onsdag den 13. juli 2011

9 uger...

Undskyld, men hvem slukkede for sommeren? Kom lige tilbage med den, ikke? Vi er nogen, der har en playdate lidt senere, og sådan en er alt andet lige lidt hyggeligere, hvis mødrene kan sidde og hyggesludre på bænk, mens ungerne kan lege i sandkasse, der ikke nødvendigvis ligner Peblinge Dossering alt for meget!

Sidder ude på det der arbejde og synes, det er liiiidt irriterende, at jeg ikke har taget cyklen i dag, men i stedet er kørt med HDD. På den ene side ville en cykeltur i morges have gjort mig temmelig gennemblødt. På den anden side er jeg nu nødt til at vente på, at HDD bliver færdig med at arbejde. Modsat mig har han rent faktisk temmelig travlt - måske fordi han har store planer om at beholde sit job. Dét løb er jo allerede kørt for mit vedkommende, så jeg kan ligeså godt drosle ned først som sidst (that's the spirit!).

Kan godt mærke, at det ikke gør noget, at jeg kun har 2½ uger tilbage på jobbet (håhr - toogenhalvuge. Det er bare LIGE om lidt, ved I godt det?!). Bliver større og større* og må indrømme, at der er dage, hvor jeg allerhelst bare ville blive i sengen. Eller i det mindste bare være derhjemme. Eller et eller andet sted end på en kontorstol i små 8 timer. Har det ellers fint nok, men jeg bliver sjovt nok tungere og tungere (hænger med garanti ikke sammen med den romkugle, jeg spiste i går eller den snegl, jeg lige har spist - så meget for dén frelsthed), og selv om mine fødder ikke er så hævede mere (tak, regn - så duer du da til et eller andet), så har jeg 1500-1600 gram Varan i maven, der jævnligt øver sig i DM i Trampolin på Blære. Jeg skal tisse hele tiden og nogle gange ret akut, faktisk. Mega-mosleren er nemlig ret god til at ramme plet.

Er 31+0 i dag, så 9 uger igen**. Det er bestemt til at overskue, og samtidig er det lidt angstprovokerende. 9 uger til lille ny skabning kommer og vender op og ned på alting. 9 uger til Øglen ikke længere er den eneste navle i vores lille verden. 9 uger til to arme ikke længere slår til. 9 uger til jeg skal have det som om, jeg er blevet kørt over af et godstog. 9 uger til jeg igen skal opleve, hvor meget kærlighed et hjerte lige pludselig kan blive fyldt op af. Osv. 9 uger er snart. Og selv om det af og til føles som lidt for snart, så glæder jeg mig også helt vildt. Ikke mindst til at se Øglens reaktion. Lige nu er det jo sjovt at ae maven, give sutten til Lillebror (ind under trøjen med den) og råbe "hejhejjjj Lillebror" i tide og utide (at hun så bed mig i maven med hele tandsættet forleden, nævner vi ikke med et ord). Men om dén entusiasme varer ved, når Lillebror manifesterer sig som ét stks. skrigeskinke i kølige lilla nuancer, dét må tiden vise. Indtil da er der vist ikke meget andet at gøre end bare at håbe...

*Forleden følte en pædagog fra Øglens vugger sig fx foranlediget til at gjalde ud over hele legepladsen, da jeg hentede Øglen, at jeg da GODT NOK var blevet enorm. Da jeg så nævnte, at der rent faktisk er to måneder til termin, så hun helt himmelfalden ud og sagde et eller andet i retning af, at det måtte være "et KÆMPEbarn", der kom ud af det, og at hun slet ikke kunne forstå, at jeg kunne holde til at slæbe rundt på den kæmpemave. Grrrrrr. HDD er sikker på, at hun mente det godt. I'm not so sure. Men jeg er også hormonella. (Den anden dag begyndte jeg fx at græde en lillebitte smule, da Øglen halvt i søvne kaldte på mig og et glas mælk. Hun var så sød og forpjusket (og tørstig), da hun fik det, og mellem de store slurke fik hun sagt "Tark mor" med lille sovestemme en halv snes gange. Og så kom jeg til at tænke på de børn, der har forældre, som ikke lige gider komme, når deres barn kalder, så de bare kan ligge der helt tørstige og kede af det og ikke forstå, at de ikke bare må få noget mælk, når nu de gerne vil have det. Jeez, altså. Gravide er ikke nødvendigvis lige rationelle, kan jeg nu se...)

**Eller sikkert 11 uger, nu hvor jeg har jinxet det...

2 kommentarer:

  1. hehe - jeg fik faktisk en lille smule vand i øjnene, da jeg læste din nathistorie om Øglen.

    Og jeg er ikke engang gravid!
    Tror bare man bliver lidt blød om hjertet af at blive mor (eller far)

    SvarSlet
  2. Og du er SIKKER på, at du ikke er gravid? ;-) Arj, jeg tror, du har ret i, at man bare bliver lidt blødhjertet (læs: tudeprinsesse), når man er blevet moar.

    Skulle fortælle det til HDD i går (fordi Øglen lavede samme mælketrick med ham), og så var jeg ved at begynde at tude IGEN?! Come on, altså. Det var en kop mælk. Han kunne så svare, at det eneste, han havde tænkt var, at Øglens tænder rådner og falder ud pga. al mælkesukkeret. Så ikke meget tudeprinsesse over ham :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...