torsdag den 11. august 2011

Man skulle jo synes...

... at når det eneste, man havde lavet i dag, var at spise nybagt brød og nyindkøbte kanelsnegle med halvdelen af ens mødregruppe (som enten netop er gået på barsel eller skal til at stoppe med at være på barsel), så liiiige kunne mønstre nok energi til at hoppe i et par gummistøvler og traske over til toget. For at transportere korpus over efter Øglen. (Faktisk skulle man synes, at kanelsnegle-formiddag burde mønstre ekstra energi til ligefrem at cykle - på trods af øsregnvejr - over til vuggestuen, men den diskussion gider jeg ikke engang gå ind i på nuværende tidspunkt).

Man kunne også mene, at der burde være overskud nok til lige at slå et smut omkring perlebutik, boghandler og diverse andre små-indkøbssteder, men nej.

Energien udebliver, jeg sidder limet fast til sofaen og kunnne godt blive en kende irriteret over, at vi kun har Grundpakken, som udelukkende sender crap og har mest af alt lyst til at sove. Bare en times tid. Eller fire. Nogen, der gider hente Øglen for mig? Skal nok give en latte og et håndklæde, når den frivillige får slæbt sig gennem regnen...

35+0 og tunnnng! Billede er taget præ-kanelsnegl, så maven er større nu...

2 kommentarer:

  1. Jeg synes, det er en super flot mave :-)

    SvarSlet
  2. Du er så fin, Øglemor!
    Jeg har netop set billeder af mig selv fra sådan nogenlunde omkring uge 35, og hold da op en fin lille mave, jeg havde der, i forhold til den post-uge-40-vom jeg slæber rundt på pt.

    Og jeg vil gerne hente Øglen, men der er lidt langt, på trods af at en latte lokker. Desuden var det i går, så mon ikke hun er hentet nu?

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...