fredag den 14. januar 2011

Kom an, sne

Nå. Så læste man jo lige i avisen den anden dag, at vinteren var slut for denne gang. Det viste sig, at "for denne gang" åbenbart kun var i to dage, for det, der faldt ned fra himlen i går, da jeg cyklede hjem fra Haché, var umiskendeligt sne.

Og den lå der stadig, da jeg skulle af sted i morges, og den ligger der endnu, at dømme efter udsigten fra mit vindue på job. Altså. Det er jo meget pænt. Hvidt og så'n. Og der er da noget hyggeligt over det særlige skær, sneen giver, og den tysthed, der sænker sig, fordi sneen agerer 'stødpude. Det er nu bare en kende upraktisk at cykle i. Og så er det også koldt.

Men. Nu kan sneen bare komme an, kan den. For jeg har fået det, der vist bedst kan beskrives som verdens bedste vanter. Normalt hader jeg at cykle om vinteren (sne eller ej), fordi jeg kommer til at fryse om hænderne. Jeg har prøvet skindhandsker, stofhandsker, syntetiske vanter, strikkede luffer, you name it, men de har allesammen været enten for utætte, for upraktiske og alt alt for kolde. Og så var det, at HDD gav mig dem her*:

Verdens bedste vanter (på verdens vel nok værste billede), menalser - det er sæl-vanter med pels-kant, og mine hænder havde det så varmt på cykelturen, at jeg simpelthen blev nødt til at tage dem af. En aldrig tidligere hændt begivenhed for mig og mine hænder. Har i øvrigt ikke taget stilling til det etiske i sælskind, men de er købt et ordentligt sted, og jeg lader som om, at de er lavet af en gammel kæle-sæl, der er død af alderdom og kærlighed. Basta.

Ælllsker dem. Og selv om de er en kende uraktiske (de er for store til at stikke i lommen, fx), så er de tilgivet, fordi de er så varme. Tak sæl (og HDD). Og kom så an, sne!


Øglen er totalt med fremme på vante-fronten. Her med HDD's vanter. "Faar. Vante", som hun sagde, lige før hun tog dem på og spankulerede rundt i lejligheden og klappede på alting med sine nyfundne Anna og Lotte-hænder.

*I julegave. Sammen med cd'en.

5 kommentarer:

  1. Åh ja, sælskindsluffer er skønne, og meget VARME. Jeg har også to par. Jeg er også helt sikker på, at den sæl der måtte lade livet for mine luffer, var tudse gammel og kunne brødføde en hel grønlandsk familie i en uge, der var altså INTET der gik til spilde....så den døde absolut ikke forgæves :)
    (Er ellers generelt ikke så vild med pels, efter jeg så et youtube klip med levende mink fra kina, der havde fået flået pelsen, undskyld hvis jeg gav dig et meget ubehageligt billede på nethinden, men det er sandheden...øv, desværre)

    SvarSlet
  2. Hahhaha - Anna og Lotte hænder. åh det er sjovere end at vente på prinsen (og prinsessen)

    SvarSlet
  3. De ser dejlig varme ud, ikke lige min stil og det skal også være meget koldt før jeg trækker vanter på (har dog brugt det fast siden sneen kom i slut november). Jeg nøjes med nogle total slidte vanter fra et eller andet outdoors mærke (gave fra min bror). De er super dejlige, derfor opgiver jeg dem ikke, selv om de er slidte...
    ... men men men, for fed en ring du har på! Må man spørge, hvor den er fra???

    SvarSlet
  4. @Tanja: Det lader jeg lige som om, jeg ikke læste... :-)

    @Husmoder: Ja, det meget kendte begreb Anna og Lotte-hænder. Sjovt at kigge på, ikke så sjovt at lide af (havde verdens største grabber, da jeg ventede Øglen - l*rtevand i kroppen...)

    @Birgitte: Egentlig er de heller ikke min stil - de passer fx overhovedet ikke til min jakke - men de er så varme, at det ikke gør noget :-)

    Mine ringe er fra by:AMT (http://www.oyemodern.com/rings/acrylic-diamond-ring-by-amt/prod_15.html). Dem, jeg har på her, er en af de tynde i sølv og en tynd i sort. Har også et par tykke i rød og grå inde i skuffen. Fik dem af HDD i barselsgave og bliver vist aldrig træt af dem :-) De forhandles i &Pagne i Hyskenstræde i Indre Kbh. Og sikkert også andre steder.

    SvarSlet
  5. Nåh en sød øgle med vanter, bare ben, sut og Barpapjuske-trøje! Lige til at kramme!

    Tillykke med vanterne! De må da være voldsomt effektive, lyder det til.
    Jeg klarer mig med et par som min søster har strikket til mig. I lang tid har det været min faste julegave med et par nystrikkede vanter, fordi jeg som regel fik smidt den ene væk i løbet af vinteren, men for et par år siden havde hun syet en snor i dem, som løber gennem ærmerne. Totalt børnehave, men det virker! Jeg har endnu ikke glemt vanterne i bussen eller toget, og da jeg ikke cykler så tit, er de passende varme til mig. :)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...