søndag den 30. oktober 2011

Pølsesnak indeed!

Øglen: Jeg vil have noget at drikke!
HDD: Jamen, din kop står jo lige der foran dig.
Øglen: Den er tom!
HDD: Arj, kig lige i den. Den er helt fuld. Hvad er det, der er i, tror du?
Øglen: ... Pølsesnak! *fniser*

---

Mig: Nå, Øgle - har du haft en god dag?
Øglen: Jaaaah! Har set farfar. Og faster. Og onkel. Og M (fætter). Men M (anden fætter) var der IKKE! Han var ude og fiske og slå sin arm og av av, og Morten kommer og siger pas på, og M fisker og fisker og PØLSESNAK! Av av pølsesnak.
Mig: Huh?!


... Børn er f**** underlige nogle gange ...

Vil godt sætte rimelig mange penge på, at hverken HDD eller jeg nogensinde har anvendt ordet 'pølsesnak' i Øglens påhør (eller i øvrigt, for den sags skyld). Nok ser jeg Barnaby og hækler slumretæpper, men pølsesnak!? Så gammel er jeg alligevel ikke...
Published with Blogger-droid v1.7.4

4 kommentarer:

  1. Hahahaha! Hun er skøn :-)

    Herhjemme over aftensmaden sagde Johan pludselig "mor er en smuk hare"
    what??!! Smuk hare. Hvor kom den lige fra ... Har jeg meget lange øre og store tænder, måske? Men ja, han gentog det også med overbevisning.

    SvarSlet
  2. Hun er supercool og oppe på beatet, den lille øgle. Det er jo topmoderne at finde næsten uddøde udtryk frem, og pølsesnak er da helt sikkert et af dem, der bliver brugt for lidt.

    Gad nok vide, hvem hun har fået det fra?

    SvarSlet
  3. Mon de læser Haldan Rasmussen i vuggeren? Der er jo den der med Else...
    Else elsker pelse
    Else elsker pølse
    pølse åd hun dagen lang
    Elses pels blev alt for trang
    Else sprak men pelsen holdt
    Else pelse pølsesnak

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...