fredag den 27. maj 2011

Virkelighedsfjern?

Mon man handler for meget på nettet og for lidt i rigtige supermarkeder, når Øglen med spænding i stemmen udbrød "Det er AFTENSmad, moar!", da det ringede på døren for lidt siden?!

Det var nu ikke aftensmad, men svigerinden. Som kom på besøg med en gigantisk buket blomster, der nu står på vores sofabord. Dikteret af Øglen. "IKKE stå i vinduet, mor. Stå dér. Nu! Tak, mor".

Det er ret hyggeligt, at hun ævler løs. Men det var nu lidt nemmere, før hun fik en mening om alting (eller i det mindste bare ikke kunne udtrykke den)...

Rigtig god weekend til jer alle!
"Dén er lilla, og dén er lilla, og dén er oss' lilla, mor"

6 kommentarer:

  1. Hehehe. Godt vi har de små til at minde os om livet og hvordan vi lever det :-) Jeg havde en pizzamand der altid vinkede når jeg kom forbi. Og når jeg ringede skulle jeg bare sige mit navn. Så lavede de yndlingspizzaen..:-)

    SvarSlet
  2. Du glemte at fortælle om, hvorfor hun kom med blomster? (eller var det 'bare fordi'j

    SvarSlet
  3. Når nu damen har lidt smag;)

    Hvad er anledningen dog til så fine blomster??

    SvarSlet
  4. Wow - sikken en buket :)

    Hos os hed postbuddet en overgang bare "Trendsalesmanden".

    SvarSlet
  5. @Vibeke: Haha, ja, så ved man, at man måske bruger lige i overkanten af sin tid og sine penge hos pizzamanden :-) Kom engang så ofte hos bageren i min hjemby, at hun kommenterede min nye frisure efter et frisørbesøg. Det satte sjovt nok en dæmper på, hvor tit jeg kom der...

    @Sequence: Det var simpelthen "bare fordi". Altså, hun sagde godt nok, at det var fordi, vi er så søde (og det ER vi jo, menaltså... :-)). Og så skulle HDD lige hjælpe hende med et par ting i en times tid. Men ingen særlig grund til at få en buket af dén kaliber.

    @Husmoder: Du har ret. I virkeligheden er jeg jo bare bange for, at hun en dag begynder at rette ALT i vores hjem, fordi hun har bedre smag end mig. Jeg har dog stadig bedst smag i tv, hvis jeg selv skal sige det :-)

    Som skrevet til Sequence ovenfor, så var der ingen egentlig årsag til buketten. Jeg har bare en sød svigerinde :-)

    @Camp Chaos: Ja, de er flotte, ikke? :-) Haha - Trendsalesmanden. Det er sjovt. Er du stoppet med at megashoppe dér, så? :-)

    SvarSlet
  6. Åh ja, det med meninger er også begyndt at bryde voldsomt igennem her - f.eks. er der pludselig noget bestemt tøj, trolden vil have på. Og sjovt nok aldrig kjole, uanset hvor fin fest vi så skal til. Næh, damen vil have sine lysebrune/grå bukser på og den lilla trøje! Suk!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...