tirsdag den 14. juni 2011

Advarsel - her ynkes

Det der med at være gravid, ing'?! Det er lidt sjovt med dét. Dengang jeg ventede Øglen, var det fedt hver uge at kunne gå op i, hvad Baby Inde I Maven nu kunne eller ikke kunne. Hvert eneste besøg hos læge eller jordemoder (og der var mange af dem, erindrer jeg) en milepæl. Og jeg kunne tale stolper op og stolper ned om maven, babyen, forventningerne, frustrationerne, nervøsiteten, mv. Jeg længtes efter at blive større - efter, at både jeg selv og andre kunne se, at jeg bar rundt på et lille mirakel, og at jeg ikke bare var gået amok i buffeten. Og jeg struttede stolt med maven lige så snart det lod sig gøre. Min ændrede form - de bløde(re) kurver, de større bryster, de runde(re) hofter og andet i samme dur - generede mig ikke det fjerneste; faktisk syntes jeg, at det var dejligt at se nogle af de mange ting, der dels foregik inde i hovedet, dels fór rundt i kroppen i form af hormoner, manifesteret som kropslige ændringer.

Denne gang er det anderledes. Helt helt HELT anderledes*! Misforstå mig ikke - jeg glæder mig som en lille dreng til at hilse på Varanen. Til at gøre Øglen til storesøster. Til at blive en familie på fire. Jeg glemmer bare at kigge i den der gravid-bog, som var min bibel i sidste graviditet. Jeg får ikke liiiiige sunget de der sange for maven, som jeg ellers gik højt op i sidst. Får heller ikke lige snakket så meget med maven (som i 'overhovedet ikke'), og er generelt ret irriteret over maven. Som er helt vildt hyggelig, når den sparker derudaf, men som ellers er ret så meget i vejen. Jeg bebrejder fx maven (maven - IKKE Varanen), at der er blevet så langt ned på gulvet (og op igen). At jeg ikke bare lige kan drøne op ad trapperne, som jeg plejer. At jeg har fået temmelig svært ved at bære Øglen op til 4. sal. Osv. Desuden hylder jeg på ingen måder mine runde(re) former denne her gang. Jeg synes, jeg ligner et luftskib i samtlige antræk, jeg kan finde i garderoben, og jeg savner mit 'almindelige' tøj. Når jeg ser billeder af mig selv, ser jeg en stor, firkantet madamme i stedet for en frodig, gravid kvinde. Og jeg giiiiider ikke. Ved godt, at det er mig, der har spist alle de ting, der har fået mig til at tage så meget på, og at maven jo sådan set bare antager den form, maden beder den om, men allywl…

Jeg VILLE virkelig gerne nyde denne her graviditet. Måske fordi det er den sidste graviditet, jeg kommer til at opleve. Og fordi en graviditet på alle måder er fantastisk. Et mirakel, om man vil. Især, når man som jeg, ikke er/har været præget af kvalme og andre handicapperende skavanker. Men når ens fødder hæver op til små kødhjul pga. varme og væske, og man næsten ikke kan overskue at rejse sig for at lege med sit barn (som står og stor-råber og vil "ÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅP til mooooooor!"), så er det altså lidt småt med entusiasmen, må jeg tilstå. Jeg ved godt, jeg lyder utaknemmelig. Selv om jeg i virkeligheden ikke er det. For jeg ønsker mig jo brændende det, der kommer UD af graviditeten - jeg gider bare ikke al rugeriet (selv om en af de rigtig gode ting, der er at sige om graviditet nr. 2 er, at den går væsentligt hurtigere end graviditet nr. 1. Meget mærkeligt firma).

Men måske det bare er sjovere at ruge, når det ikke skal foregå på kontoret på ubekvem kontorstol? I kontorflytterod og kontorstress over ikke at kunne nå det hele, før man går på hhv. ferie og barsel? Måske rugeriet bliver bare lidt federe, når man ligger på italiensk strand og ikke behøver tænke på ret meget andet, end hvis tur det er til at hente den næste is? Også selv om kødhjulene nok bare bliver rundere af at komme ned i yderligere varme. Men så kan jeg med god samvittighed vade rundt i flipflops hele dagen. Og løstsiddende tøj. Og ikke spekulere på, om jeg nu har møder, præsentationer eller andet, hvor tøjet ikke behøver ligne noget, jeg har erhvervet mig hos Isabella.

Er det ikke sådan, vi siger, det er? Jo, det synes jeg. Og så vil jeg tage mine lændesmerter (og brokkerier) og pakke dem ned i den flyttekasse, jeg alligevel skal kyle alle mine kontor-necessities ned i. Fordi et eller andet geni har besluttet sig for, at hele afdelingen skal flytte plads i morgen. Som om, der er tid til det… Og så vil jeg skride ned i byen og handle alle de ting, vi stadig ikke lige har fået købt, men som vi skal bruge i Italien. For vi skal nemlig til Italien. Snart. Har jeg sagt det? Glæder mig riiiimelig meget...

*Brok forårsaget af ondt i ryggen, efter-pinse-træthed og almindelig mandags-blues (på en tirsdag) kan forekomme...

11 kommentarer:

  1. Må jeg ikke komme med til det der Italien? Så kan vi skiftes til at hente is til HDD, som så til gengæld skal løfte Øglen og samle ting op fra gulvet. (Og efterhånden også spænde sandaler med spænde på siden af foden, i umulig vinkel)

    SvarSlet
  2. Åh, Italien er også bare skønt, mave eller ej (jeg har været på ferie i Italien to gange højgravid, begge gange blev italiernerne ved med at påstå, at jeg måtte vente tvillinger...).

    Jeg håber, at flyttedagen er veloverstået. Det lyder ikke som en fest for en gravid.

    SvarSlet
  3. Rigtig god tur. Nyd det! Italiensk is er det bedste - jeg fik uden undtagelse is hver dag på vores ferie i Italien (go'e 14dage....)

    SvarSlet
  4. @Husmoder: Det må du i hvert fald. Så kan HDD varte os totalt op. Bare tag Krabbe med også - HDD kan godt bære to små krapyler på en gang :-)

    @Sequence: Oh no - VED bare, at de der små, nipsede italienere gætter på, at jeg venter firlinger. Men ok - det kan jeg selvfølgelig bare bilde dem ind. Kan være, det udløser en gratis is eller to...
    Flytningen er først i morgen, men jeg fik flyttet det meste af mit habengut i eftermiddags. Heldigvis er der flyttemænd til at klare de hårde opgaver, men jeg frygter nu alligevel, når jeg skal kravle rundt under skriveborde og forsøge at forbinde de rigtige kabler med de rigtige stik. Det skal i hvert fald nok blive et ømt syn :-)

    @Rie: Tak. Er der ikke også noget med, at italiensk is er helt vildt sundt?! Eller noget... :-)

    SvarSlet
  5. Årh Italien - jeg er MEGET misundelig!

    Og så kan jeg fuldstændigt følge dine tanker omkring graviditeten, for jeg havde det på præcist samme måde!

    Det værste var næsten, når jeg ikke kunne tumle med Trutten, fordi maven var i vejen - eller når han udbrød "Mor træt, mor slapper af" - fordi jeg igen måtte snuppe en ekstra lur...

    SvarSlet
  6. Havde det præcis på samme måde som dig med graviditet nr. 2! Og det fortsatte langt efter barnet blev født. Der blev ikke skrevet så meget i den der baby bog og ikke taget så mange billeder osv.
    Jeg prøvede med vold og magt at nyde det, for vidste godt at det var sidste gang (og nu vidste man også, hvad der var i vente, så hvorfor ikke nyde det?). Men var lidt som om fokus var flyttet lidt siden graviditet nr. 1 ;-)

    Rigtig god ferie - husk at nyde at slappe af :-)

    SvarSlet
  7. Ih hvor det lyder bekendt! Især det med, at jeg bare ser en stor firkantet klods i spejlet, hvor jeg sidste gang holdt meget mere af de runde former.

    Jeg håber I får en fantastisk ferie og at turen derned må gå godt med Øgle, mave-Varan, hævede fødder og det hele! Tag lidt is med hjem til mig!

    SvarSlet
  8. Tror de fleste fleregangsmødre kan genkende dét billede der, ha ha. Det er bare lidt mere noget, der skal overståes, når det ikke er første gang. men nyd det alligevel ;o)

    SvarSlet
  9. Åh, hvor er jeg glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan med graviditet nr. 2. Føler mig bare så utaknemmelig, for jeg venter jo et forhåbentlig sundt og raskt barn, og jeg har det jo også fint. Er bare TRÆT af at være tyk og tung.

    @Lisbeth: Synes også, det er så irriterende, når jeg ikke kan det ene eller det andet med Øglen - det være sig bære, tumle, ligge på gulvet, mm. Suuuk. Nå. 3 måneder endnu. SÅ skal der tumles. Eller noget :-)

    @Birgitte: Ja, du har helt ret - fokus er ligesom på noget andet, når der er et barn i forvejen. Ang. mængden af billeder, der bliver taget, så tænker jeg også, at det bliver svært at nå op på helt det samme kvantum, som vi har taget af Øglen. Men jeg vil prøve. Er selv "barn nr. 2" i min familie og har ofte brokket mig (da jeg var yngre) over, hvor få billeder, der egentlig findes af mig kontra min bror. Men sådan er det nok bare at være 2'er :-)

    @GG: Jeg tager is med hjem til dig. Promise!

    @Hulebo: Jeg skal nok prøve at nyde det. Og det lykkes da også af og til - bare ikke helt så tit som sidste graviditet. Håber, det når at komme - der er trods alt nogle måneder endnu. :-)

    SvarSlet
  10. Har læst hele din skønne blog (den er genial) og vil bare indskyde, at selvom jeg er ny-gravid (her snakker vi 5 uge) så føler jeg allerede ligesom dig.

    Det går bare ALT for langtsomt nu man reelt ved hvad der kommer ud af ventetiden.

    Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid, var det heller ikke stor jubel som sidst - nok mere i retningen af "fuck, hvad gør vi, ih hvor dejligt, fuck hvad nu"

    SvarSlet
  11. @Gitte: Velkommen til og tak for de pæne ord om min blog.

    Først tillykke med graviditeten. Dernæst - godt at høre, at der er endnu en, der har det ligesom mig, og at jeg dermed ikke er helt unormal :-) Og du har ret - nu ved man, hvad der kommer ud af alle de runde former og besværetheden, så det måtte egentlig gerne gå lidt tjep :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...