onsdag den 19. januar 2011

Når musikken spiller #2

Ikke fordi, der skal gå totalt anmelder i den, men dagens kunstner i mine ørebøffer på jobbet er Søren Huss. Ham fra det der Saybia. Ham, der mistede sin kone, da hun og deres lille datter var ude for en højresvingsulykke for et par år siden. Han har begået et soloalbum (ja, det er så ved at være ½ år siden, men jeg er heller aldrig blevet beskyldt for at være hurtig), og det er altså RET godt.

Fik øjnene (og ørerne) op for albummet, da Søren Huss optrådte til P3 Guld i fredags. Bl.a. sammen med De Eneste To, hvor han sang et vers af 'Jeg har ikke lyst til at dø'. Det gik direkte i tårekanalerne på mig, at han så'n stod der og sang om, at det der med at have børn er det, der tæller, og at alle de ting, vi normalt opfatter som vigtige, ligesom træder lidt ud af kraft, når man står overfor døden. Og nu har jeg lige forsøgt at læse et interview med ham i forbindelse med album-udgivelsen i oktober, men blev nødt til at stoppe, fordi det der med at sidde og vande høns i et storrumskontor ikke umiddelbart virker så appellerende. Så jeg kan vist roligt konstatere, at jeg er noget følsom omkring historien Søren Huss.

Er generelt blevet noget grådlabil, efter Øglen er kommet til verden, og når det er noget, der har med børn at gøre, og når det ovenikøbet er sket i et kryds, jeg kommer forbi stort set dagligt, jamen så går det da helt galt. Især fordi det hele bare er så SØRGEligt! Men albummet er virkelig smukt. Sørgeligt, men smukt.

Hatten af for den evne til at sorgbearbejde og så ovenikøbet kunne kanalisere det ud på en måde, så hårene rejser sig og tårerne triller.

Søren Huss med 'Du er' fra solo-albummet Troen og Ingen

De Eneste To featuring Søren Huss til P3 Guld (ca. 2:40)

Og det må så være tuderi nok for i dag. Men lyt, for saddan. Lyt! (Og læs også lige interviewet. Og giv evt. mig et resumé)...

9 kommentarer:

  1. Jeg ser eller læser ikke noget som helst der har med børn der mister deres forældre, børnedød eller -mishandling at gøre. Jeg KAN ikke ha' det! Jeg stortuder, mildt sagt.

    Nogle dage bliver jeg ramt at en kold følelse, når det går op for mig, at jeg en dag skal dø (ja, ja jeg ved det jo godt) og ikke kommer tilbage. Jeg KAN ikke ha' det! Jeg er kommet dertil, hvor jeg er nød til at finde noget at tro på, så jeg komme tilbage igen.

    SvarSlet
  2. Og man kunne altså også meget let komme til at tude når man sad inde i koncerthuset til P3 guld - siger jeg bare ;)

    SvarSlet
  3. For helvede A. Nu gjorde jeg det. Det er bare så ufatteligt smukt. Og hvor er jeg glad for, at han har det sådan.
    For ER det bare PISSE uretfærdigt!
    Jeg fatter heller ikke, de folk som ikke vil have børn. Respektere deres valg, men synes, at de snyder sig selv.

    SvarSlet
  4. Arj, og så har jeg lige svaret i en kommentar til dig på min blog, at hverken De Eneste To og Søren Huss er min kop the.
    Nu lytter jeg endnu en gang. Så må vi se. Det får lige en chance mere.
    :-)
    har i øvrigt heller ikke kunnet læse noget om ham og hans tragedie af nøjagtig samme årsag som dig.
    Man bliver bare en smule grådlabil af det der med at få børn...

    SvarSlet
  5. Så har jeg lyttet.
    Det er ikke mig.
    Men læste artiklen. Phew, kan kun tilslutte mig Vevikas indlæg. Og jeg læser kun den slags, når jeg ved jeg er alene :-)

    SvarSlet
  6. Jeg har vold-lyttet hans plade hele efteråret og jeg synes også hans historie er dybt rørende. Har det fuldstændig som dig, efter jeg er blevet mor, kan jeg slet ikke læse om den slags uden at få en ordentlig klump i halsen og tårer i øjnene. Men åh hvor er det nogle smukke sange.
    Ps. de eneste to er altså også bare gode!

    SvarSlet
  7. Jeg tør ikke lytte. Jeg begynder bare at tude. Så jeg venter til en dag, hvor jeg har sovet lidt mere og ikke bærer mine tårekanaler på fingerspidserne...
    Men tak for tippet!

    SvarSlet
  8. Manden i huset har lige hentet albummet på iTunes og roser det meget, men jeg tør ikke høre det. Tuder rigeligt i forvejen, så ville nok risikere dehydrering. Og nu sidder jeg og får helt ondt i maven bare ved tanken om at læse det interview.

    SvarSlet
  9. Er glad for, at jeg ikke er den eneste, der ikke kan styre tårerne, når der er sørgelige ting i farvandet.

    @Vevika: Har det på samme måde. Går helst i en stor bue udenom noget frygteligt, der involverer børn på den ene eller den anden måde.

    @Alice: Sejt, at du var til P3 Guld. Kunne godt forestille mig, at det var endnu mere rørende live.

    @Husmoder: Rundstykke. Men jeg vidste jo slet ikke, hvor hormonella, du er, da jeg lagde klippene ud :-)

    @Anna Lotte: Arj, det var da pudsigt. Og helt fair, at du ikke er til det. Det ER også noget dystert, det må jeg medgive dig. Jeg er bare en sucker for melankolsk musik. Og du fik læst hele interviewet? Prøver stadig at tage mig sammen til at læse anden halvdel.

    @Tanja: Jeg bliver mere og mere overbevist om, at vi har helt samme musiksmag :-)

    @GG: Nok en god idé at vente lidt, hvis du både er træt og tudevorn (ord, der generelt bliver brugt for lidt) i dag. Men lov mig, at du lytter en dag, hvor hormonerne er faldet lidt på plads :-)

    @Lykke: Samme som til GG. Når man er hormonella, er det nok en god idé at vente lidt. Både med musikken og med interviewet. Især med interviewet, tror jeg. Kan jo ikke risikere dehydrering, som du også skriver.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...