lørdag den 29. januar 2011

ÆLSgår!

Ligesom så mange andre har vi et rimelig fast putteritual (af Øglen, iggå?) derhjemme. Når hun er ved at være klar til at komme i seng, siger hun "hej hejjjj" til hhv. stue, køkken, legetøjet og den forælder, der ikke har puttetjansen, og så går hun ind på sit værelse. Hvor hun først slukker det 'store' lys (troldegrenen i loftet) og derefter den lille lampe, mens hun siger "hej hejjjj, lys!" Så bliver hun løftet op i sin seng (nopes, vi har ikke pillet tremmerne af endnu, og hvis jeg fik lov at bestemme, ville vi først gøre det, når hun fylder 15), får sine putteklude, yndlingsbamser of the moment og forlanger at få sin dyne på.

Hun bliver kysset godnat, og derefter stiller putte-forælderen sig over i døren og synger 'Se min kjole', indtil Øglediktatoren befaler, at det nu er tid til at synge 'Trolde'. Og når hun ikke gider høre mere (alt mellem 1 og 18 gentagelser), får man et rimelig bestemt "godNAT" inde fra tremmesengen. Og vips - så er Øglen puttet.

Det er ret hyggeligt, synes jeg. Måske fordi det går så hurtigt. Og fordi jeg stadig har de dage frisk i erindringen, hvor det tog timer at putte. TIMER, I tell you. Men det er (heldigvis) en helt anden historie.

Lige så længe, vi har haft Øglen, har jeg, når jeg har haft puttetjansen, kysset hende på panden og sagt "mor elsker Øglen" (eller - jeg har brugt hendes rigtige navn, ing'?!). Uden nogen som helst form for respons fra Øglens side andet end stilhed, øgleri eller andet. Og sunget en bestemt sang for hende (som hun overHOVEDET ikke gider høre nu, hvor "Se min kjole" er blevet the shizzle, men lad nu det ligge).

Men så den anden dag. Da jeg havde sunget 'Se min kjole', til jeg var ved at blive blå (som havet) i hovedet, havde sunget 'Trolde', modtaget diktatorens sædvanlige "godNAT", og jeg begav mig gennem den mørke gang ud i køkkenet, hørte jeg pludselig Øglens spæde (raspende) røst: "ÆLSgår". "Moar ÆLSgår". "Øglen". "Moar ÆLSGÅR Øglen".

Smelte smelte smelte.

Og storke tilbage gennem gangen og forsikre Øglebarnet om, at moar ganske rigtigt elsker hende meget meget højt. Cue: Tilfreds brummen fra tremmesengen, et bestemt "godNAT" igen, og så kunne jeg ellers værsgo' at skrubbe ud tilbage mod køkkenet.

Så mangler vi bare, at hun vender den om. Til et "Øglen ÆLSgår moar". Hvis hun altså gør det (det har hun bare at gøre, det lille krapyl). Men synes helt klart, at "Moar ÆLSgår Øglen" er et skridt i den rigtige retning...

12 kommentarer:

  1. Der er ikke et øje tørt, jo. Hvor er hun kær!

    SvarSlet
  2. SÅ sødt! Hun er godt nok nuser
    Og tak for en rigtig hyggelig legeaftale i dag- fedt at der igen er legepladsvenlige vejrforhold.

    SvarSlet
  3. Aj, hvor nååårh!

    Bare rolig, den dag skal nok komme, hvor hun ælsgår dig tilbage – det gør hun jo allerede, men altså, hvor hun øgler det ud verbalt. Gustav siger det rigtig tit nu, og min frygt går så på, hvornår han opdager, at hans mor også kan være mega pinlig og helst skal gemmes væk og i HVERT fald ikke skal opildnes til at blive endnu mere pinlig, ved at han fortæller hende, at hun er elsket. Men glæd dig, det er SÅ fantastisk, når de elsker én ...

    SvarSlet
  4. Nøj hvor sødt. Så glæder man sig lige lidt ekstra, til Vera kan snakke. ;-)

    SvarSlet
  5. Aww, nuserøgle! :D

    Hvor må det være fantastisk på tætteste hold at følge, hvordan et lille, nyt menneske med tilhørende personlighed & sprog former sig!

    SvarSlet
  6. Hvor er det skønt. Så ved man også bare, den på en eller anden måde har ramt lystavlen, ikke? Det er fedt, og det er fedt, når de rigtig forstår meningen - og giver igen. Skøn, lækker øgle! :)

    SvarSlet
  7. Ih hvor dejligt. Første gang jeg endelig fik respons på min jeg-elsker-dig-"indoktrinering" blev jeg godtnok også ret blød om hjertet. Helt uprovokeret sagde den toårige "jeg elsker mor", og jeg svarede selvfølgelig "mor elsker også dig". Nej, sagde hun "jeg elsker dig". Og så blev det lidt en kamp om hvem, der egentlig elsker hvem. ;-) Det er et halvt år siden, og nu har hun forstået, at vi gerne må sige det begge to.

    SvarSlet
  8. og hvorfor har jeg først set din blog nu?

    det er så morsomt, når der går noget nyt op for ungerne. Især når det rammer der, hvor man er blødest. det glemmer man ikke sådan lige..

    SvarSlet
  9. nårh, hvor er det sødt!
    Nu ved jeg hvad det næste ord, jeg skal prøve at pådutte trolden, skal være. ;)

    SvarSlet
  10. SÅ sødt! Og helt ærligt, så tror jeg godt, at hun ved hvad det betyder. Det er ikke bare fordi du plejer at sige det. Næ nej, hun ved at det er noget ganske særligt.

    SvarSlet
  11. @Katrine: Lige præcis - ikke et øje er tørt :-)

    @AC: Selv tak for smadderhyggelig legeaftale. Øglen gik helt i brædderne bagefter, så hun tog sig en god lur.

    @Louise: Megapinlig, siger du? Det bliver man da ALDRIG som mor... :-) Dog er det som om, der er ved at gå lidt inflation i ordet herhjemme efterhånde. Nu er det ikke bare "moar ælsgår Øglen", men også "Per elsker Pingu" (gæt hvilke dvd'er vi ser herhjemme), "Øglen elsker Pingu", osv. :-)

    @Spiren: Det er ret fantastisk, ja. Og lidt sjovt, når man engang imellem kan høre sig selv i det lille væsen.

    @Husmoder: Præcis!

    @Kort/lang: Jo, det er netop fedt, når man kan mærke, at der trods alt er noget af det, man siger, der trænger ind :-)

    @GiSP: Awwww, hvor sødt! Sådan en kamp gider jeg godt at have...

    @Christina: Det ved jeg ikke :-) Men velkommen til, i hvert fald.

    @GG: Yes. Indoktrinering holder, så gå du bare i gang med at pådutte.

    @Vevika: Tror du det? Arj, det håber jeg. Så er det jo bare ekstra-ekstra sødt. Har hende lidt mistænkt for bare at sige det, fordi jeg siger det, men du har nok ret - det er ved at fise ind hos hende, hvad det betyder. Håber jeg. Ellers er det bare mærkeligt, at hun af og til giver mit knæ en krammer og siger "ælsgår" ;-)

    @Tanja: Det kan du roligt gøre. Det er simpelthen så sødt. Og sjovt.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...