Vi er 4 stks kvindfolk, der er kommet ind i en ret god vane (hvis man spørger mig) med at sætte hinanden stævne på en restaurant et par gange eller 4 om året. Typisk Pastis, faktisk, fordi den ligger så praktisk lige midt i det hele, og fordi de laver darjlig mad. Så spiser vi os tykke(re) og mætte og vender verdenssituationen - og glemmer for en stund mand og barn/børn derhjemme. Vi slutter som regel af med at hænge liiiidt for længe (efter tjenerens smag) over en kop kaffe
Billede fra aok
Sidst vi sås på restaurant-måden, var vi på Fishmarket. Som bestemt også er et besøg værd, meeeen - når man er så madglad, som vi er, så er det svært at stille sig tilfreds med en fisk (hvor lækker og veltilberedt den så end er). Så da vi holdt rådslagning udenfor restauranten efter middagen, blev vi enige om, at maden var god, men at der i dén grad manglede bearnaise. Og en steak. Og måske også nogle pomfritter (må man egentlig gerne stave sådan til pommes frites nutildags, eller bliver man så dyppet i tjære og rullet i fjer af Dansk Sprognævn?). Ergo blev vi enige om fremover at holde os til den 'rigtige' Pastis (Fishmarket er nemlig med i familien, de laver bare mad med... ja... fisk...). If it works, don't fix it, right?
Så nu glæder jeg mig bare til om nogle timer, hvor jeg skal mæske mig i mad og venindesludder. Og lige nå hjem omkring og kysse på Øglen og suge al det hyggelige ud af eftermiddagen - og så stikke af lige idet ulvetimen sætter ind, og HDD får armene fulde af madlavning (arj, ok - så hårdt er det heller ikke at opvarme rester), karbad og putning. Nogle gange holder mandage altså meget godt...
Mmm, ELSKER Pastis! Bor bare så hulens langt væk, øv. Deres moules + fritter er også fantastiske, men så mangler bearnaisen selvfølgelig. Og chokolademoussen er bare to die for. Mmmmm... Kæft, jeg er misundelig!
SvarSletEndelig en flok kvinder, der har forstået, at store bøffer, fritter og bearnaise ikke kun er for mænd! Med hensyn til Sprognævnet har de vist lige optaget 'LOL' i ordbogen, så dem skal du ikke være så bage for.
SvarSletPastis har jeg stadig tilgode, hvilket minder mig om at jeg altså kommer lidt for lidt ud at spise ... Men altså toplækker bøf, pommes og bearnaise, det kunne jeg godt klare :-)
SvarSletRigtig god fornøjelse
Mmm, Pastis er et fantastisk sted ! Rigtig god fornøjelse - og senere fordøjelse ;-)
SvarSlet