lørdag den 12. februar 2011

Om shopping og sjovt hår

Jeg var hos frisøren i går. Sådan en spur of the moment-/der skal ske noget med det hår NU-ting. Øko-frisør og det hele. Ingen smalle steder. En times selvforkælelse og en ret stor regning bagefter. Regningen kan jeg ignorere (lidt endnu, i hvert fald). Det er derimod lidt sværere at ignorere, at mit nye hår får mig til at ligne en krydsning mellem Tommy Seebach og Lecia fra Laban.

Ved ikke helt, hvor det gik galt. Og egentlig er jeg ikke utilfreds. Jeg ser bare lidt sjov(ere) ud. Men det kan jeg forhåbentlig vænne mig til. Det er altid spændende at lade frisøren bestemme (næsten selv), hvad der skal ske. Men havde ikke lige regnet med at komme ud med puddelkrøller. Burde dog have været opmærksom på risikoen, for der sker altså et eller andet med frisører, når de opdager, hvor meget mit hår egentlig kan krølle af sig selv. Så de krammer og fønner og touperer og klipper ind i det. Og hende i går var ingen undtagelse. Så nu kan I altså bare kalde mig Tommy. Eller Lecia.

Billede lånt her

Billede lånt her

Men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. For jeg har været i Malmø hele dagen med dejlig veninde, og hvor bedre at opholde sig, når man er kommet til at ligne et firser-ikon med svenskerhår?! (Et givet sted i Tyskland er også et bud, selvfølgelig). Og derovre virkede mit hår rent faktisk helt normalt i forhold til nogle af de frisurer, jeg så in action derovre.

Malmø-turen gik i korte træk ud på at shoppe og hygge. (Noget med en fødselsdagsgave fra for halvandet år siden, der nu endelig er blevet indfriet). Så jeg har haft en hel dag uden Øgle, men til gengæld med Veninde og kreditkort. Like! Og at dagen begyndte med, at Veninde og jeg delte en rulle Smil i Øresundstoget (ja, altså - chokoladen. Ikke en dårlig metafor for gladhed) gjorde det bare bedre. Når man spiser chokolade til morgenmad, ved man, at det bliver en god dag.

Der er blevet shoppet og spist og hygget og grinet og shoppet lidt mere i kolde, men strålende smukke Malmø. Sådan noget vintersol holder altså hele vejen. Og jeg nåede hjem før puttetid (Øglens, that is) og fik lige en time til at lægge puslespil, indånde dejlig barneduft (arj, ok - hun lugtede faktisk mest af ketchup) og læse bog.

Og nu er jeg træt. Så jeg vil sætte tænderne i hjemmebagte kanelsnegl nr. 3 (jeps, nr. 3! Men de er heller ikke så store) og smække benene op foran fjerneren. Som viser Barnaby. Et afsnit jeg har set. Men det gør ikke noget. For danskerne er tilsyneladende vilde med Barnaby. Håber, I alle har haft en dejlig lørdag i vintersolen!!!

9 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Bestemt en dejlig solskinsdag! =)

    Og du har SÅ meget ret, hvad angår chokolade til morgenmad (og jeg elskede din uddybning af, hvad du i hvert fald IKKE mente med "en rulle Smil", hehehe)! Jeg har ganske tit tænkt det samme, når jeg har syndet med fx pålægschokolade, Nesquick, Kinder Maxi ("chokolade") eller lignende som det allerførste på dagen (oh, the sugar rush!), men det er bare ikke sådan noget, man helt glad & sukkerspeedet kan poste på Facebook, når man er en person med lidt for kække muffintops på sidebenene, vel ..?!

    Så jeg har holdt den dystre hemmelighed for mig selv - til nu! Befriende at finde mig en partner in crime (selvom du sikkert er lækker & smækker nok til at kunne ytre den slags hvorsomhelst)! ;)

    Lyder i øvrigt som et skruplækkert hår her i det spirende forår! Friskt!

    SvarSlet
  3. Det er så dejligt, når man 'møder' folk, der er minder så dejligt om en selv. Jeg har startet dagen med labre laver og er blevet krammet/fønnet/difuset/produkt-krøllet op af så mange frisøre, at jeg nu har udviklet en form for produkt-klaustrofobi i mit hår. Hold den bøtte væk, eller jeg løber.

    Vintersol holder 100.

    SvarSlet
  4. Ha ha, jeg så også Barnaby. Jeg er lidt en sucker for det, for det er så hyggeligt med det dér britiske stenmur og landsbyliv. Altså!
    Jeg hader at LÆSE krimier, så selv om der skulle komme Barnaby trilogier, hopper jeg ikke på den.... ;-)

    Hvor gad jeg bare godt at se dit nye rappe hår! Jeg trænger også til nyt garn...og ikke mindst en farvning...men det må man jo ikke, selv ikke hvis den er økologisk...siger de kloge...men altså, jeg ér fristet, for jeg er bestemt ikke køn at se på!

    Rigtig god søndag til jer.

    SvarSlet
  5. Ej, vi vil se et real-life billede af det der hår! hehe...
    Jeg så også Barnaby - en vane jeg har tillagt mig efter jeg mødte kæresten, det er så dejlig uforpligtende og afslappet på sådan en lørdag :-)
    Malmø er great! Det er alt for lang tid siden jeg har været derovre og shoppe... hmm... måske værd at finde tid til i påsken :-)
    God søndag
    Birgitte

    SvarSlet
  6. Jeg vil godt nok også gerne se et billede af Tommy/Lecia/dig. Det lyder som en virkelig syret sammenblanding!

    Og så lyder det i øvrigt bare som en fantastisk dag med din veninde! Åh jeg trænger også snart til veninde-hygge, sol og shopping.

    :)

    SvarSlet
  7. @Spiren: Jeps! Jeg er klart partner in crime. Og på ingen måde smækkerlækker nok til at prale med chokolade til morgenmad på Fjæseren. Bloggen derimod - anonymitetens højborg - er en helt anden sag ;-)

    @FF: Enig! Step aWAY from the blowdrier! Eller jeg kommer til at ligne Tommy Seebach.

    @Therese: Er helt med på den dér - jeg gider heller ikke læse krimier. (Mm. det er Stig Larsson eller den der Lars Kepler Hypnotisøren, som var ok). Men engelske krimier på tv; bring it on!
    Ang. hårfarve, så droppede jeg farvningen, da jeg ventede Øglen (og er ikke vendt tilbage til den siden). Men det holdt hårdt, for til daglig er jeg leverpostejsfarvet, og lige inden jeg blev gravid, havde jeg fået farvet mit hår totalt orangerødt. Jeg var virkelig øm at se på, mens udgroningen var i gang.

    @Birgitte: Not gonna happen med billede :-) Malmø er fantastisk. Men der går af underlig grund også alt for lang tid mellem mine besøg derovre. Det er ikke engang specielt dyrt med toget - 160,- retur, gav jeg vist. Det er da lige til at klare.

    @GG: Det med venindehyggen, solen og shoppingen kan virkelig også anbefales. Det med Tommy/Lecia/mig kan ikke anbefales i helt samme grad :-)

    SvarSlet
  8. det indlæg kunne være skrevet af mig.. altså det med håret. Jeg må altid starte en frisør-session med håndfast at understrege at der IKKE skal krølles hår -heller ikke krammes eller duttes med en ny fantastisk dutte-fidus fra USA. Det' som om frisører ikke magter en naturlig krøl, men skal overdo det så jeg altid lusker væk med nye grand-prix krøller gemt under medbragt hue.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...