onsdag den 3. august 2011

Dagens latte

... blev til en smoothie. Fordi Riccos kaffemaskine var i stykker, lige da vi cravede vores nu efterhånden sædvanelige skud morgenkaffe. Krise! Men smoothien - som er fundet, købt og betalt på Kaffeladen - var nu også god.

Mmm... jordbær/hindbær. Med lidt banan, appelsin og vanille, så det ud til, da den blev mikset. Mmm...

Og dagens livsnødvendige, helt uopsættelige, opgave var et smut i biffen. Noget med noget Harry Potter, der sluttede. Jeg kan seriøst ikke huske, hvornår jeg sidst har været i biffen. Men det er så længe siden, at jeg uden problemer guffede alle mine 2 L popcorn. Og godt kunne have spist flere, hvis der ellers var nogen, der havde gidet at hente midt i filmen. Fantastisk sådan at sidde i næsten tomt Imperial og holde i hånd med Ham Den Dejlige. Også selv om (måske faktisk fordi) det var 10.000 grader udenfor.

Ét stk. bif-billet og ét stk. indløst 'guf-billet'. Fik 2xbiobilletter og 2xguf-billetter i julegave, men fik dem så altså først brugt i dag. Bedre sent end aldrig, ikke? Og i det mindste nåede vi det, inden de nåede udløbsdatoen...

Vi hentede Øglen tidligt, og efter et smut på legepladsen gik turen til Forstæderne og Farmor. Hvor nogen har spist massive mængder af ost, 'bodeller' (som vist nok betyder 'frikadeller', men det var nu hakkebøf) og is. Og kastet med nedfalds-æbler. Det var hverken HDD, Farmor eller mig. Så må I selv gætte på, hvem det kan være.

Hov, og på vej til Forstæderne hentede vi lige den søskendevogn, jeg købte forleden. Hos Flügger, af alle steder. Som må have noget kørende med GLS. Og uanset hvordan man vender og drejer den, så er der sjældent bare halvt så meget kø hos Flügger, som der er på posthuset.

Fik ikke lige taget et billede af vognen, men af en klapvogn at være, synes jeg, den er pæn! Og Øglen har mere end godkendt den. Den blev prøvekørt i Farmors have (HDD og jeg er nu officielt sådan nogen, der får optur over børnekøretøjer og det faktum, at lige netop denne vogn ikke bare har ét, men hele TO små 'vinduer', man kan lure ind til ungerne ad. Sørgeligt), og ikke længe efter prøvekørslen, forlangte Øglen at komme op i 'Nye Barnevogn' og sove. At hun så selvfølgelig ikke faldt i søvn, men lå og ævlede og kævlede, kommer ikke sagen ved. For hun hyggede sig. Og da vi skulle hjem, forlangte hun at blive kørt ud til bilen i 'Nye Barnevogn'. En tur på vel omkring 50 meter, hvis vi tog den lange vej. Og det gjorde vi så...

Nu sover hun sødt i 'mors og fars seng'. Et i øvrigt yndet sted at falde i søvn om aftenen for tiden - forleden listede hun ovenikøbet derind selv, og da HDD skulle kigge til hende senere, var hendes seng helt tom. Det var vores så ikke... Og i morgen går det løs igen med projekter i lejligheden. Noget med nogle hylder, der hverken samler sig selv eller sætter sig selv op. Og noget tøj, der skal sorteres. Og noget loft-skrammel, der skal slæbes ned. Og og og.

Måske vi snart skulle se at finde ud af at stoppe med projekterne og komme af sted til Sverige. Hm. Now that's a thought.

4 kommentarer:

  1. Hvad synes du så om filmen? Var den god selv om du kendte slutningen? :-)
    Lyder som nogle gode dage I har der - effektive men også afslappende!

    SvarSlet
  2. Årh, Harry Potter! Jeg kender desværre ikke rigtig nogen at se den type film med. En studiekammerat forbarmede sig over mig og så første halvdel af 7-eren sammen med mig, selvom hun allerede havde set den to gange før. Men hun er ude at rejse nu, og jeg tror faktisk ikke, at jeg får set sidste halvdel. Ikke i biografen, i hvert fald.

    Det lyder fint med den der søskendevogn. Er det sådan en, hvor de sidder ved siden af hinanden eller på langs?

    SvarSlet
  3. @Birgitte: Den var SÅ god! Også selv om jeg kendte slutningen. Der var meget mere gang i den, end der var i første halvdel af 7'eren, og den er virkelig flot lavet. Dog synes jeg, den var lidt voldsom - altså forstået på den måde, at jeg bestemt ikke synes, det er en børnefilm. Men måske er det bare mig, der er blevet gammel :-)

    @GG: Tror også, at slutningen vil gøre sig glimrende på dvd, så gem du den til en stille formiddag på sofaen, hvor Trolden bliver passet, og hvor Rumpenissen sover :-)

    Søskendevognen endte med at blive en, hvor ungerne sidder ved siden af hinanden, men har separate 'rum', så man kan forskyde ryglænene separat, og hvor de ikke nødvendigvis stikker øjnene ud på hinanden. Den er naturligvis bredere end en almindelig klapvogn, men den er ikke kæmpe, så jeg håber meget, at den stadig kan komme med mig på café, når jeg skal trave Østerbros gader og stræder tynde...

    SvarSlet
  4. Vi har også lige købt ny trehjulet klapvogn og jeg er mega imponeret over den....og både kæresten og jeg har haft optur over den siden vi fik den, så no worries, I er ikke ene om at gå op i lidt skøre ting ;-) Kæresten er blevet helt vild med at gå ture med Vera efter vi fik den. Jeg har faktisk lige skrevet et indlæg om den... jeg poster det en af de nærmeste dage, der er billeder og det hele, så du kan godt glæde dig, he he ;o)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...