fredag den 14. januar 2011

Om livet med en gøgler

Jeg er ikke helt sikker på, om jeg skal synes, det er sødt, sjovt eller skræmmende, at Øglen nu har lært at sige 'gøgler'. Jeg hælder mest til det sidste (men jeg er jo også bange for gøglere - blandt andre ting). Især fordi hun siger det uopfordret. Fx, når hun finder et par af HDD's sokker, trækker dem helt op til lårene og løber gennem gangen, mens hun skiftevis råber "låhlåååååh" (fodboldfan?) og "GØGLER".

Eller når hun hælder parmesanost ud over sin stol og sig selv, mens hun griner manisk og siger - ja, godt gættet - "GØJJJJJJLÅR" (bare lige for at få det på det rene; dén slags gøgl er jeg ikke bange for. Den er ikke skræmmende. Bare irriterende).

Billede nuppet hos rokokoposten.dk (som udgør ret underholdende læsning, faktisk)

HDD synes, det er herresjovt, at hun siger det. Også selv om han er lige så lidt begejstret for gøglere, som jeg er. Og det betyder, at han opfordrer hende til at sige det. Tit. Hun ender på Gøglerskolen. Jeg ved det bare.

Man kunne selvfølgelig håbe, at det var en talefejl af en art. At det betyder noget helt andet. Ligesom 'æbler' i øjeblikket betyder 'hjælp'.

2 kommentarer:

  1. Tror du ikke hun mener 'Øgler', og derved sig selv?

    (Der bor i øvrigt en rigtig klov og hans jonglerende kæreste i min opgang)

    SvarSlet
  2. Altså egentlig har jeg ikke noget imod gøglere, men lige den frække fidus med tungen halvt ude og jonglerende med fallossymboler, ville jeg også blive skræmt af.

    Jeg hælder nok også til at det må betyde noget andet, men kan simpelthen ikke lure hvad. Måske dét betyder æbler, når nu æbler betyder hjælp?

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...