søndag den 27. november 2011

Jeg er her stadig

- der var bare lige noget med noget hverdag, der ramte mig lige i fjæset. Dagene har taget hinanden med mødregruppe, kage, dikkedikken, lanternefest i vuggeren (fårk, det var hyggeligt - kommer til at savne den Steiner-vugger megameget, altså), gnaven Varan, amning, amning, kage, lidt mere amning (måske vi her har årsagen til, hvorfor Varanen er så stor, som han er...), hækling (er ved at udvikle teknik, så jeg også kan hækle lidt, når jeg alligevel bare sidder og ammer. For han spiser seriøst meget, ham Varanos) og så lige en weekend hos Mårmor og Mårfar med julehygge til at runde det hele af. Så altså ikke meget tid (eller arme) til at blogge, men NU er jeg her! Dog lidt ordfattig, så det bliver en omgang "don't tell it - show it" i denne omgang... (og I skal nok slippe for billeder af amning, bare rolig).

 
Står med Lanterne - glimrende indianernavn, hvis man spørger mig

Stilleben med kage, ugle (tak, Rie-pigen!) og Varan

Tæppe til ladcyklen - varmt, uldent og temmelig meget mere lyserødt end egentlig planlagt

Hæklet halsedisse til mig og min nye vinterfrakke. Ahhhh...

Jeg ved godt, at det her bliver verdens længste indlæg, fordi jeg smider en milliard billeder op, men jeg er desværre ikke så fancy, at jeg kan finde ud af at lave fine billedcollager. Kan heller ikke finde ud af at sætte billederne smart op i Blogger. Og jeg ejer ikke evnen til at begrænse mig heller, så jeg kan ikke bare lade være med at uploade nogle billeder. Sowwy.

Koncentreret Øgle til juleknas-weekend. Der kom ikke så meget krymmel på marcipanen, men der røg rimelig meget lige ned i løgneren. Og på gulvet. 

En af Øglens marcipankreationer. Som overlevede i sådan ca. et nanosekund, før Øglen lagde hovedet på skrå og spurgte med sin lillebitte stemme "Mågodtspisedenmor?!". Og derpå kværnede den hurtigere, end jeg kunne nå at sige "jeps"

70'er-agtigt billede på 70'er-agtigt badeværelse. Øglen + kusiner hos Mårmor og Mårfar. Fodbad i vasken, så bliver det ikke hyggeligere, syntes de

Skæv Waldorf-stjerne, som jeg skal have lavet nogle flere af. De er så fine (og nemme at lave. Det kan vi godt lide...)

Hæklet elg. Som mangler øjne. Inspiration herovrefra. Desværre blev geviret alt for tungt af at få garn på, så det er en ommer

Hæklet halsedisse til Øglen. Som hun end ikke gider prøve på. Utaknemmelige skarn!

SÅ fine julestjerner af smukt papir. HDD og Mårmor står bag - jeg ejer hverken tålmodighed eller evner til at lave sådan nogle

Og så har jeg vist også været krea nok for resten af året. Men det smitter, når man er sammen med sin kreative svigerinde og ditto fru moder, og så var det jo også julepynts-/bage-knase-weekend, så man må oppe sig. Lavede i øvrigt også en kalenderlys-dekoration i dag, men den har jeg ikke taget billeder af. Bare tænk "gran" + "hun fik nok RIMElig dårlige karakterer i formning" - så ved I nogenlunde, hvordan den ser ud...

Vi kom hjem fra jule-weekend, inden vejret gik helt amok (og heldigvis inden et kæmpetræ besluttede sig for at lægge sig i mine forældres indkørsel), og så var Øglen og jeg på loftet for at hente kassen med julepynt. Den er heldigvis ikke så stor, så tanken om at pynte op er ikke så skræmmende. Og Øglen har lovet at pynte det juletræ, HDD har lovet hende. Som på en eller anden måde er endt med at skulle stå på hendes værelse, synes hun. Ah well - det har hun forhåbentlig glemt, når vi engang får det købt.

13 kommentarer:

  1. Du har godt nok haft travlt. Sikke nogle fine ting I har fået lavet.

    SvarSlet
  2. Sikke da nogle fine ting, du har lavet! Og hvor ser det der fodbad bare knaldhyggeligt ud! Kan jeg altså godt forstå, at damerne nyder.

    SvarSlet
  3. Waldorf-stjerne - hvod'n laver man sådan en? Den er fiiiin

    SvarSlet
  4. Nårh, den lille "står med lanterne", er altså mægtig sød, er hun.
    Det er da klart du ikke har nået at blogge, og pyt med det, vi er her jo alligevel når du så får tiden, og readeren bimler med "hverdagens surdej".

    Nå ja, den stjerne dér. Er det silkepapir?

    SvarSlet
  5. Jeg ELSKER det tæppe varanen ligger på sammen med uglen!! Wow altså!
    Og generelt ser det nu ret hyggeligt ud!! :)

    SvarSlet
  6. ...det med kæmpetræ væltet i forældreindkørslen er en noget fri adventsfortolkning af den blæsende virkelighed, hæklemum: Ja, et kæmpetræ er væltet. Ja, i stormen. Men nej, ikke i indkørslen og heldigvis ikke ned over soveværelsetaget, som det var gået stærkt ud over, hvisket var væltet i en lidt anden retning.

    SvarSlet
  7. Sorry for afsender-id'et Nærfart. Der skulle stå Mårfar, men iPad'ens staveforvirring ændrede det.

    SvarSlet
  8. Hvor er 70'er billedet fint. Pigerne ser meget optagede ud.

    Og så vil jeg gerne låne opstillingen med Varan, tæppe og ugle pude - tror den vil pynte i min stue... (lige indtil den nuttede Varan bliver sulten eller skal skiftes).

    SvarSlet
  9. Mårfar: nærfart er da ellers et meget sejt navn. Rimelig street:-).
    Og hvad bruger man så den der skæve stjerne til? Skal den bare ligge på bordet eller hur?

    SvarSlet
  10. Det var så lidt :-) Ugleøjnene ser lidt skræmmende ud ved siden af Varanen. De er jo nærmest på størrelse med hans hoved. Men det udligner sig vel hurtigt, med den vækstkurve, han kører...

    Sikke mange fine ting, du får nørklet. Hvor dejligt med varme tæpper og tørklæder her i blæsten! Er det også dig, der har strikket den vest, Varanen har på på billedet? Den ligner en, der er opskrift på på farmorfabrikken.dk - den fiin! Tror jeg skal lave en, når babyen er kommet, og jeg ved om den skal være lilla eller grøn :-)
    Kh.

    SvarSlet
  11. Åh kender godt det med, at dagene tager hinanden (selv uden amme-barn og barsel)... Men fine billeder og sikke krea-agtige I er i din familie :-)

    SvarSlet
  12. @Mille: Faktisk synes jeg ikke, vi havde specielt travlt. Lavede bare lidt hele tiden, når der altå ikke lige lå en Varan på armen... :-)

    @Husmoder: De sad der også i temmelig lang tid og plaskede. Og de voksne skulle ikke bryde sig om at forstyrre :-)
    Ang. stjernen, så er det meningen, at den skal sidde på vinduet. Så giver sollyset flere mønstre, der hvor stjernen er limet sammen. Man kan også go nuts og lave en flerfarvet stjerne - det er også ret fint.

    @Konen: Du skal bruge 8 kvadrater (silke)papir, som skal foldes diagonalt, og så skal spidserne bøjes ind og limes. Og så limes de 8 takker sammen; et voila! Hvis det slet ikke giver mening, så ligger der en del diy's på nættet... :-)

    @Therese: Ja, hun var så glad til lanternefesten. Dejligt at se. Og dejligt, at der er nogen, der læser med, selv om der af og til er stille. :-)
    Jeg har brugt silkepapir til stjernen, for så får man det flotte lysspil, når den sidder på ruden. Men man kan også bruge alt muligt andet papir...

    @Diktesoph: Det er såmænd 'bare' fra Rice. Faldt pladask for det, da vi var i Sverige forrige sommer, så det kom med hjem. Og ligger nu og pynter på Øglens værelse :-)

    @Nærfart (som bliver dit kaldenavn fra nu af): Så havde jeg misforstået det eksakte faldested. My mistake. Men hovedsagen er, at ingen/intet blev ramt :-)

    @Sequence: Du låner bare (og jeg regner naturligvis med at få ham nyskiftet tilbage :-))

    @Rie: Uglen bliver flittigt brugt, kan du tro- Øglen er helt vild med den. Og nej, det er desværre ikke mig, der har strikket vesten (kan slet ikke strikke, jo!), men min garndame. Tror, det er en meget klassisk model.

    @Birgitte: Det er vi i virkeligheden slet ikke. Men en gang imellem kommer det over os :-)

    SvarSlet
  13. Dejligt med billedspam af dine lækre unger og alt det seje hejs, du render og får produceret. :)

    Hvad gør man af rensdyret, hvis dens gevir ikke var blevet for tungt?

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...