torsdag den 3. november 2011

Sov nu for s****

Øglen er stadig ked. Og i dén grad på tværs. Mere på tværs end ked, så'n lige umiddelbart, men det kan selvfølgelig dække over ked af det-hed. Det ændrer dog ikke på, at 95% af det, vi siger til hende, ignorerer hun. Eller gør nøjagtigt det modsatte af, hvad der blev sagt.

Jeg kan fx nævne situationen, hvor Øglen stiller sig hen til fryseren, lægger hovedet på skrå, ser sød ud og siger med sin lille, søde stemme "Lille  is, mor? Lillebittelille is til Øglen. Må godt?!" Hvortil Onde Mor siger blankt nej. Vilde hyl og ballade et øjeblik - til Øglen selv åbner fryseren og bare tager en is. For &"/#O"@*&#" da også! Det får hun selvfølgelig ikke lov til, og isen bliver vristet fra Øglen og lagt tilbage i fryseren. Med ekstrem surhed til følge.

Jeg kan også fortælle om hendes smiden med mad. Eller insisteren på at drikke mælk med ske (hvem kan stave til umanerlig meget rengøring efter sådan et "måltid"?!) Eller om vores morgener, hvor hun på ingen måde gider stå op. Eller alt muligt andet. Men det gider jeg ikke, for det er i virkeligheden småting i forhold til det, der fylder allermest i vores nye tilværelse som mor, far, Varan og Rasmus Modsat - nemlig søvnen!

Det er én ting, at jeg ikke får sovet specielt meget om natten. Eller om dagen, for den sags skyld. Sådan er det jo, når der er en baby in da house. Hvis det skal være, kan jeg også godt se igennem fingre med, at Øglen kommer trissende ind i vores seng hver nat (efter hun selvfølgelig lige HAR vækket mig med et jorden-går-under-om-lidt-vræl, fordi hendes sut er blevet væk i hendes virvar af bamser, bøger og andre underligheder i hendes seng). Men jeg har denondelyneme svært ved at acceptere, at hun er blevet umulig - U.M.U.L.I.G., I tell you - at putte om aftenen.

Jeg lyver ikke, når jeg siger, at vi (og med "vi" mener jeg HDD, for jeg fungerer jo som omvandrende foderbræt for Varanen, og han er glad for sin mad om aftenen - også om aftenen) bruger ca. 2 timer på at putte hende hver aften. To timer! Seriøst! Det er mindst 1 time og 3 kvarter for meget!

Lige da Varanen var kommet, blev Øglen ret putte-agtig og ville gerne have masser af nærhed. HDD lod derfor sit gode hjerte løbe af med ham og lagde sig ind til Øglen for at holde hende i hånden, til hun sov. Det kunne tage alt fra en halv time til halvanden. Og det var efter sigende ikke specielt rart at ligge på et gulv, der er strøet til med LEGO, legemad, rester fra riskiks og andre, ikke så let identificérbare, genstande. Derfor blev holde i hånden-seancen lavet om til en 'jeg sidder lige uden for din (åbne) dør i gyngestolen, så du kan se mig'-seance. (For oh ve oh rædsel, hvis HDD skulle forsvinde uden for synsvidde). Det virkede rigtig fint et par dage. Men nu. Åhr, MAND! Hun nægter jo at sove - hun ligger bare og fifler med sine bøger, sit våge-spøgelse, sine bamser, you name it. Bare ET eller andet, der gør, at hun ikke sover. Hun har 1000 undskyldninger for ikke lige at sove nu, og hendes mest brugte sætning i øjeblikket er vist "VIL ikke sove mere! ("mere"?! Du har ikke sovet en sk*d, dit lille krapyl!) Vil gerne med ud i k-hø-høkkenet". Det er til at blive en lille smule idiot af at høre på, og det er heller ikke specielt fedt for HDD at skulle sidde ude i gangen hele aftenen, selv om han har en iPad, efter at have været mange timer på arbejde. (Og hvis man må være lidt ego, så er det heller ikke specielt fedt for mig, for det er lige al den tid, vi kan holde i hånd (det kan man godt, selv om man ammer) og sludre og være kærester, der ryger).

Forleden besluttede jeg mig så for at sætte hårdt mod hårdt. Varanen var fodret af, og jeg afløste HDD, der på det tidspunkt havde siddet i gyngestolen i gangen omkring 100 år. Jeg kyssede Øglen godnat, lagde hende ned, sang en godnatsang, og så gik jeg ud i køkkenet. Og så SKAL jeg da ellers love for, at sirenen gik i gang. Hun flippede skråt, og sprang som en fjeder ud af sin seng og løb med tårer og snot i kaskader ned ad ansigtet ud i køkkenet til mig. Og jeg fulgte hende tilbage i seng. Og gik ud i køkkenet igen. Og hun løb efter mig. Og jeg gik ud i køkkenet igen *Indsæt selv uendelighedstegn* Alt imens hun skreg som om, der var en hær af gale øksemordere efter hende. Jeg skulderklapper stadig mig selv over, at jeg ikke kylede hende ud af vinduet til sidst, men nøjedes med at kapitulere og sætte mig i gyngestolen med min computer. Og en storsnakkende Øgle (der tilsyneladende havde glemt alt om gale øksemordere og nu var i højt humør) i sengen. Grrrrr, altså!

Men hvad f**** gør man!? Vi kan jo ikke rigtigt sætte tremmerne PÅ hendes seng igen - eller måske et elektrisk hegn - selv om jeg har enormt meget lyst til det. Og det der med en kold gyngestols-tyrker virker jo heller ikke, for hun kommer bare drønende - uanset, om hun så bliver fulgt eller slæbt tilbage i seng de første 10.000 gange. Er det endnu en af de famøse faser?! Og hvornår går den i givet fald over? Kan det mon være en reaktion på hele storesøster-tingen, eller er hun bare irriterende, fordi hun kan? Alle råd modtages med kyshånd! Og hvis I ingen råd har, kan et tilbud om at overtage puttetjansen også gøre det? Jeg har nemlig hørt noget om, at jeg skal være alene hjemme med begge reptiler i morgen aften, så det bliver ret interessant at se, hvem der bliver den store taber i den magtkamp, der med garanti kommer til at udspille sig omkring puttetid. Jeg har på fornemmelsen, at det bliver mig. Noget siger mig, at de 38 afsnit af Mickey's Klubhus, som vi har på harddiskoptageren bliver meget nyttige i morgen aften...

21 kommentarer:

  1. Mine børn har (heldigvis) ALDRIG lavet de der numre, men har godt nok set mange børn, der gjorde det. Der er vist ikke en entydig løsning og gider ikke skrive nogle gode råd, dem er der nok andre der har.
    Min underbo's sagde engang: Der er jo ikke nogle børn der ikke gider sove eller sover hos deres forældre, når de er 14(!) ;-) de havde accepteret, at det der med kampene, det gad de ikke. Så valget er vel kun: kæmp eller accepter.
    Når det nu alligevel er galt med putning og du skal være alene med 2 små unger, så lad hende dog løbe linen ud. Lad hende se TV i stuen, ligge i nattøj med dynen på sofaen indtil hun tumler om. Sig at det er specielt for hende, fordi far ikke er hjemme. At I rigtig skal hygge jer osv. Så slipper du også for at rende frem og tilbage med en baby i hænderne...
    Håber I klarer den :-) knus

    SvarSlet
  2. Jeg må indrømme at vi gav op med den store (nu 5 år og præcis ligesom øglen) så han får lov til at falde i søvn i vores seng (og har gjort det i flere år). Vi bærer ham ind i sin egen seng, og han kan finde på i løbet af natten at komme vadende. Den mindste (15 måneder) er god til at sove i sin egen seng (nu kommer nemesis nok farende), så han skal bare have en hånd (min!) at gnaske på en gang imellem.
    Ligesom Birgitte tror jeg, at det handler om A eller B - kæmp eller gør det der virker hurtigst! Hos os virkede trygheden i vores seng bedst, men øglen har bestemt også noget storesøster "strit imod" over sig :-)
    God kamp...

    SvarSlet
  3. Årh, mand, det lyder surt.

    Mit barn nummer et lavede nøjagtig samme stunt med os. Dog før lillebror ankom, så det var ikke grunden her. Det sluttede så efter en aften, hvor jeg havde en kollega på besøg, og hun måtte sidde alene i stuen i halvanden time, fordi jeg deltog i putte-show på børneværelset og gemalen var ikke hjemme. Jeg var SÅ flov bagefter (kollegaen havde ikke børn, så der var vist heller ikke meget medfølelse at spore).

    Og hvad var løsningen så... Jeg tror, at fra den aften ændrede min attitude sig til "du vinder ikke". Og jeg gav ikke efter på noget tidspunkt. Og efter en uges tid med skrig og skrål gav sønnike op, og blev nem at putte. Tilgengæld fortsatte trodsalderen for fuld udblæsning på alle andre mulige og umulige måder.

    Lillebror sprang forresten trodsalderen over, det var som om at storebror havde kæmpet de kampe for dem begge. Så der er håb forude med varanen.

    SvarSlet
  4. Aahhh! Jeg kan godt se jeg har noget at glaede mig til...
    Heller ingen gode raad herfra, for jeg har ingen. Selv uden lillesoester in da house, synes jeg de besvaerlige faser kommer og gaar, men jeg kan godt se at der nok ligesom kommer lidt ekstra fut i sagerne, naar man bliver storesoester. Vi gav op med at kaempe aftenputtekampene, og pudselig blev det nemt alligevel, men vi ved det sikkert aendrer sig lige om lidt. Og saa aendrer det sig igen. Og igen.
    Poej-poej med alene-tjansen, haaber du ikke bliver idiot af 38 afsnit af Mickeys klubhus.

    SvarSlet
  5. Øglen har først og fremmest for mange ting i sin seng. EN bamse og EN bog. Så er der ikke så meget at karte rundt med, når man skal forestille at sove.

    Og så er det "bare" en kold tyrker. Selv om Øglen står ud af sengen 17000000 gange i løbet af en aften, så tager du/ HDD hende i hånden og siger meget bestemt: Vi har sagt godnat og nu skal du ligge i din seng.
    Hyl og skrig må man forvente.. I en tid..;-)

    SvarSlet
  6. Inge gode råd eller andet der hjælper - jeg fik bare små-hysterisk grineflip over Øglens is-tiggeri...:-)
    Jeg håber virkelig, at jeg lærer at tøjle de der grineflip inden Andrea begynder at forstå, at hun har snøret mig!

    Kh Camilla

    SvarSlet
  7. åh nej. Jeg har virkelig ondt af dig. Vi har været igennem en brøkdel af det der - og vi var ved at blive sindsyge. Det gik over igen.
    Hun gør det nok bare, fordi hun kan. Måske tager hun forskud på 3-års-hysteriet?....*gisp*
    Jeg foreslår, at du laver risengrød til aften, hvis hun kan lide det, så hun bliver rigtig "tung" mæt. Og så lader hende løbe linen ud, som beskrevet ovenfor.
    Noglegange sagde vi til H, at han ikke skulle sove men bare slappe af. Men at han skulle være stille... det virkede..lidt...
    Håber at det går:) stooOOOOrt kram!

    SvarSlet
  8. Uh, den er bare SÅ svær!!! Føler virkelig med jer!!!
    Jeg tror du har ret i, at der er noget storesøster-reaktion OG jeg-savner-N-der-er-i-børnehave inde over... Og så har I jo en dejlig lille pige, der ved hvad hun vil og ikke vil og som derfor kæmper med næb og kløer, for at få hvad hun vil ha..... Point til Øglen for det, men det går jo slet, slet ikke på det niveau.
    Vi har prøvet putte-tingen i en mega light-version i forhold til jeres. Lille-mand ville kun sove når mor eller far var sammen med ham og det tog op til halvanden time - grrrr! Til sidst tog vi en beslutning om, at han var stor nok til at falde i søvn selv (han havde kunnet før, men de dumme forældre havde givet lov til for meget hygge) og så måtte vi også følge ham i seng 70 gange. De første 2-3 gange med godnat og putte med dyne, resten uden ord, men også uden suk, irritation og andet "godt". Det virkede på et par dage. MEN her var der ingen andre faktorer i spil og tror det er her, I har den største hurdle. Øglen har jo nok en form for "krise" pga. forandringerne og så reagerer hun som hun gør.....

    Når du er alene ed hende og Varanen er der sgu nok ikke så meget at gøre - så er det Mickey på harddisk-optageren i aften. Men når HDD er hjemme kan I måske skiftes til at følge ind i seng. Og måske fortælle hende inden sovetid, at nu er det sådan I gør, og at det er noget I bestemmer.
    Åh, altså - det er sgu en svær en, den her.....

    Tanker fra Maibritt

    PS. 1000 point for ikke at kyle hende ud af vinduet - kender SÅ godt følelsen.... :o)

    SvarSlet
  9. Jeg er nok den hårde mor her, kan jeg høre. Jeg er med på holdet med Mortil5. Tøm sengen. Hold ud. Kold tyrker i en uges tid (det bliver hårdt). Og evt. fratage privillegier, hvis hun bliver ved. Her virker det fx at sige, at han ikek får godnathistorien, hvis han ikke hjælper med at rydde op inden. Eller Disneysjov bliver aflyst på fredag, hvis du ikke...bla bla... Og så selvfølgelig holde fast i det, hvis hun alligevel ikke gør hvad der bliver sagt. Ellers virker det en dyt. Hvis der er noget børn regner ud, så er det tomme trusler. Allernådigst kan han få lov at "tjene" sit Disneysjov tilbage igen en anden dag, men det er sjældent det sker.

    Jeg synes i det hele taget, og nu bliver det mere principielt, at vi som forældre har en forbandet pligt til IKKE at give op i de her kampe. Ja, man skal vælge sine kampe, og nej man skal ikke tryne sine børn. Men man skal lære dem at finde vejen selv. Og en god nattesøvn er pissevigtig for dagen efter og for barnets udvikling. Og en god opdragelse, hvor man rydder op efter sig, taler pænt til andre, ikke slår (indsæt selv flere selvstændighedsalderstest) er vigtigt for ens videre sociale liv. Ingen gider at være sammen med en møgunge, der forventer at få sine vilje hele tiden. Bare så vi er enige, så siger jeg ikke at Øglen er sådan en. Slet ikke! Men jeg har en del af dem i skolen, skulle jeg hilse at sige.

    Og en principiel ting mere - prøv at tænke selvstændighedsalder i stedet for trodsalder. De forsøger ikke manipulativt at trodse os. De er børn. At trodse og manipulere er en voksen egenskab. De forsøger at finde ud af, hvor meget de selv kan og må bestemme. Og det skal vi voksne vise dem og hjælpe dem med at finde ud af. Også ved at være strenge møgforældre engang i mellem.

    Til sidst - undskyld hvis jeg blev for belærende eller skolelæreragtig. Det er ikke min mening, men jeg har bare en masse meninger om det her, fordi jeg så ofte ser børn, der kører rundt med deres forældre på hjemmefronten og derefter bliver dødulykkelige i skolen, fordi de ikke kan det samme der og i stedet oplever en masse nederlag på den sociale konto.

    Og så synes jeg for øvrigt, ud fra hvad jeg kan læse på din blog, og har jo fulgt dig et stykke tid efterhånden, at du og HDD gør det pissegodt som forældre. Der virker til at være tons af kærlighed, forståelse og anerkendelse i jeres hjem. Og grænser og faste rammer. Bare lige vigtigt at få med for mig også :-)

    Punktum...slut herfra.

    SvarSlet
  10. Vi havde næsten det samme med Troldetøsen her i foråret (sikkert samme alder, som Øglen har nu - der er et par måneders forskel på dem, ikke?), men hun blev ikke sur og ked af det - hun stod bare op igen og begyndte at lege. Hun fulgte villigt med i seng hver gang, vi puttede hende, men stod op i næsten samme øjeblik, som vi var ude ad døren.

    Jeg har ikke nogen løsning. Vi puttede bare om og om igen hele aftenen, men skiftedes til det, så man kunne nå at tøjle sit raseri, inden man skulle putte igen, igen. Det gik over, da hun startede i børnehave, for der sker så meget, at hun er helt stegt kl. 19, og nogle aftener har hun endda selv bedt om at komme i seng 18.30! I weekenderne skal vi ofte stadig putte et par gange eller mere, men det er blevet markant bedre.

    Så lad os krydse fingre for, at det om ikke andet bliver bedre om en måneds tid, når hun starter i børnehave. Det kan måske også hjælpe jer til at holde ud at putte igen og igen, hvis man ved (eller i hvert fald håber kraftigt på), at det sandsynligvis bliver bedre ved børnehavestart. Det at kunne se en ende på det, kan godt give lidt kampgejst.

    :)

    SvarSlet
  11. Rullepølsen har også haft sådan en periode, men min hjerne er for omtåget af søvnmangel og almindelig barselstomgang til at jeg kan huske om det var før eller efter Flæskestegens ankomst. Tror nu det var efter... Nå, men vi løste problemet ved at holde fast i vores principper, også længe efter vi havde nået brækgrænsen og var ved at sætte hende meget billigt til salg på dba. Men det var altså ikke sådan, at vi bare lod hende græde sig i søvn. Det kan jeg ikke få over mit hjerte, og jeg er heller ikke sikker på, at det er godt for et barn. Men når hun var blevet trøstet, sagde vi godnat igen på vanlig vis og lod hende ligge alene og falde i søvn. Efter nogen tid (husker ikke hvor længe) ebbede fasen ud, og nu lægger hun sig igen artigt til at sove, når der er sagt godnat.

    Så jeg er totalt på AB's hold her. Nogle gange (tit!) må man være hård - men på en anerkendende og kærlig måde. Uden at have nogen form for bevis for min påstand, tror jeg på, at det er det bedste for børnene i det lange løb.

    Og legetøj i sengen har altid været totalt no go hos os. Jeg tror - igen uden at have belæg for det - at det både for børn og voksne er vigtigt, at sengen er til søvn og ikke til leg, fjernsynskigning osv. Det andet er for mig at se signalforvirring så det basker.

    Anyways, håber I får det løst snart på den ene eller anden måde :-)

    SvarSlet
  12. Kan SÅ meget huske da Lillemusen kun ville falde i søvn hvis en af os sad og holdt i hånden - nogle aftener i mere end 2 timer! Vi tog den kolde tyrker som flere andre nævner. Væk med alle bøger og behold kun 1-2 bamser. Den var hård den første uge, men så gav hun op. Det skal så lige siges at tremmerne stadig var på sengen og selvfølgelig letter det opgaven betydeligt. Der er aftener hvor Lillemusen kæmper en kamp (mest med sig selv) om at holde sig vågen, men vi er på ingen måde på samme niveau som tidligere, men nu hvor det er sagt så kommer det nok tilbage :) Ved ikke hvordan det bliver når Blyppen kommer til april, men den tid den glæde/sorg. I skal nok klare den alle 4 - I gør squ et fantastisk stykke arbejde allerede! Hvis I vælger den kolde tyrker, så vær enige om fremgangsmåden inden start og vær stærke i troen på at det nok skal lykkes. Og start for gud skyld i en uge hvor I ikke har kalenderen booket fuldt op.

    SvarSlet
  13. Fuldstændig enig med AB. Dengang for mange år siden hvor jeg var au pair stod jeg hver morgen med eneansvaret for tre drenge der bare ikke ville med ud af døren. Jeg indførte simpelthen at hvis de ikke hørte efter og blev klar til tiden, så gik vi igang med rydde-op-pakke-taske-tage-overtøj-på fem minutter før dagen efter. Jeg tror der gik lidt over en uge, hvor jeg var den lede nazi-au-pair før vi pludselig en dag stod og var klar til at gå en halv time før tid - og så var der jo pludselig tid til at hygge på vej til skole.
    Men jeg har også altid været superstædig, og vil egentlig meget hellere have ret (hvis jeg virkelig mener jeg HAR ret, forstås) end fred.

    SvarSlet
  14. Først og fremmest TAK for alle jeres kommentarer!

    @Birgitte: Jeg troede faktisk også, at vi var ovre den periode, hvor Øglen begyndte at lave numre, fordi hun har været ret nem at putte lige siden hun fik tremmerne af. Men hun er oven i købet en slow mover – og ret vild med ”negativ opmærksomhed” for tiden, som de fortalte mig i vuggeren, da jeg hentede i dag…
    Jeg lod hende delvist løbe linen ud her til aften. Eller – jeg lod hende i hvert fald være noget længere oppe end sædvanligt. Og det gik faktisk rimelig nemt med at putte hende; 15 min i gyngestolen, tror jeg det endte med. Og det er jo MEGET bedre end 2 timer… Men det der med at tumle om af sig selv – det gør hun sig ikke i – det prøvede vi i forrige uge, hvor hun var vågen til kl. 01.30.

    @Sarah: Øglen har skam også fået lov til at falde i søvn i vores seng mange gange. Det begyndte hun gerne at ville et par uger før, Varanen blev født og også et par uger efter. Men så begyndte balladen, uanset om hun blev puttet det ene eller det andet sted, så hun røg ind til sig selv igen. Og kommer nu så ’bare’ ind til os om natten.

    @Sequence: Jeg har også tænkt på, hvad f*** vi gør, når vi på et tidspunkt har gæster, der bliver længere end til puttetid. Det er jo ret ufedt, hvis de skal sidde selv, mens HDD og jeg render spidsrod for at putte Øglen. Og efter gårsdagens maratonputning har min attitude virkelig også ændret sig – GIDER ikke det her show længere. (Og ja – kryds lige fingre for, at Varanen dropper sådan noget pjat, ikke?!)

    SvarSlet
  15. @Karoline: VI nøjedes med 3 afsnit af Mickeys Klubhus, så jeg slap for at blive helt idiot. Ville egentlig hellere have set Disney Sjov, men Øglen blev bange allerede i introen til den første tegnefilm, så Klubhus it was ☺

    @Mortil5: Jeg ved det jo egentlig godt, det der med forstyrrende ting i sengen. Men efter tremmerne kom af sengen, har hun bare samlet til bunke oppe i sengen, og lige så snart jeg tømte den, blev den fyldt igen. Gerne efter puttetid. Men nu har jeg, så sent som i eftermiddags, fjernet alle bamserne undtagen de to yndlings, hendes putteklude og hendes våge-spøgelse. Og hun opdagede det ikke engang…
    Og kold tyrker it is. Har aftalt det med HDD. Orkede bare ikke at begynde i aften, hvor jeg er alene. Men når jeg skriver det til dig, så lyder det lidt fladt – du er jo totalt powerkvinde, der bliver nødt til at orke det alene. Du er sq sej, altså!

    @Camilla: Jamen, hun ER også ret sød og sjov. Nogle gange er hun det bare på tidspunkter, hvor man VIRKELIG ikke kan sætte pris på sjovheden før bagefter…

    SvarSlet
  16. @Husmoder: Det gik jo i virkeligheden meget godt her til aften. Også uden risengrød (glimrende forslag, i øvrigt). Hun åd en kæmpeportion pasta, og bagefter gnaskede hun en hel skål ’guf’ (æbler, rosiner og riskiks i små stykker – utroligt, så interessant sådan noget bliver, når bare man kalder det guf ☺) Og så senere i seng end normalt. That did the trick. Men holder jo selvfølgelig ikke i længden…

    @Maaibritt: Jeg har aftalt med HDD i dag, at vi fra i morgen begynder på din (og de andre, der foreslår det) metode. Med at følge tilbage i seng hele tiden og så igen – uden at blive sur eller tvær eller reagere på anden vis; bare helt kedelige og forældreagtige ☺ Og selv om der er en masse andre faktorer i spil her end bare trods-/selvstændighedsalder, så skal det simpelthen ikke gå ud over hendes nattesøvn. Hun har altid haft et stort søvnbehov, så det kan mærkes på hende, når hun pludselig får 2-4 timer mindre søvn end normalt.

    @AB: Du er altså en klog kvinde (som jeg også skrev til dig ovre ved Karoline i dag). Og jeg synes ikke, at du bliver belærende eller skolelærer-agtig – jeg er bare glad for at uge af andres meninger og erfaringer. Og jeg er faktisk helt enig med dig hele vejen. Så sent som i går talte HDD og jeg faktisk om det der med, at vi har pligt til at opdrage vores børn, og at vi gør dem en bjørnetjeneste ved at være for eftergivende. Men fra den erkendelse til helt at vide, hvordan man skal handle, er der et stykke vej. Og lige med denne her, føler jeg sq, at jeg h famler lidt i blinde.
    I øvrigt tak for de pæne ord om vores måde at være forældre på. Vi prøver os frem efter bedste evne, og jeg synes egentlig også, at det generelt går helt ok – men nogle gange kommer vi altså til kort…

    SvarSlet
  17. @GG: Øglen har også lavet samme nummer som Troldetøsen – bare stå op og lege. Dét kunne jeg håndtere, men det her med hyl og skrig, den er straks værre, synes jeg. For sidste gang gik hun lydigt op i sengen, når hun fik besked på det, men denne gang, så lyder hun, som skrevet, som om, hun er ved at blive øksemyrdet. Og ud over, at vi har over- og underboer at tænke på, så er der nu også en Varan, vi meget nødigt vil have vækket hele tiden…
    Men det hjælper at høre, at hun formentlig bliver trættere, når hun begynder i børnehave. For du har helt ret – det at kunne se en ende på noget, giver en kræfter til at kæmpe lidt ekstra.

    @Lykke: Jamen, det er jo også rigtigt, det der ed legetøj i sengen – det burde der jo ikke være. Og som skrevet højere oppe, så er det også fjernet nu, og der er kun et par bamser og putteklude tilbage. (Så må vi se, hvor længe det varer, før hun får smuglet det tilbage…)

    @Louise: Arjjamen, vi skal SÅ meget på den kolde tyrker. Jeg har allerede fået overbevist HDD om, at det er the way to go, og han har lovet at (prøve på at) lade være med at blive alt for utålmodig og ’jeg giver op’-agtig. Og vi er begge helt med på, at det ikke skal være en uge, hvor vi har vildt travlt, men det har vi sjældent om aftenerne lige for tiden med den lille Varan und alles.
    Mange tak for de pæne ord – og tak for input! (Hvor gammel er Lillemusen?)

    @Konen: Haha – nazi-au-pair. Giver mig et sjovt (og ret uhyggeligt) billede for mit indre øje. Men sejt, at du bare sådan kunne stå fast. Det skal jeg klart blive bedre til – jeg er lidt blødsøden, er jeg bange for…

    SvarSlet
  18. Altså vi har jo haft 2 måneders søvn helvede hjemme hos os. 2 måneder hvor putning tog omkring 2 timer - og bestemt ikke 2 hyggelige timer! - og hvor de vågnede 2-4 gange i løbet af natten og var svære at få til at sove igen. Og vi prøvede ALT! og var helt udmattede af træthed til sidst.
    Løsningen for os var at droppe middagsluren i weekenden og kort efter droppede vi også middagsluren hver anden dag i vuggestuen.

    Det har løst ALT! Fuldstændig og fra den ene dag til den anden.
    De klarer helt fint ikke at sove i løbet af dagen, er glade og i godt humør, er selvfølgelig lidt ekstra trætte sidst på eftermiddagen, men er i okay humør og snorkbobler fra kl 19 - 19.30 tiden og hele natten uden at vågne før kl 6.30 tiden.
    Og det er blevet hyggeligt at skulle sove om aftenen igen, læser en lille historie og synger 2 sange og så vil de gerne selv sove.
    Jeg synes reelt set det er for tidligt ikke at sove til middag, men det har bare løst alle udfordringer, både om natten, omkring putningen og vi er alle fire langt mere udhvilet.
    Ved ikke om du kan bruge det til noget som helst ... :) Alle børn er jo forskellige - og jeg ved jo ikke om øglen kan klare dagen med godt humør uden middagsluren

    SvarSlet
  19. @AC: Ja, det kan jo godt være der, hunden er begravet. Og når Øglen skal i børner om en lille måned, giver det ret meget sig selv, da der kun er lur til dem, der selv kan finde ud af lægge sig, og dét er Øglen altså ikke god til. Enten sover alle, eller også sover Øglen ikke! ;-)

    Men vi har faktisk så sent som i dag forsøgt at droppe middagsluren, primært fordi hun først stod op kl. 9. Med det resultat, at hun, fuldstændig gak af træthed, tumlede omkring i vores seng kl. 16.45 og sover endnu, her halvanden time senere. Jowjow - hun skal nok blive nem at få i seng i aften... (!)

    Det er ret vildt, hvor smadret man kan blive af sådan noget sove-bøvl. Øglen vågner også minimum én gang hver nat, og så kommer hun ind til os. Der falder hun så som regel i søvn lige med det samme, men så har hun ligesom vækket os (mig), og det er det der med den afbrudte søvn, der trækker tænder ud, synes jeg. Dejligt, at det går godt hjemme hos jer - jeg krydser fingre for, at det også snart vender herhjemme...

    SvarSlet
  20. Hvor er det sjovt - og skræmmende - at læse! Tænk at børn i forskellige familier kan være SÅ ens i perioder?? Det er da ikke til at forstå. Godt at vide at I er kommet ud på den anden side, så er der da også håb for os :-)

    SvarSlet
  21. Ligesom voksne skal trappe ned før søvn skal børn også. Det drejer sig om at komme ned i puls. Ingen vilde lege og skrigen, men ro og hygge. Et varmt bad inden sengetid får børn (og voksne) til at slappe af. At komme i SIN EGEN seng og blive puttet skal være forbundet med noget rart og hyggeligt. Sengen må aldrig bruges som afstrafning. Men I er sent ude. Det skal påbegyndes fra helt lille af, for det er de voksne, der skal bestemme.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...