onsdag den 14. september 2011

Øglemor og symaskinen

... et langt og kedeligt eventyr, måske/måske-ikke i flere afsnit...

Jeg har vist skrevet om det tidligere, men jeg er jo sådan en, der har købt en symaskine. Sidste jul. Og den har stået så fint i sin kasse i vores viktualierum lige siden. Altså lige indtil jeg gik på barsel. For så fik jeg flyttet den ind i køkkenet. Hvor den stod en uges tid, før jeg fik den pakket ud af æsken. Så stod den et stykke tid på bordet og fyldte og gav dårlig samvittighed, og jeg gik og skulede lidt til den, fordi det pludselig gik op for mig, at jeg nok blev nødt til at læse manualen, hvis jeg skulle gøre mig nogle forhåbninger om nogensinde at komme til at bruge den.

Efter yderligere en uges tid, fik jeg trådet symaskinen. Og så gik der lige en uge mere, før jeg tog mig sammen til at finde ud af, hvordan det nu liiiiiige er, man får snurret tråd på de der små irriterende undertrådsspoler. Men til sidst havde jeg lavet alle de indledende manøvrer. Jeg havde endda fundet noget stof, som til HDD's store irritation hele tiden dukkede op forskellige steder i lejligheden (lige bortset fra der, hvor det egentlig burde være; nemlig ved symaskinen).

Og det bringer os så hen til i dag. Eller... i forgårs, faktisk. Hvor jeg tog tyren ved hornene, kiggede symaskinen dybt i trykfoden og satte den til strømstikket. Phew. Det var også dagen, hvor jeg tog stoffet med hen til symaskinen, introducerede de to for hinanden og smed en stor saks ind i bekendtskabet. Og tog en dyb indånding og begyndte at klippe i det bemeldte stof. Jeg døde en lille smule af kedsomhed, mens jeg klippede (har slet slet slet ikke tålmodighed til sådan noget), men det lykkedes da at klippe sådan nogenlunde lige. Og så skete det vilde: Jeg satte mig hen til symaskinen. Sammen med stoffet. Og saksen. Og tråden. Og så syede jeg! Godt nok kun et pudebetræk, men vi har altså at gøre med mig - damen, der ikke har betjent en symaskine, siden det, uvist af hvilken grund, lykkedes mig at rekvirere mit symaskinekørekort i folkeren.

Jaja, øvelse gør mester, ved vi jo nok...

Det blev ikke særligt lige. Det blev heller ikke særligt pænt. Der var også noget med, at lukningen nok kan laves smartere. Men jeg SYEDE! Og hvis jeg af og til kunne være i tvivl om, hvorfor det nu lige er, man sætter børn i verden, så ved jeg nu, at det er for at stive sit eget ego af. For der er jo ikke et øje tørt, når man giver en vind og skæv pude i sindssygt travlt kirsebærret stof til en 2,5-årig, der lige er kommet hjem fra vuggestuen og siger "Værsågod, Øgle - en ny pude", og afkommet så svarer med et "Nejjjj, mange TAK mor. Den har du købt til MIG!". Og når hun så ovenikøbet sætter sig ind i sofaen, ovenpå puden, og insisterer på, at den skal se HandyManny sammen med hende, så er det er jo lige før, jeg får mod på at lave flere puder til det stakkels barn...

Nyeste veste-skud på stammen. Som jo ligner den sidste vest enooormt meget (bortset fra, at denne her rent faktisk er sort)

(Men de hæklede veste - som jeg nu har lavet tre af - nægter hun stadig at have noget med at gøre. Narrede hende i en af dem i morges før vuggestue, og da hun gik ud til spejlet for lige at se, hvordan hun så ud, kom hun tilbage, hivende og flående i vesten, mens hun halvgræd "Kan slet ikke LIIII' den, moar. Tag den af. Nu!" Det var kun pga. pude-episoden, at hun klarede frisag oven på dén lille kommentar...)

6 kommentarer:

  1. Jamen du har jo snart en hel krea-blog kørende for dig her. Du både strikker og syr nu! Hvor er det vildt!

    Og jeg må tilstå, at jeg på ingen måde forstår Øglens prioritering. Jeg ville langt hellere have den fine vest end den brune kirsebærpude ;)

    SvarSlet
  2. Super-krea siger jeg bare! Jeg har ikke rørt en symaskine, eftersom det var det fag i skolen, hvor jeg fik ringest karakter. Jeg duer slet ikke til det! ... men det lugter mere og mere af en Øgle-butik (?) - jeg køber i hver fald gerne en af de veste, Øglen ikke vil have, til min lille niece. Hun er ikke så kræsen med tøjet (endnu) ;-)

    SvarSlet
  3. Sikke en fin pude - godt gået!
    Hvor er det altså vildt, at øglen blot 2 1/2 år gammel, er så bevidst om hvilket tøj hun vil have på. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at Vera nok ender ligesådan om et års tid. Så er det slut med søde kjoler og strik-veste.

    SvarSlet
  4. Så har jeg set dine hæklede flag.
    Tak for link, for dem havde jeg ikke lige opdaget.

    Fede farver du har lavet dem i.

    Karen

    SvarSlet
  5. @GG: Jeg forstår heller ikke Øglen. Man vælger da altid tøj over puder, gør man ikke? (I øvrigt er puden grøn, men jeg kan godt se, at kameraet i min skod-mobil ikke gengiver farverne så godt)

    @Birgitte: En Øgle-butik bliver det næppe til. Får afsluttet for få ting, men hvis der er et marked for halvfærdige hæklerier, så kunne det da være :-) Hvor gammel er din niece? Har nemlig lige fundet ud af, at de der veste er lidt små i størrelserne (eller også er Øglen tyk?), for en str. 4 år sidder bestemt ikke løst på hende...

    @Tanja: Ja, jeg er også overrasket over, at hun har en holdning til tøj så tidligt. Men hun har været ret specifik omkring hvilket tøj hun i hvert fald IKKE vil have på, det sidste halve år eller sådan noget. Tsk tsk - piger! Hun skal nok blive sjov som teenager ;-)

    @Karen: Selv tak for link. Og tak for opskrift!

    SvarSlet
  6. @Øglemor: Min niece er snart 2 år :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...