lørdag den 2. april 2011

Steiner- pædagohvaffornoget?

Ok - det her bliver langt. Så er I advaret. Men det er bestilt arbejde, og så må man jo lægge sig i selen. Selv om kvantitet selvfølgelig aldrig har borget for kvaliteten. Hm. Lad nu det ligge...

Louise spurgte i går (i kommentarsporet til hendes spændende indlæg om bl.a. dårlig samvittighed), om jeg ikke kunne fortælle lidt om, hvorfor Øglen egentlig går i Steiner-vugger, og hvad vi synes, det giver hende.

Og jo, det kan jeg da, så her kommer et ganske uvidenskabeligt Steiner-indlæg. Hardcore tilhængere af / afstandstagere fra Waldorf-pædagogikken vil sandsynligvis korse sig og have henved en billion rettelser til fakta, men jeg giver det et skud alligevel, mkay?!

Rudolf himself. Hapset herfra. Han ser da egentlig ret rar ud. Og ikke spor Steiner-agtig? Eller... Hvordan ser man forresten Steiner-agtig ud?

Først vil jeg gerne lige slå fast, at Øglens vugger ikke er en Steiner-Steiner vuggestue. Det er nok nærmere Steiner Light, tænker jeg. Den fremgår fx ikke på listen herinde, og det må vel næsten være et must, hvis man vil være noget inden for Steiner-musikken?

Steiner-pædagogikken (også kendt som Waldorf-pædagogikken) blev grundlagt af - tadaaah - Rudolf Steiner, østrigsk filosof, okkultist (!?), Goetheforsker, pædagog, arkitekt og dramatiker (han har haft travlt?), engang i begyndelsen af det 20. århundrede. Pædagogikken bygger på "antroposofien", som bedst (og nok også mest langhåret) kan beskrives som en "erkendelsesvej for det åndeligt søgende menneske".

Som udgangspunkt er Steiner-pædagogikken areligiøs (og det er så her, der virkelig kan gives anledning til ballade, for der har i tidens løb været en del polemik omkring, hvorvidt pædagogikken i virkeligheden er så areligiøs, som den påstås) - der fejres således ikke højtider som jul, påske, mm. I Øglens vuggestue har de dog både påske- og julefrokost, ligesom de til jul har en stor adventskrans, som de sidder omkring og synger sange og hører historier. Men jeg har ikke indtryk af, at de hører om højtiderne som sådan.


Rytme - både den, der er i musik og den, der er i struktur - vægtes højt i Øglens vugger. Dagsrytmen er således fuldstændig ens fra uge til uge - hver mandag laver de dit og dat. Hver tirsdag laver de dut og dåt. Osv. Forleden undskyldte en af pædagogerne faktisk, at de havde brudt rytmen og lagt rytmik om torsdagen i stedet for onsdag, for det havde været så dejligt vejr onsdag, at de altså havde taget ungerne med ud i stedet. Øhm... Ok så. Men lad det ikke ske igen (!?!)

Øglens dukker. Et stk. Rubens Maria (den til højre), og et stk. hjemmelavet (ja, altså - ikke af mig, vel) Waldorf-agtig dukke

I stedet for højtider, lægger de meget vægt på årstider. Både ved at være ude, ved at høre historier og ved at synge sange. De holder årstidsfester - fx lanternefesten, hvor lyset fejres. Med til lanternefesten hører en historie (og sange) om Morten Vægter og hans kone, som har bagt dejlige sol-, måne- og stjernekager til alle. Og videre i den dur. Morten Vægter er vel i virkeligheden en inkarnation af Skt. Martin (den fromme præst, der i år 371 e. kr. gemte sig i en gåsesti, fordi han ikke ville være biskop (ham, der er "skyld" i Mortensaften) - og det er så bl.a. her, man kan argumentere for/imod religiøsiteten). Derudover bruger de i vuggeren rigtig meget tid på at lege, tegne, male, synge, lege sanglege, lave bordspil og fortælle eventyr.

Især eventyrdelen er stor i vuggestuen, og man kan endda se den med det blotte øje. Selve opgangen (vuggestuen ligger i en gammel lejlighedsbygning og spreder sig over 3 etager) er pyntet med troldegrene, hvor pynten bliver udskiftet efter årstiden, og der er malet store eventyr-billeder på væggene. På stuerne er lyset dæmpet, der er tyl, lyskæder og troldegrene i loftet, og så er der en helt særlig ro. Der er tyst uden at være stille, og det er som om, tempoet er helt anderledes end lige udenfor i travle Kbh K. "Harmoni" er måske i virkeligheden det ord, jeg leder efter.

Troldegren med lyskæde, filtkugler og små engle på Øglens værelse. Idé tyvstjålet fra vuggeren (som dog næppe ville billige wallstickeren i kras grøn)

Jeg tror godt, jeg tør lægge hovedet på blokken (bloggen, tøhø) og sige, at det ikke er til at opdrive et eneste stykke plasticlegetøj derovre. Alt er i stof eller træ - der er masser af Rubens-dukker, Waldorf-dukker, træting fra Ostheimer (gad vide, om de opdager det, hvis jeg negler hele deres julekrybbe - den er simpelthen så fin), Glückskäfer og alt det der andet bæredygtige, 'udviklende' trælegetøj, og Øglen elsker det. Især er hun vild med et lille hus i organiske former, hvor man kan vippe taget og stoppe troldefar og troldemor og lille olle-bolle ned i. Og jeg har ledt og ledt og ledt efter det, men det ser ud til at være en udgået model. Måske heldigvis, for de der Solspejlet ved godt nok godt, hvad de vil have for tingene...

Men humlen ved alt det dersens herlige legetøj er, at det i mange tilfælde ikke syner af så meget. Dukkerne har temmelig neutrale ansigtsudtryk, og trælegetøjet er i dæmpede farver (hvis overhovedet nogen). Tanken er så, at barnet skal bruge sin fantasi for selv at skabe legen - uden, at alt er givet på forhånd, som det kan være tilfældet med meget af det 'nymodens' legetøj, der måske nok kan dytte og båtte, men som i virkeligheden måske heller ikke kan bruges til ret meget andet end det. Således kan Øglen være fuldstændig opslugt af at putte "mor og far" (2 Waldorf-dukker, vi gav hende i fødselsdagsgave, hvor den ene ligner noget Amish-halløj, og den anden ligner David Hasselhoff) i en gammel skoæske med nogle hhv. hæklede og broderede lyseduge, jeg fandt i den lokale genner.

En af Øglens fødselsdagsgaver, som hun er svært begejstret for

Og i vuggeren er hun gerne optaget af deres fugletræ med tilhørende (svinedyre) fugle. Jeg er ikke helt med på, hvad det er, der kan være så fascinerende ved fugletræet - i mine øjne (øje - tak til ridse på hornhinden) ser det noget kedeligt ud. Men jeg er selvfølgelig også helt spoleret af verdens ondskab og kynisme, så...

Billede lånt herfra - jeg fjerner det naturligvis, om det ønskes

Jeg kunne blive ved med at fortælle om vuggestuens lyksaligheder (og kunne da også godt lige nævne en ting eller to, der er pænt irriterende, men jeg har bestemt mig for, at det jo trods alt er vigtigst, hvordan Øglen har det - så må undertegnedes hungren efter mere... pædagogisk korrekt... kommunikation til forældrene lide lidt), men jeg tror, jeg har understreget min pointe en gang eller to: Vi er meget glade for vuggeren.

Det var faktisk ikke et bevidst valg, at Øglen kom i Steiner-esque vuggestue. Altså, jeg ville da gerne have hende i en Steiner-vugger, fordi jeg har hørt så meget godt om dem fra Øglens kusine (som går i en af vuggestuerne fra listen), men det der med at have specifikke vuggestueønsker OG bo i Københavns Kommune - det rimer ikke rigtigt. Desuden var vi jo  på vores Forstadseventyr, da Øglen skulle begynde i vugger, så vi havde været en anelse... lemfældige... med at skrive hende op til vuggestuer i Kbh. En af dem hun var skrevet op til, var så denne vuggestue. Som er så snedigt indrettet, at børn af folk, der arbejder der, hvor jeg arbejder, har fortrinsret. Så da vi fik plads en måned før behovsdato (og i øvrigt havde glemt at tage højde for tid til indkøring, da vi valgte behovsdato), slog vi til. Efter lige at have været inde og hilse på og finde ud af, at det virkede som et trygt sted, hvor vi godt turde overlade vores dyrebareste eje i alt for mange timer om dagen. Og vi har ikke fortrudt et sekund. Faktisk overvejer vi nu også at skrive Kamæleonen op til en plads derinde, for selv om det ligger et stykke fra, hvor vi bor, så kan vi godt lide tanken om, at den skal et sted hen, hvor vi ved, der bliver passet godt på den. Og der er jo pænt langt mellem vuggestuepladserne på Østerbro, siger de kloge, såeh... Nå, den tid, den glæde. Og der er jo lææænge til.

Herhjemme er vi ikke så Steiner-agtige. Vi har som nævnt forskellige Steiner-agtige ting til hende, men vi har også Postmand Per og Handy Manny i lange baner (og selv om jeg ikke har dobbelttjekket det, så tvivler jeg sq lidt på, at tv er en del af Waldorf-pædagogikken). Og Duplo, som både er plastic og VIRKELIG klare farver. To helt klare no-go's i vuggeren. Vi har heller ikke heeeelt samme grad af rytmik, eventyrfortælling og strikkede katte (faktisk har vi ingen af delene), men så vidt muligt forsøger vi at have den samme rytme hver dag. (Det tror jeg så ikke er en specielt Steiner-agtig ting - er det ikke rimelig alment kendt, at små børn har godt af rytme og rutine?) Osv.

Handy Manny - Øglens store kærlighed. Kun overgået af Chapper, Barbapapa, Postmand Per, Mickey Mouse's Klubhus og andet knap så steinersk... Billede fundet her

For os fungerer det ret godt, synes jeg, med den blanding af Steiner-pædagogik og 'almindelig' pædagogik (hvad det så end er). Det kan være tilfælde, det kan være sindelag, det kan være noget helt tredje - men det kan også være hendes daglige gang i vuggestuen, der gør Øglen til det (relativt) rolige gemyt hun er. Der skal temmelig meget til at slå hende ud, hun er dygtig til at lege selv og finde på, og hun virker for det meste til at have et åbent sind (lige bortset fra, når det kommer til cykelanhængere - der er der så intet åbent sind over hende). Det er ikke til at sige, om hun ville have været anderledes, hvis hun havde gået i en anden vuggestue, men jeg tror da, at stedet, hun tilbringer små 8 timer dagligt, spiller en rolle i, hvordan hun er.

Og her stopper Steiner-sagaen så. Hvis du hang på så langt, så tillykke. Du fortjener næsten en præmie. Burde gøre alvor af at lave den surdejs-give away, jeg har fablet om (tænker, at surdej også er lidt Steinersk). Håber, I blev bare en anelse klogere på, hvad Steiner er for noget. Det gjorde jeg i hvert fald...

10 kommentarer:

  1. Jamen jeg synes, Steinerpædagogikken i sine principper lyder fin, sålænge den ikke selv bliver dogmatisk og dermed paradoksal i forhold til at afvise de kristne dogmer, som vel ikke kan være til fare for nogen i en moderat form?!

    Hilsen Line

    SvarSlet
  2. Ih, tak, det var netop, hvad jeg efterspurgte. Har læst med stor interesse. Altså, umiddelbart har jeg det sådan, at når jeg hører ordet Steiner, så laver min hjerne automatisk en øjeblikkelig kobling til ord som sekt, Scientology, hjernevask, fanatisme og andet kedeligt, men når jeg tænker efter – og især når jeg læser om det – synes jeg faktisk, det på mange måder virker rigtigt, tiltalende og gennemtænkt. Under alle omstændigheder er det fedt at aflevere sit barn et sted, hvor de har nogle principper, nogle meninger, noget de brænder for – i stedet for blot at være almen kommunal opbevaring. I Gustavs gamle vuggestue blev der ævlet løs om marte meo, men jeg skal love for, at det blev ved ævlet. Suk ...

    Nå, men tak for info. Mægtig spændende! Og skønt, at man sådan kan bestille lidt indhold! ;-)

    SvarSlet
  3. Dejlig læsning, glad for jeg kunne blive lidt klogere. Når man kan aflevere sit barn et godt, roligt og trygt sted, er det jo bare toppen. Og med Handy Manny og stærke farver derhjemme, kommer man jo hele vejen omkring :-)

    SvarSlet
  4. Tak for et interessant indblik i Steinermysteriet - jeg har ikke helt kunnet gennemskue fidusen tidligere. Men jeg kan ret godt lide den Steiner Light som du fortæller om her.
    Jeg er helt med på rytmen i hverdagen, men kunne godt tænke mig at bringe mere eventyr ind i børnenes liv. Krydderier til fantasien og legene. Det jeg havde hørt om Steinerdukker, synes jeg var lidt skørt, men den mørkhåret dukke er da vildt kær og giver et lidt andet billede end det jeg havde forestillet mig.

    SvarSlet
  5. Sjovt, som "Steiner-heavy" type at se hvad andre "tror" det er.
    For det er hverken sekt, dikterende eller noget som helst andet negativt der hvor jeg gik i skole i 14 år(Odense) (incl. forskole) eller der hvor mine børn går i skole nu (Silkeborg)
    Men sjovt hvor lidt man anderkender i den "almindelige" pædagogik, hvor mange pædagoiske tiltag der er Steinerbaserede. Altså hentet ud af et system der blev grundlagt før 1923 og stadig følges næsten til punkt og prikke i Steinerskolerne. Incl. f.eks. læreplanen (som jo netop er indført i den danske folkeskole for et par år siden).
    Jeg kunne nævne en del andre eksempler :)
    Dejligt at nogen overhovedet tager emnet op.
    Os der kender det ud og ind tør jo dårligt skrive om det, p.g.a. de mange fordomme og den store uvidenhed på området.

    Jeg læste til ende :)
    Måske du også gør det, selvom min kommentar er lang.
    Karen

    SvarSlet
  6. @Line: Enig. Og det samme gør sig gældende for det meste, vel egentlig? At 'fundamentalisme' trods alt er for meget af det gode, mens det meste i moderat form sjældende gør nogen skade...

    @Louise: Glad for, at mit indlæg var brugbart. Og det kunne da være, at jeg skulle begynde sådan en 'ønsketimen', hvor folk kan bestille indhold :-)

    @Karoline: Nemlig - det ER virkelig toppen at kunne aflevere sit barn et sted, man er tryg ved. Hvadenten det så har den ene eller den anden pædagogik.

    @AC: Ja, Rubens-dukkerne er skønne. Og hvis penge ellers hang på træerne, ville Øglen have i læssevis af dem. Man kan få mange forskellige - både piger og drenge.

    @Karen Klarbæk: Ih, spændende at en 'Steiner-heavy' person giver sit besyv med. (Og ja, jeg læste din kommentar til ende, men stor interesse :-))

    Jeg ved, som skrevet, ikke så meget om Steiner, men det jeg ved, kan jeg rigtig godt lide. Ville også gerne have Øglen i Steiner-børnehave, men de, der ligger i nærheden af os, lukker desværre for tidligt til, at vi kan få det til at løbe rundt med to fuldtidsjob.

    I øvrigt vil jeg læse det med stor interesse, hvis du en dag vælger at skrive et indlæg om Steiner-pædagogikken. Hvad angår fordomme og uvidenhed, så bliver det jo nødt til at blive dementeret ved netop at kaste lys over emnet - det er for nemt at have en masse forudindtagede meninger om noget, som man i virkeligheden ikke aner noget om. Og straks lidt sværere at bibeholde de negative forestillinger, hvis man bliver lidt oplyst... :-)

    SvarSlet
  7. Ja, som skrevet før, positivt at nogen tager emnet op.
    Når jeg kalder mig "Steiner heavy" er det selvfølgelig fordi jeg er dybt forankret i baggrunden (antroposofien), i skolen og hvad det kan bruges til.
    Jeg har ingen planer om et indlæg.
    Håber mere nogen mærker mit "drive" og lægger det sammen med min baggrund. Og allerhelst tænker...OK er hun en "Steiner" så kan man altså godt blive til noget alligevel :)

    SvarSlet
  8. Du kan bare komme ud til vores boghylde. Har lidt antroposofisk litteratur, du kan låne, bl.a. Inger Brochmanns årstidsbog. Ret fin. Masser af sjæl og ånd. Og et introhæfte, som er noget bedaget (redaktion omkring 1970!), men som sælges som var det seneste nyt nede i Solspejlet.

    SvarSlet
  9. Hvor har jeg bare længe gerne ville ha' den forklaring. Har en søn, der også spørger...så nu vil jeg give de gode ord videre. Tak.

    SvarSlet
  10. Altså hvis dette bliver en ønske-blog, så vil jeg gerne høre den historie om, hvordan du og HDD fandt hinanden. :)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...