onsdag den 8. juni 2011

Av mit morhjerte...

Øglens bedste venner nede i vuggeren, N og S, er blevet flyttet op på 'næste trin'. Hos de større børn. Og Øglen er nu den ældste nede på sin stue. Blandt en masse småkravl, der godt nok er topnuttede, men som ikke kan udfordre hende specielt meget hverken sprogligt eller motorisk. Siger jeg. Som ser hende i interaktion med pågældende smållinger i måske 4 minutter (max) dagligt. Så jeg ved et og andet. Eller noget...

Nå. Men i takt med, at de her venner er blevet flyttet, er Øglen også stoppet med at fortælle, hvor meget hun har leget med N og S i løbet af dagen. Hvad de har lavet, og at N er sød og i øvrigt har kastet med S(?! Lyder som nogle halv-voldsomme lege, de har gang i dér). I stedet for er hun begyndt at fortælle, at hun har leget med sine pædagoger (altså - hun kalder dem ved navn, ing'?! Hun har stadig til gode at udtale ordet "pædagog"). Og hun nævner stort set ikke de andre børn. Hvis vi spørger ind til de forskellige unger, siger hun bare - helt nøgternt - at "N og S oppe hos 'bitterne" (Hobbitterne er de større børn). Og fortsætter med at fortælle om, at hun har leget med sine pædagoger.

Øglen er glad for sin vuggestue. Hun elsker pædagogerne, drøner ind på stuen om morgenen og fortæller glad og gerne om sin dag derovre. Og det burde jeg jo bare være lykkelig for og så ignorere det der med, at hun stort set aldrig ævler om de andre børn mere. Men. Så rationelt er morhjertet desværre ikke. Og for hver gang, Øglen fortæller, at N og S er oppe hos Hobbitterne, gør det en lille smule mere ondt på mig. På Øglens vegne. Fordi jeg synes, at hun skal have små, jævnaldrende venner at lege med, der er på samme udviklingstrin, som hun er.

Så styret af morhjertet har jeg naturligvis talt med Øglens overpædagog (som i øvrigt er hende, Øglen taler mest om). Hun siger, at det er Øglens tur til at rykke op næste gang - der er bare ingen, der ved, hvornår "næste gang" bliver. For som med de fleste andre institutioner i det københavnske, er Øglens vugger underlagt Pladsanvisningens luner. Og før der er plads i en børnehave til en af Hobbitterne, bliver der ikke plads til Øglen hos de store børn.

Nu skal vi snart på ferie i et par uger. Så et par uger hjemme. Så et par lukkeuger i vuggeren (tak for dét, regering slash kommuner slash nedskæringer slash planeternes placering i forhold til hinanden!) Derfor er behovet for en flytning reelt set ikke gigantisk lige nu. Siger den lillebitte rest af hjertet, der på mirakuløs vis har knebet sig uden om moderskabets indtog. Men resten - de der 99,9% - skriger, at det er lige meget. At Øglen skal flyttes NU. Fordi hun keder sig og trænger til barnligt selskab.

Arjmen, er hun ikke sød? Har hun ikke fortjent nogle smållinger at lege med? Eller skal hun udstødes, fordi hun er sådan en, der synes, orange tøjklemmer i ørerne er the shizzle?!

Mit indre øje ser et forhutlet (ved jeg ikke lige, hvordan hun blev) barn, sidde helt ensom i sandkassen, totalt lukket ude fra det gode selskab (i denne sammenhæng "børn, der er over 2,5 år gamle"), fordi hun er hhv. for stor og for lille (*indsæt selv nynnen af Bølle Bob-melodien "vi er ikke rigtig voksne, vi er ikke rigtig børn, vi er både og og hverken enten eller...*). Og at pædagogerne i hemmelighed synes, at hun er for skrøbelig til at komme op til de store børn, så de vil beholde hende nede ved babyerne a l t i d. Selv om jeg ved, at de mellemste børn og de store børn jævnligt mødes på vuggerens legeplads og kan tosse rundt med hinanden på kryds og tværs lige så tosset de vil. Og at jeg også godt er klar over, at det næppe er i pædagogernes interesse at skjule en evt. teori om skøbelighed for HDD og jeg. (Desuden er de temmelig åbne omkring, at de synes, Øglen både er "sensitiv", "temperamentsfuld" og "tryghedssøgende", så jeg tænker, at "skrøbelig" nok skulle komme på listen, hvis det var det, de tænkte. Ved nærnere eftertanke kan det naturligvis også skyldes de øvrige adjektiver, at hun ikke er rykket op endnu. men burde de så ikke bare sige det?!).

Jeg ved godt, at jeg er lidt af et nut job. Som burde få mig noget andet at gå op i end at spekulere på langt ude "hvad nu hvis"-scenarier i vuggestuen. Men det er temmelig svært at lade være med at spekulere på det, nu jeg først er gået i gang. Og i glad blanding med hormoner og næsten kuglerunde fødder (damn you, fugtige varme, der får mine gravide fødder til at hæve op til triple størrelse), er tanken om en ensom lille Øgle nærmest ikke til at bære.

Derfor - fortæl mig venligst, at jeg er langt ude. At jeg tillægger Øglen liiiige lovlig mange komplekse tanker og følelser. Og at hun nok skal overleve med psyken i behold, selv om Pladsanvisningen ikke lige sørger for at gøre en plads ledig til hende hos Hobbitterne lige med det første. At voksent selskab ikke er det værste, man har (i givet fald er hun temmelig ilde stedt, når hun skal 14 dage til de varme lande med HDD og jeg), og at hun nok skal sørge for at få de barnlige input hun orker... Please?

15 kommentarer:

  1. Hehe okay: "Du er langt ude og du tillægger Øglen lige lovlig mange komplekse tanker og følelser. Hun skal nok overleve med psyken i behold!"

    Går det bedre nu?! ;)


    - om ikke andet kan al hendes kontakt med smållingerne jo være en slags træning til storesøsterrollen - og når I nu alligevel snart skal på ferie, så bliver hun jo hobbit inden du får set dig om.

    SvarSlet
  2. Det lyder nu som om, at Øglen nok skal klare det. Men jeg forstår godt, at du synes, at det er svært. Det ville jeg også.

    Og så er det sgu ikke særligt venskabsfordrende, at børnene splittes på den måde. Hvorfor kunne Øglen dog ikke bare joine hobitterne sammen med de andre. Jeg forstår ikke, at det skal være så firkantet, når det er samme institution.

    SvarSlet
  3. Institutionslivet sucks! Og du lægger sikkert lidt for meget i det, men hvem kan argumentere imod et moderhjerte? Jeg er ikke en tand bedre. Når Johannes' bedste ven holder fri fra børneren, har jeg lyst til at holde ham hjemme bare for at han ikke skal blive alene. Og der er altså 15 andre børn! Og de leger nok ikke sammen fra 9.30 til 15 hver evig eneste dag vel?!

    Jeg forstår dig så udemærket. Godt at I skal holde en masse fri, så hun (forhåbentlig) er sammen med vennerne igen lige om lidt.

    SvarSlet
  4. Jeg kan sagtens forstå at det må gøre ondt i et moderhjerte. Forhåbentlig må de da få en plads, efter sommerferie og lukkedage, så Øglen kan få lidt modent selskab - og ikke overmodne pædagoger ;-)

    SvarSlet
  5. Øhm ... Går vores børn i samme institution, mon? Eller er hovedstadsområdet mon bare fuld af hobitter og delfiner? Og hey - er vi ikke alle nutcases, når det kommer til Rolling-i-institutions-sager? I know I am.

    SvarSlet
  6. Kan godt forstå dig. Jeg havde det lige omvendt med Vera da hun startede i vugger, hun var den eneste "baby". De andre på stuen var MEGET store i forhold til hende. Men efterfølgende er der heldigvis startet to som er lidt yngre end Vera, så hun ikk er den "lille" uden jævnaldrende mere og dem er hun allerede blevet rigtig "gode venner" med, de er i hvert fald set kysse (eller skulle man kalde det "savle på hinandens kinder" :-) he he. Det varmer mit moderhjerte.

    SvarSlet
  7. Med et par efterårs børn, har vi prøvet det med at vennerne rykker stue før dem op til flere gange.

    Den mest grelle var da Maxi startede i skole og måtte blive i børnehave gruppen et halvt år, fordi der ikke var plads på fritter-stuen. Argh, hvor var jeg indebrændt i det halve år.

    Da det blev Mini's tur, oprettede de en midlertidig ekstra plads i frittergruppen. Lederen havde vist fået nok af hystaden...

    SvarSlet
  8. Det lyder da som om det er lidt røvsygt for Øglen. Men omvendt tror jeg nu at det er meget sundt for børn at de bliver "tvunget" til at lege med børn der måske ikke lige er de først foretrukne. Jeg tænker at det måske kan lære hende lidt om at affinde sig med det man nu engang får stillet til rådighed og få det bedste ud af situationen. Og mon ikke hun efter en lang sommerferie kan komme op og muntre sig med Hobitterne...

    SvarSlet
  9. I kunne også overveje at tage N eller S med hjem en dag til en legeaftale?

    SvarSlet
  10. Kender kun alt for godt det med at være bekymret for børnene i institution. Vi har lige dækket 4 ugers ferie hos vores dagpleje-mor, med mormor, farmor og resten af familien, fordi vi ikke synes knægten skulle i gæstedagpleje -det kunne blive op til 3 forskellige steder. Nej så hellere sende ham alene til den modsatte landsdel -det er jo familie, så han skal jo bare på ferie:)

    Men spøg til side, i tidernes morgen blev jeg væk i kommunens system. Derfor lykkedes det dem aldrig at finde en børnehaveplads til mig -begge mine små søskende nåede at komme i børnehave, men ikke mig. Da min far truede med at aflevere mig i stedet for min søster fik han at vide at så mistede min søster bare sin plads.

    Det betød at jeg gik i dagpleje indtil efterårsferien i børnehaveklassen (da jeg var 6 år), sammen med dem på 1 år. Det var kedeligt, men jeg har ikke taget skade på den lange bane og heldigvis var min veninde også glemt i en dagpleje på samme vej, så vores dagplejemødre "kom til" at skiftes til at have os begge en gang i mellem...

    SvarSlet
  11. @GG: Hehe. Det hjalp faktisk lidt. :-) Og du har ret - det er god træning, før hun skal være storesøster. Dog håber jeg ikke, at smållingerne får hende til at miste lysten til en baby derhjemme fuldstændig (ikke, at det kommer til at betyde det store - babyen kommer jo, uanset hvad Øglen siger).

    @Mille: Nej, jeg forstår faktisk heller ikke, at de ikke bare lemper lidt på reglerne og lader Øglen komme op til de store på 'besøg', eller hvad de nu vil vælge at kalde det. Men de er sq lidt firkantede med nogle ting, og Hobbitterne er så åbenbart én af dem.

    @Vevika: Yay, en lidelsesfælle! :-) Synes, det er ret irriterende at have det sådan, især fordi jeg formentlig tillægger det noget mere betydning, end det egentlig har. Og du har ret - bedstevennerne i den alder leger næppe sammen hele dagen; det er bare FOREstillingen om, at de gør - og så ikke har muligheden for det - der er hård.

    @Therese: Nemlig. Vi hepper på Pladsanvisningen, gør vi!

    SvarSlet
  12. @Om mig: Der er ingen delfiner i Øglens vugger, så det er nok ikke den samme. De er lidt mere skov- og trolde-agtige hos os - med mindre de selvfølgelig har en hemmelig havdyrsstue, hvor Øglen (heller) ikke må blive flyttet hen :-)

    @Tanja: Ja, det er virkelig skønt at se ens lillebitte baby (som de vel altid vil være i egne øjne) få små venner. Og jeg kan godt følge dig mht. det der med, at det er lidt vildt at skulle aflevere bittelille kravl til pædagoger og STORE børn. Sådan havde jeg det også selv, og dengang var jeg lykkelig for, at vuggeren var aldersopdelt. Men nu, hvor det giver begrænsninger for Øglen, er det bare lidt belastende. Så jeg kan ikke rigtig bebrejde institutionen - jeg er vist bare ret svær at stille helt tilfreds, når det kommer til afkommets ve og vel :-)

    @Sequence: Ørj, det kan jeg godt forstå, du blev indebrændt over. Især fordi det var i den alder, og de alt andet lige er mere bevidste i springet fra bh til fritter end fra vugger til... ja, vugger...
    Måske jeg skulle anlægge en hystade-persona og se, om det hjælper. Indtil videre har de kun mødt mor-mig og insisterende-mig. Men måske de lige skulle hilse på hystade-mig... :-)

    @Mette: Jo, jeg håber virkelig, hun kan komme op og boltre sig i Hobbitter efter sommerferien. She better! Men indtil da har du nok ret i, at hun ikke tager skade. Synes dog bare, at pædagogerne godt lige kunne træde et skridt tilbage og se, hvordan hun teer sig derovre - så sent som i går fortalte de mig, at hun er blevet meget hidsig i forhold til, når de små gør noget, der irriterer hende. Som fx at sætte sig på Øglens madras, når de skal sove og sådan. Desuden oplever de, at hun er blevet noget af en bestemmer-frans ("og det har vi jo stort set ikke oplevet før for ganske nyligt"). Måske jeg overfortolker, men måske hun bare trænger til nogle større børn, hun kan spejle sig lidt i mht. adfærd, så hun ikke får lov til at (prøve) at sætte dagsordenen hele tiden.

    @Birgitte: Det er bestemt en mulighed. Og jeg har også overvejet det. N bor ovenikøbet tæt på os, og vi har også mødtes en enkelt gang på legepladsen (tilfældigt). Så det kunne være, jeg skulle tænke lidt videre i de baner.

    @Stine Elise: Phew, det er godt at høre, at du voksede op uden traumer til trods for, at du blev glemt i dagplejen :-) (lyder i grunden ikke som den mest professionelle sagsbehandling, der er foregået dér).
    Holder jeres dagplejemor 4 ugers ferie? Så vil jeg straks stikke piben ind mht. at brokke mig over Københavns to lukkeuger. Ved ikke lige, hvordan vi skulle greje den, hvis det var 4 uger, vi var ude i...

    SvarSlet
  13. ja, hun holder 4 ugers ferie. Vi har fået tilbudt gæstedagpleje, men da han har allergi (diæt) og er for tidligt født, har de svært ved at finde steder der kan rumme ham (tilsynspædagogens ord, ikke vores, da vi og hans normale dagplejer ikke mener han kræver noget ekstra. Så vi kender også til pædagoger der stikker næsen langt frem, men det er vist en kommentar til et meget ældre indlæg).

    Derudover kunne vi risikere at det blev op til 3-4 forskellige steder på 4 uger. Det synes vi er meget for alle børn på 15 måneder, ikke kun dem med "særlige" behov. Derfor valgte vi selv at dække ferien ind, selvom det giver nogle praktiske problemer.

    SvarSlet
  14. Tag det helt roligt, hun skal nok klare det. Vi har tendens til at blive curlingmødre (siger en curlingmor som nu har børn på 24 og 25) og vil jævne alle fortrædeligheder ud for vores børn, men de kære børn er stærkere end vi to tror, og som én skriver, din datter kan faktisk også lære af at de vante legekammerater ikke er lige i nærheden.Når pædagogerne bliver for kedelige, skal hun nok sætte fut i de yngre kammerater :-)

    SvarSlet
  15. @Stine Elise: Kan godt følge jer - 3-4 fremmede steder for sådan en bette størrelse er altså også noget af en mundfuld. Selv om Øglen jo efterhånden er en stor pige på næsten 2½, så synes jeg stadig ikke om tanken om pasning fremmede steder. Derfor har vi også valgt at tage hende ud af institutionslivet i de to uger, der er lukkeuger - også selv om vi er blevet tilbudt 'nødpasning'. Det vil så bare være i et fritidshjem, hvor der er børn op til 10 år, og det synes jeg alligevel er lidt for stort.

    Og ja - det der med pædagoger, der stikker næsen lidt for langt frem, det er jo en hel diskussion for sig selv. Det er dejligt, at de er opmærksomme, men der kan også gå lomme-diagnoser i den. Har vist i øvrigt snart stof til indtil flere stikken næsen for langt frem-indlæg, men det må blive en anden gang :-)

    @Lene: Jamen, du har jo så ret, så ret. Jeg føler mig også totalt curling-agtig, men samtidig sidder over-curleren på min skulder og siger "joooh, men hun er jo så LILLE endnu, så det er dit job som mor at finde ud af, hvad der er det bedste for hende". Balancen er bare hårfin, for hun skal jo lære at kæmpe nogle kampe selv. Og kampen mod de små børn lader ikke til at være den sværeste. Men alligevel - kan man forvente, at en 2½ årig ved sådan noget?!
    Heldigvis er nyeste melding fra vuggestuen, at hun er blevet meget gladere i løbet af de sidste par dage, og at der i øvrigt formentlig bliver plads til hende hos de store i løbet af juli. Så jeg krydser fingre. Og prøver at lade være med at tænke mere over det... :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...