lørdag den 12. november 2011

Sure Mor vs. Øglemor

Sig hej til Sure Mor. Hun har det med at dukke op, når jeg ikke heeelt har sovet nok. (Og det har jeg faktisk ikke rigtig gjort siden 21. september). Og når jeg er presset. Hvilket typisk er i S-toget med dobbeltklapper, skrigende Varan og genstridig Øgle, eller de eftermiddage, hvor HDD arbejder sent/har en aftale uden for matriklen. Sure Mor vrisser meget og forsøger sig måske nok med en anerkendende tilgang til tingene, men det er oftest en halvhjertet indsats, der fejler eklatant, hvilket resulterer i endnu mere balstyrisk Øgle og rætti sur Sure Mor.

Øglemor er bare... Øglemor. Som tager tingene lidt, som de kommer. Som godt kan blive lidt skrap, men ikke vrissende på samme måde, som Sure Mor bliver. Der som regel godt kan se tingene fra Øglens side også, og som godt er klar over, at når man kun er 2 år og 9 måneder, så er man ikke stor nok til at provokere / genere bevidst.

Hverken Sure Mor eller Øglemor kan forstå, at Øglen ikke bare gør, som der bliver sagt. Men hvor Øglemor gerne vil nå ind til Øglen og virkelig få hende til at respektere og acceptere, at Det Er Mor, Der Bestemmer (jaja, der var jo ingen, der sagde, at Øglemor ikke var naiv, vel?!), gider Sure Mor ikke bruge sin i forvejen sparsomme tid på noget så abstrakt som at nå ind til noget som helst. Og tyer i stedet til kommandoer, vrissen og anden ikke-speciel-konstruktiv-adfærd.

Sure Mor er kommet på visit fra tid til anden i de seneste 2,9 år, men aldrig har hendes tilstedeværelse føltes så permanent, som den har de sidste 7 uger. Eller de sidste 3, i hvert fald, hvor HDD har været tilbage på arbejde. Jeg har endnu ikke fundet en kuffert i lejligheden, et navneskilt på døren eller andre ting, der tyder på, at hun er kommet for at blive, men det føles som om, at hun er på mere end bare en hurtig gennemrejse, så jeg har forsøgt at forliges med hende. Det er bare ikke gået særlig godt. For Øglemor og Sure Mor kan virkelig ikke lide hinanden. Eller... Øglemor kan ikke lide Sure Mor. Sure Mor er ret ligeglad med, om man kan lide hende eller ej.

Øglen prøvekørte den spritnye tårnlegeplads i Fælledparken i går. Stort stort hit!

Øglemor ved godt, at man ikke kan få børn og forvente, at de bare vokser op og bliver fantastiske mennesker med respekt for alt det, man nu engang helst skal have respekt for, uden at der bliver arbejdet på sagen. Børn - og reptiler i særdeleshed - skal have sat grænser og tager ikke skade af at få et nej fra tid til anden. Og der er ingen (håber jeg), der endnu er omkommet af at græde lidt over, at iPad'en ikke er til rådighed hele tiden og så igen. Eller at de bliver forment adgang til skuffen med Rasmus Klump-kiks.

Sure Mor ved også ovenstående, men når Sure Mor tænker "børn skal have sat grænser", mener hun i virkeligheden, at "børn skal adlyde Sure Mors mindste vink - også selv om beskeden måske ikke bliver afleveret i det mest rimelige tonefald. Eller er den mest vigtige i mands minde". Så Sure Mor udstøder ordrer og kommandoer så hurtigt, at hun kunne blive ansat som maskingevær et eller andet sted, der bruger sådan nogle. Og Øglen lytter selvfølgelig ikke. Derimod kan hun godt finde på at grine Sure Mor lige op i hovedet, mens hun danser sin nye, ret søde, stepdans, der vist er en kombination af "jeg ved godt, at det, jeg laver lige nu, ikke er helt i orden" og "du kan ik-ke fan-ge mig". Og hvis der er noget, der kan gøre Sure Mor endnu surere, så er det sådan noget.

Problemet (eller "udfordringen", som det hed på mit gamle arbejde) er bare, at Sure Mor på ingen måde har nogen magt over Øglen. Og i øvrigt er hun så sur (Sure Mor, altså - ikke Øglen), at det er temmelig trættende at have hende på besøg. Så i går besluttede jeg mig for at smide hende ud. Hun er velkommen til at komme forbi til kaffe i ny og næ, men jeg gider ikke det der 'jeg crasher lige på ubestemt tid'-trip, jeg kunne fornemme, hun havde gang i.

Sovecirkusset™ er stadig i fuld gang, og Sure Mor har flere gange haft mange sure idéer til, hvordan vi kunne vende soveskuden. Hun har også en enkelt gang eller to forsøgt at effektuere dem, men er blevet så sur, at det sjovt nok overhovedet ikke virkede. Øglemor har også forsøgt sig, men mest in absentia, via HDD, da sugemalle-Varanen har en ret stor appetit lige omkring puttetid (bless him!)

Sure Mor har truet, skældt, smældt og hevet Øglen tilbage i seng, når hun for gang nr. 4.699 er hoppet ud af sengen og stepdansende har konstateret "jeg vil ik-ke soooo-ve" og grineskrigende løbet i fast rutefart mellem værelse og køkken. Øglemor har hovedrystende set til fra ammepositionen i stuen, men har ikke haft nogen gode bud på en løsning. Det har hun sådan set heller ikke nu, men hun var bare blevet for træt af Sure Mor.

Så i går aftes røg Sure Mor altså ud, og Øglemor bestemte, at Øglen skulle have tremmerne på sin seng igen. Her 8 måneder efter, de røg af. For hvis Øglen ikke kan forstå, at hun skal blive i sengen af sig selv, må hun jo holdes fysisk i den. Sure Mor var enig, men hun mente, at de skulle på som led i en "hvis du ikke lægger dig ned og sover NU, så kommer tremmerne på"-strategi. Det mente Øglemor ikke, ergo kom tremmerne på i løbet af i går. Så'n lidt henkastet; "far smutter lige ind og ordner noget ved din seng". Og ved I hvad?! Hun synes, det er vildt hyggeligt. I går gik der ti minutter, før hun sov. 10 minutter. T.i. minutter.

Ehm... Det kan bero på tilfældigheder. Eller ikke helt ubetydelige ting som, at Øglen ikke fik sovet middagslur og i øvrigt havde jernet rundt på den nye leger i Fælledparken (tag straks derover, hvis I ikke allerede har været der - den er fantastisk!) hele dagen. Men faktum er, at det tog 10 minutter at få hende til at sove. Uden skrig og skrål og rusken i tremmer overhovedet. (I aften har så været noget anderledes. Der tog det 5 kvarter. Med en hel del gåen totalt amok. Men Rom blev jo ikke bygget på én dag...)

Nu er jeg bare spændt på, om Sure Mor har forstået, at hun ikke er velkommen så tit herhjemme, når hverdagen sætter ind igen med hente-/bringe-logistik, mødetider på arbejde og almindelig trummerum i morgen. At Øglemor formår at genne hende ud af døren, før hun forpester den gode stemning, som har været her hele weekenden. Og at der generelt bliver lidt højere til loftet i form af tid til LEGO-byggeri ved spisebordet, smøleri med flyverdragten og vandpjaskeri i badeværelset. Det har man brug for, når man bare er en lille Øgle, der lige er blevet storesøster. Og også når man er hendes mor...

11 kommentarer:

  1. Nøj, der ramte du lige plet. Vi har også en gang imellem besøg af Sure Mor.

    Du er god til at skrive og fortælle levende.

    God vind med soveriet.

    SvarSlet
  2. Har hittet refresh, refresh refresh i haab om et nyt indlaeg fra dig, og saa kom det! Det lyder som en en god beslutning, jeg skriver mig det bag oeret :)
    - og poej poej med videre sovecirkus.

    SvarSlet
  3. Ja, ud med Sure Mor! Hun er da en energisluger, der på ingen måde er A-mærket eller noget.

    Men udsmidningen kræver en god portion viljestyrke, så kæmpe respekt herfra for at gøre det! Jeg håber, at både putning og hverdagsliv bliver nemmere og mere udholdeligt for jer uden Sure Mors tilstedeværelse.

    SvarSlet
  4. Det lyder godt nok som om, at i er midt i "to små børn" cirkusset. Eller sure mors trodsalder.

    Heldigvis har de fleste af den slags faser i børnenes (og mødrenes) liv det med at "løse sig selv".

    Måske bliver det, det at komme i børnehave, som får Øglen løftet videre. Man kan da håbe :)

    SvarSlet
  5. Jeg kender også godt Sure Mor - Den kælling. Hun bralrer op hele tiden, og er ulidelig at høre på. Som GG skriver, så er det ret sejt, at du har fået smidt hende på porten. For det er bare så pokkers svært! Gad vide om man kan få en slags tilhold på hende?....

    SvarSlet
  6. Åh, kan vi ikke skillinge sammen til en enkeltbillet til månen til hende Sure Mor? Hun kommer også på uventet visit hos os (Hvad byder du uventede gæster? Et los i røven!).

    Den legeplads ... der må vi hen! Supergodt tip!

    Gitte K

    SvarSlet
  7. Åh, kan vi ikke skillinge sammen til en enkeltbillet til månen til hende Sure Mor? Hun kommer også på uventet visit hos os (Hvad byder du uventede gæster? Et los i røven!).

    Den legeplads ... der må vi hen! Supergodt tip!

    Gitte K

    SvarSlet
  8. Det er et fedt indlæg! Ærligt og sjovt. Og inspirerende.
    Tak fordi du delte dine oplevelser med Sure mor - hun kommer også til tider forbi her...

    SvarSlet
  9. orv - meget genkendeligt det hele - jeg synes også jeg er temmelig meget sure mor efter vi fik nr 2 her i marts...puha. Men sønnike er virkelig også en håndfuld for tiden - det er bare ikke nemt at få små søskende tror jeg....eller for mødre at få barn nr 2...

    SvarSlet
  10. @Fr. Høll: Tak for de pæne ord og for den gode vind til soveriet. Det er gået liiiidt bedre her til aften (tør man skrive det?!), men nu gider Varanen til gengæld ikke sove. Så sovecirkusset fortsætter... ;-)

    @Karoline: Jeg skal nok prøve at få skrevet indlæg hyppigere - tiden løber bare ud mellem fingrene på mig. :-) Men skriv dig endelig det med Sure Mor bag øret. Har på fornemmeren, at hun har det med at dukke op der, hvor der pludselig er flere end ét barn...

    @GG: Nopes, ikke meget energimærkning over hende Sure Mor. Og mht. viljestyrken, så har du ret. Det kræver en del tællen-til-ti og dybe indåndinger. Men til gengæld er der så nærmest instant resultat. Endnu, i hvert fald. Så: one day down - en milliard to go ;-)

    @Sequence: Ja, man kan håbe, kan man. Og det gør vi VIRKELIG også. På at børnehaven bliver svaret på alle vores bønner. (Men lur mig, om der så ikke kommer en eller anden anden mystisk fase, når hun er begyndt derovre) :-)

    @Husmoder: Tilhold må være vejen frem. Kender ingen, der synes, hun er en fest at være sammen med. Så måske vi skulle lægge en tilholds-plan over en kopkage hos Agnes i morgen?! ;-)

    @Gittepigen: Jeg smider gerne en hel omgang barselsdagpenge (og det er jo en hel herregård. Eller... nåh nej... ;-)) i puljen. For afsted, det skal hun, hende Sure Mor.
    Og af sted med jer til legepladsen. Det er sjauwt!

    @Bettina: Dejligt, hvis du kunne bruge indlægget til noget. Og tak for de pæne ord :-)

    @Malene: Nemlig. Farvel med hende!

    @Anonym: Ja, det er nok en kombi af de to; at den ældste kæmper med at finde sin plads i den nye familiekonstallation, og at mutti forsøger at dele sol og vind lige mellem poderne. Nemt er det ikke, men det er nu alligevel skønt :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...