søndag den 17. juli 2011

Shut up, already!

Ok. Her er dealen. Den næste, der siger til mig, at jeg er så stor, at jeg

a) må vente verdens største barn (med tøhø-bemærkning om megabarnet på 7,3 kilo, der blev skrevet om i avisen forleden)
b) må love at lade være med at føde lige her og nu, for "det er jo lige oppe over, ikke?!"
c) burde få tjekket en ekstra gang, om der vitterligt kun er ét barn derinde

… well - de får tæv. Med en våd søndags-Berlinger (inklusiv boligtillæg, hvis det stadig kommer med) og en Rømertopf.

Var til 30 års fødselsdag i går. Med burgere på grillen, bobler i glasset og kinesiske lanterner i forstads-tusmørket. Voksen-snak. Holden i hånd med HDD på havebænk og sniksnak med søde mennesker, jeg ikke har set alt for længe. Uden Øglen (yiii-ha!). Altsammen helt perfekt. Med det lille aber dabei, at stort set alle dem, jeg kender perifært (og enkelte, som jeg ikke kender overhovedet) kommenterede, hvor stor jeg er. "Arrrjjj, en stor mave. Hvor er det FLOT, at du kommer i aften. Det må jo være lige oppe over!". "Nejnejnej, sæt dig bare ned, A - du skal da ikke hjælpe med at dele kopper og servietter rundt (ting, som jo ellers er kendt for at være enormt tunge(!)), når du er så gravid, som du er". "Du er da blevet meget stor, hva'?! Men det er vel meget normalt, når man venter tvillinger *indsæt selv hjertelig latter fra leverandøren af beskeden*". Og. Så. Videre. Og når jeg så sagde, at der rent faktisk er to måneder til termin, så de allesammen helt forfærdede ud og begyndte at overveje, hvor stor jeg så kan ende med at blive.

31+0. Taget for 3 dage siden, og jeg synes egentlig ikke, at jeg er vokset markant siden. Og ja - min mave ER stor. Men samtale-emne stor? Really?

Jeg ved godt, at det ikke er ondt ment. Og det er jo sødt af dem i det hele taget at lægge mærke til og interessere sig for min mave (det skorter det jo generelt lidt på som flergangs-gravid - også af og til fra den vordende mors side, skulle jeg hilse og sige). Men stadigvæk… Shut up, already!

Men ved nærmere eftertanke, så fik jeg også den slags kommentarer, da jeg ventede Øglen. En særlig modig sjæl foreslog endda, at jeg nok ventede firlinger. Og kun fordi jeg er et venligt menneske, slap hun for at få en flad. Hun indkasserede til gengæld et overmåde anstrengt smil - som hun sikkert ikke engang lagde mærke til. Nogle gange gad jeg altså godt have lidt mindre pli og bare bede folk om at flette næbbet…

Men nå. Jeg har gået i flinkeskolen og ender jo som regel med bare at smile høfligt og komme med en kæk bemærkning om, at jeg ganske rigtigt er gigantisk, men at jeg også gør mit til, at de danske bagere ikke skal blive arbejdsløse (kom ikke og sig, at jeg ikke er sjov. Eller noget…). Og i virkeligheden betyder det jo heller ikke så meget.

Det, der betyder noget er, at vi havde en fantastisk hyggelig aften i går. Der går for længe imellem, at HDD og jeg er til fest sammen, og det er sq så hyggeligt. Øglen blev passet hos farmor, hvor vi også crashede efter festen, og her til morgen har vi bare taget den med ro og hørt, hvor meget Øglen havde hygget sig i går. Hun havde spillet bold med naboens barnebarn, spist is, lavet puslespil, charmeret sin 88-årige oldemor (ikke at forveksle med Troldemor) og tillagt sig en ny ting med at lægge hovedet på skrå, smile nuttet, række hånden ud og med lilleput-stemme sige "kom med, lille farmor". Ergo havde hun snoet alt og alle om sin lillefinger, og det var tydeligt at mærke, at hun havde haft en fest. Skøøønt.

Ved et tidligere besøg hos farmor. Knap så meget sol denne gang, men mindst lige så meget hygge, lyder beretningen...

Nu er vi hjemme igen. Øglen ser Dyrene på landet, HDD rykker rundt i stuen (!?), og jeg er ved at bage et brød med min biga-dej, der blev færdig i går. Inden længe skal jeg ud i regnvejret for at besøge en veninde, og hvis jeg ikke skal gøre hende alt for bange, burde jeg måske begive mig i bad først. Mmmm… Kan lige holde til det her tempo.

19 kommentarer:

  1. Jeg kan garantere dig for, at det er lige så irriterende den anden vej rundt. "Får den nok næring", "Du kan umuuuuligt have ligeså ondt som mig, så lille din mave er" (sagt af anden gravid), " er du nu sikker på, at du har termin i november. Jeg tror det er et februarbarn" und so weiter.

    Jeg kan også garantere dig for, at det var en fryd at få en baby på 57 cm og mere end 4 kg. Ikke at du kan bruge det til så meget.

    Jeg tror egentlig bare at folk prøver at vise interesse og måske føler sig forpligtet til at kommentere maven. Der er bare så mange andre måder at gøre det på.

    SvarSlet
  2. Ps. Jeg synes din mave er flot, og jeg er dybt misundelig over hvor fint rund den er.

    SvarSlet
  3. Jeg vil starte med at sige at jeg ikke synes du er stor, jo, jeg har da set mindre maver, men jeg har så sandlig også set større, min egen f.eks (har lige tjekket med manden), jeg endte også med at føde et barn på 3600 g 3 uger før termin. Desuden er det en fin gravid mave du har, der er gravide der bare ligner de har taget 20 kg på. 2. gang blir man vist også bare større.

    SvarSlet
  4. Hold da op, jeg blev også træt af det. Mest fordi det minder en om at det på ingen måde er F***ing lige op over, og HAHA, ville du selv synes det var sjovt at der var to.måneder.mere. med *indsæt selv største graviditetsgene her* Men tror måske det er fordi folk ikke ser nok gravide maver til overhovedet at have et indblik hvor store de kan blive.

    Men du ser pissegodt ud. Og jeg synes overhovedet ikke du ligner nogen der har taget for mange kilo på. Ærligt.

    SvarSlet
  5. Øj, hvor kan jeg genkende kommentarerne om ens mavestørrelse!!

    Specielt en af mine arbejdskolleger har lige fra starten påpeget hvor stor hun syntes, min mave var.
    Den ene dag spurgte hun endda hvad det ikke skulle ende med? "Tja... forhåbentlig en baby!".

    Du ser godt ud. Og din mave er da en helt almindelig gravid mave!!

    SvarSlet
  6. Øglens farmor har jo ikke haft en kinamands chance for ikke at rotere om øglens lillefinger, når hun kan sige noget så sødt som "lille farmor" - og så endda med hovedet på sned :-) Mit barnebarn har lige lært at sige "farmor" og bare det ene lille ord gør mig blød som smør :-)

    Randi

    SvarSlet
  7. Jeg vil altså også sige at du absolut ikke hører til de største.

    Du har en fin, lækker mave. Ikke nogen grund til at bekymre sig over den.

    Har du set min??

    Rigtig god vind og held og lykke med fødslen.

    www.enverdenforsigselv.blogspot.com

    SvarSlet
  8. Jeg følger lige med i lovprisningskoret: Du ser SÅ flot ud! Jeg må snart poste et billede af hvor stor jeg er (i kun 5. måned) for jeg synes du ser helt spinkel og yndig ud. Danser du ballet i din fritid?
    Nej, helt ærligt, der er ingen rygrøv på dig og du har totally slanke ben. Stor mave men super flot!

    SvarSlet
  9. Jeps, blev nødt til at kigge på dit billede igen, og du er altså vildt lækker gravid.

    SvarSlet
  10. Alt det, som de andre siger plus: Jeg er/var vidst mindst lige så stor, så jeg HAR hørt dem...
    Og så vil jeg lige tilføje et yay! Du har fået graviditets-vreden! Uhhhh, den er dejlig, ikk??:)

    SvarSlet
  11. Ej... Den mave er helt tilpas og fin og slet slet ikke stor! Får heldigvis ikke de kommentarer endnu men er også storbarmet så tror maven ser minere ud (er 29+5 idag)

    Kunne også gå hen og blive ubehøvlet...

    SvarSlet
  12. Hvor er du dog smuk! Både på den perfekt rundede mave, som slet ikke ser spor (for) stor ud, og i den lille bid ansigt, man kan ane. Hvis jeg nogensinde skal være gravid (hvilket det ingenlunde tegner til), så vil jeg gerne bede om at ligne dig, tak! =)

    SvarSlet
  13. Jeg synes heller ikke, at det ser spor alarmerende ud på billedet, men de kan jo snyde ;)

    Jeg får også en del kommentarer, men nu har jeg så også kun tre uger til termin, så det er ligesom ved at være oppe over og ok og den slags.
    Altså bortset fra når jeg ser mig selv på billeder: Jeg er jo en hval!! Og jeg kan ikke finde ud af at klæde mig, så jeg ser mindre ud. Tager jeg tætsiddende tøj på, ser maven bare gigantisk ud, men iklæder jeg mig noget mere løst, så ligner jeg bare en uformelig klump.

    Og hvor er det hyggeligt, som Øglen kan charmere. Trolden bruger mest navne/betegnelser i negativt lydende sætninger som "Nej, mor!" og "Altså faaaar!" - også meget sødt på sin egen trodsige måde. ;)

    SvarSlet
  14. Eih, I er simpelthen allesammen så søde. TAK for jeres skønne kommentarer - de får graviditetsvreden til at mildnes lidt...

    @Mille: Nu har jeg godt aldrig hørt ordene "ikke nok næring" i forbindelse med mig selv eller baby eller noget som helst, men jeg kunne forestille mig, at det er mindst lige så irriterende som "kæmpe"-kommentarerne. Hvis ikke mere irriterende, faktisk, fordi sådan nogle 'betænksomme' kommentarer også kan medføre unødig bekymring hos den heldige, petit'e gravide...

    Men jeg tror du har ret - folk vil nok bare gerne kommentere maven og glemmer så i deres iver ganske almindelig pli.

    @Mostermaja: Tak for kommentaren. Og ja, der er vist noget med, at man bliver større 2. gang - men nu har jeg lige kigget billeder, og det ser ud til, at maven har nøjagtigt samme størelse nu som samme tid i sidste graviditet. Sådan ser jeg åbenbart bare ud, når jeg er gravid...

    @Konen: Du har nok ret - folk har et eller andet billede inde i hovedet af, hvordan gravide maver skal se ud (noget à la Victoria Beckhams lille, fine bold, tænker jeg), og hvis man så tillader sig at være større end dét, så er man åbenbart enorm. Grrrr.
    Men tak for de søde ord - de varmer.

    @Tine: Slog du så ikke din kollega? Det er jeg alvorligt bange for, at jeg ville have gjort...

    @Randi: Ja, der er noget med de der unger, når de får sprog og lige pludselig begynder at bruge det. Her er det ikke bare farmor, der bliver blød som smør - jeg smelter selv lidt, når Øglen aer mig på maven og siger "Awwww, mor - Lillebror SØD! Og BLØD!" :-)

    @Michelle: Tak for din kommentar. Har lige været ovre ved dig og lure, og du har da den lækreste mave. Og skal føde lige om lidt?! Rigtig meget god vind og held og lykke med fødslen til dig også.

    @Karoline: Du er sød! Og i øvrigt megalækker gravid. Det hele sidder jo lige foran på dig, som jeg også skrev ovre ved dig i går. Ang. ballet, så kunne jeg muligvis blive optaget hos elefant-balletten, men derudover bør jeg nok bare holde mig fra dans så'n generelt lige i øjeblikket. Risikerer jo at trampe nogen over tæerne... :-)

    @Husmoder: Kan være, at vi skal mødes og lave en liste over hade-bemærkninger for gravide?!(Og ja - graviditetsvreden har ramt mig. Det er sjovt at være sur!)

    @Alice M: Det kan godt være, at kameraet for en gangs skyld har været nådigt ved mig, for jeg er nemlig også temmelig storbarmet. Så meget faktisk, at Øglen af og til aer mig på brysterne og råber hej til lillebror... :-)

    @Spiren: TAK for din kommentar - det var sødt sagt. Du bør nu ikke ønske dig hverken mit vand i fødderne eller poserne under øjnene. Og faktisk er jeg ret sikker på, at du ville blive enormt smuk gravid helt uden at behøve at komme til at ligne mig :-)

    @GG: Haha, kender alt til hval-billederne. Der er måske to-tre billeder fra ferien, hvor jeg tænker "nårh, det ser da ok ud", en resten af billederne er totalt "ARGH! Er det MIG?!"-agtige.

    Og tænk, at du kun har tre uger endnu. Det bliver så spændende!

    SvarSlet
  15. Ja! Jeg forslår i morgen eftermiddag, med unger, på en leger nær dig? Og jeg ved ikke lige hvad tid..Krabbe sover nogle vildt lange lure, men måske 15 - 15.30 tiden..

    SvarSlet
  16. Åhr, det kunne være hyggeligt. Kl. 15 ville være fjong, men meget senere kan jeg desværre ikke (hvis det skal svare sig for dig at tage herud), for vi skal være til noget middags-halløj uden for byen kl. 17-17.30. Hvad siger du ellers til formiddag?

    SvarSlet
  17. Jamen formiddag er fremragende. Troede bare at du stadig brugte det der arbejde:-).
    Klokken 9.30? Og kan du ikke sende mig dit nr, hvis du stadig har mit? Så kan vi lige aftale nærmere plus jeg kan sende et sos, når vi farer vild:-)

    SvarSlet
  18. Sent på den som altid, men du ser så fiiiiin ud! Hvis du er stor som en hval, er du i hvert fald god til at tage billeder som siger modsat.

    Grinede meget over Øglens hilsner til lillebror via dine bryster. Det er sgu sjovt!

    SvarSlet
  19. Jeg synes din mave er så fiiiin. (indsæt selv hvin i passende mængder her.)
    Og jeg synes altså ikke den er så stor at den ligefrem er samtaleemne (på den nederen måde altså. Folk må jo gerne sige pæne ting om din mave, ikk.)
    Synes den er lige tilpas, som den skal være.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...