du skal ha' meldt dig som beauty-anmelder på en vis blog? Vil gerne ha' dig ombord.

    SvarSlet
  6. Så fint, både indlæg, tæppe og intentioner!

    SvarSlet
  7. Sikke et fint tæppe. Hvad har du hæklet i? Bomuld eller uld?

    Og godt nytår!

    :)

    SvarSlet
  8. @Husmoder: Sej? I wish...

    @Marianne: Det kan vi godt sige. Så skal du bare lige sende mig en røvfuld garn. Og vente i de mannnnge timer, det kommer til at tage at hækle et til. :-)

    @GG: Åh nej - har jeg nu fået endnu en til at græde? Det er ikke en god statistik, jeg holder mig. Men ok, når du er hormonella, så tæller det ikke helt ;-)
    Synes nu også, at det lyder til, at I får lækker mad.

    @Birgitte: Tak. Det er faktisk ikke særlig svært at hækle. Lærte det af min mor (og lidt af youtube) for et års tid siden. Det tager bare megalang tid, men er nu også ret hyggeligt.

    @Anette: JO, jeg skal da. Har sendt dig en mail :-)

    @FF: Tak :-)

    @Tris: Også godt nytår til dig. Jeg har hæklet i merceriseret bomuld (!?) Det er lidt kraftigere end det helt almindelige 10,- pr. nøgle-bomuld (som jeg er ved at hækle i nu) og superblødt.

    SvarSlet
  9. Nej, det skal du slet ikke ha' det dårligt over. Jeg kan tude over de særeste ting...

    I øvrigt kunne jeg bedre lide, da "kommentar-sporet" dukkede op i et seperat vindue end nu, hvor det åbner en ny side, så jeg skal klikke mig tilbage til din blog. Men er det noget du selv leger lidt med, eller er det blogger, der styrer den slags?

    SvarSlet
  10. Totalt i orden gave til veninde. Uanset intention.
    Godt gået.
    Held og lykke med alle de andre intentioner.
    Hilsen Anne Lotte

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...