søndag den 22. maj 2011

Mig-tid

I formiddags cyklede jeg et smut til Vesterbronx for at mødes med sød veninde, som jeg ikke har set alt alt for længe. Vi drak kaffe, heppede på marathonløbere (tænk, at jeg rent faktisk havde et startnummer til Cph Marathon... Gad vide, om det rent faktisk var endt med, at jeg stillede op, hvis jeg ikke var blevet gravid?) og fik hyggesnakket en masse.

Så hjem igen (lang omvej - tak, marathon-rute-planlægger-typer) til en tom lejlighed. HDD og Øglen er taget på tur til farmor, så dér bød lejligheden sig (desværre) lige til, at jeg kunne gå i gang med rengøringen. Vi har lige opsagt vores ikke så effektive rengøringshjælp, så nu skal vi jo til at gøre det selv. Daaaaamn, det er kedeligt. Det havde jeg lige glemt. Men to timers skrubben, skuren og tørren af hjalp kraftigt på lejlighedens lidt nussede tilstand. At det så medførte lændesmerter fra en anden verden, må vel være noget, man skal tage med. Eller se det som et tegn på, at det er HDD, der bliver nødt til at tage rengøringstjansen frem til engang efter fødslen... Hm. Et eller andet sted tvivler jeg på, at han køber dén, men man kan jo have lov at håbe...

Frokost på taget. Er det bare mig, eller smager rugbrødsmadder bedre, når man spiser dem under åben himmel?

Efter rengøringen syntes jeg, at jeg havde fortjent at sidde lidt ned, så jeg har netop brugt en lille time på tagterrassen med næste bog til Bogklubben og lidt sen frokost. Det er første gang i år, jeg har brugt tagterrassen, da den først lige er blevet 'åbnet' (noget med nogle møbler, der lige skulle olieres og samles og så'n), men det er helt sikkert ikke den sidste. Blev dog drevet ned af en dystert udseende regnsky og en hel del blæst, så nu sidder jeg solidt plantet i sofaen. Og bliver losset i mellemgulvet af Varanen, der tilsyneladende øver sig i karatespark. Eller også prøver han bare at give udtryk for, at Thomas Dybdahl ikke er his kind of music.

Øglen og uglen på legeren

Hm. Hvorom alting er, så har det været skønt med venindehygge, marathonhepning, rengøring (eller i hvert fald, at rengøringen er overstået) og alene-tid på taget, men nu må HDD og Øglen egentlig godt komme hjem. Jeg mener; klokken er næsten 17, og jeg har haft mig-tid siden klokken 11. Og nok synes jeg, at jeg er vældig interessant at hænge ud med, men man kan jo også få for meget af det gode...

5 kommentarer:

  1. Det må være karate han øer sig på, for alle kan da lide Thomas Dybdahl

    SvarSlet
  2. Jeg kan kun tilslutte mig rugbrød under åben himmel, teorien :-)

    SvarSlet
  3. Jeg fik også heppet på marathon-folket på vej til brunch i kødbyen med veninde...vi måtte også lige en omvej. Hvor er det skørt at det er underholdende at se på en masse mennesker der løber...men det synes jeg faktisk at det var. Vi stod nu bare og tænkte "godt det ikk er mig" og gik derefter ned og spiste os tykke og fede på "Mother" - de har lækker buffet-brunch by the way :-)

    SvarSlet
  4. Det er sjovt, som man kan længes efter alene tid. Og når man så endelig har været lidt alene, må familien egentlig godt se at komme hjem igen.

    SvarSlet
  5. @Fru Forstad: Ja, det skulle man tro, ikke? Og jeg mener - hvis mit afkom ikke kan lide Thomas Dybdahl, er der gået noget helt galt et sted i opdragelsen...

    @Therese: Godt, så er det ikke bare mig :-)

    @Tanja: Kender slet ikke "Mother", men kommer generelt også alt for lidt på Vesterbro. Fx blev jeg helt overrasket over, at Enghave Plads var gravet totalt op til fordel for noget metro-sjov. Må vist til at runde de forskellige bydele noget oftere. Ang. marathon, så tænkte jeg underligt nok, at jeg rigtig godt gad prøve at løbe sådan et. Men selv om der var en gravid løber med, så må jeg konstatere, at der nok er lidt mere affjedring i mine skridt, når jeg ikke slæber rundt på ekstra mange kilo baby og kage :-) Desuden er første skridt et ½marathon. Og når (hvis) det bliver opnået, så kan det meget vel være, at jeg trækker min lyst til at løbe et marathon noget så eftertrykkeligt tilbage :-)

    @Sequence: Ja, det er helt skørt, faktisk. Men nok meget sundt, når det kommer til stykket. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg når et punkt relativt hurtigt, hvor jeg savner både mand og barn. Det ville være lidt af en udfordring, hvis jeg lissom aldrig ramte det punkt ;-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...