fredag den 11. marts 2011

Oh vægelsind

Fredag aften. Alene hjemme (eller - sammen med Øglen, iggå, men hun sover nu. Så det er næsten som at være alene hjemme). Stener i sofaen foran det der X Traktor, som nu er afbrudt af TV Avis og ualmindeligt voldsomme billeder fra Japan. Ouch! Naturen er altså for sindssyg nogle gange.

Totalt actionpacked fredag aften for Øglemor, kan I nok høre. Men det var jo ikke meningen, at jeg bare skulle sidde og se tv og blogge. Det var meningen, at jeg skulle fylde mig med store mængder salt- og sukkerholdige fødevarer, så stor var glæden, da jeg lige kunne nå i Netto i det korte tidsrum, HDD var hjemme mellem fredagsøl og julefrokost (bedre sent end aldrig) - og hvor han i øvrigt "slet ikke kunne lugte", at Øglen trængte til at blive skiftet, selv om jeg nærmest kunne lugte det ude på reposen, da jeg kom tilbage. Belejligt. For ham. Bestemt ikke for mig. Hrmpf.

Nå, Netto. Hvor eneste (nedskrevne) punkter på dosmersedlen var chips og æbler (det er ikke fredag aften for ingenting, jo), og 235 kr. senere kom jeg hjem. UDEN chips. Og æbler. Men til gengæld med en sær sær neoprenjakke til et æble (ved ikke lige, hvad der skete dér) og meget surt slik. Og tyrkisk peber. Og cookies, der er dyppet i chokolade. Og nogle boller (havde ikke lige fået spist aftensmad). Og andet dims og dut.
'Kæft, den er egentlig grim. Og vel heller ikke engang særlig smart. Æbler bliver jo sjældent stødt(e)? Hvorfor købte jeg ikke den til bananer i stedet for, når jeg nu partout SKULLE have noget i neopren?

For det er jo sådan, jeg kommer til at bruge "Astrid Æble" - hængende på siden af Øglens Fjällræv, så den lissom kan give tilværelsen lidt kulør (!)

Mens jeg var i Netto, havde jeg lyst til det HELE (lige bortset fra chips og æbler, altså). Hvis ikke det var fordi, jeg trods alt ejer en smule pli, kunne jeg ligefrem have fundet på at åbne de sure vingummier nede i butikken. Og jeg har da også spist nogle af dem nu. 2 (arj, ok - 8), i hvert fald. Men resten... Nej tak. Har ikke lyst til noget af det, jeg har købt. Vil egentlig bare gerne have et æble. Og måske lidt chips.

Helt ærligt. Det er da ikke normalt...

7 kommentarer:

  1. Jo jo, helt normalt. Sådan er det osse når jeg er i netto. Køber en masse, som ikke står på listen! Og har præsteret, at åbne ting dernede...
    Jeg fik en stor pose med mega surt slik i fødselsdagsgave af min svigerinde, men har lige opdaget, at den nu er tom! Lidt en katastrofe på en fredag, som netop går med tv og blog :-)
    Tror jeg snart tager hul på mine chips ;-)
    God weekend

    SvarSlet
  2. PS. Du kan bare undskylde det med at du er gravid... Jeg arbejder lige på min undskyldning - haha...

    SvarSlet
  3. Ha ha. Lyder rimelig normalt ;-)
    Har du i øvrigt prøvet Sur Stjernemix? Helt i orden blanding.
    Jeg kører sofafredag med chips og holiday-dip. Der er action på Zulu. Næste film blir Top Gun ;-)
    Go aften til dig - og det grimme æble!

    SvarSlet
  4. Åh jeg slukkede da der kom tv-avis, da x-factor er rigeligt nervepirrende til mig for tiden. Jeg har hørt rygter om noget skrækkeligt i Japan, men jeg tør ikke læse om det for at finde ud af, hvad det egentlig drejer sig om.

    Og du er da lidt underlig - hvordan kan man ikke have lyst til chips og så købe neopren-æbler i stedet?! Meget, meget mærkeligt! ;)

    SvarSlet
  5. Kæft hvor er du bare mega-gravid! Det er præcis som mig (Lillebror??)

    SvarSlet
  6. @Birgitte: Jeg er ikke sikker på, at man behøver en undskyldning. Men når nu det skal være, så er det da meget rart at kunne skyde skylden på baby :-)

    @Therese: Sur stjernemix? Kender jeg ikke, men det lyder som noget, jeg gerne vil lære at kende. Do tell!

    @GG: I know. Det er meeeget underligt.

    @Husmoder: Måske lillebror. Ve' det ik'. Der er 50/50 procents chance, tænker jeg :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...