lørdag den 19. november 2011

All you need is love

Ok, jeg indrømmer det - Sure Mor var liiiige ved at flytte ind på matriklen igen her i eftermiddags. Som kulminationen på lettere irritabilitet, der begyndte at røre på sig omkring afhentningstid i går, hvor jeg brugte 3 kvarter (I kid you not) på overhovedet at få Øglen med ud fra vuggeren, og som så småt slog rod, da jeg med dobbeltklapperen, aka kampvognen, måtte forcere vejarbejdet - og fodgængerne - fra helvede på vej mod Nørreport med en semi-brokkende Varan i Voksien og en Øgle, der kørte "Jeg vil ikke hjem, jeg vil på 'teket (biblioteket, hendes nye yndlingssted), mor!" på repeat. Stress-sved much?!

Irritationen (og sveden) forduftede heldigvis, da vi kom hjem, men den kom så småt snigende igen i dag, da Øglen a) nægtede at få skiftet ble og forsvandt dansende ud i køkkenet, mens hun gjaldede "Jeg har lort i bleen!", b) kastede med (godt nok tørre, men alligevel) nudler ud over hele køkkenet - også selv om det ikke var med vilje, c) hapsede en hel æske frugtstænger i skuffen og skreg som en stukket gris, da jeg tog dem fra hende, d) havde sagt "Jeg vil have fleeeere pandekager!" sådan cirka 18.000 gange efter Ras Krums (Rasmus Klump) fødselsdag på biblo sammen med samtlige andre børnefamilier på Østerbro, e) gik amok over, at HDD formastede sig til at give hende lidt "flodeskum" fra sin varme kakao på en gaffel (det skulle åbenbart have været en ske) og senere over, at hun spildte varm lunken kakao ud over sin flyverdragt, da hun selv forsøgte sig med flodeskummet, f) osv.

På mirakuløs vis formåede jeg at holde Sure Mor fra døren stort set hele dagen, lige bortset fra ble-episoden, hvor hun stak sit - ret sure - fjæs frem. Og det kunne Øglen vist godt mærke, for da hun endelig blev wrestlet om på puslebordet, og Sure Mor gik i gang med vaskeklud og ren ble, aede Øglen mig på armen og sagde "Jeg elsker dig mor!"

*Smelte*

"Og jeg elsker far, Varanen, Faster Fest (ja, det kalder vi hende) og fætter Mads!" (havde besøg af sidstnævnte på pågældende tidspunkt), fortsatte hun

*Smeltesmeltesmelte*

Jeg ved godt, at hun er for lille til at være så'n rigtig udspekuleret. Men hun ved altså, hvad der skal til for at få Sure Mor til at forsvinde og gøre Øglemor blød i knæene. Selv HDD måtte smelte lidt, da han puttede hende (det tager 'kun' en times tid nu... (!)) til aften og havde fortalt, at mor og far elsker hende, og hun med lille stemme tilføjede "... og Varanen er for lille til at sige noget, men han elsker også Øglen!"

Meget kan man sige, men hun er f**** sød, altså. Så hun er svær at være sur på ret længe ad gangen...

6 kommentarer:

  1. Aww! Ja, hun lyder sørme som en værre lille charmetro...øgle. Charmøgle!

    Lige bortset fra indimellem. Men kan godt se, at de stressede episoder blegner, når en lille hånd aer ens arm akkompagneret af kærlige ord :)

    SvarSlet
  2. Nååårh hvor sødt! Og sejt at hun kan sætte ord på det på den måde. Hun virker meget mere sprogligt udviklet end Trolden, som stadig sætter udsagnsord foran navneord, så alt lyder som spørgsmål. :)

    SvarSlet
  3. Åh, det lyder bekendt det der charmetrick, der...... Tror evnen til udspekulerethed kommer snigende fra 2-års alderen ;o) Herhjemme kommer det når lille-manden (også årgang 09) slår, sparker etc. og forældrene siger fra. Lige med det samme kommer det med hovedet på skrå og meget lille stemme "er go´e venner, mor?" Og hvad kan man andet end smelte, smelte, smelte.....

    I øvrigt sejt at sure-mor stadig er stort set forvist - det tager jeg sgu hatten af for! Her kommer hun indimellem også og overtager hele butikken - med mere bøvl til følge.

    En enkelt ting omkring ske/gaffel-episode, ble-episode etc. Var i sidste weekend til venindes datters 3-års fødselsdag og hold da fast, de små damer har nogle bestemte måder, de vil have tingene på! Sikke nogle historier de andre mødre kunne fortælle. Kanel der på INGEN måde må røre smeltende smør på havregrød og lign, der fik mig til at se min to-årige DRENG som ekstremt medgørlig.... Måske er Øglen ved at nærme sig noget 3-års halløj? For historien var, at det hele var begyndt ved børnehavestart/3 år ca...... Måske endnu en fase??
    Gid de kunne sendes bort, ligesom sure-mor... faserne altså, ikke ungerne :o)

    SvarSlet
  4. Det er utroligt som børn kan gå fra at være de mest øretæveindbydende, små bæster (altså kun ens egne, for sådan siger man ikke om andres børn) til at være de dejligste, charmetrolde, der aktiverer ens kramme- og kyssereflekser.

    SvarSlet
  5. @Juliette: Hun er totalt en charmøgle. Og hun ved det, gør hun :-)

    @Husmoder: :-)

    @GG: Ja, det er ret fedt, at hun efterhånden kan sætte ord på det meste. (Og det gør hun så også - hun er jo aldrig stille, det barn :-))

    @Maibritt: Ja, det kan da godt være, at hun tager forskud på 3-års 'glæerne'. Det er så også i orden, hvis nogen kan garantere, at hun ikke sætter gang i det igen, når hun så rent faktisk bliver 3 :-)

    Og hvis du finder en måde til at sende faserne væk på, så deler du lige, ikke? ;-)

    @Mille: Det er helt vildt, som de ved liiige præcis, hvornår forældrenes grænse er nået - og så også, hvad de skal gøre for at få mor og far til at blive bløde som smør. Små skarn :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...