onsdag den 30. november 2011

Den allersidste dans

... eller leg. Eller noget. Har lige sendt Øglen ud af døren til hendes allersidste dag i vuggeren.

Sammen med denne her flok:

Sidste-dags-kager pyntet kl. %&!#€ i morges...

Hun var ellevild og kan slet slet ikke vente med at komme i børnehave (i morgen! Det er snart!) Jeg sidder derimod og er totalt rørstrømsk, og jeg har en snigende mistanke om, at det kun bliver værre, når jeg skal hente hende senere i dag og skal tømme hendes garderobe og kurv og alt muligt. Gider bare ikke være hende moren, der bryder sammen i stødhulken og falder pædagogerne som i øvrigt ikke er specielt kram-bare om halsen, når vi siger farvel og tak. Så jeg skal prøve at tage mig sammen.

Men jeg synes nu, at det er noget vemodigt. 2 år er det blevet til i vuggeren, og selv om vi har haft et par kritikpunkter i ny og næ, og vuggestuen mildest talt ikke ligger tæt på, hvor vi bor, så har Øglen været lykkelig for at gå der. Og vi har været trygge ved at overlade vores lille Øgle i pædagogernes varetægt. Fra og med i morgen er det et nyt sted, nye børn, nye voksne og nye regler. Og det skal nok blive godt. Hun er parat til forandring og flere udfordringer. Men hvordan blev hun pludselig så stor? Hvornår blev hun så stor? Lige om lidt får hun en kæreste, der kører på knallert og har et fesent dun-overskæg, og så flytter hun hjemmefra og giver kun lyd, når køleskabet er tomt.

... Excuse me, mens jeg lige kysser lidt på Varanen og forsøger at få ham til at love, at han ikke bliver stor ligeså hurtigt som Øglen er blevet...

9 kommentarer:

  1. Uhh, det er så frygteligt det der farvel. Men kan det trøste, at man lynhurtigt kommer videre? Jeg ville også gerne have, at vi bare kunne blive i vuggestuen for evigt, og kunne slet ikke klare at skulle sige farvel. Men da indkøring i børnehaven var problemfrit overstået og der var gået et par måneder, besøgte vi vuggestuen, og tænk en gang ... jeg kunne kun sidde og glæde mig over, at vi havde fået en skøn børnehave og kunne slet ikke finde tilbage til den nostalgiske vuggestue-følelse. Og så er det jo ret tankevækkende, at ungerne bare ser fremad og hopper ud i det nye med spændt interesse, mens det er mødrene, der sidder og hulker over, at det går alt for stærkt. ;-)

    SvarSlet
  2. Mega krea-kager, der..... respekt :o)Ja, det er måske ret simpelt, men jeg er SÅ dårlig til sådan noget.....

    Håber du overlevede den sidste vuggestue-aflevering - det må være underligt! Glæder mig til at læse om det - krampe-gråd eller ej.... ;o)

    Kh Maibritt

    SvarSlet
  3. Sikke nogle fine kager. Jeg håber at de bragte lykke og at du klarede dagen uden hiksten og pædagogkrammere.

    Børn bliver altså store alt for hurtigt.

    SvarSlet
  4. Nårh. Til både kager og farvel til vuggestue :)

    SvarSlet
  5. Nå, hvordan gik det i går? Var du "pinligmor med røde øjne"? Jeg kommer eddermame også til at tude, når vi skal sige farveller til vuggeren. Puhh....

    SvarSlet
  6. Jeg synes også, det var hårdt at sige farvel med den første (og der gik nr. 2 der allerede!)
    Flotte kager - hvordan fik du lavet øjnene?

    SvarSlet
  7. Først: Jeg overlevede. Uden at bryde sammen. (Havde så også tudet af, inden jeg tog af sted, så måske væskedepoterne bare var tømt?!) Men fik ikke sagt alt det, jeg gerne ville, fordi jeg kunne mærke, at klumpen i halsen så ville presse sig ud gennem øjnene. Så er glad for, at jeg gav hver af stuerne en gave med et kort ved forleden; hvor jeg netop havde skrevet tak for Øglens tid hos lige netop dem.

    @GiSP: Jamen, du har helt ret. Det ER da skørt, at det er mødrene, der er totalt forandrings-Uparate, og ungerne, der er fyldte med gåpåmod. Og jeg tror dig gerne, når du siger, at vuggestuen ikke virker specielt tillokkende, når man kommer tilbage efter nogen tid. Det er bare afskeden, der er svær...

    @Maibritt: Jeg overlevede, og når jeg engang får et par sammenhængende minutter (hvor jeg ikke skal spille Wordfeud ;-)), skal jeg også nok skrive et indlæg om det.
    Ang. kagerne, så er det altså über-simpelt. Så hvis du kan bage muffins, kan du også lave dem her: Bagebage muffins. Rørerøre glasur sammen (i dette tilfælde én omgang lyserød og én omgang bæå). Smøresmøre glasur på kagerne. Sættesætte øjne på. (Og ja - øjnene er indkøbt færdige og ready to go. Nemmere (og mere u-krea) bliver det vist ikke :-)

    @MIlle: Tak. Og jo - kagerne bragte lykke. Lige indtil Øglen fandt ud af, at vi ikke havde flere af dem derhjemme - så blev hun skisme sur. Hun ville have FLERE kager, som hun proklamerede vrissent på vej hjem :-)

    @Camp Chaos: Ja. Nårh. Til det hele. Det var sq lidt vemodigt. (Vuggestue-farvellet. Ikke kagerne)

    @Husmoder: Jeg var ikke pinlig (mere end jeg normalt er). Var kun lige ved at begynde at græde én gang. I går, altså. I forgårs var det flere gange, da jeg var inde for at have en afsluttende samtale med over-pædagogen og aflevere nogle små pakker og så'n. Men det gik :-)

    @Birgitte: Det ER også en stor del af ungernes liv, man pludselig skal sige farvel til. Og som med de fleste ting, så ved man jo, hvad man har, men sjældent, hvad man får...
    Øjnene er såmænd købt færdige. I Kop&Kande af alle steder. Kan ikke huske, hvad de hedder (ud over noget spansk "ojos los caramellos"-agtigt), men hvis man spørger efter sukker-øjne i Kop&Kande, mon ikke de så ved, hvad man taler om? :-)

    SvarSlet
  8. Godt at du ikke brød helt sammen. Det var jeg sikker på at jeg ville, da Trolden stoppede i dagpleje, men fordi dagplejemoderen pludselig blev sygemeldt 14 dage inden hun skulle stoppe, fik jeg aldrig lejlighed til den store tur. Og det synes jeg egentlig er lidt ærgeligt. Vi gav hende dog en gave senere, og et kort hvor jeg fil skrevet alt det jeg ikkevfik

    SvarSlet
  9. ikke fik sagt, skulle der stå. Hold da op blogger-mobil-udgaven driller mig for tiden!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...