fredag den 21. oktober 2011

Det var en fredag aften...

Nåmn, det var da meget godt, at jeg nåede at blogge om kaffe, krimier og sovende Varaner i formiddags, for resten af dagen har jeg ikke set meget til nogen af delene.

Det er jo mig, der har hentetjansen nutildags (og har haft det i hele to dage), og lad mig bare sige det på den måde, at det kun kan gå for langsomt med, at hende Øglen begynder i Børner en spytklat væk. Altså, i går gik henteriet fint nok (bortset fra, at HDD var kommet til at køre af sted med dobbelt-klapvognen, så jeg måtte betvinge noget stiv kuling med en ladcykel, der mangler første gear). Det passede netop med, at Varanen tog sig en gevaldig skrawer omkring hentetid og sov så faktisk fra det hele. Inklusive græskar-tegning (vi havde ikke lige et græskar, vi kunne udhule, så vi tegnede nogen i stedet) og aftensmad-forberedelser sammen med Øglen. Totalt vi-jonglerer-da-bare-det-her-flerbørns-noget-så-let-som-ingenting.

Sådan gik det ikke i dag. Ingen lur til Varanen omkring hentetid overhovedet. Derimod en usandsynlig utålmodig baby, der på ingen måde gad blive kørt i klapvogn. Eller i elevator (er I klar over, hvor højt sådan noget babygråd lyder inde i en lillebitte elevator?!). Eller i tog. Han gad sådan nogenlunde at blive slæbt i Voksien fra vuggestuens gård til Hobbitterne på 2. sal og var også ok med at blive stillet i garderoben, mens Øglen fik overtøj og sko på. Utilfredsheden begyndte derpå så småt igen på vej mod Nørreport Station, hvor Øglen stemte i, fordi hun havde set nogle gyldne Moët-champagne-balloner (man har vel smag?!) udenfor noget natklub, og dem ville hun have. NU! Blev nødt til at bestikke med en Ostehaps for at tage et eventuelt hysteri-udbrud i opløbet, men det virkede til gengæld fint. Desværre lod Varanen sig ikke bestikke så nemt, og skrigeriet antog nye højder i S-toget (hvor det i øvrigt også lyder temmelig øredøvende). Tak til passagererne, i øvrigt, for de misbilligende blikke og den absolutte mangel på hjælpsomhed, de udviste, da jeg skulle bugsere kampdobbeltvognen forbi et sandt inferno af cykler.

På vej fra stationen og hjemad (vi taler 2-300 meter) begyndte det at lyde som om, jeg muligvis havde lagt Varanen på en sømmåtte og/eller rullet ham i pigtråd. Og jeg indkasserede da også et 'tag da barnet op, din børnemishandler'-blik fra zen-agtig mor med tilsyneladende dybt sovende baby og Øgle-størrelset barn på søskedesæde (med mindre der altså slet ikke var nogen baby nede i barnevognen, og hun bare går rundt i kvarteret og giver trætte, stress-svedende, efterhånden halvdøve mødre tsk tsk-blikke. Ja. Det må være sådan, det hænger sammen).

Kunne slet slet ikke lige overskue at skulle bugsere Øgle og Varan ind i barnevognsrummet og gå op på fjerde med skrigende Voksi-pose i den ene hånd og en i øvrigt vældig medgørlig Øgle i den anden, så jeg foreslog en tur på legepladsen. Så kunne jeg nemlig give Varanen lidt mad. Derefter ville Øglen gerne hjem i gården og lege, og det var også fint nok - der er nemlig også bænke, hvor man kan sidde og amme. Desværre gad Varanen bare ikke lige spise mere. Han ville til gengæld gerne sidde på armen og kigge benovet på himlen og træerne. Og stak i et hyl, hvis jeg vovede så meget som at tænke på at lægge ham fra mig for at sætte vognen på plads / lege med Øglen / strække min ømme ryg. Øglen syntes, det var en fest at være nede i gården, så hun gad overhovedet ikke hjem, selv om hendes ble begyndte at lugte mere og mere skummelt, og jeg ønskede mig (eller endnu bedre; reptilerne) i stadig stigende grad temmelig langt væk.

Med hjem kom vi da*. Alle med liv og lemmer i behold og hørelsen relativt intakt. Og hjemme blev roen og freden genoprettet. Jeg nåede endda at spise i omkring 3 minutter, før Varanen forlangte opmærksomhed. Og få et godt grin over, at Øglen, mens hun fortalte HDD om vores eftermiddag, på sit staccato-sprog ytrede: "Mor giver Lillebror mad nede i gården. Lillebror er SULTEN! Vil gerne spise mad fra mors patter!" (Ikke mere Dyrene på Landet til dén lille dame!)

Nu sover Varanen endelig. Og Øglen burde sove. Men hun ligger og skiftevis hikste-hulker "mor og fa-ha-haahr", piver "kom og hold mig i hånden" (hvilket i øvrigt ville være ret kært, hvis det ikke var hver aften, og hvis det varede væsentlig kortere end et par timer) og snøfter "Her er så mørkt, mor. Tænd lyset!" inde fra sin seng. Kører nu på 2. time med pladen i samme rille, og fortsætter det ret meget længere, kan hun muligvis være at finde under 'bortgives'-annoncerne på dba.dk i morgen...

Inden det bliver min tur til at gå ind og holde i hånden igen, vil jeg lige nå at lave mig en kop te, som jeg vil drikke, mens jeg ser BBC Lifestyle (!?). Og æde et par Pamoler. Muligvis også en chokoladeskildpadde eller to. Og forsøge at lade være med at tænke på, hvad jeg brugte mine fredag aftener på, før jeg fik børn. Ikke, at jeg kan huske det, men det kan kun have været mere actionpacked end denne fredag aften.

*Og sør'me om HDD ikke havde flyttet om i køkkenet og ryddet op i meget af hytten, mens jeg havde været væk?! Fantastisk. Så kommer den kæmpebuket røde roser, han kom hjem med i går, fordi jeg havde haft første dag på barsel uden ham, også meget bedre til sin ret... :-)

11 kommentarer:

  1. Hej Øglemor. Jeg har fulgt din skønne blog, ret undercover, i et stykke tid, men nu vil jeg sige rigtig Hej :-) Jeg synes du skriver befriende ærligt, humoristisk og kærligt om det herlige og besværlige moderskab- tak for det :-) Også et forsinket tillykke med den smukke Varan- han er ansvarlig for at min semi-skrukhed nu er full blown, og jeg har plantet ideen hos manden om at gøre sønnen til storebror snarest :-) mange hilsner Jela

    SvarSlet
  2. Puha... sikke en afhentning! Husker det kun alt alt for godt, det er nemlig mig for 1 år siden.

    Nu er storesøster snart 4 år og lillebror snart 1,5 år, og det er heldigvis meget meget nemmere det hele :-) Nogen dage kan vi skippe klapvognen, og så kan alle børn selv GÅ hen til vuggestue/børnehave! Det er intet der kan forberede en på hvordan det er at få sit første barn, men jeg synes ærlig talt heller ikke, jeg var forberedt på hvordan det er at være flerbørnsforælder!!!

    SvarSlet
  3. Ja du var advaret om de der afhentninger :) Jeg krydser fingre for at det bliver bedre, når Øglen starter i børnehave, selvom det nok fortsat er et puslespil, der skal gå op hver eftermiddag. Sådan er det i hvert fald her.

    Og stort NÅÅÅÅ til HDD, der giver blomster og rydder op!

    SvarSlet
  4. Orv, du har jo født! Stort tillykke :-)
    Ja ja, det er en måned siden, men bedre sent end aldrig, ikke?

    SvarSlet
  5. @Jela: Mange tak for dine pæne ord, og velkommen i kommentarfeltet :-)

    @Mette: Så det bliver bedre, siger du? Lover du det? Synes godt nok også det her flerbørnsshow har sine overraskende sider, så er helt enig med dig i, at nogen godt lige kunne have forberedt os...

    @GG: Jeg er SÅ glad for, at du havde advaret mig, ellers havde jeg nok stadig stået helt granatchokket og stirret tomt ud i luften :-) Og ja - NÅÅÅH til HDD. Ham har jeg været heldig meed :-)

    @Ludvig&Co.: Taktak :-) En måned flyver jo, når man er i babyland, så no worries... :-)

    SvarSlet
  6. Åh mand, en guld-kommentar hende Øglen kom med der ;-)
    Håber du klarede hente-bringe bedre i dag :-)

    SvarSlet
  7. Åhhh det er så meget mig for et år siden. Men som Mette T. siger så bliver det bedre... Bare ikke lige i dag! I dag skal jeg ALDRIG mere have barn nr. 3. Men det ved jeg jo godt varer lige til i morgen tidlig, når de to små hoveder smiler friske og frejdige klokken alt for tidlig en tirsdag morgen...

    God aften!

    /Maj-Britt

    SvarSlet
  8. Yep, jeg lover det bliver bedre! Ihvertfald de fleste dage :-) I dag var en god dag, ferien er slut, begge børn var i institution, vi fik grønsager til aftensmaden, begge børn sov inden kl. 20 (i egen seng), der er ikke optræk til sygdom hos nogen, lillebror har ikke bidt storesøster etc... - alt i alt en rigtig god dag :-)

    SvarSlet
  9. Ha ha ha ha - elsker hendes naturlige tilgang til mælkebaren:-). Her giver Krabbe mig tøj på, trækker ned i blusen og såen, hvis der er for meget hud. Man skal vel have en anstændig mor:-).
    sys at det er det sejt at du klarer dem der tur til K. Og på cykel!

    SvarSlet
  10. Næste gang, du skal med S-toget med alle reptilerne, så sig til. Så skal jeg nok tage med, og lade som om, den der skriger højst er min. Og så i øvrigt medbringe en våd gratis-avis til at tæske evt. misbilligende medpassagerer, stirrende zen-mødre og andre psykopater! :-)

    SvarSlet
  11. @Mette: Jeg holder dig op på det. Nu har du lovet det, ved du nok! :-)

    @Husmoder: Ja, hun er noget naturlig, dét skal hun have. Og anstændighed er ikke noget, hun arbejder synderligt meget med :-)

    Turen til K på cykel er egentlig helt ok. Så får jeg mig da rørt. Det er bare, når cyklen (eller lasten, nok nærmere) skriger, at det bliver lidt presset...

    @Maria: Ok, det er en aftale. Jeg siger til. Og så medbringer jeg en våd søndags-berlinger, for den kan slå hårdere end de der tynde gratisaviser :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...