torsdag den 20. januar 2011

Kom og se giraffen!

Ja, vi tager så lidt forskud på det der fastelavn herhjemme.

Øglen i vældig brandbart kostume - med en æske tændstikker i hånden. 
Hverken dyr eller børn kom til skade under foto-sessionen.

Kort fortalt går det ud på, at en kollega lige pludselig havde en giraf billigt til salg. En lidt stor giraf, gånnåk, men giraffer med løs hud skal der jo også være plads til. Så nu er den ikke længere kollegaens, men min! (Eller Øglens, selvfølgelig. Ahem...)

Øglen er helt med på, at den giraf dér - den er fed! "DRAGT", råbte hun, da hun så den første gang. "ZEBRA! PÅ! ØGLE!" (ja, altså - hun sagde så sit navn i stedet for Øgle, ing'?!) Og nu vil hun have den på hele tiden. Men jeg satte alligevel grænsen, da hun forlangte at få "zebraen" på i vugger. Det kan hun få om en måned, når de holder fastelavn, kan hun. (Og ja; jeg ved godt, at jeg burde lave et kostume selv - af spelt, café latte og økogarn, helst - men jeg kan ikke sige det tit nok; Jeg Er Ikke Krea. Jeg kan kun hækle ligeud. Og man kan jo ikke klæde børn ud som hæklede tæpper. Kan man? Ja?)

Altså, dem her kan Øglen godt artsbestemme. Det er "raffer". Men giraf-dragten - det er en zebra. Skøre unge.

9 kommentarer:

  1. Nårh, hvor er hun sød som hun står der og drukner i pels-værk.

    Altså hvis det bliver til noget fastelavns-dragt i år her fra matriklen, så bliver det natdragten, der er lavet af et stk. flået tigerdyr. Det er nemt, det er billigt og vi har den allerede! Tre gode grunde, der stikker spelt-kostumer med flere længder! ;)

    SvarSlet
  2. Thi-hi hun er fin den bette øgle.

    SvarSlet
  3. Fastelavn, damn! Man skal dog også hele tiden finde på og gøre ved. Og det er vel på tide, at Johannes får noget ordentlig til fastelavn...?? Hjemmelavet mariehøne, kæft han så sjov ud :-), og en lille bi er hvad moren har haft fantasi til indtil videre. Jeg må stramme mig an...

    Og så kan jeg da godt forstå at Øglen vil have dyret på overalt. Hun ser da totalt cute ud!

    SvarSlet
  4. Totalt i orden zebra der....

    SvarSlet
  5. Den giraf er så sød. Vi har en dragt fuldstændig magen til, som Halfdan bliver smidt i til fastelavn.
    Kh. M

    SvarSlet
  6. Eiiih, hun er kær, den lille zebra! :D

    SvarSlet
  7. Nårhh, hvor er hun bare sød, den lille raffe. :)

    SvarSlet
  8. Total i orden zebra-dragt, dér.
    Vi må sgu da finde noget til Harald af den kaliber... hvor? Hvor?

    SvarSlet
  9. Tak for de søde ord om Øglen.

    @Vevika: Haha, flasher du ikke et mariehønebillede af Johannes. Det vil jeg ret gerne se!

    @Malene: Nåh ja! Det ved jeg jo egentlig godt. Kan huske, jeg har set et billede af Hjalte i den. Da I boede i Esbjerg, måske?

    @Frederikke: Jeg har spurgt hende, jeg har købt den af, men hun kunne ikke huske, hvor den var fra. Hun foreslog dog Bilka som muligt ophavssted - så det kan du evt. tjekke ud?

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...